| |
Lysbilledteatret på Centralhotellet i Broager / Biografen i Broager /
Broue-Bio |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
16.06.2023 |
Broager
Biograf (public domain) Lysbilledteatret på Centralhotellet i Broager / Biografen i Broager /
Broue-Bio
Storegade 6
Åbnet 15. april 1920
Lukket maj 1964
Centralhotellet fra 1880 tilhører købmand Ottesen i Broager på halvøen
Broager Land øst for Gråsten. Her har maskinfabrikant (og meget mere)
Claus Heinrich Clausen bedre kendt som ’Claus Kino’ siden 1920 vist film
i salen med 200 pladser på sin biografbevilling, der også omfattede
rejsebiografvirksomhed. Sønnen Christian hjalp til og blev siden en af
byens førende iværksættere.
Sommetider er driften henlagt til skolen i form af Kunst-Bio med
oplysende skolefilm for eleverne. Således er der allerede i 1919 givet
skoleforestillinger i byen, ligesom der har været rejsebiograf på
hotellet, før driften blev regelmæssig. ’Broager-idéen’ er her efter
genforeningen, at der med tiden skal være fremvisningsudstyr på enhver
skole i landet, hvilket mange med tiden også får primært ved hjælp af
16mm-udstyr. På denne facon blev Cecil B. DeMilles oprindelige
stumfilmsversion af ”De ti bud” fremme i 1927 en forrygende succes i
begge lokaler.
Søndag den 31. januar 1932 er der tale- og tonefilmspremiere på ”Hendes
højhed befaler” med Käthe von Nagy og Willy Fritsch. I denne anledning
er der forestillinger både kl. 16, 19 og 21.30. Allerede dagen forinden
forevises filmen i Lysabild Stationskro på Als ved hjælp af
rejsebiografen.
I 1938 var hotellet skrantende, så med både Clausen junior og senior
involveret overtager 292 andelshavere de gamle bygninger i marts med
henblik på både at redde driften og styrke byens kulturliv under navnet
Broager Sogns Forsamlingsgård. Købmandsforretningen fortsatte
selvstændigt (og mange år frem) på en allerede indgået
forpagtningsaftale, ligesom Centralhotellet blev stående på facaden, men
nu helt nede i fortovshøjde, mens det nye navn fremover pryder facaden
øverst. Biografen har intet navn udadtil, heller ikke kælenavnet
’Broue-Bio’, der kommer til dette år og siden bliver helt officielt, men
alle dage er der skabe med udhængsbilleder omkring venstre hjørne ind
mod den gamle gårdhave, hvorfra der er adgang til salen.
Udvidet med nyt operatørrum er der nu hele 298 pladser og op mod fire
faste ugentlige forestillinger, når det gik vildest for sig. Herudover
skulle stedet fungere som fest- og dansesal, hvor bl.a. Kong Christians
70-års fødselsdag i 1940 blev markeret med et kæmpe gilde. Der er tilmed
pålagt et særligt skånegulv, hvorved lokalet også kan fungere som
idrætshal. Som sådan er den praktisk indrettet med særdeles højt til
loftet. Teknikken forbedres allerede i december dette år, hvor der
installeres nyt BOFA-anlæg.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Centralhotellet
i Broager, senere forsamlingsgården med Broe Bio incl. gårdhave -
postkort cirka 1900
Hvervet som ny biografdirektør blev ikke overraskende for Broager udset
som en lærergerning og ingen anden end Carl Peter Johan Jensen forekom
bedre egnet. Han var blevet ansat som lærer på Broager Skole i 1920,
hvor man begyndte at undervise på dansk og pr. 1 juni 1922
tilsynsførende ved Margrethe Nommensens kommende biografteater på ’Den
Grønne Kanin’, Hotel Egernsund i byen af samme navn på Broager-siden
over mod Gråsten, der dog aldrig blev til noget, mens en senere
ansøgning om biograf dér fremme i 1946 blev fejet af bordet. Siden blev
realskolelærer Jensen formand for Broager Idrætsforening alt sammen med
et helt utroligt engagement.
På en ekstraordinær generalforsamling den 27. august 1943 vedtages det,
at man vil spendere 80.000 kroner på en helt ny biografsal med 252
pladser i forsamlingsgårdens have, så man kunne udvide antallet af
forestillinger, men heller ikke den bliver til noget; i første omgang
fordi det ikke var muligt at skaffe materialer og byggetilladelse under
krigen og siden fordi, behovet viste sig utilstrækkeligt.
Justitsministeriet havde også undret sig over nødvendigheden af en sal
yderligere med tanke på det store rum, der allerede var til rådighed. I
1945 bygges dog en større scene, hvor Det Kgl. Teater havde godkendt
tegningerne forud for deres tournéforestillinger. Haven blev med årene i
stedet asfalteret og omdannet til udvidet parkeringsplads.
I krigens første år havde Jensen haft travlt med andet end undervisning
og biografdrift. Han var i det skjulte blevet et særdeles aktivt medlem
af modstandsbevægelsen og da han efterhånden mærkede jorden brænde under
sig, gik han i skjul, før det i juni 1944 lykkedes at flygte med
fiskerbåd over Øresund til Sverige, hvor han fortsatte med at undervise
på en friskole. Tyskerne havde man fået helt ind på livet i november
1943, da hotellet gennem halvanden måned var beslaglagt til at huse
russiske krigsfanger. Der genåbnedes ’under midlertidig ledelse’ i
januar 1944 med Carl Alstrup i ”Natekspressen”.
Carl Jensen vender efter krigen hjem for at blive skoleinspektør og
driver biografen videre frem til sin død i august 1953. Clausen senior
dør først nogle år senere. Jensens hustru får herefter overdraget
bevillingen med fem gode år til følge, før biografen sidst i 1958
overgår til malermester Christian Mathiesen, efter Anna Carl Jensen
havde ønsket at trække sig tilbage; hun dør i 1959. Mathiesen var eneste
ansøger, da en herre fra Haderslev havde trukket sig, efter at have
kigget forholdene efter i sømmene. Hidtil havde forsamlingsgården
aflønnet direktøren, mens biografens overskud var gået til den samlede
drift, men heraf var der ikke længere meget at hente.
Snart reduceres antallet af forestillinger til blot to om ugen, hvilket
man en tid stillede sig tilfreds med, men som selskabets økonomi blev
stadigt forværret, valgte man at indstille biografdriften helt i maj
1964, hvor det ikke fremgår, hvad man måtte have vist. Seneste
annoncereference skal man tilbage til den 12. december 1963 for at
hitte, hvor der var ’ældreforestilling’ på ”Den gamle købmandsgaard”.
I 1967 fik byen en kæmpe gymnastiksal i form af Broagerhallen, der
overtog de sidste af forsamlingsgårdens fritidsaktiviteter. To år senere
indrettedes cafeteria i en del af salen, men det lukkede igen i 1975;
herefter blev der spillet lotto. Både butik og hotel eksisterer frem til
1983, hvor bygningerne bliver solgt til kommunen med henblik på
nedrivning. I 1985 styrter salen i grus og tre år senere forsvinder
forhuset og dermed den sidste rest gamle historie for stedse. Der er i
dag opført lejligheder og indrettet apotek i stueetagen ud mod Storegade
og bibliotek langs Møllegade, hvor salen lå.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Lysbilledteatret på Centralhotellet i Broager / Biografen i Broager / Broue-Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:34 |
|
|