Thyborøn Bio | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.01.2024 |
 Palladium filmen "Stormvarsel" var en stor succes i Thyborøn.Thyborøn Bio Havnegade 2 Åbnet 1. november 1948 Lukket 31. marts 1985 I 1928 besøger kongen og dronningen Limfjorden og lægger i denne forbindelse vejen forbi Thyborøn. Under besøget ytrer kongen til fisker Søren Rønn: ’I har det jo godt herude’, hvorpå Rønn svarer: ’Ja, men vi har for lidt plads i havnen!’. ’Har I biograf?’, spørger kongen så. ’Nej’, lyder svaret, ’vi holder os til det nyttige!’ Først 18 år senere sker der sjove ting ude på vestkysten, for i juni 1946 har sognerådet i Vestervig-Agger modtaget en skrivelse fra amtet og fra sognerådet lyder nu et suk, der kan høres udover hele byen fra (hr.) Rom: ’Det ser ud til, at vi skal have biografer, enten vi vil det eller ej’, det være sig Thyborøn og Vestervig. Formand Schelle konstaterer tørt, at ’Ja, det ser ud til, at bevillingerne gives, og at der kun spørges, om vi vil have indflydelse på besættelsen eller ikke’. I København har man intet at indvende – i første omgang, altså, for snart tager historien en spøjs drejning. Kirkeministeren har allerede i begyndelsen af juli på foranledning udtalt til Kristeligt Dagblad, at en præst ikke må give sig af med købmandshandel eller noget som helst i den dur. Sagen er nemlig den, at den lokale sognepræst fra Indre Mission nu har ansøgt om at blive lyksalig biografdirektør. ’Han vilde ikke have nogen økonomisk vinding af bevillingen, men alene arbejde for en højnelse af filmniveauet’, understøttes han af tilhængerne. Med syv stemmer mod to foruden to blanke, har sognerådet indstillet pastoren. Forud gik den underholdende sagsbehandling, som vi slet ikke kan undvære at dykke længere ned i: Vestergaard Jensen, 35 år gammel, har motiveret sin ansøgning med, at ’man maatte anerkende filmen som en kulturspreder, men den kunde ogsaa være noget andet, idet statistikken for filmene, der blev vist Europa over, viste et uforholdsmæssigt stort antal mordere, tyve og andre forbrydere som heltepersoner’. Det var derfor hans opfattelse, at ’man fra kristelig side burde tage haand i hanke med den foreliggende biografbevilling’. Helst havde han set, at den var givet til sømandshjemmet, men da ’ejeren deraf ikke ville påtage sig hvervet’, følte han selv et højere kald til at søge stillingen. Ikke sådan at forstå, at der i Thyborøn kun skulle fremvises kristelige film, men ’det skulde være min agt at sætte alle kræfter ind for at skaffe sunde og gode film, som ungdommen ikke kunde have skade af at se’. ’Selv om ikke andre præster har taget et saa dristig skridt, er der mange, der nu interesserer sig for filmens anvendelse i kirkens tjeneste’, lyder det fra Berlingske Aftenavis helt ovre i hovedstaden, som tilmed antyder, at man i fx Sverige ’er langt længere fremme – for ikke at tale om den katolske kirke’. På sognerådsmødet udbrød formand Schelle: ’Det er vist enestående, at en præst har ofret sig for en sådan sag. Det er et enestående tilbud, der gives, og jeg vil foreslå, at vi enstemmigt giver ham anbefaling som nr. 1’. Hr. Mikkelsen replicerer: ’Er det nu også en opgave for en præst, kan det komme i vejen for hans præstegerning?’. Herefter tog Edv. Christensen ordet: ’Det er al ære værd, men jeg synes han skulle være kommet noget før med sin ansøgning, så havde vi også været fri for så meget vrøvl. Men der er noget mærkeligt i, at først er Indre Mission så stærkt imod en biograf, men når den så kan få, vil de selv have den’. Alfred Christensen fulgte op: ’Der står ikke noget i ansøgningen om, at det er Indre Mission, der søger bevillingen…’ Schelle: ’Nej, det er pastor Vestergaard Jensen personlig, der søger’. Ravnsmed: ’Det er da et bevis for, at Indre Mission tillægger filmen en vis betydning.’ Alfred Christensen: ’Jeg kan ikke rigtig se, at det er gennemførligt’. Schelle: ’Det må manden jo selv om’. Vestergaard Jensen indrømmede, at der i Indre Missions bestyrelse overhovedet ikke var stemning for det, men af idealistiske grunde ville han alligevel søge. Efter sigende leverede ministeren sin afvisning med et overordentlig stort smil på læben. Så måtte sognerådet kigge nærmere på de øvrige tre ansøgere i bunken og fandt her… en modstandsmand. Det kunne alle vel da se fornuften i…! Den endelige signatur på bevillingstildelingen sættes først flere dage efter, biografen rent faktisk er åbnet, så det er med næb og klør… Havnegade 2 blev opført i 1937 som et maskinværksted, der imidlertid aldrig kom i brug. Bygningen var i stedet overtaget af en fiskeeksportør, der indrettede forsamlingshus i stuen og beboelse ovenpå. Salen blev benyttet af den lokale idrætsforening til gymnastik og salonskydning, ligesom der var danseskole og festlige arrangementer med bazar, tombola og tilsvarende foruden årlig revyforestilling. Sommetider kom også rejsebiografen forbi men næppe på særlig ofte invitation. Huset ligger ud mod tilgroede klitter og strand ovre på den anden side af Havnegade med selve havnen ikke mange meter væk. Alt sammen velegnet til en kold dukkert udenfor højsæsonen. I 1947 købes bygningen af installatør Svend Aage Kastrup Jepsen, omtalte modstandsmand, som blev lykkens pamfilius. Efter flere strabadser i forhold til godkendelse af indretningen åbner Thyborøn Bio langt om længe i november 1948 indrettet med 170 pladser. I begyndelsen fungerer lokalet endnu som forsamlingshus og de løse stolerækker må sommetider fjernes, når salen rummer de øvrige aktiviteter. I 1960 installeres CinemaScope og antallet af sæder indskrænker sig til 153. Lillejuleaften 1968 er 150 forventningsfulde godtfolk inviteret til forpremiere på Ib Mossins fiskerdrama ”Stormvarsel”. Instruktøren kommer sammen med Frits Helmuth til byen i anledningen dog noget forsinket på grund af dårligt vejr... Filmen benævnes som den første rigtige af sin slags siden ”Blåvand melder storm” i 1938, hvor netop en lille purk, søn af Osvald, debuterede som 7-årig. ”Stormvarsel” er filmet ude på havet omkring Thyborøn, hvor mange statister gennem op mod 45 dage har afstået deres kuttere til optagelserne. Mossin havde som 14-årig selv været på havet som fisker netop i Thyborøn og i flere år haft en kutter liggende. Filmen får som den første og eneste nogensinde danmarkspremiere i byen 2. juledag og bliver henover de næste 14 dage set af et par tusind gæster som biografens største succes. I anledningen har Jepsen investeret i et forbedret lydanlæg. Den 15. februar 1982 overtages Thyborøn Bio af Jørgen Henriksen, men den 31. marts 1985 viser han sin sidste film – et udspil i ”Fredag d. 13”-serien. Efter lukningen står bygningen skoddet til, indtil huset i 1993 for cirka tre millioner kroner bygges om med to nye lejligheder i salen og penthouse på toppen. I dag er der butik i den tidligere foyer med chokolade og kaffebar På Hjørnet. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
• Gå til Thyborøn Bio | |
| Gå: tilbage - op Opdateret onsdag, 24 januar 2024 09:04:16 |