| |
Filmmiraklet i Aalborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Lars
Borberg, nordjyske.dk. Gengivet med tilladelse fra Lars Borberg,
nordjyske.dk |
Dato:
03.08.2010 |
Filmbilledet
på det store buede lærred som skabte illusionen om at være der selv.
Verdens største film vises nu i en af verdens mindre biografer,
Biffen
i Aalborg
Mens Aalborg Havn og hele Limfjorden i den kommende uge fyldes af kæmpestore
sejlskibe til The Tall Ships Races, sker det samme for den lille biograf,
Biffen, i Nordkraft i Aalborg.
Biffen har hentet ikke så lidt af en filmsensation hjem til lejligheden,
nemlig super-bredformatfilmen
"Windjammer" fra 1958.
”Windjammer” er sømandsslang for en stor, sejloptimeret fuldrigger fra
sejlskibstidens sidste store år, inden dampen overtog. Det betyder noget i
retning af ”vindsamler”, et skib, der presser al vindkraft sammen i sin
sejlflade.
Men populært i Danmark hed filmen aldrig andet end ”Vindjammer”, ud fra den
tanke, at det beskrev vindens hylen i rigningen.
I filmverdenen er ”Windjammer” en legende. Et umuligt projekt, der blev
gennemført alligevel. Det var sidst i 50”erne, hvor filmteknikken
udviklede sig voldsomt i konkurrencen mod tv. Løsningen syntes at være
filmoplevelser, tv ikke kunne give. De store widescreen og Cinerama-formater
blev skabt for at holde publikum fast i biografstolene. Til ”Windjammer” blev der udviklet en storlærreds- og bredformatteknik, der overgik dem
alle: Cinemiracle. Mindre kunne ikke gøre det.
Filmen skulle optages med tre kameraer på én gang, som så kunne dække
hele 146 af horisontens 360 grader. Denne teknik kombineret med 7-kanals
Hi-Fi stereolyd skulle give tilskuerne en meget realistisk fornemmelse
af at være der selv.
Processen medførte, at billedet blev fotograferet over tre separate
filmruller. I biografen viste tre synkront kørende kinomaskiner de tre
filmruller ved siden af hinanden på et enormt, buet lærred.
Den version, Biffen viser, er dog en digital udgave, hvor alle tre
delbilleder vises fra kun en maskine på Biffens eget buede lærred.
Filmen er blevet digitalt genskabt i USA og har gennemgået en større
restaurering af lyd og billeder. Den præsenteres i Aalborg af
filmfolkene Carin-Anne and David Strohmaier, der vil introducere filmen
og fortælle om hvad der har ligget bag dette arbejde.
Filmen, som er optaget i 1956-57, handler om det norske skoleskib
”Christian Radich”, der er på togt over Atlanterhavet. I denne
halv-dokumentariske film besøger skibet og de unge norske kadetter bl.a.
Madeira, de Caribiske øer, New York, Boston og København, og det store togt
afsluttes med et Tall ships race fra Skagen til Oslo. Alt sammen filmet i
Cinemiracle.
”Windjammer” var en kolossal succes verden over i sin tid og blev set af
millioner af mennesker. Men det var problemfyldt og kostbart - ingen
biografer havde udstyret til at vise den, så alt skulle importeres. I
Danmark gik hallerne i
Aalborg,
Herning,
Århus og
Odense i samarbejde om at
få den hertil, og de investerede store summer i indretningen med støtte fra
både private og kommunerne.
|
Læs mere her:
"Windjammer" - Cinemiracle i
Danmark
Biffen i Aalborg viser "Windjammer"
"Windjammer" Pressemeddelelse - Juni
2010
Filmstjerne Besøger København
Cinemiraklet i Aalborg
Biffen
Nordkraft, Aalborg
"Windjammer"
cast and credits
Dave Strohmaier
The Danes And
The Windjammers
Internet link:
nordjyske.dk
PDF
Nordjyske side 1
Nordjyske side 2
Nordjyske forside
|
Det
store Cinemiracle kamera på dækket af det norske skoleskib i 1957.
Torsdag 29. januar 1959 kl. 20 var der premiere på ”Windjammer” i
Aalborghallen. Forhallen var prydet med maritime genstande og mandskab i
sømandstøj. Hallens normale harlekinmønster var blevet dækket af
kilometervis af marineblå stofbaner. Operatørvognen blev placeret på scenen,
og i den modsatte ende var prosceniet med lærredet. På hver side af lærredet
var der røde draperier og grønne planter. Stolene hævede sig opad bagerst i
salen. Det var noget af en oplevelse at se denne biograf.
Borgmester Jens Jensen bød velkommen og understregede, at Aalborg hallen
ikke skulle til at være biograf, men med en film af denne type og med dette
tekniske apparatur var det kun Aalborg hallen, der havde plads nok. Også
skoleskibet "Danmarks”s næstkommanderende, overstyrmand Rømer holdt en kort
tale om det at være sømand.
Aalborg Hallen spillede filmen to gange hver dag og havde stort set alt
udsolgt til de 919 pladser. Mere end 22.000 nordjyder så den to en halv time
lange film.
I København var det
Forum, der blev indrettet som storbiograf. Også her
flokkedes folk i begyndelsen. Efter succesen i Aalborg og Herning
forventede man, at et fire måneders gæstespil i København ville kunne
udligne et eventuelt tab på provinstournéen. Men det gik anderledes. Den
tørre og varme sommer i 1959 sendte publikum ud i sommerlandet og til
stranden i stedet.
Det var en kostbar affære for alle involverede, og trods mange
fantasifulde forsøg lykkedes det ikke at minimere tabene. Men det
ændrede ikke noget ved, at det var en mindeværdig oplevelse for alle,
der så den.
Jeg selv, der skriver dette, så filmen i Forum som 12-årig, og blev
fejet helt over ende af oplevelsen. Jeg husker tydeligt den gysende
fornemmelse af, at de store bølger fra lærredet bestemt måtte komme
skyllende ud i salen mellem stolene når som helst.
”Windjammer” var en mastodont - og blev da også både den første og
sidste film, der blev produceret efter Cinemiracle-teknikken. Der kom
ikke flere.
Men det var ikke det eneste drama i forbindelse med filmen.
Optagelserne løb over halvandet år, og det var meningen, at filmen
skulle slutte med et The Tall Ships Races fra Skagen til Oslo. Alt var
klar, skibene samlet, filmhold og kamerafolk og udstyr på plads, pressen
trommet sammen fra hele verden - men hovedpersonen, ”Christian Radich”
kom ikke.
Efter to dages ventetid begyndte mediefolkene at bryde op - og pengene
løb hurtigt ud gennem lønkontoen hos filmselskabet. Til sidst lykkedes
det, i hemmelighed, at formå den norske flåde til at sende en destroyer
til havområdet omkring Skotland, hvor skoleskibet lå og ventede på
ordentlig vind. Destroyeren bugserede så i hast det store sejlskib til
Skagen en sen nattetime, så løbet kunne komme i gang næste dag, lyder
beretningen fra dengang - som angivelig har været holdt hemmelig lige
siden. Det samme har ændringerne i slutningen af filmen, eftersom
”Christian Radich” tabte væddeløbet til Oslo i stor stil til skoleskibet
”Danmark”.
|
|
|
|
Hvad er Cinemiracle?
Af Thomas Hauerslev, biografmuseet.dk
| |
Aalborghallens
forplads i januar 1959 op til premieren på "Windjammer". Arkivfoto
Aalborghallen
Cinemiracle er et ”First Person
Experience” filmformat, der blev udviklet midt i 1950erne. Systemet er
en videreudvikling af Cinerama.
Tre filmkameraer var forsynet med 35mm film, der tilsammen optog et
billedfelt på 146 grader. I biografen gengav tre kinomaskiner hver en
tredjedel af det samlede billede.
Hver enkelt billede var 6 perforationer højt, i modsætning til
almindelig film, der kun er 4 perforationer høj. Billedfrekevensen er 26
billeder pr. sekund. Når de 3 billeder vises på lærredet samtidigt, er
det et meget imponerende stort og skarpt billede, der langt overgår hvad
almindelig film kan præstere.
Lærredet var i eet stykke, i modsætning til Cinerama lærredets
lamelopbygning, der skulle tjene til at undgå krydsrefleksioner.
Fordi der er tre kameraer, der optager hver sit trediedel af billedet,
benævnes de tre delbilleder A, B og C (Able, Baker og Charlie). B er er
billedets midterste del, og A og C de to yderste, venstre hhv. højre.
Via to spejle, blev A og C optaget spejlvendt. Når billedet skulle vises
i biografen, skulle Able og Charlie maskinen ”pege” indad, og vises
billedet via et spejl, der kastede billedet ud igen til den rigtige del
af læredet.
Lyden var 7-kanals; 5 lydkanaler bag lærredet samt en venstre og højre
effektkanal. De 7 Hi-Fi lydkanaler blev afspillet fra en særlig 35mm
film med fullcoated magnetlydsbelægning på en separat maskine - en
såkaldt dubber.
Tilsammen dannede de tre maskiner et 22 x 9 meter stort buet billede.
Kinomaskinerne var vandkølede amerikanske Century 35mm maskiner, hvis
spoler var over 1 meter i diameter. Hele filmen fyldte 6 spoler film, 3
før pausen, og 3 efter pausen.
En 5. 35mm maskine i operatørrummet blev brugt til en prolog i 35mm
normalformat.
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:16:56 |
|
|