|
| |
Taars Biograf (1919) |
Tilbage til
forsiden
|
| Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Taars
Biografteater i afholdshotellet i foto cirka 1950 (fotograf J.E. Skærm
Pedersen)
Taars Biograf
Hovedgaden 4 (siden Bredgade 52)
Åbnet 13. marts 1919
Lukket 14. april 1957
I Taars vises filmene på afholdshotellet opført i 1914 på hjørnet af (senere)
Bredgade, der dengang var smallere samt Korsvej, der omvendt var bredere
med en arealmæssigt pænt stor men samtidig lavloftet teatersal langs
denne med plads til 275 gæster og sikkert endnu flere stuvet ind i de
tidlige år. Her er der fast biograf allerede fra marts 1919, men en
større omtale ses først torsdag den 18. september 1924 i forbindelse med
en visning af August Bloms stumfilmsudgave af ”Præsten i Vejlby”. Den
amerikanske komiker Harold Lloyd er også populær og snart benyttes
søndage, hvor der spilles både kl. 16 og 20, når danske Fy & Bi vælter
huset.
For driften står ved åbningen Andreas Poulsen, som med rejsebiograf i
mindre byer som Sæsing og Vrensted også tager sig af biograferne i
Jerslev og Østervraa, hvor han dengang i 1919 øjeblikkeligt fik på
puklen, at det udstyr, han havde med på farten var andenrangs. Før
nævnte byer har han desuden drevet fast biografteater i
Løkken og
Pandrup. Efter ham kommer direktør Jens Friismose fra
Østervraa Biograf,
men i 1944 vil man gerne være herre i eget hus med langt flere visninger.
Kaj S. Sanvig er født i Danmark i 1908 men som dreng sammen med sine
forældre flyttet til Canada, hvor han debuterer som landsholdsspiller i
Fodbold og uddanner sig til mekaniker for hjemvendt til Danmark at blive
autoforhandler, hvor han i januar 1938 har åbnet værksted her i Taars.
Det er ham, som i april 1944 overtager visningerne i hotellets sal, hvor
han tre måneder senere får tilranet sig den permanente bevilling. Mod
slut skruer han helt op for antallet af forestillinger, hvor fx
”Kristiane af Marstal” i begyndelsen af januar 1957 spilles henover tre
dage. Fire måneder senere åbner han den topmoderne
Tårs Bio ovre ved den
gamle station på den senere Postholdervej. Den gamle biograf spiller
sidste gang søndag den 14. april, hvor Jean Simmons og Stewart Granger
lister rundt med ”Fodtrin i tågen”.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
Taars
Biografteater her med annonce i januar 1925
Hotellets sal eksisterer frem til 1985, hvor den etageopdeles til nye
værelser og udvides i højden, så fløjen langs Korsgade flugter med
resten af bygningen. Taars Hotel lukker i december 2020 og omdannes i
efteråret 2021 til bosted for udviklingshæmmede.
|
|
Taars
Biografteater i afholdshotellets sal langs Korsgade (senere tegning)
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Tårs Biograf (1957)
|
|
|
|
|
|
|
|

• Gå til Taars Biograf (1919) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
20-12-2025 |
|
|