| |
Løgumkloster Biograf / Løgumkloster Bio / KlosterBio / Den Gamle Biograf |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
16.06.2023 |
Indgangspartiet
29. maj 2015. Foto:
Michael Jensen
Løgumkloster Biograf / Løgumkloster Bio / KlosterBio / Den Gamle Biograf
Mellemgade 13
Åbnet 19. juli 1947
Anton Theodor Haase har været i besiddelse af Løgumklosters
biografbevilling siden 1928 og længe ønsket at bygge en rigtig biograf
fremfor lokalet bag Hotel Royal i Markledgade. Den nye biograf indrettes
efter krigen på Mellemgade 13, det tidligere Kirkevænge mellem Storegade
og Klostergade. En længe bag Landbohjemmet på Storegade er brændt nogle
år forinden og her opføres den nye biografsal i direkte tilknytning til
hovedbygningen, hvor der også opsættes billedskabe med reklamer for
biografen. Indgangen havde man også gerne ønsket netop her, men den sker
gennem en lille portal til venstre for salen ud mod Mellemgade. Selv i
dag kan man næsten se, den bare har presset sig ind midt i huset.
Operatørrummet er placeret over foyeren, hertil er der indkøbt en ny
filmmaskine fra Bang & Olufsen.
Biografen åbner med 212 pladser, alle behagelige stole med god polstring
og de to bagerste rækker særlige logepladser til forhøjet pris. Stolene
foran er opsat amfiteatralsk, hvilket sikrede godt udsyn, selvom der
ikke er nogen hældning på rækkerne af betydning. Stolene var ikke helt
nye men bestemt heller ikke ret gamle og alligevel havde de oplevet lidt
af hvert. De stammede fra det ellers ganske nye Fredericia Teater, der
var blevet bombet under krigen. Nogle af disse havde man fået bjerget ud
af ruinerne. Åbningen trækker ud til lørdag den 19. juli 1947, hvor
Maria Montez ses i hovedrollen som ”Zigøjner-pigen”. Der er fremover kun
én pause undervejs og i stedet for chokoladedrenge i salen er der nu
kiosk i foyeren, som ved åbningen også har tilladt sig den efterhånden
sjældne luksus af en lille garderobe.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Biografbygningen
fra bagsiden, 29. maj 2015. Foto:
Michael Jensen
Tyske film blev der i årevis overhovedet ikke vist nogen af og da den
første fandt vej til operatørrummet, vakte det stor furore. Historien
beretter om fire drenge, der var så opsat på at udskamme den gamle
biografdirektør, at de bestilte en ligkiste leveret til adressen pr.
fragtmand. Den gamle direktør fik et slagtilfælde og endte på
hospitalet. Han dør – nogen tid senere – 82 år gammel i maj 1950,
hvorefter bevillingen overgår til den gamle direktørs svigersøn, købmand
Holger Langwadt, efter biografen i den mellemliggende periode er
videreført af fru Ingeborg.
I 1955 lukker Landbohjemmet, der indrettes som forretning med
lejligheder ovenpå. I samme forbindelse renoveres biografen, der får
installeret
CinemaScope sammen med to helt nye filmmaskiner igen fra
B&O. Herefter var der kun pause til helaftensfilmene. Samtidig indkøber
Langwadt nye typer billetark til de 206 tiloversblevne stole efter et
par sæder yderst på 1. række i hver side er fjernet på grund af det
bredere lærred.
|
|
Plakatrammen
med løftet om, at filmen "Kommer her i Biografen", 29. maj 2015. Foto:
Michael Jensen
I januar 1966 forlænges bevillingen med fem år, men blot få måneder
senere lukkes biografen, før der er fundet ny indehaver. I lynets hast
opnår gårdejersøn Johannes Friis bevilling og genåbner allerede den 6.
juni blot nogle dage efter overdragelsen, hvor facaden og salen er
frisket op med ny maling. Han påtænker et program med titler for hele
familien, men opgiver kort efter og overlader nu stafetten til Urban
Holck, men i 1969 opgiver også han at få en fornuftig forretning ud af
det. Fremme ved 2. juledag er der atter genåbning denne gang ved Leif
Skov fra Haderslev, der lægger ud med Dirch Passer og Poul Reichhardt i
”Mig og min lillebror og storsmuglerne” og dermed forfølger den danske
linje.
|
|
Indgangspartiet
29. maj 2015. Foto:
Michael Jensen
Alfred Fromm er ny direktør i 1972, hvor salen renoveres og antallet af
pladser reduceres til 156. Tre år senere er der endnu en gang
direktørskifte; nu drives Løgumkloster Bio af J.C. Mortensen, der
udskifter filmmaskinernes gamle kulbuelys med xenonlamper. Mortensen
bliver siddende de næste ti år, før en gruppe borgere går sammen om
driften frem til den 30. april 1989, hvor biografen atter lukker. Denne
gang er nedlukningen langvarig, men i 1995 sælger forhusets ejer
biografbygningen til kommunen, der i øvrigt også overtager den
oprindelige bygning i Markledgade og dér indretter aktivitetshus for
seniorer. Her på Mellemgaden overdrages bygningen Den selvejende
institution Løgumkloster Biografteater, der forestår ombygning med
større scene og en nyskabelse i form af en lille balkon udstyret med
løst stolearrangement med trappe op inde fra salens venstre side.
Biografen kaldes herefter KlosterBio eller blot Den Gamle Biograf, som
der står i annoncerne og på facaden. Der er nu 140 pladser.
I 2023 er der fortsat forestillinger i Den Gamle Biograf, som primært
viser et seriøst repertoire, hvor danske titler fortsat altid er de mest
populære. Den 6. oktober 2022 var der danmarkspremiere på ”Tommys
Garage”, en lokalproduceret spillefilm, som kun er vist her i byen.
|
|
Løgumkloster
Bio (tegning 1946 grundplan)
|
|
Løgumkloster
Bio (tegning 1946 med operatørrum)
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Løgumkloster
Biografteater (1920)
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Løgumkloster Biograf / Løgumkloster Bio / KlosterBio / Den Gamle Biograf |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:19 |
|
|