|
| |
Als
Bio |
Tilbage til
forsiden
|
| Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Als
Bio med øl- og vinstue i 1976
Als Bio
Springvandspladsen 6
Åbnet 17. november 1951
Lukket 16. maj 1985
Lørdag den 17. november 1951 åbner Als Bio i en nyopført bygning nede på
Springvandspladsen, der til højre for en foyer med toiletter og
chokoladekiosk har trappe op til beboelse på første sal for direktør
Peter Andersen med adgang herfra til operatørrummet, han selv betjener.
To år forinden havde han fået bevilling til biografen, der dengang lå på
afholdshotellet oppe i bakkerne. Til venstre for indgangen ligger en
lille butik, mens salen bagved rummer 195 pladser og døre ud mod en
lille parkeringsplads ved Kirsebærvej forbeholdt biografens gæster.
Første film er ”Hold fingrene fra mor” med Berthe Qvistgaard, der vises
kl. 19 og 21 samt søndag kl. 16 og 20. Tre dage senere kommer den
festlige begivenhed med det lidt sørgelige efterspil, at den
møbelpolstrer, der havde stoppet sæderne var faldet med brud på armen og
herefter indlagt på sygehuset, hvor han nu pludselig var død – i en
alder af dog 83 år.
Det er en velsmurt biograf, der trods byens ikke just enorme udbredelse
modsat mange andre af samme størrelse får et relativt langt liv. Poul
Gunnar Norvin overtager direktørposten i januar 1970 og driver samtidig
cykelværksted ved siden af. I foråret 1976 indretter han øl- og vinstue
i butikken til venstre, hvilket viser sig som en ualmindeligt god
forretning. Direktøren lukker delvist på grund af sygdom Kristi
Himmelfartsdag den 16. maj 1985, hvor ”Far til fire med fuld musik”
vises kl. 15 og ”Ud at køre med de skøre 2” med Burt Reynolds buldrer
som sidste film kl. 20.
Straks efter lukningen ombygges salen til antikvitetsforretning med
spillehal foran. Seks år senere indrettes der grillbar, før en større
ombygning i 1994 forandrer resten af stueplanet til discotek. Da dette
under navnet ’Stedet’ lukker, etageopdeles salen i 2000 til et antal
lejligheder med beboelse i to niveauer.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Als Biografteater
/ Als Biograf
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til Als Bio |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
20-12-2025 |
|
|