| | Gislev Bio | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 03.03.2023 | Gislev Bio set fra luften i 1959. Billede: Lokalhistorisk Arkiv
Gislev Bio Ørbækvej 20
Åbnet 1. juli 1947 Lukket 29. maj 1977
I Gislev åbner Nis Jensen den 1. juli 1947 en biograf i tilknytning til en villa på Ørbækvej 20. Ingen biografdirektør havde nogensinde ventet så længe som ham på det store øjeblik. Allerede i 1931 havde Jensen præsenteret planer for en ny biograf i byen, men fik afslag på bevilling hver eneste gang, før det endelig lykkedes efter krigen, hvor også en række andre fynske byer blev begavet. Han havde da indsamler underskrifter fra størstedelen af egnens befolkning, at de ønskede en biograf og faktisk næsten fået opført hele biografkomplekset, før bevillingen rent faktisk var i hus, så han havde spillet højt spil.
Indgangen til den ganske store sal bagved foregår via en tilbygning langs husets venstre side belagt med koksløbere. Gislev Bio er i 1947 en ganske imponerende landsbybiograf opført efter tidens forskrifter med god indretning, højt til loftet og 225 stole med udmærket benplads, heraf 44 på en lille balkon. Salen er smukt malet op, særligt omkring prosceniet var begejstringen stor for det fine fortæppe foran lærredet. Første program er ”Jeg elsker en anden” med Marguerite Viby og Ib Schønberg. Der er kun én maskine i operatørrummet ved åbningen, men et tilstødende apparat er på vej.
I 1962 installeres CinemaScope uden alt for store problemer, da salen allerede havde en rimelig bredde. Der er herefter 169 pladser på gulvet. I 1964 overtager datteren Sara bevillingen efter sin fars død. Hun er gift med Hans Godtfred Jensen, som med årene påtager sig rollen som biografdirektør. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Gislev Bio som Havana Bar
I 1972 overtager parret den lidt større biograf i nabobyen Kværndrup og lukker derfor Gislev Bio den 20. oktober. Året efter spiller også Kværndrup Bio for sidste gang, men i stedet genopstår Gislev Bio et par måneder senere, da Else og Poul Børge Peter Kerring genåbner den 8. november 1973 i lønligt håb om, at der stadig er lidt publikum tilbage i nærområdet og tjener også lidt penge på en ny pølsekiosk udenfor.
Kerring havde i sine unge dage tegnet filmplakater og nogle år forinden fungeret som direktør for produktionsselskabet Palermo Film. Biografmørket lokkede, selvom han intet kendskab havde til denne del af branchen. Nu hvor bevillingssystemet var ophævet, var det var blevet lettere at åbne biograf men fortsat sværere at få folk indendørs. I nogle år gik det endog, før der ikke længere var håb om at kunne tjene flere penge i byen. Særligt to somre med meget varmt havde slået bunden helt ud af økonomien.
Herefter gav Alan Ashton biografen en chance efter biografen havde stået lukket i et år og prøvede at få liv i biografen med fokus på de danske film, fynboerne altid valfartede til, men publikum udeblev atter og biografen lukkede efter et år. | | Gislev Bio som bar, automobilforretning og værksted
Herefter overtages Gislev Bio af Arne Petersen, hvis svoger var Nis Jensen og han kendte biografen så udmærket, idet han i sine unge år havde arbejdet her som operatør. Planen var at genåbne inden nytår, men inden da var de barske vilkår i branchen gået op for ham og han indså, at han slet ikke kunne få de film, han håbede. Privatboligen i tilknytning var allerede lejet ud og i stedet fandt Petersen på at indrette bar i den gamle biograf efter lukningen i maj 1977, endda en eksotisk Havana Bar med plan om automobilforretning i den bagerste del, men det blev også opgivet. I stedet kunne man spille billard nede i de mørkeste hjørner. I sommeren 1980 får baren og pølserne følgeskab af is udenfor på terrassen foran den gamle indgang, der efterhånden hegnes til. Det hele drives nu af villaens nye ejere, Milly og Svend Erik Nielsen.
Ude foran er nyplantede træer i dag vokset op bag den lille plads, hvor baren i 1992 blev ombygget til beboelse, som er ganske svær at se fra vejen. Inde bagved blev selve salen også tre år senere omdannet til fire nye boliger i to etager. Den oprindelige villa består endnu. | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Gislev Bio | | Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 15 januar 2025 16:54:50 | | |