biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Biografen Lunderskov

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 17.06.2023
Biografen i Lunderskov som den i tegning ser ud i dag (salen til højre)

Biografen Lunderskov
Jernbanegade (siden Torvet 7)

Åbnet 1. august 1937
Lukket 7. april 1986

I huset fra 1890 på Jernbanegade var der i gamle dage hjemmebageri med udsalg mod gaden og café med et par saloner til udlejning ved frk. Donslund. Bagved lå en større villa, der fungerede som afholdshjem, mens stationen er placeret lige ovre på den modsatte side af gaden. Det er næsten tyve år siden, der sidst har været fast biograf i byen, dengang i Kosmorama på Lassens Hotel få meter væk, men nu i sommeren 1937 omdannes afholdshotellet til biograf.

Åbningsforestillingen finder sted den 1. august med ”Sol over Danmark” med forestilling hver dag kl. 16, 19 og 21. Til den sene forestilling sælges ikke børnebilletter. En mellembygning er delvist omdannet til foyer med operatørrum placeret herover. Der er indgang i smøgen mod Havegade. Et stort scenerum med omklædningsfaciliteter i en tilbygning bag lærredet betyder, at teaterforestillinger også kan finde vej, men salen benyttes primært som biograf med slagtermester Claus Tommerup Mikkelsen som direktør og bevillingshaver. Han havde allerede erhvervet bygningerne i efteråret 1936, men ombygningen var en større affære. I salen bliver der plads til 190 gæster fordelt på bænkerækker, hvilket var lovlig gammeldags. I vinterhalvåret varmer en kakkelovn bagerst i venstre side.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Biografen i Lunderskov operatørrum (1937)



Trods mødt med en vis skepsis, kunne man efter nogle år notere sig stadig fremgang på baggrund af et særdeles modent repertoire. Allerede i sommeren 1943 bygges om, hvor hele salen moderniseres med nyt proscenium fremfor en teaterscene, der ikke lod til at blive benyttet samt 163 stole opsat let amfiteatralsk, mens garderoben er omdannet til et værelser med adgang fra haven. Også i operatørrummet opsættes ny filmmaskine, men der er fremdeles kun én, så der holdes indtil flere pauser undervejs. Der genåbnes efter fem uger søndag den 29. august.
 
 
Biografen i Lunderskov som den så ud i 1937

Direktør Tommerup Mikkelsen dør blot 49 år gammel i julen 1948, hvorefter fruen overtager. Aage Kristian Nielsen har været alle dage været fungerende operatør, da han i 1960 overtager både bygning og bevilling. Bagerhjørnet er nu omdannet til radioforretning, som hr. Nielsen driver sideløbende med biografen kombineret under navnet Bio Radio. Der er lager og værksted for radioforretningen langs biografens venstre side i de tidligere køkkenomgivelser og selv i operatørrummet støder man på radioer og grammofonpladeafspillere. Nielsen driver også rejsebiograf, mens fru Marie Nielsen sørger for billetsalget her i Lunderskov.
 
 
Biografen i Lunderskov som den så ud efter 1943 dog med 13 pladser på hver række.


Biografen renoveres i 1962, hvorefter der kan vises CinemaScope, men prosceniet forandres ikke af betydning. Udover fortæppe er rummet ikke særlig pyntet, belysningen udgøres eksempelvis blot af nogle få lampetter. Midt i 1970’erne pålægges nye gulvtæpper og de mest slidte sæderygge får nyt betræk sat udenpå det gamle og antallet reduceres til 151. Ungdommen imødekommes hver tirsdag og torsdag, mens der i weekenden spilles et familievenligt program. Til sidst kunne ikke længere svare sig at opretholde driften, der indstilles i oktober 1983. Rejsebiografen er ophørt længe forinden.
 
 
Biografen i Lunderskov med indgang til scene etc

To år senere ansøger 21-årige Brian Hansen i september 1985 om tilladelse til at genåbne biografen med kiosk efter sammen med to kompagnoner at have indgået en lejeaftale med den forhenværende direktør. Der vises film hver dag men fra et gennemsnit på 20 gæster pr. forestilling, er tallet blot et halvt år senere nået ned på mindre end tre, hvilket naturligvis slet ikke kunne fungere. Måske havde man med titler alene den sidste måned som ”Staying Alive”, ”Den sidste starfighter”, ”Conan”, ”Karate Kid”, ”Angreb er det bedste forsvar” og ”Special Force” udelukkende tænkt på egen aldersgruppe og slet ikke tilgodeset den ældre befolkning, som engang var biografens styrke. Søndag den 7. april 1986 er det slut med Morten Korch-filmen ”De røde heste” kl. 15. En sidste gammel traver som nobel afslutning.
 
 

I 1991 sælges hele bygningen bl.a. med henblik på at indrette kombineret kaffe- og burgerbar i forhuset, mens salen på sigt skulle omdannes til discotek. Planerne annulleres, i stedet omdannes bygningerne mellem 2002 og 2007 til lejligheder, hvor salen bliver etageadskilt som huset oprindeligt var opført, mens operatørrummet rives ned til fordel for en større tagterrasse over mellemhuset. Også salens tilbygning med værelserne fjernes. Baghuset har herefter i store træk det samme udseende som dengang i 1890, mens forhuset nu er uden butik.
 
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
Kosmorama Lunderskov
 
 
 
 

• Gå til
Biografen Lunderskov
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:39