 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Vraa Biografteater / Vraa Biograf |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.05.2025 |
Vraa
Afholdshotel med salene tv. ovenpå hinanden (public domain)
Vraa Biografteater / Vraa Biograf
Nygade 1-3
Åbnet 1907
Lukket 11. juli 1948
Filmeventyret i Vrå begynder i det store afholdshotel på Nygade omkring
hjørnet af Jernbanegade, hvor to sale ligger ovenpå hinanden langs
sidstnævnte med den lille i stuen og storebror ovenpå. Bygningen var
betydeligt mindre men allerede i tre etager med kvistværelser, da den i
1872 blev indviet som købmandsgård for senere at blive udvidet til dens
nuværende form i 1905 som byens nye afholdshjem med brugsforening yderst
til højre på Nygade.
Forestillingerne placeres fra 1907 i den lille sal, der siden forkortes,
da endestykket indrettes som beboelse. I begyndelsen sker det kun
sporadisk, men da også den større dansesal tages i brug i april 1909
endda med hele seks daglige forestillinger på markedsdage, forsøges det
at bringe biografteatret op til tidens standard, som det blev formuleret.
I september 1909 ansættes fx nyt personale til at betjene maskineriet.
Blot nogle måneder senere lukker afholdsvært Christian Mortensen sin
biograf for selv at genåbne et år senere i november 1910, hvor filmene
er blevet længere og mere attraktive for et større publikum, selvom han
til start atter placerer dem i den lille med plads til omkring 180
gæster. Der spilles herefter kontinuerligt tre dage om ugen og snart
tager den store sal over med cirka 270 pladser.
I 1920 drives hotellet som aktieselskab med Christian Thomsen som
bevillingshaver til biografen, der først på året får installeret nye
maskiner. En anden omstændighed er udgangsforholdene fra oven, hvor
salen pr. 1. oktober kræves lukket af brandmyndighederne, som har
stillet skarpt på manglen af samme heroppe fra højderne, hvor fx Carl
Th. Dreyers ”Blade af Satans Bog” i august har været en kolossal succes.
En løsning, forklarer Thomsen, kan være at flytte biografen over i
teatersalen på den anden side i Poulsens Hotel, hvilket allerede er en
realitet få dage senere.
To uger efter er der indkaldt til generalforsamling for at tage stilling
til afholdshotellets videre drift. Ny hotelvært Skødt Jensen ansøger
sammen med hotellets bestyrelse sognerådet om at overtage
biografbevillingen, hvilket man ikke har noget at indvende imod, såfremt
Thomsen altså vil afstå, hvorved biografen returnerer til sit
barndomshjem. Hurtigt påføres gavlen en nødudgangsdør med trappe ned til
gården. Da således også myndighederne er tilfredsstillet, genoptager
afholdshotellet sine forestillinger midt i november efter en måned i
eksil.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Stumfilm, Tonefilm og
nye Systemer
7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer
Historien om 70mm og De Store
Formater
•
CinemaScope
|
Widescreen
•
VistaVision
| Todd-AO
•
"Windjammer" i
Cinemiracle
• "Dette er
Cinerama"!
•
Vises "i
Sensurround"
High-Impact
biografdesign
|
 Vraa
biografteater med forestilling i afholdshotellets lille sal, november
1910
Vraa Biografteater i november 1910 (venstre)
I april 1932 udskiftes maskinerne til at fungere med tonefilm og i
februar 1935 får hotelejer Severin Christensen bevillingen overdraget.
Efter et lystigt årti er julen 1939 herlig som nogen med ”Nøddebo
Præstegaard” på plakaten 2. juledag både kl. 16, 19 og 21.
Den 6. maj 1940 får ny hotelforpagter Jens Søndergaard bevilling
gældende for en fem-årig periode, hvilket som bekendt kommer til at
passe som fod i hose med resten af krigen. Biografen var i øvrigt netop
genåbnet fire dage forinden med Charles Bickford i ”G-Men arbejder”.
’Salen har i den senere tid været benyttet til andet formaal’, lyder det
videre i en lettere overfladisk tone men også, at ’nu har biografen
faaet løfte om uforstyrret drift i fremtiden, idet der i paakommende
tilfælde i stedet vil blive gjort brug af skolens gymnastiksal’.
Biografen var med andre ord selv blevet invaderet de fire uger forinden,
hvor en tjekkisk film med titlen ”Den hvide pest” havde været næstsidste
på plakaten. En meget interessant sag, der i hjemlandet havde haft
julepremiere i 1937 altså ti måneder før Tysklands annektering af
Sudeterlandet omhandlende en smitsom spedalskhedslignende sygdom, der
under krigsførelse laver stor ravage. Akkurat efter invasionen kom så
”Nordhavets mænd”, hvor stolte Lau Lauritzen går ombord på et skib mod
Grønland. Det indtrængende folk holdt i øvrigt ord – og nøjedes med at
lave rav i den ovre på Poulsens Hotel.
Efter krigen er det Søndergaards hensigt at opføre en ny biograf, men
skæver atter til den anden side, hvor Poulsen som antydet er kommet ud
af krigen efter nogle svære år. Hvorfor ikke bare købe halvdelen og
flytte biografen derover? Allerede i oktober 1947 møder direktøren op
hos sognerådet sammen med arkitekten og tegninger til en nyindrettet sal.
Sidste forestilling på afholdshotellet bliver da ”My Name is Petersen”
den 11. juli 1948. Her er det Poul Reichhardts tur til at drage mod
vest, hvor det forekommer praktisk at tale engelsk, mens biografen
omvendt drager nogle meter mod øst uden derover at lægge ud med noget
russisk, som hvad titler angår ellers havde været i høj kurs. Dansk skal
det være!
|
|
Vraa
Biograf julehygge 1939
Afholdshotellet forblev populært og fortsatte med at sprede glæde ikke
mindst, da det i januar 1969 skifter navn til Grand Hotel. I oktober
samme år udvikler røg i køkkenet sig midt om natten til en storbrand,
der fortærer hotellets selskabslokaler, mens der heldigvis ikke
overnattede andre end hotelkarlen samt hotelejeren og hans forlovede,
der opdagede ilden, da de kom hjem fra en tur til Aalborg. Ilden spredte
sig også til en manufakturhandel ved siden af. En omfattende
restaurering af Restaurant Landsbyen ovenpå var ellers netop
tilendebragt, hvor kun værtsparrets lejlighed slap nogenlunde fra
branden. Taget ovenpå salen var tilmed i fare for at styrte sammen.
Efterfølgende bliver hotellet sågar genopført til omtrent samme udseende
og genåbnet elleve måneder senere, hvor det igen går hedt for sig, da
salen nu underholder med striptease. Det skabte en vældig ballade, hvor
stedet gik konkurs og stod tomt indtil december 1977, hvor kommunen
efter opkøb flere år forinden beslutter at rive hele det gamle hotel ned
til grunden. Bygningen henstår efterhånden allerede som en ruin med
mange smadrede ruder. Efter nøje overvejelse når man nogle måneder
senere frem til, at man vil redde den gamle hovedbygning, der bygges om
til lejligheder, mens salsfløjen fjernes.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Vraa Biograf / Vrå Bio |
Vrå-Biffen
|
|
|
|
|
|

• Gå til Vraa Biografteater / Vraa Biograf |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
28-05-2025 |
|
|