Mikael Salomon i Gentofte Kino |
Tilbage til
forsiden |
| Moderator: Sune L. Thomsen. Foto: Thomas Hauerslev | Dato: 28.01.2024 |
 Sune
L Thomsen, Gentofe Kino: Velkommen til Gentofte Kino, hvor er det dejligt at se så
mange mennesker. Det er også en særlig grund til. Inden
vi starter skal lige sige, at hernede bagved står der fire drenge og tre af dem kører 70mm film. Dem må
I godt lige vinke til, fordi
de knokler altså! [applaus].Velkommen til Gentofte Kino's Internationale Filmfestival dag nummer 2. Hovedattraktionen er jo noget vi skal se lige om lidt. Inden vi starter, skal jeg sige, vi I fik lige set en trailer på den nye "Dune: Del 2". Den kommer i Gentofte Kino, og ja, den kommer i 70mm. Rigtig bredfilm her i biografen, så det skal man lige holde øje med. Men I er kommet til noget der er meget mere vigtigt end det. I er kommet for at møde en af Danmarks absolut største filmfotografer gennem tiderne. Han kommer her. Han hedder Mikael Salomon [stor applaus]. Velkommen til. Hvor det dejligt at se dig. Vi har savnet dig i rigtig mange år, hvor du har gemt dig i LA (USA) og det er jo ikke til at holde ud. Nu er du endelig hjemme og det er dejligt og godt at se dig. Vi er jo nogen, der har savnet dig siden "Hurra For Os" i 1963, hvor du ligesom slog til for første gang. Fortæl mig lige engang, 1963, der laver du den første film som fotograf, er det rigtigt? Mikael Salomon: Jeg er ikke så god til årstal, men det lyder rigtigt i hvert fald. Jeg kan næsten ikke tro det - 1963, men det lyder rigtigt så lad os bare sige det. Sune: -, og så laver du rigtig mange store danske film op igennem halvfjerdserne og firserne. Så mister vi dig, fordi så skal du til USA. Jeg kan godt sige Steven Spielberg, og selvfølgelig Ron Howard, Frank Marshall og jeg kan sige James Cameron. Du siger jo formentlig bare Steven og Ronny og James eller Jimmy i virkeligheden. Du kom meget tæt på de største instruktører i Hollywood. Hvordan skete det Mikael? Mikael: Det føltes som en naturlig udvikling vil jeg sige, men jeg vil give dig et godt råd. Du skal ikke sige Jimmy til James Cameron. Så er du ude lige med det samme [publikum griner]. På en eller anden måde kom det som en naturlig følge, men det er jo selvfølgelig nemt at sige, når man kigger tilbage på det. Men jeg lavede en film i Danmark, der hed "Zero Population Growth" (1972) med instruktøren Michael Campus. Der skete en masse ting på den film, blandt andet at jeg blev fyret sammen med noget af holdet. Men så springer vi 15 år fremad, og så ringede Michael til mig og sagde, at han var så ked af hvad der skete. "Det var mig de skulle have fyret". "Det ved jeg sgu godt", svarede jeg. Han sagde "Du skal komme over og hilse på en instruktør der hedder Daniel Mann og jeg er producent, og det bliver et dejligt stor film". Så tog jeg over til Los Angeles over en weekend, mens vi arbejdede på den tv serie med Anders Refn, der hed "En Gang Strømer" (1987). Jeg mødte Daniel Mann, som var meget, meget venlig og har lavet nogle fantastiske film bl.a. "Butterfield 8" (1960) med Elizabeth Taylor. Jeg tog tilbage, og så fik jeg en opringning fra Michael, der sagde "Du har jobbet, så lige så snart du er færdig med "En Gang Strømer" så kom over". |
Læs
mere her: Den sande historie om "Far and Away" Far and Away Gentofte 7OMM Film Festival - GIFF 70 Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Det
gjorde jeg så og for at gøre en lang historie kort. En dag kom en mand ned på settet og sagde, "Ved du hvad, jeg er agent, må jeg
repræsentere dig?". Jeg svarede ham "Hvad er det?" for dengang var
der ingen, der havde agent i Danmark, Man havde bare en telefon og en
pager [OPS - offentlig personsøge tjeneste]. Så sagde han "Jamen jeg
kan sørge for, at du får nogle flere film her i USA, fordi holdet og
skuespillerne kan godt lide hvad du har lavet".Så fik jeg faktisk det der hedder en ACE Award for den film ("The Man Who Broke 1,000 Chains", 1987). Min agent hed Spyros Skouras, og han var af den gamle Fox familie der hedder Skouras, og det viste sig, at han repræsenteret de fleste af de rigtig store fotografer. Det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Robert "Bob" Richardson, og Conrad "Connie" Hall tror jeg også var en af dem, så jeg var i godt selskab. Efter den lavede jeg en lille film der hed "Zelly and Me" (1988) som vi lavede i Virginia. Det var sådan en 3 millioner dollar film med Isabella Rossellini, der spillede hovedrollen. Der var en mand, der var castet som hendes love-interest. Hun fik ham fyret og så fik hun sin kæreste med ombord i stedet for til at spille rollen og hans navn var David Lynch. Formodentlig verden dårligeste skuespiller, men det var interessant at møde ham selvfølgelig, men det lykkedes os godt, og det var sådan en lille film. Så fik jeg en anden opringing fra Spyrus, der sagde "Ved du hvad, de har et manuskript ude på Fox, som de gerne vil have, at du skal læse". Jeg sagde "Så send det bare som du plejer at gøre", "-, men det kan jeg ikke". "-, hvorfor ikke?", "Du skal læse det på Fox". Nå OK, så de ville ikke slippe det ud. Så tog jeg ud til Fox og læste manuskriptet. Jeg var mundlam, Jeg havde aldrig set noget lignende, jeg havde aldrig læst noget lignende, og spurgte mig selv, hvordan kan man overhovedet lave det her til en film?. Da jeg havde læst manuskriptet og sagt tak, sagde de "Du skal da lige gå ind og hilse på instruktøren". Det var så Jim Cameron, og vi havde en rigtig god samtale. Det må den have været, for han hyrede mig og det var begyndelsen. |
|
 Sune: Det er jo en 70mm festival, og du er den eneste dansker, der
nogensinde har optaget på 65mm da du lavede "Far and Away"
(1992) med Nicole Kidman og Tom Cruise. Det er planen, at den skal vi se
på festivalen til næste år [applaus]. Inden
vi taler om "The Abyss" (1989), eller "Dybet", vil jeg godt
lige bevæge mig frem til samarbejdet med Ron Howard hvor du laver
"Far and Away". De kameraer du optog med er nogle ordentlige "bassedrenge"
ikke?Mikael: Jo altså, det der gjorde det muligt var - før i tiden var et 70mm kamera et såkaldte unblimped kamera. Altså et der støjede meget, så man kunne ikke rigtigt have dialog, undtagen hvis man puttede det ind i en kæmpekasse som er en blimp. Panavision havde lavet to nye kamerarer, som var self-blimped, så de var lydløse, og dét var den førset åbning. Den anden åbning var ... jeg skal næsten sige, at forhistorien til "Far and Away" var, at jeg lavede "Backdraft" for Ron. Han spurgte "Du er fra Danmark ikke og hvordan er film crews derover?". "De er rigtig gode, de er ikke så store, men vi klarer den alligevel" sagde jeg". Så sagde han "Ved du hvad, jeg har det her lille projekt. En slags hjertesag for mig, fordi jeg er vist af irsk afstamning og også lidt Cheyenne indianer" tror jeg han sagde. "Jeg har en lille historie, der hedder "The Irish Story" og hvorfor tager vi ikke til Irland og laver den sådan håndholdtagtig med dit danske hold?". "Jamen det kunne vi da godt". "-, og så i øvrigt har jeg tilbudt Tom Cruise hovedrollen". Da han så skrev under, så steg budgettet med det samme, og så tænkte jeg, at det måske var muligheden for at få lov til at lege med legetøjet. Så foreslog jeg til Ron og Brian Grazer - produceren - "Skal vi ikke prøve at lave på 70mm?". "Hvorfor det?" spurte de. "Fordi det er godt, og det er stort og det er flot og det er skarpt". Dét, der blev salgspunktet overfor Universal, fordi de blev ved med at sige "Nej", var for det første, at vi kunne leje kameraet fra Panavision for samme pris som 35. Kodak leverede 65mm film for samme pris som 35mm. Der var en stor ting. Og så efterhånden begyndte det at ligesom koagulere og blive til, at det kunne godt lade sig gøre, men de bliev stadigvæk ved med at sige "Nej". Så siger han, "Du må ikke bruge mere lys end du ville på en 35mm produktion". "Jamen, det vil jeg selvfølgelig ikke gøre" [sagt med at smil]. Det er jo klart, at man siger det [publikum morer sig]. Det lykkedes altså. Vi lavede den, og det var muligt for os at lave nogle opfindelser til at få det til at fungere med dybdeskarphed, som og meget lille på 65mm, fordi objektiverne har længere brændvidder. Jeg fik Panavision til at lave nogle swing-and-tilt objektiver, som vi kaldte det for dengang. Det lykkedes at få gjort det, så vi kunne få en person i baggrunden i fokus samtidig med en i forgrunden. Alle var glade og det gik faktisk rigtig godt. Det kostede måske en halv til en hel million Dollar mere end en 35mm produktion. Dét, der i virkeligheden solgte dem var, at vi kunne sige, at I kan få 6-sporet stereofonisk lyd, og det havde man jo ikke på 35mm. Det var optisk lyd på det tidspunkt. Så kom John Williams om bord til at skrive musikken, og så var der grønt lys på det hele. |
|
 Sune: Vi skal se "Dybet" med 6-sporet magnetlyd, men "Dybet"
er optaget på Super 35, og det er et såkaldt blow-up [til 70mm] med et helt
ekstraordinært lydbillede med den fulde dybde i Dolby A her i Gentofte Kino, og det er vi rigtigt
stolte af. Men at filme sammen med Cameron og lave helt ufattelig meget
vandfotografering. Hvad er det med dig og det der vandfotografering? Mikael: Det havde jeg ingen anelse om, men det gode ved det var, at det var der heller ikke ret mange andre, der havde. Jim havde hyret en undervandsfotograf, der hedder Jim Giddens, som var fantastisk god under vandet, men han havde altid kun skudt udendørs med dagslys. Da han skulle til at begynde at sætte lys under vandet, så gik den galt. Og det havde jeg jo forudset fordi jeg, uden at de vidste det, havde jeg taget et dykker certifikat, for man kunne ikke simpelthen ikke hoppe i vandet, uden at have et certifikat. Det var en forsikringsspørgsmål. Sune: Hvor er det I filmer henne? Mikael: Gaffney, South Carolina, "Armpit of the South" som de kalder det. Det var helt ude på landet i en reaktorindeslutning i et aldrig færdiggjort atomkraftværk. Tanken var 100 meter i diameter, og det var hovedtanken blandt de tre tanke vi brugte. Sune: Når man så skal være sammen med en fyr som Jim, kan man - som jeg er ret sikker på at Spielberg også har det - at de har ret meget af filmen deres eget hoved. Så betyder det sikkert meget, at man kan sige til dem at lyset det skal stå sådan her. At sætte lys er vel ikke deres spidskompetance? Mikael: Nej og det har Jim endda skrevet om sig selv, at han syntes, at han ved det meste om, hvad man skal lave på en film, men lys har ikke været hans kompetance. Der havde jeg også den fordel, at jeg havde fået et firma, der hed Hydraflex ... de havde lavet nogle HMI lamper. Før i tiden havde man bare gammeldags incandescent (glødelamper) som lamper, og det kunne slet ikke klare jobbet. Og jeg skal også lige sige at Jim ville jo lave filmen anamorphisk, altså i CinemaScope. Men der sagde jeg til ham, at det kunne han godt glemme, for der er altså ikke lys nok. På den tid var filmen kun 100 ASA, og så skulle man have åbnet objektiverne helt op for at bare få noget eksponering på dem. Og når man åbner [blænder op] anamorphotiske objektiver helt op, så bliver det helt uskarpt og dermed dårlig opløsning. "Hvad skal jeg så gøre? Jeg vil have det format 2,35:1" som Scope formatet hedder. Der havde jeg lige haft erfaring fra Europa, hvor jeg lavede en film i Techniscope som er 35mm, men hvor der kun er to perforationer pr. billede, så den får det rigtige format. Det gode ved det er, når man bruger 3 perforationer i stedet for 4 så får man 25% mere film, og det betyder utroligt meget under vand når man ikke skifte magasin så ofte. Så der var mange fordele ved det. Jeg lavede nogle tests og viste ham det. "Yes, that looks OK". Det var en stor ros fra ham, så det endte vi med at gøre. Vi fandt ud af sammen, at vi skulle lave "Dybet" med 3 perforationer i stedet for de normale 4. Clairmont Camera fremstillede fem kameraer til produktionen. Sune: Vi skal jo se den i 70mm med 5 perforationer og det er et format, der hedder 2,20:1, som er standardformat for 70mm. Bliver du hjemme lidt endnu? Mikael: Ja, jeg skal lige se filmen ikke? [publikum griner] Sune: Mikael du kan godt glæde dig, og I kan godt glæde jer derude. Vi er rigtig stolte af at kunne vise filmen, og vi er rigtig stolte af, at du havde lyst til at komme. 1000 tak for det Mikael og god fornøjelse. Mikael: Tak fordi I ville have mig. [entusiastisk applaus] |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Mikael Salomon i Gentofte Kino |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 08-01-2025 |
|