Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
• Biorama | Kosmorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

"Amadeus" - 17 måneder i København
Premiere i Imperial Bio, 2. november 1984

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas HauerslevDato: 11.11.2018
Per Jacobsen's flotte "Amadeus" udstilling med noder, plakat, billeder, violinkasse og vinflaske i Imperial Bio, 1984

Milos Forman's 8-dobbelte OSCAR mesterværk "Amadeus" havde Københavnerpremiere i Imperial Bio og Dagmar den 2. november 1984 - for 34 år siden. "Amadeus" blev en gigantisk publikumssucces, og spillede i 17 måneder i centrum af København. Ifølge statistikken så 485.096 publikummer i Danmark filmen, da den havde premiere. Det var ca 10% af befolkningen. Det er da ret godt syntes jeg. Det var den 6. mest sete film i 1984, kun overgået af "Midt Om Natten", "Never Say Never Again", "Politiskolen", "Indiana Jones Og Templets Forbandelse" og "Tro, Håb og Kærlighed" i nævnte rækkefølge. "Amadeus" overgik sågar "Ghostbusters".

Premieren på "Amadeus" blev fejret med en flot stjernebesat forpremiere i Imperial Bio nogle dage tidligere med deltagelse af filmens producent, Saul Zaentz, filmens instruktør Milos Forman, og skuespilleren Tom Hulce, der havde den store rolle som Mozart. En af værterne i Imperial Bio var Ole Ernst, der spille rollen som Mozart i den danske teateropsættelse af "Amadeus". Det var en stor event på den tid. Alle 1521 pladser i det store storbystatsteater var fuldt besatte. I foyeren var der opstillet borde med drinks og snacks af alle slags. Store blomsterbuketter dekorerede scenen i biografsalen imens personalet var klædt i sort med hvide skjorter.

• Gå til Galleri: "Amadeus" Danmarkspremiere i Imperial Bio

Filmen blev kun vist 1 uge på Imperial Bio's store flotte buede lærred med fortæpper og det hele. En fantastisk oplevelse at se filmen i dette teater. "Amadeus" havde premiere på 35mm film med optisk 4-spors Dolby Stereo. Især traileren i Dolby Stereo gjorde et stor indtryk. "The man... The music... The madness... The murder... The motion picture... Everything you heard is true". "Amadeus" blev præsenteret i 70mm Dolby Stereo i London og mange andre steder. En storslået oplevelse i det store filmformat. Uanset format, var det en fantastisk film at se og ikke mindst vise.

Jeg havde fornøjelsen som meget ung filmoperatør af vise den i ABCinema i næsten 17 måneder fra 9. november 1984, og helt frem til 20. marts 1986, hvor det var sidste dag. Vi fik 35mm kopien over fra Imperial, efter den havde kørt i en enkelt uge. Imprial Bio skulle have premiere på anden del af Sergio Leone's "Once Upon a Time in America", så "Amadeus" skulle flyttes. Vi viste "Amadeus" i ABCinema+D fire gange om dagen (en forestilling mere end Dagmar) kl 11:45, 2:30, 5 og 8. Det blev en af de største successer i ABCinema's historie. Det er den eneste film, jeg har vist, der formåede at gå fra den store B cinema, til den næststørste A cinema, og derefter til de mindre C og D biografer. Under normale omstændigheder var det så slut, og filmene blev taget af. Men ikke "Amadeus". Den voksede og voksede flere gange, og måtte tilbage til den største B cinema igen.
 
Læs mere her:

Galleri: "Amadeus" Danmarkspremiere i Imperial Bio

ABCinema+D, København

Imperial Bio

Dagmar Teatret, København
 
ABCinema+D i vinteren 1985/86 med "bl.a. "Amadeus" på plakaten.

Ikke mindst efter at filmen vandt 8 OSCARs ved det 57. Academy Awards show den 25. marts 1985 i Dorothy Chandler Pavilion i Los Angeles:

Best Picture: Saul Zaentz
Best Actor in a Leading Role: F. Murray Abraham
Best Director: Milos Forman
Best Writing, Screenplay Based on Material from Another Medium: Peter Shaffer
Best Art Direction-Set Decoration: Patrizia von • Brandenstein & Karel Cerný
Best Costume Design: Theodor Pistek
Best Sound: Mark Berger, Thomas Scott, Todd Boekelheide & Christopher Newman
Best Makeup: Paul LeBlanc & Dick Smith

Der var rigtigt mange gæster inde og se filmen, og billetterne fløj over disken i en lind strøm. Det var ikke alle, der egentlig vidste hvad filmens titel var - en enkelt kaldte den for "Ambrusius" kan jeg huske.

En var en anden tid i 1984 med masser af biografer i det indre København. Film havde premiere om fredagen, og en film som "Amadeus" havde premiere over hele landet i kun fire kopier (Imperial Bio, Dagmar, Biografen i Århus og Biocenter i Odense). Aviserne var i sort/hvid, og havde masser af store biografannoncer hver fredag i "i byen" i Politiken så man faktisk kunne blive begejstret. Her er et udpluk af de Københavnerbiografer, der lå side om side med ABCinema, og som siden er lukket, og hvad de bl.a. viste den 2. november 1984:
 
 
Bellevue
• Exodus
Carlton
• Årets Frækkeste Pornomodel
Cinema 1-8
• Streets of Fire og snigforestilling på Karate Kid
City Bio
• Dragens Knytnæve
Delta
• De Hellige Enfoldige
Klaptræet
• Le Bal, Rocky Horror og Clockwork Orange
 
Luna
• Agaton Sax Slår Til og Chicago Expressen
Nygade
• Caligula (på 4. år)
Palladium
• Nu Går den Vilde Skattejagt og Top Secret
Saga
• Besat af Erotik & Lægefruens Erotiske Udskejelser
Studio 1+2
• Sexmodeller i Løbetid (Ægte Porno)
Tivoli Bio
• Ud at Køre med de Skøre 2 og Busters Verden
  
 
Filmen's stor succes i ABCinema rygtedes ude i den store verden, og på et tidspunkt i sommerern 1985 var filmens instruktør Milos Forman i byen på privat ferie. Han ville gerne se hvordan det gik med filmen. Han spurgte billetdamen i billetkontoret, om han måtte stikke hovedet ind i biografen for at fornemme hvordan publikum reagerede. Hans ønske blev afvist med det argument, at det ville forstyrre publikum. Filmens instruktør måtte gå igen. Historien endte i branchebladet Variety lidt senere. Det var i virkeligheden den bedste reklame han kunne få.

35mm kopien blev vist et utal af gange. Fire forestillinger om dagen i starten, og henimod slutningen i marts 1986, kun to forestillinger om dagen. I løbet af 3/4 år blev det til flere end 1000 forestillinger, og det sled i praksis filmkopien op. Masser af støv og ridser. En gang imellem spolede vi filmen af og transporterede den ud til Johan Ankerstjerne's filmlaboratorium på Nørrebro midt om natten, så den i praksis kunne blive vasket. Da Dagmar ikke skulle vise filmen mere, fik vi kopien over fra dem. Deres filmkopi havde ikke kørt så mange forestillinger og var ikke lige så slidt.

"Amadeus"
var en super god film og en stor oplevelse. Det var også en film som jeg så mange gange imens jeg viste den i ABCinema. Nogle gange endda om natten, når jeg fik lov at vise den for et par venner i weekenden, når vi f.eks. skulle teste en anden brugt 35mm kopi. Når sidste forestilling var gået igang, og kassen var talt op og billetdamerne var gået hjem, sad filmoperatøren tilbage i billetkontoret og fulgte med i biograferne på små TV skærme. Man kunne få lyden ud af en lille højttaler, og ofte var det "Amadeus" jeg lyttede til. Jeg havde fornemmelsen af, at jeg kunne hele manuskriptet udenad. En af mine favoritter er scenen i teatret, lige efter Mozart har præsenteret sin nyeste komposition til kejseren:
 
 

"Too many notes"

 

Emperor
Well, Herr Mozart. A good effort. Well, decidedly that.
An excellent effort! You have shown us something . . .
-. . . quite new tonight.


Mozart
-It is new.
-It is, isn't it, sire?


Emperor
-Yes, indeed .


Mozart
So then, you liked it?
You really liked it, sire?


Emperor
Well, of course I did ! It's very good !
Of course, now and then, just now and then. . .
. . .it seemed a touch. . . .


Mozart
What do you mean, sire?


Emperor
Well, I mean, occasionally, it seems to have. . . .
How shall one say. . . ?
How shall one say, Direktor?


Direktor
-Too many notes, Majesty?


Emperor
-Exactly. Very well put.
-Too many notes.


Mozart
-l don't understand.
There are just as many notes as I required, neither more nor less.


Emperor
My dear fellow, there are in fact. . .
. . .only so many notes the ear can hear in an evening.
I think I' m right in saying that, aren't I, court composer?


Salieri
Yes. On the whole, yes, Majesty.


Mozart
This is absurd !


Emperor
Young man, don't take it too hard.
Your work is ingenious. It's quality work.
And there are simply too many notes.
Just cut a few and it'll be perfect.


Mozart
Which few did you have in mind?




 

 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 14 november 2024 19:40:08