| | Kosmorama, Toftlund | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 30.06.2023 | Kosmorama Toftlund som købmandsforretning i 1934 muligvis med den oprindelige biografreklame over hjørnet.
Kosmorama (Toftlund) Østergade 2
Åbnet januar 1912 Lukket 14. marts 1918
Handelsmand Peter Heinrich Petersen fra Flensborg køber i december 1911 en større ejendom fra 1875 på hjørnet af Østergade og Søndergade, som to uger forinden har været solgt på auktion efter den forrige ejer Hans Lauritzen Hedes død. Huset rummede bl.a. beboelse og krostue, mens et rummeligt forretningslokale henover nytår indrettes til Toftlunds første permanente biografteater, der slår dørene op som Kosmorama i januar 1912.
Petersen købte og solgte alt mellem himmel og jord som fx æbler, gulerødder og roer, der via jernbane blev fragtet længere ned i Tyskland. Fremme i 1916 havde han desuden fået tilladelse til at slagte svin og kreaturer. Ganske praktisk købte han også Toftlunds stationsbygning fra 1904, hvorfra han nu i 1917 ligeledes drev beværtning. Toftlund havde fremme i 1918 kun lige godt 1.100 indbyggere, hvoraf mange var i krig, så det med biografdrift var ikke den allerbedste forretning sammenholdt med Petersens øvrige gøremål.
Direktørens ældste søn, der havde taget sig af biografdriften, var sendt til fronten og bestyrerinden af stationskroen stukket af, så i marts 1918 afhændes Kosmorama til fru gartnerenke Poulsen, der i forvejen residerede i bygningen uden tanke på fortsat drift, men nærmere for at få ro ved aftentide, selvom antallet af forestillinger var på et minimum. Fru Poulsen fattedes ikke midler, så biografen blev for så vidt bare efterladt, som den stod.
Et par år senere udlejedes lokalet som gæsteværelse; et ganske betragteligt et af slagsen, må man sige. Som en logerende berettede, var det en temmelig sælsom oplevelse at bo i en aldeles uforandret biograf, hvor dog stolerækkerne må være blevet fjernet. I et lille vindfang blev der kortvarigt indrettet blomsterbutik, men salen blev der fortsat ikke pillet ved. Til sidst indrettedes dog en større købmandsforretning, efterhånden som byen selv begyndte at blomstre. Bygningen blev siden ombygget med ny facade, inden den blev revet ned i september 1966 og erstattet af en ejendom for Handelsbanken, som i dag er omdannet til beboelse og erhvervslejemål.
Toftlund var efter Kosmoramas lukning uden fast biograf i 3½ år, indtil der i oktober 1921 åbner Biografteater i festsalen på Centralhotellet akkurat overfor på den anden side af Østergade. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Kosmorama, Toftlund | | Gå: tilbage - op Opdateret 27-06-2023 | | |