Folketeatret for Levende Billeder / Folketeatret for Tone- og Talefilm / Gørding Folketeater / Bio (Gørding) |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 17.06.2023 |
 Folketeatret
i Gørding 1918. Foto: Gørding LokalarkivFolketeatret for Levende Billeder / Folketeatret for Tone- og Talefilm / Gørding Folketeater / Bio (Gørding) Nørregade 7 Åbnet 28. juli 1918 Lukket 20. februar 1958 Ny sal: Åbnet 19. april 1959 Lukket 30. september 1969 Den 33-årige købmandssøn Niels Johnsen var startet i gartnerlære, før han kastede sig over skuespillerfaget, hvor han gennem flere år bl.a. optrådte i sommerrevyer på Alhambra i Kolding. Længe havde han haft lyst til at åbne biograf hjemme i Gørding, hvor han allerede som 13-årig i 1899 havde set annoncer for levende billeder på teatret i byens forsamlingshus. I 1918 lykkedes det ham endelig efter fire år at få bevilling, selvom arge modstandere af disse ’samfundsskadelige biografteatre’ helt op til åbningsdagen forsøgte at få det standset. Johnsen var i juni straks rejst til Tyskland for at købe en filmmaskine og i respekt for de skrå brædder bliver biografen til ’Folketeatret for Levende Billeder’. Søndag den 28. juli lægges der ud med Alf Blütecher i Eduard Schnedler-Sørensens ”Fjeldpigen”. Der er forestilling hver dag, ofte indtil flere og på åbningsdagen var samtlige tre visninger udsolgt. To enorme vinduer på hver side af indgangsdøren gennem et lille vindfang fungerer som udstillingsmontre pyntet med det aktuelle program, mens billetsalget foregik gennem døren ind til et lille kontor. På adressen havde isenkræmmer Niels Marius Skousen tidligere haft sin butik og mod gaden var der ikke megen forandring at se på murstenshuset opført i år 1900 og såmænd heller ikke indvendigt. Det var forretningslageret, der var blevet omdannet til biografteatersal med plads til 90 gæster. En kakkelovn stod klar til at opvarme lokalet i vinterhalvåret, mens musikledsagelsen bestod af en pianist. Til større film som eksempelvis ”Borgslægtens historie” i oktober 1921 var der følgeskab af både violin og orgel. Denne titel var i øvrigt en kolossal succes på hele egnen, måneden derpå således også åbningsprogram for Holsted Billed-Teater. I den mere sælsomme afdeling opstilles i 1923 et radioapparat i salen, så man om søndagen kan høre gudstjeneste i biografen. Som erstatning for kirkebøsserne placerer Johnsen sin hat ved indgangen, hvori man venligst bedes erlægge 25 øre. Filmbegivenheder, der undveg normen, var en række lægefilm omkring 1930, hvor særligt den schweiziske ”Kvindesmerte – kvindeglæde” med fødselsscener udløste chok og besvimelser rundt om i landet; også her i Gørding. Direktøren havde ved hjælp af tæpper afskærmet et lille hjørne af foyeren, hvor berørte kvinder kunne få sig en opstrammer i form af dråber på en sukkerknald. Folketeatret var en sådan succes, at baglokalet i 1926 var blevet udvidet i højre side herefter med salen på tværs, grønmalet og nu plads til 112 gæster på skrånende gulv. Der var fortsat den osende kakkelovn til højre for lærredet, der med tiden var så sværtet til, at helten i cowboyfilmen ikke kunne se skurken, før det var for sent, hvis han kom ridende ind herfra. Sådan opfattedes det i hvert fald af poderne, som der forunderligt nok kunne stables dobbelt så mange af søndag eftermiddag, hvor brandvæsenets bestemmelser ikke lod til at gælde, eller også havde direktørens tegnebog mere magt. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Ved installationen af nyt udstyr i januar 1932 til ’vor tids store
tekniske triumf’, tonefilmen, opføres den første danske af sin slags
”Præsten i Vejlby” nu i ’Folketeatret for Danske Talefilm’. I 1933
sælges Folketeatret til barbermester Laurids Hermansen, der havde
frisørsalon lige ved siden af. Han får i 1939 atter nyt filmanlæg til
”Det var i maj” med Jeanette MacDonald, men nøjes fortsat med én maskine
og således gerne tre pauser undervejs. Hermansen sælger i december 1952 Folketeatret videre til Vilhelm Olsen, der i foråret 1954 får materialebevilling af Boligministeriet til indenfor to år at opføre en helt ny biografsal med kontor og lager i gården bag den oprindelige sal, men der skal gå fem år, før arbejdet påbegyndes og endnu længere, før den nye biograf åbner. I februar 1958 arresteres den nye direktør for at have holdt en del af biografens indtægter skjult og derved unddraget sig forlystelsesafgift. Umiddelbart stod han til straks at miste bevillingen, men da der alligevel var planlagt lukning sidst på måneden i forbindelse med at hægte den nye biografsal på den gamle, fik han lov til at få de sidste uger med. Straffen endte i øvrigt med to måneders hæfte, mens fruen, der også var vidende om bedrageriet, blev idømt 25 dage. Projektet overtages af Marie og Svend Aage Holm, der tidligere har drevet Spjalds afholdshotel og biograf. Den nye sal med 194 pladser strækker sig et godt stykke ind i gården placeret lidt mod højre. Det bagerste stykke af den nye sal rager ind i det gamle lokale, hvor der er indrettet nyt operatørrum, mens den helt oprindelige sal fungerer som forlænget foyer med moderne toiletter. Biografen kan herefter vise film i widescreen og scope, men har fortsat kun én filmmaskine. Ved åbningen skiftes officielt navn til Bio Gørding, men i folkemunde beholdt man alle dage sit fornemme folketeater. Første film i de nye rammer den 19. april 1959 var ”Verdens rigeste pige” med Nina og Frederik. I januar 1966 sættes biografen til salg, da belægningen er faldet til 26%. Den overtages herefter af Ketty og Niels Wilhelm Thomsen, som også får bevillingen overdraget. Thomsen har hidtil drevet kiosk på den anden side af gaden, men den flyttes nu over til biografen. I 1969 er kiosken en fin forretning, men biografens belægningsprocent er faldet yderligere. Ved udgangen af september indstilles driften med ”Soldaterkammerater på sjov” som sidste film på det hvide lærred. Planerne om at indrette ungdomsklub var kommunen ikke helt vild med, så salen bygges i stedet om til bogtrykkeri, mens kiosken udvides til at fylde hele foyeren. En stor dreng ved navn Anders Holm Knudsen køber filmmaskineriet og installerer det på loftet hjemme hos forældrene i Terp, mens han tjener sine første skillinger som piccolo i Bramming. Han bliver senere biografdirektør for en stribe forskellige biografer rundt om i Jylland og på Sjælland. En rejsebiograf tager sig herefter af byens biografforestillinger, der nu fandt sted i forsamlingshuset på Kirkevej, indtil de ophører igen få år senere. I 1988 står salen atter tom men ejendommeligt uforandret i forhold til dengang, der blev vist film. I oktober dette år benyttes det gamle Folketeater en eftermiddag næsten som i gamle dage med underholdning på scenen, da et arrangement på grund af dårligt vejr flyttes fra gården og ind i salen, hvor omkring 500 gæster lagde vejen forbi. For mange var det et nostalgisk øjeblik. I 2005 bygges biografsalen om til lejligheder, siden 1997 har der været pizzeria i foyeren. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Folketeatret for Levende Billeder / Folketeatret for Tone- og Talefilm / Gørding Folketeater / Bio (Gørding) |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:37 |
|