| |
Højer Kino (1922) |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
30.06.2023 |
Højer
Kino - annonce fra 1922
Højer Kino (1922)
Søndergade 3
Åbnet 22. januar 1922
Lukket 18. december 1957
Den velhavende landmand Carl Hoeg havde i forbindelse med slagtermester
Müllers stuehus et farveri og bagved sin stråtækte gård, som han i 1921
sælger til Johann Ebbehark Jordt, der forud havde vist
biografforestillinger på Hotel Sylt, som han havde overtaget i 1915. Den
stråtækte gård, der lå lige overfor hotellet bag Kirkegårdsgade,
forhøjes og forsynes med nyt tegltag og her indrettes den nye biografsal
med en tilbygning foran til venstre. I begyndelsen står det hele ofte
tomt, da der fortsat kun gives tilladelse til forestilling søndag kl. 16
og kl. 20 med separat program om eftermiddagen, såfremt aftenens program
er forbudt for børn. Der er indgang fra Søndergade.
Indvendigt er lokalet særdeles hyggeligt indrettet, noteres det, med
loger bagerst til forhøjet pris og publikum på disse dyre pladser sad
også selv forhøjet i forhold til resten. I alt er der plads til 147
gæster. Ved siden af lærredet spiller en pianist delvist gemt væk bag en
skærm.
Åbningsprogrammet, Carl Th. Dreyers ”Blade af Satans bog”, bliver et
stort tilløbsstykke. Ugen efter er ”Stodderprinsessen” med Clara
Pontoppidan også aldeles udsolgt, men højlydt klagesang lyder nu fra
publikum over ekstravagante billetpriser, men noget måtte direktøren jo
have kradset ind ved de to søndagsforestillinger. Ved udgangen af 1921
var der blot 1.125 fastboende i byen. Allerede en måned efter indvielsen
udbyder Jordt hele ejendommen til salg ned til sidste søm i
gulvplankerne. Med det tilstedeværende indtægtsgrundlag var der
øjensynligt ingen interesserede købere, i stedet opnår Jordt snart
tilladelse til også at vise film lørdag aften og siden kommer der lidt
mere skub i det, men sjældent mere end de to ugentlige forevisningsdage.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Højer
Kino 1921 - det skraverede felt er pølsefabrikken, der ønskes udvidet
bagved, her med Kino som den brede af de to længer
Som stumfilmsbiograf var den filmglade Jordt selv tilstede hver weekend
med sin hustru, men da tonefilmen kom til verden og der endnu en gang
måtte tages afsked med gamle apparater, lod han i hvert fald en tid
stedet salen udleje til forskellige rejsebiografer, som bidrog med
udstyret, der hver gang blev sat op og pakket sammen igen. Det fungerede
for så vidt glimrende, men Jordt havde ikke tænkt på at få
bevillingsspørgsmålet indrettet derefter. Hurlumhejet blev på et
tidspunkt lukket af politimesteren, men længe var det gået upåagtet hen
og han fik bevillingen forlænget så sent som i 1943. Tre år forinden var
de slidte stole erstattet af 110 mindre slidte. Der blev fortsat sparet.
Jordt dør i januar 1947, hvorefter den 25-årige elektriker Nicolaus
Jensen bliver ny bevillingshaver. Han får sat skik på operatørrummet og
forbedrede forholdene i salen, der reducerede pladsantallet til 125. Han
fortsatte driften her i Søndergade frem til 1957, hvor sidste program
den 18. december bød på ”Kampen i elefantdalen”. Sideløbende havde han
arbejdet på byens store tæppefabrik, men det var slut nu, da han
foranlediger, at der indrettes en biograf, der er med på allernyeste
mode.
Et hotel var atter kommet i søgelyset, da Stadt-Tondern på Østerende var
lukket året forinden i forbindelse med ejerens død. Her var den gamle
rejsestald med gavl ud mod Østergade for længst omdannet til en festsal,
der var både højere og bredere end den nuværende i Søndergade, hvilket
matchede Jensens fremtidsvisioner med masser af
CinemaScope og det, der
var større endnu. På Østerende kunne der berettes utallige
røverhistorier fra tidligere tiders hoteleventyr ikke mindst vedrørende
2. verdenskrig, men som uskyldig biograf kunne man her dagen efter, fra
19. december 1957 invitere på en eksotisk rejse til Borneo – naturligvis
i bredformat.
Den gamle Kino blev nogle år senere købt af en gartner. I 1982 blev
bygningerne bag Søndergade revet ned, da senere slægtsled af
slagtermesterfamilien købte grunden for at udvide deres nu velvoksne,
landskendte pølsefabrik.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Højer Bio |
Højer Kino (1915)
|
|
|
|
|
|
• Gå til Højer Kino
(1922) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|