biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Filmmiraklet i Aalborg

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Lars Borberg, nordjyske.dk. Gengivet med tilladelse fra Lars Borberg, nordjyske.dk Dato: 03.08.2010
Filmbilledet på det store buede lærred som skabte illusionen om at være der selv.

Verdens største film vises nu i en af verdens mindre biografer,
Biffen i Aalborg
Mens Aalborg Havn og hele Limfjorden i den kommende uge fyldes af kæmpestore sejlskibe til The Tall Ships Races, sker det samme for den lille biograf, Biffen, i Nordkraft i Aalborg.

Biffen har hentet ikke så lidt af en filmsensation hjem til lejligheden, nemlig super-bredformatfilmen "Windjammer" fra 1958.

”Windjammer” er sømandsslang for en stor, sejloptimeret fuldrigger fra sejlskibstidens sidste store år, inden dampen overtog. Det betyder noget i retning af ”vindsamler”, et skib, der presser al vindkraft sammen i sin sejlflade.

Men populært i Danmark hed filmen aldrig andet end ”Vindjammer”, ud fra den tanke, at det beskrev vindens hylen i rigningen.

I filmverdenen er ”Windjammer” en legende. Et umuligt projekt, der blev gennemført alligevel. Det var sidst i 50”erne, hvor filmteknikken udviklede sig voldsomt i konkurrencen mod tv. Løsningen syntes at være filmoplevelser, tv ikke kunne give. De store widescreen og Cinerama-formater blev skabt for at holde publikum fast i biografstolene. Til ”Windjammer” blev der udviklet en storlærreds- og bredformatteknik, der overgik dem alle: Cinemiracle. Mindre kunne ikke gøre det.

Filmen skulle optages med tre kameraer på én gang, som så kunne dække hele 146 af horisontens 360 grader. Denne teknik kombineret med 7-kanals Hi-Fi stereolyd skulle give tilskuerne en meget realistisk fornemmelse af at være der selv.

Processen medførte, at billedet blev fotograferet over tre separate filmruller. I biografen viste tre synkront kørende kinomaskiner de tre filmruller ved siden af hinanden på et enormt, buet lærred.

Den version, Biffen viser, er dog en digital udgave, hvor alle tre delbilleder vises fra kun en maskine på Biffens eget buede lærred. Filmen er blevet digitalt genskabt i USA og har gennemgået en større restaurering af lyd og billeder. Den præsenteres i Aalborg af filmfolkene Carin-Anne and David Strohmaier, der vil introducere filmen og fortælle om hvad der har ligget bag dette arbejde.

Filmen, som er optaget i 1956-57, handler om det norske skoleskib ”Christian Radich”, der er på togt over Atlanterhavet. I denne halv-dokumentariske film besøger skibet og de unge norske kadetter bl.a. Madeira, de Caribiske øer, New York, Boston og København, og det store togt afsluttes med et Tall ships race fra Skagen til Oslo. Alt sammen filmet i Cinemiracle.

”Windjammer” var en kolossal succes verden over i sin tid og blev set af millioner af mennesker. Men det var problemfyldt og kostbart - ingen biografer havde udstyret til at vise den, så alt skulle importeres. I Danmark gik hallerne i Aalborg, Herning, Århus og Odense i samarbejde om at få den hertil, og de investerede store summer i indretningen med støtte fra både private og kommunerne.
 
Læs mere her:

"Windjammer" - Cinemiracle i Danmark

Biffen i Aalborg viser "Windjammer"

"Windjammer" Pressemeddelelse - Juni 2010

Filmstjerne Besøger København

Cinemiraklet i Aalborg

Biffen Nordkraft, Aalborg

"Windjammer" cast and credits

Dave Strohmaier

The Danes And The Windjammers

Internet link:


nordjyske.dk

PDF
Nordjyske side 1
Nordjyske side 2
Nordjyske forside
 
Det store Cinemiracle kamera på dækket af det norske skoleskib i 1957.

Torsdag 29. januar 1959 kl. 20 var der premiere på ”Windjammer” i Aalborghallen. Forhallen var prydet med maritime genstande og mandskab i sømandstøj. Hallens normale harlekinmønster var blevet dækket af kilometervis af marineblå stofbaner. Operatørvognen blev placeret på scenen, og i den modsatte ende var prosceniet med lærredet. På hver side af lærredet var der røde draperier og grønne planter. Stolene hævede sig opad bagerst i salen. Det var noget af en oplevelse at se denne biograf.

Borgmester Jens Jensen bød velkommen og understregede, at Aalborg hallen ikke skulle til at være biograf, men med en film af denne type og med dette tekniske apparatur var det kun Aalborg hallen, der havde plads nok. Også skoleskibet "Danmarks”s næstkommanderende, overstyrmand Rømer holdt en kort tale om det at være sømand.

Aalborg Hallen spillede filmen to gange hver dag og havde stort set alt udsolgt til de 919 pladser. Mere end 22.000 nordjyder så den to en halv time lange film.

I København var det Forum, der blev indrettet som storbiograf. Også her flokkedes folk i begyndelsen. Efter succesen i Aalborg og Herning forventede man, at et fire måneders gæstespil i København ville kunne udligne et eventuelt tab på provinstournéen. Men det gik anderledes. Den tørre og varme sommer i 1959 sendte publikum ud i sommerlandet og til stranden i stedet.

Det var en kostbar affære for alle involverede, og trods mange fantasifulde forsøg lykkedes det ikke at minimere tabene. Men det ændrede ikke noget ved, at det var en mindeværdig oplevelse for alle, der så den.

Jeg selv, der skriver dette, så filmen i Forum som 12-årig, og blev fejet helt over ende af oplevelsen. Jeg husker tydeligt den gysende fornemmelse af, at de store bølger fra lærredet bestemt måtte komme skyllende ud i salen mellem stolene når som helst.

”Windjammer” var en mastodont - og blev da også både den første og sidste film, der blev produceret efter Cinemiracle-teknikken. Der kom ikke flere.

Men det var ikke det eneste drama i forbindelse med filmen.

Optagelserne løb over halvandet år, og det var meningen, at filmen skulle slutte med et The Tall Ships Races fra Skagen til Oslo. Alt var klar, skibene samlet, filmhold og kamerafolk og udstyr på plads, pressen trommet sammen fra hele verden - men hovedpersonen, ”Christian Radich” kom ikke.

Efter to dages ventetid begyndte mediefolkene at bryde op - og pengene løb hurtigt ud gennem lønkontoen hos filmselskabet. Til sidst lykkedes det, i hemmelighed, at formå den norske flåde til at sende en destroyer til havområdet omkring Skotland, hvor skoleskibet lå og ventede på ordentlig vind. Destroyeren bugserede så i hast det store sejlskib til Skagen en sen nattetime, så løbet kunne komme i gang næste dag, lyder beretningen fra dengang - som angivelig har været holdt hemmelig lige siden. Det samme har ændringerne i slutningen af filmen, eftersom ”Christian Radich” tabte væddeløbet til Oslo i stor stil til skoleskibet ”Danmark”.
 
 

 
 

Hvad er Cinemiracle?
Af Thomas Hauerslev, biografmuseet.dk

 
Aalborghallens forplads i januar 1959 op til premieren på "Windjammer". Arkivfoto Aalborghallen

Cinemiracle er et ”First Person Experience” filmformat, der blev udviklet midt i 1950erne. Systemet er en videreudvikling af Cinerama.

Tre filmkameraer var forsynet med 35mm film, der tilsammen optog et billedfelt på 146 grader. I biografen gengav tre kinomaskiner hver en tredjedel af det samlede billede.

Hver enkelt billede var 6 perforationer højt, i modsætning til almindelig film, der kun er 4 perforationer høj. Billedfrekevensen er 26 billeder pr. sekund. Når de 3 billeder vises på lærredet samtidigt, er det et meget imponerende stort og skarpt billede, der langt overgår hvad almindelig film kan præstere.

Lærredet var i eet stykke, i modsætning til Cinerama lærredets lamelopbygning, der skulle tjene til at undgå krydsrefleksioner.

Fordi der er tre kameraer, der optager hver sit trediedel af billedet, benævnes de tre delbilleder A, B og C (Able, Baker og Charlie). B er er billedets midterste del, og A og C de to yderste, venstre hhv. højre. Via to spejle, blev A og C optaget spejlvendt. Når billedet skulle vises i biografen, skulle Able og Charlie maskinen ”pege” indad, og vises billedet via et spejl, der kastede billedet ud igen til den rigtige del af læredet.

Lyden var 7-kanals; 5 lydkanaler bag lærredet samt en venstre og højre effektkanal. De 7 Hi-Fi lydkanaler blev afspillet fra en særlig 35mm film med fullcoated magnetlydsbelægning på en separat maskine - en såkaldt dubber.

Tilsammen dannede de tre maskiner et 22 x 9 meter stort buet billede.

Kinomaskinerne var vandkølede amerikanske Century 35mm maskiner, hvis spoler var over 1 meter i diameter. Hele filmen fyldte 6 spoler film, 3 før pausen, og 3 efter pausen.

En 5. 35mm maskine i operatørrummet blev brugt til en prolog i 35mm normalformat.

 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:56