| | Hjallerup Biograf / Hjallerup Kino | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.01.2025 | Hjallerup Biograf i Afholdshotellet med kolonialforretning th. (postkort)
Hjallerup Biograf / Hjallerup Kino Søndergade 31
Åbnet februar 1919 Lukket 3. februar 1952
Direktør P. Pedersen skal i februar 1919 selv til at drive biografen i hans afholdshotel opført i 1910 og søger derfor efter en ung pianistinde til at ledsage de levende billeder i den store sal med et par hundrede pladser, ligesom pågældende skal undervise direktørens datter i klaverspil. Forud har visningerne fundet sted ved rejsebiografselskabet Ny Jysk Biografteater og endnu tidligere var der biograf henne på kroen. Allerede senere samme år er driften overdraget Nordjysk (rejse) Biograf.
I april 1921 sælges hotellet til Anders P. Christensen, som med overdragelse også af biografen gør mere reklame for gesjæften, der holder strengt på formerne. Som hidtil spilles en gang om ugen, men ’berusede personer tilstedes ikke adgang.’ Det er som regel onsdag eller søndag, publikum formodes mest ædru, men i ferieperioder eller ved højtider drages sommetider nytte af de ekstra fridage. Salen benyttes også til øvrige arrangementer særligt målrettet unge mennesker, bl.a. bal og danseskole, ligesom der spilles amatørteater. Også Christensen vælger snart den nemme løsning med rejsebiograf, som fra 1930 bestyres af A. Sørensen fra Dybvad Biograf med tilladelse til filmforevisninger også i andre byer. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Hjallerup Biograf med annonce for 2. juledag 1922
Ved installation af tonefilm i 1931 bliver driften helt regelmæssig i Hjallerup nu med ganske mange forestillinger ofte både søndag, mandag og tirsdag. Sørensen har på dette tidspunkt fast bevilling begge steder også hjemme i Dybvad foregår det disse år på afholdshotel.
Da Sørensen opgiver rejsebiografvirksomheden i 1944, overtager isenkræmmer Thorkild Raunholt og fru Herdis samtidig i juli den faste bevilling til Hjallerup, mens hotellet forpagtes ud til andre. Biografen bliver renoveret og spiller nu samtlige aftener, hvor salen ikke benyttes til øvrige formål. Sidste forestilling vises søndag den 3. februar 1952, hvor Paul Henreid fornøjer som ”Den sidste pirat”. Fem dage senere åbner Raunholt Kinoteatret i en selvstændig bygning længere nede ad gaden, hvis egentlige navn forbliver Hjallerup Kino, som er benyttet de seneste år. | | Hjallerup Afholdshotel siden som Turisthotellet
Afholdshjemmet er blevet turisthotel i 1951, da der om morgenen lørdag den 18. september 1982 opstår kortslutning i de gamle tekniske installationer under taget, som herefter bryder i brand. De to etager nedenfor er uberørt af ilden men stærkt vandskadet. Salen er helt uberørt og kan i genopbygningsperioden fortsat lægge hus til flere planlagte arrangementer. Hvor bygningen indtil nu har haft fuldstændig samme udseende, er tagetagen ganske enkelt revet ned, da hotellet genåbner med ny facade nøjagtig et år senere og i 1987 forsøges salen indrettet til fast discotek efter i årevis at have fungeret som danseskole. Ni år senere omdannes den til undervisningslokale for AOF med beboelse ud mod gaden – senest genindrettet med butik i stuen til højre, hvor der i hotellets sidste tid var cafeteria.
| | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Kinoteatret / Hjallerup Kino / Kino Hjallerup | Hjallerup Biografteater | | | | | |  • Gå til Hjallerup Biograf / Hjallerup Kino | | Gå: tilbage - op Opdateret 17-03-2025 | | |