Sakskøbings levende billeder | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Kaj Erik Nielsen, zaurits-bureau.dk | Dato: 25.07.2016 |
 Biografteatret i hotel Dania, Nygade 13, Nakskov åbnet 1906.På Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv findes en legetøjsmodel af en Laterna Magica, altså et slags lysbilledapparat, som var forgængeren for levende billeder. Modellen er tysk og den er forsynet med billeder på glasplader. Æsken er forsynet med billede af et stort apparat, men selve modellen er dog langt mindre, men fungerer stadig. Når selv børn i vore dage kan optage små videooptagelser med en mobiltelefon eller smartphone, kan det være vanskeligt at forstå, hvordan mennesker oplevede de første såkaldt levende billeder for over 100 år siden. Levende billeder eller films, som man kaldte det, blev vist første gang offentligt i Sakskøbing i januar 1904. Indledningsvis skal dog nævnes nogle historiske oplysninger om hvor og hvornår man i Danmark første gang kunne opleve levende billeder på et lærred. Den første danske filmforevisning fandt sted den 7. juni 1896, kun et halvt år efter brødrene Lumières første offentlige filmforevisning i Paris den 28. december 1895. Det var impresarioen Vilhelm Pacht, der viste en håndfuld små film, formentlig engelske produktioner, i Kjøbenhavns Panorama, en træpavillon, der var opført på Rådhuspladsen i København, foran det endnu ikke færdigbyggede rådhus. De første danskproducerede film kom året efter, i 1897, optaget af fotografen Peter Elfelt, der fik den teknisk fingernemme Jens Poul Andersen, kaldet 'Nellerødmanden', til at bygge et brugbart filmkamera. Elfelt optog i årene 1897-1907 ca. 100 film, typisk af få minutters varighed, små virkelighedsbilleder fra det danske samfundsliv, hverdagsscener og offentlige begivenheder, især med fokus på den kongelige familie (han blev kongelig hoffotograf i 1900). Blandt filmene er Kørsel med grønlandske Hunde (1897), der traditionelt regnes for den første danske film, samt Brandvæsenet rykker ud (1897), Brydekamp mellem Bech-Olsen og Poul Pons (1899) og Czar Nikolai II's Ankomst til Helsingør (1901). Ved Gedser-Warnemünde-færgens indvielse i 1903 stod Peter Elfelt på færgens dæk og optog mødet mellem kong Christian IX og storhertug Friederich Franz. Den første succesrige danske biograf, Kosmorama på Østergade 26 i København, åbnede den 17. september 1904 under ledelse af Constantin Philipsen, der i de følgende år etablerede en kæde på 26 biografer over hele landet, heriblandt Biografteatret på Torvet i Nykøbing F. i oktober 1906 og Biografteatret i hotel Dania i Nakskov i november 1906. I 1905 åbnedes Biograf-Theatret, også i København. Lederen var Ole Olsen, der blev en central skikkelse i den tidlige danske film. For at sikre sig film til sin biograf gik han ind i filmproduktion og oprettede i november 1906 selskabet Nordisk Films Kompagni (i dag: Nordisk Film), der – bortset fra en fallit i 1928-29 – har været en hovedfaktor i dansk film- og medieindustri siden. I juli 2013 overtog Nordisk Film Biografer multibiografen Scala i Nykøbing F. Nordisk Film Biografer driver i 2013 fire biografer i København og 14 i Jylland, på Fyn, Sjælland og Falster. | Læs mere her: • Bio Sakskøbing (1919) • Sakskøbing Elektriske Biografteater (1906) • Sakskøbing Biografteater (1907) / Saxkjøbing Biograf-Teater • Sakskøbing Biograf-Teater (1911) / Saxkjøbing Biograf-Teater • Biografteatret Sakskøbing (1918) • Sakskøbings levende billeder - Fra Rejsebiograf til Rådhusgade Sakskøbing Bio, Sakskøbing PDF: Sakskøbings levende billeder Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
Film-pioneren James Hansen viste de første ”Edisons levende Billeder” på Falster og Lolland 1903/1904 | |
 Annonce i L-F Stiftstidende 22. dec. 1903Den 22. december 1903 dukkede der nogle annoncer op i bl.a. Lolland-Falsters Stift-Tidende med overskriften: Levende Billeder samt Grammofonkoncert ved James Hansen. Kammersanger Simonsen, Herold m. fl. høres ved Grammofon-Koncerten. Første forestilling skulle være i Gedser Afholdshjem 2. juledag kl. 8 aften og børneforestilling kl. 4. Dermed var det børnene i Gedser, der eventuelt sammen med nogle voksne, blev de første til at se levende billeder i stort format på et hvidt lærred på Falster. Ifølge annoncerne gik turen de følgende dage videre til Gedesby, Skelby, Væggerløse, Systofte, Tingsted, S. Kirkeby og Idestrup. Hermed indledte James Hansen med sin rejsebiograf og grammofon en turné, som bragte de levende billeder til ikke mindre end 28 byer på Falster og Lolland i vinterperioden 26. december 1903 til 29. januar 1904. I slutningen af december 1903 må James Hansen ændre sin planlagte turné. I en lille håndskreven meddelelse til By- og Herredskontoret i Nykjøbing dateret 31. december 1903, anmoder han om at få sin tidligere modtagne tilladelse forlænget til at gælde for januar 1904. I annoncerne den 30. december er overskriften ændret til Edisons levende Billeder ved James Hansen og man får også nærmere oplysninger om de levende billeder som skulle vises: Kongemordet i Serbien og øvrige store nye program. De følgende byer på turneen var: Horreby, Nr. Alslev, Gunslev, Eskilstrup, Højmøllen, Brarup, Vålse og Nr. Vedby. Endelig nåede James Hansen med Edisons levende Billeder til stiftets største by Nykøbing på Falster søndag den 17. januar 1904. Altså ikke som den første by, men som nr. 17 på turnéen. Nykøbings teatersal i industribygningen på Torvet nr. 3, blev altså det første sted hvor der offentligt vistes levende billeder i Nykøbing på Falster, som man skrev dengang. Programmet blev angivet som Mordnatten i Belgrad. Amerikansk kagedans o.m.m. og tillige Grammofonkoncert. Ved aftenforestillingen kl. 8 var entréen 50 øre for voksne og 25 øre for børn, medens entréen ved børneforestillingen om eftermiddagen kl. 4 var 10 øre for børn og 25 øre for voksne. | |
De første levende billeder i Sakskøbing | |
 Østlollands Folkeblad 22. januar 1904Fra Nykøbing gik turen videre til Toreby, Frejlev, Nysted, Ø. Ulslev, Holeby og endelig til Sakskøbing søndag den 24. januar 1904, hvor de levende billeder blev vist i teatersalen på Torvet. Østlollands Folkeblad skrev den 26. januar 1904: ”Mr. James Hansen kunde glæde sig ved et talrigt Besøg ved sine Fremvisninger af levende Billeder i Sakskøbing i Søndags; om Aftenen var der saaledes saa mange at Teatersalen var optaget til sidste Plads.” Sakskøbing Teatersal blev indviet i februar 1897 og var blevet opført af hotelejer Thorup, Saxkjøbing Hotel og skulle fra 1904 nu også danne rammen om filmforestillinger i Sakskøbing. Sakskøbing købstad havde på dette tidspunkt 1559 indbyggere og Sakskøbing landsogn med Rørbæk by havde 1367 indbyggere. I alt 2926. (Vejviser for Lolland-Falsters Stift 1903) Som nævnt ovenfor var det nødvendigt at indhente tilladelse fra de lokale politimestre, inden man kunne fremvise levende billeder. Ifølge politivedtægten fra 1893 for Nykøbing paa Falster, hedder det i § 70: ”Ingen maa uden Politiets Tilladelse offentlig give Koncerter eller musikalske Præstationer, afholde Dans eller Maskerade, afbrænde Fyrværkerier, foranstalte Vauxhall, give mimiske, ekvilibristiske, magiske eller deslige Forestillinger, forevise Seværdigheder, saasom Menageri, sjældne Dyr, Verdensteatre, Panoramaer, Perspektivkasser, Stereoskopsamlinger eller deslige, lade afbenytte Karousseller, Fjederbøsser, Skydeborde eller Lignende, afholde Gevinstskydning, Kapløb eller Lignende.” Vi ved ikke med sikkerhed hvilket forevisningsapparat, James Hansen har brugt, men antager at det var et Edison fabrikat, f.eks. et Vitascope som vist nedenfor. På Langeland i år 1900-1902 har James Hansen muligvis brugt Edisons fonograf, men på Falster og Lolland fra 1903 nævnes navnene Simonsen og Herold m.fl. i annoncerne. Netop i 1903 etableredes i København Skandinavisk Grammophon , som solgte både grammofoner og grammofonplader. I de tidlige dage for grammofonindustrien, nåede hverken grammofoner eller plader ud til den brede befolkning på grund af prisen. En grammofonplade på 25 centimeter med plads til cirka tre minutters lyd på den ene side kostede fem kroner. Så for entréen til de levende billeder, fik man også mulighed for at høre de nyeste grammofon-indspilninger med kammersangerne Vilhelm Herold, Niels Juel Simonsen m.fl. Publikum fik altså de nyeste opfindelser at se og høre, så James Hansen må siges virkelig at have været en pioner. James Hansens første forevisningsturné gik fra Sakskøbing videre til Slemminge, Maribo, Guldborg, Errindlev og sluttede fredag den 29. januar 1904 i Rødby. I hovedværket om dansk stumfilmshistorie ’Den stumme Scene’ af historikeren Gunnar Sandfeld (1966) er en senere biografejer udnævnt til filmpioner på Lolland-Falster fra 1906, men James Hansen var altså kommet først - tre år før. I 1934 omtales James Hansen da også af forfatteren, højesteretssagfører Frederik Graae fra Nykøbing F. som ’Films-Pioneren’ i bogen ’Erindringer fra Sydhavsøerne’. | |
Hvem var Films-Pioneren James Hansen? | |
| I en artikel i Østlollands Folkeblad 22. jan. 1904 omtales James Hansen, som en ret elegant gentleman mellem 25 og 50. Bladets journalist spekulerede over hvem denne James Hansen kunne være, da han ikke har hørt om en forfatter med det navn før. Efter et længere gravearbejde i arkiverne, er det lykkedes mig at identificere James Hansens identitet. Hans rigtige navn var Jens Hansen og han blev født den 17. november 1864 i Byskov, Ønslov sogn, Falsters Nørre Herred – altså lidt nord for Nykøbing F. Hans forældre var Hans Carlsen og Sidsel Frederiksen. På den tid fik børn faderens fornavn med tilføjelse -sen som efternavn, derfor efternavnet Hansen. I folketællingen fra februar 1870 optræder Jens Hansen som yngste søn af en børneflok på fem, nemlig Carl Hansen, 14 år, Maren Kirstine Hansen, 12 år, Johan Peter Hansen, 10 år, (utydeligt navn) datter på 7 år og endelig Jens Hansen på 5 år. I 1870 fødtes endnu en datter, nemlig Bodil Ane Margrethe Hansen, som blev døbt i Ønslev 10. juli 1870. Ti år senere i februar 1880 havde Jens Hansen – 15 år gammel - fået plads hos gårdejer Peder Christensen på en gård i Nørre Vedby sogn, Falster Nørre Herred. Som mejerist udvandrede Jens Hansen i foråret 1887 i en alder af 22 år til Amerika, som mange andre danskere gjorde på den tid. Den yngste søster Bodil Ane Margrethe Hansen udvandrede også til Amerika og boede i juli 1909 i Chicago. | |
Levende Billeder på Langeland fra år 1900 | |
 Langelands Avis december 1900Jens Hansen kom imidlertid tilbage til Danmark og i december 1900 dukkede han op på Langeland og drog rundt på øen og foreviste levende billeder. Han kaldte sig dog nu efter sit ophold i Amerika for James Hansen. I Langelands Avis kunne man se annoncer og notitser frem til søndag den13. januar 1901, hvor han fremviste levende billeder i Teatret i Rudkøbing på hotel Skandinavien. Inden han kom til Rudkøbing havde han været rundt på Langeland til bl.a. Tranekær Kro, Bøstrup Forsamlingshus, Longelse Kro, Bagenkop (Nielsens Sal), Humble Forsamlingshus, Lindelse Kro, Snøde Kro og Lohals Hotel. I en notits skrev Langelands Avis: ”Kinematografen. Fra Lohals meddeler man os, at James Hansens Forevisning af levende Billeder m.m. gjorde særlig Lykke. Saavel selve Billederne som Foredraget var fortrinlige. Efter Opfordring gentages Forestillingen i Lohals paa Lørdag Aften.” I en anden notits kunne man læse følgende: ”Edisons levende Billeder, som Hr. James Hansen i denne Tid foreviser rundt om paa Øen, gør, efter hvad vi hører rundt omkring fra, stor Lykke. Billederne er særdeles gode, og Fremstillingen i det hele taget fortrinlig. Navnlig vækker Jærnbanetoget, Præsident Krügers Afrejse, en Damper løber af Stabelen, Maleren og Skorstensfejeren, Barberen og Tryllekunstneren særlig Opmærksomhed. – Vi kan paa det bedste anbefale Forestillingerne som gode og interessante.” James Hansen viste også levende billeder i oktober 1901, hvor han bl.a. besøgte byerne Bagenkop, Nordenbro, Tryggeløv, Lindelse, Tranekær og Rudkøbing. I Langelands Avis kunne man læse følgende efter forevisningen i Rudkøbing: ”Levende Billeder. Hr. James Hansen foreviste i Aftes i Teatersalen Edisons geniale Opfindelse ’Levende Billeder’. Baade Billederne og Fremstillingen deraf var fortrinlig. Der var et meget talrigt Publikum, der ofte gav sit Bifald til Kende, og alle var sikkert enige om at have tilbragt en meget fornøjelig og interessant Aften.” I Teatret i Rudkøbing vistes Kl. 8 ¼ - ’Bech-Olsens Brydekamp – Kinesisk Exprestog – Tryllekunstnere – Danserinder o.m.a.’ Entré var 50 øre. Børneforestilling fra Kl. 4-5. Entré 10 øre, voksne 35 øre. Den meget korte film ’Bech-Olsens Brydekamp’ blev optaget af Peter Elfelt i 1899 og viser en del af brydekampen mellem bryderen Magnus Bech-Olsen og franskmanden Poul Pons. Det er ret bemærkelsesværdigt, at James Hansen begyndte sin rejsebiograf på Langeland hele tre år før, han indledte sin store turné til de 28 byer på Falster og Lolland som beskrevet ovenfor. James Hansen fortsatte sin rejsebiograf på Falster og Lolland i de følgende år 1905, 1906 og 1907 og besøgte bl.a. også byerne Hjelm, Radsten, Tårs, Bandholm, Stokkemarke, Østofte, Skørringe og Brandstrup. I alt er der således besøgt mindst 36 forskellige byer på Falster og Lolland fra 1903 til 1907. Som nævnt ovenfor blev der i 1906 åbnet faste biografteatre i de større byer Nykøbing, Nakskov, Maribo m.fl., hvilket gjorde behovet for James Hansens rejsebiograf mindre, men der var stadig brug for en rejsebiograf i de mindre byer. I 1906 byggede James Hansen en stor ejendom på Gaabensevej 47 i Nykøbing F. Huset fik navnet ’Bellevue’ og ligger stadig på det højeste sted på Gaabensevej med en flot udsigt, som allerede blev vist på et postkort da huset blev bygget. James Hansen var blevet en velhavende mand under sit ophold i Amerika, men kan ikke have tjent en større formue på rejsebiografvirksomheden. Hvorvidt James Hansen havde planer om at åbne et fast biografteater i Nykøbing F. vides ikke. Måske var det nok for ham at rejse rundt på Falster og Lolland i kortere perioder og så bygge en udlejningsejendom, som han gjorde i 1906. I skatteåret 1906/07 var James Hansen med en skattepligtig indkomst på 13.040 kr. den tredjestørste skatteyder i Nykøbing landsogn. | |
James Hansen i motorcykelulykke 1909 | |
 På foto ses Films-Pioneren James Hansen (tv.) på jubilæumsudstillingen 1.- 4. juli 1909 i Nykøbing F.Mandag den 19. juli 1909 kunne man i Nykøbing Social-Demokrat læse følgende: ”En Motorcyklist styrter og knuser hovedet. Den bekendte Ejer af ejendommen Bellevue paa Nørrebro Direktør James Hansen kom i Middags ved 1 ½ Tiden kørende paa en Ellehammermotorcykle. Ude mellem Aaerne knækkede Forgaflen og Hansen slyngedes hen ad den haarde Landevej, hvor han blev liggende bevidstløs. Tililende Mennesker fik den Tilskadekomne baaret ind i en af Ejendommene, og Betjent Frimand søgte her at standse Blodet, der flød i stride Strømme fra Hovedet, som var en blodig Masse. Det voldte nogen Vanskelighed at faa tilkaldt Læge, men omsider lykkedes det at faa fat i Dr. Hagens, samtidig rekvireredes Sygevognen, men Klokken blev dog 2 ½ inden den haardt medtagne Mand naaede Sygehuset, hvor han straks toges under Behandling. Lægerne frygter for, at der skal indtræde en Hjærnerystelse.” Imidlertid kunne man en uge efter den 26. juli 1909 læse følgende i Nykøbing Social-Demokrat: ”James Hansen der forleden forulykkede under Motorkørsel er i Dag Kl. 1 afgaaet ved Døden. Man havde begyndte at nære Haab om, Hansen kunde slippe over Ulykken men Kvæstelserne har alligevel været for store, og den kraftige Mand har maattet bukke under.” Også L-F Folketidende skrev om James Hansens ulykke og død. Den 27. juli 1909 stod bl.a.: ”James Hansen, der kun blev lidt over 40 Aar gl., havde tjent sig en betydelig Formue som første Fremviser her i Landet af de forskellige Edisonske Opfindelser, bl.a. i sin Tid af Fonografen og senere af levende Billeder.” James Hansen, som altså var født Jens Hansen den 17. november 1864, blev 44 år og var ugift. Hans arvinger var broderen Johan Peter Hansen og søsteren Bodil Ane Margrethe Hansen, som arvede boet med en værdi på over 117.000 kr. herunder ejendommen ’Bellevue’ på Gåbensevej 47 i Nykøbing F. | |
Levende billeder i hotel Harmonien, Sakskøbing | |
| Fra den 9. december 1906 begyndte hotelværten i ’Harmonien’, Søndergade 7, Sakskøbing at vise levende billeder under navnet Saxkøbing elektriske Biografteater, men der findes desværre ikke nærmere oplysninger om hvor længe det fortsatte. Af avisomtalen kunne man læse, at de billeder der forevistes var nogle af de bedste, der havde været vist i byen. Bl.a. nævntes titlerne ’Et Drama i Stuerne’ og ’Kulminerne’. | |
Fast biograf på Torvet i Sakskøbing 1907 | |
 I perioden fra 6. til 13. januar 1907 viste James Hansen sine sidste forestillinger med Levende Billeder i og omkring Sakskøbing, nemlig på Nysted Hotel, Ø. Ulslev Forsamlingshus, Slemminge Forsamlingshus, Radsted ny Forsamlingshus, Taars Forsamlingshus, Hjelm Forsamlingshus, Guldborg Hotel og endelig Sakskøbing Teater søndag den 13. januar 1907.Den 8. april 1907 kunne man i Østlollands Folkeblad under Saxkjøbing læse følgende notits: ”Biografteater. Saxkjøbing faar nu snart et fast Biografteater; til at begynde med bliver der dog kun 2 Forestillinger hver Uge. Teatret vil blive installeret i Hotellets lille Sal. Billeder og Maskiner er nyt og 1. Klasses Sager.” Biografteatret åbnede den 14. maj 1907 med forestillinger tirsdag og torsdag kl. 8 og 9 aften. Billetprisen var for voksne 25 øre og børn 15 øre. Biografejeren var den tidligere realskolelærer Mouritz Edvard Andreas Hansen, som fra 1906 var blevet bestyrer af Constantin Philipsens biograf på Torvet i Nykøbing F. og som nu åbnede sine egne små biografer på Lolland. Fra 1903 til 1906 var han lærer ved den private Nykøbing F. Realskole. Østlollands Folkeblad skrev 15. maj 1907 om den første forestilling: ”I Aftes begyndte Forestillingerne paa Biografteatret, og der vil blive Forestillinger 2 Gange om Ugen, saafremt der viser sig Tilslutning. Vi aflagde et Besøg der i Aftes, og maa sige, at Programmet er stort og godt, i det hele taget udmærkede Billeder, som vi trøstig kan anbefale vore Læsere at gaa hen og se. Forestilling i Morgen Aften.” I løbet af mindre end en time blev der vist syv levende billeder, så de var af meget kort varighed hver enkelt. Titlerne var: ’Hittebarnet, ’Kemikeren som Tryllekunstner’, ’Vifteindustri i Japan’, ’Den tyrkiske Pascha’, ’Sin Herres Stemme’, ’Den sidste ny Vals’ og til sidst ’Paa Sold’. Der er ikke nævnt noget om musikledsagelse, men der har sikkert været en pianist. At det ikke var uden problemer at vise levende billeder, viser en notits i Østlollands Folkeblad den 2. juli 1907: Biografteatret. I Aftes havde man det Uheld ved sidste Forestillings Begyndelse, at Lysmaskinen ikke vilde virke, saa Publikum fik ikke denne Uges udmærkede Program at se.” Den 25. august 1907 skrev biografdirektør M. Hansen til By og Herredskontoret i Saxkjøbing: Modtaget Kontorets Skrivelse af 24/8, og sender jeg hermed et Program. Billederne har været forevist i Maribo: Fredag, Lørdag og Søndag. Vi agter at give Forestilling i Saxkjøbing: Tirsdag Kl. 8 og 9. Allerærbødigst. M. Hansen. (sign.) Som nævnt ovenfor skulle man indhente politiets tilladelse til at fremvise levende billeder, men fra juni 1907 indførtes censur, så man skulle nu også fremsende ugens programmer til gennemsyn hos politimesteren. I et cirkulære til samtlige politimestre hed det: ”De forskellige bevillingshavere skal i betimelig tid inden forevisningen indsende til politikontoret deres program med tilstrækkelig forklaring, hvorefter det forventes, at politiet, hvis tvivl er til stede om en fremstillings beskaffenhed, lader lysbillederne forevise, ligesom det er ønskeligt, at politiet ved jævnlige besøg i disse etablissementer forvisser sig om, at fremstillingen intet utilbørligt indeholder.” Måske havde Mouritz Hansen glemt det, og derfor fået en rykkerskrivelse. I Sakskøbing Byfogeds arkiv i Rigsarkivet, har det derfor været muligt at finde 34 filmprogrammer med titler og beskrivelse af film, som har været vist i biografen på Torvet. Nedenfor er vist eksempler på filmprogrammer fra efteråret 1907. | |
 14. oktober 1907Mouritz Hansen viste både danske og udenlandske produktioner. Nordisk Films Kompagni var begyndt at lave film fra 1906 og blandt de udenlandske kan nævnes film fra Pathé frères og Gaumont, Paris, Roberts & Roleigh og Photo, London. I næsten fem år fra maj 1907 til omkring april 1912 drev Mouritz Hansen biografteatret på Torvet i Sakskøbing. Der var forevisninger en eller to gange om ugen. I september 1911 indsamlede Justitsministeriet oplysninger om for hver enkelt retskreds i Maribo Amt, de for tiden udstedte biografteaterbevillinger. Yderligere ønskedes oplyst for hvilket tidsrum bevillingen var gældende, om det antal billeder der det sidste år var vist, samt om den omtrentlige bruttoindtægt for de enkelte bevillingshavere. Der var i alt 11 biografteaterbevillinger i Maribo Amt med en samlet bruttoindtægt på 62.700 kr., nemlig to i Nykøbing købstad, og en i hhv. Falsters vestre herred, Maribo købstad, Nakskov købstad, Nykøbing herred, Nysted købstad, Rødby købstad, Stubbekøbing købstad, Stubbekøbing herred og Sakskøbing købstad. Borgmester og byfoged V. Gandil fra By- og Herredsfogedkontoret i Sakskøbing skrev 24. oktober 1911, at der for Sakskøbings vedkommende kun var en bevilling i kraft og at denne ikke var knyttet til noget bestemt tidsrum. Bevillingen var kun blevet benyttet en gang ugentlig i vintermånederne. Yderligere havde bevillingshaveren oplyst at han det sidste år havde forevist ca. 130 billeder og at hans bruttoindtægt havde været ca. 1.355 kr. Til sammenligning havde Maribo oplyst om ca. 200 billeder og en bruttoindtægt på ca. 7.800 kr., Nakskov ca. 320 billeder og 16.000 kr., og Nykøbings to bevillinger med hver ca. 400 billeder og ca. 15.000 kr. hver i bruttoindtægt. Tilsyneladende har Mouritz Hansen ikke benyttet sin bevilling særligt meget med kun en ugentlig forestilling og kun i vintermånederne. I slutningen af 1911 fik en ung fotograf Baltzersen i Vestergade lyst til at prøve lykken med forevisning af levende billeder. Der var sket meget på stumfilmområdet siden 1907, da Mouritz Hansen åbnede biografen i teatersalen på Saxkjøbing Hotel. En dansk stumfilmindustri var vokset op og oplevede i tiåret 1906-1916 en guldalder med stor eksportsucces. Interesserede henvises især til værkerne ’Den stumme scene’ af Gunnar Sandfeld (1966) og ’Dansk stumfilm I og II’ af Marguerite Engberg (1977). | |
’Biografkrigen’ i Sakskøbing 1912 | |
 Østlollands Folkeblad 4. jan. 1912Den 23. december 1911 meddelte fotograf Kaj Baltzersen i Vestergade, at han havde indhentet ”Bevilling til at fremføre levende Billeder” og Sakskøbing Biografteater i Strandgaarden i Brogade åbnede 2. juledag – 26. december 1911 – ”Kl. 4 med et 1. Kl. Program der varer ca. 1 Time.” Dermed var der pludselig to biografer i Sakskøbing med det samme navn! Mouritz Hansen havde jo stadig sin biografbevilling uden tidsbegrænsning og Kaj Baltzersen havde nu også fået en bevilling. Det måtte jo udløse en ’biografkrig’ i Sakskøbing og den 4. januar 1912 var der indrykket to biografannoncer i Østlollands Folkeblad. Kaj Baltzersen i Strandgaarden viste Københavner-successen Zigomar tre gange kl. 7.15, 8.15 og 9.15 fredag aften den 5. januar 1912. Samme aften var der også film i teatersalen på Torvet. Biografdirektør Mouritz Hansen i Teatersalen redegjorde i sin annonce for, at hans biograf fortsat ville vise levende billeder: Sakskøbing Biografteater. Teatersalen. Dette for at meddele mit ærede Publikum, at Sakskøbing Biografteater, som jeg for flere Aar tilbage har oprettet og i flere Aar har drevet vedblivende er i Teatersalen, og at dette Teater nu efter at Elektricitet er indlagt, fremtræder som et i alle Maader moderne Biografteater. MED ENERET besidder jeg alle de glimrende danske Skuespil, som gaar deres Sejrsgang rundt i Verden, og skal disse jævnlig blive præsenteret det ærede Publikum. Besøg derfor Biografen, Torvet, der bliver de aldrig skuffet. Mærk: Plakater udsendes af visse Forretningshensyn først FREDAG MIDDAG. Fredag den 5. januar Kl. 8 ¼ og 9 ¼ . Stor Premiere-Forestilling. Ærb. Mouritz Hansen. Mouritz Hansen fortsatte med at vise levende billeder på Torvet indtil omkring april 1912. Eksempelvis ’Mormonens Offer’. Nordisk Films Kompagnis film ’Mormonens Offer’ instr. af August Blom havde haft premiere i København den 2. oktober 1911 og nåede altså til Sakskøbing i april 1912. Som kuriosum kan nævnes, at Østlollands Folkeblad lige over en annonce for Biograf-Teatret på Torvet, bragte en annonce for Amerika-damperne Olympic og Titanic. Titanic var på dette tidspunkt på jomfrurejse til Amerika og sank natten mellem 14. og 15. april 1912. | |
Kaj Baltzersens biograf i Strandgården | |
 ’Biografkrigen’ i første halvår af 1912 blev vundet af Kaj Baltzersen, som på et tidspunkt i løbet af sommeren besluttede at biograflokalet i Strandgården skulle indrettes bedre. Derfor kunne man den 30. august 1912 i Østlollands Folkeblad læse følgende annonce:Sakskøbing Biografteater. Efter gennemgribende Restaurering af mit Lokale genaabnes Teatret Søndag den 1. Septbr.med Forestill. Kl. 7 ¼, 8 ¼ og 9 ¼. Paa Programmet staar Panoptikonteatrets store Tilløbs-Stykke: Den sorte Kansler Spillet af københavnske Skuespillere. Forestillingen gentages Mandag d. 2. og Tirsd. d. 3. Kl. 7 ¼, 8 ¼ og 9 ¼. Ærb. Kaj Baltzersen Nordisk Films Kompagnis film ’Den sorte Kansler’ - instrueret af August Blom havde haft premiere i København den 10. juni 1912 og det var lykkedes Kaj Baltzersen at få filmen til Sakskøbing ca. to en halv måned senere. Medvirkende bl.a.Valdemar Psilander og Poul Reumert. 2. juledag 1912 viste Biograf-Theatret Saxkjøbing filmen ’Et Hjerte af Guld’med Clara Wieth (senere Pontoppidan) og Carlo Wieth. Filmen havde haft premiere i Kosmorama i København den 19. august 1912. ’Kærlighed og Venskab’ – en spændende roman fra det virkelige liv af skuespillerinden Gerda Christophersen - havde premiere 8. januar 1912 i Panoptikon i København og blev vist i Saxkjøbing Biograf-Teater senere på året. Medvirkende bl.a. Agnete Blom, Clara Wieth (senere Pontoppidan) og Aage Fønss. Kaj Hjalmar Baltzersen kom til Sakskøbing omkring 1908 og etablerede sig som fotograf i Vestergade 28 og flyttede senere til Vestergade 10. Han blev født i Cimbria pr. Mariager den 25. januar 1886 og var 22 år da han kom til Sakskøbing. I december 1911 - da han åbnede biografen i Strandgården - var han derfor kun 25 år gammel. I december 1912 blev han viet til Marie Frank (27 år) fra Sakskøbing i Garnisons Kirke i København. Den 3. september 1914 fødtes sønnen Holger Baltzersen. Faddere ved dåben var bl.a. maskinmester Joh. Chr. Baltzersen fra Mariager og guide i Generalstaben Hans Frank. I 1915 blev Kaj Baltzersen prisbelønnet i Odense for sin fotografering. I 1916 - efter fire år som biografdirektør - gik han med planer om at bygge en rigtig biografbygning på matriklen Vestergade 10. Han fik arkitekt Ejnar Ørnsholt til at udarbejde tegninger til et biografteater med 196 pladser, men planerne blev aldrig ført ud i livet. Arkitekt Ørnsholt (1887-1978) var en kendt arkitekt på Lolland, hvor han i 1918 åbnede egen tegnestue i Nakskov. Han har bl.a. tegnet Biografen, Nygade 36 i Nakskov (1918), 11 stationsbygninger Nakskov-Rødby banen (1924-26), Den Lollandske Landbostands Sparekasse, Søndergade (1929-30), samt talrige villaer og enfamiliehuse. I 30’erne tegnede Ørnsholt villaer i funkis. (Weilbachs kunstner-leksikon). | |
 Saxkjøbing Biograf-Teater i Strandgården, Brogade 12I 1917 planlægges havnebanen som skal gå gennem en del af det areal, hvor Strandgården i Brogade lå og derfor måtte nedrives delvist og biografteatret lukkes. Det er muligvis derfor Kaj Baltzersen gik med planer om at bygge en helt ny biografbygning på sin egen matrikel i Vestergade 10. Samtidig besluttedes dog også, at der skulle anlægges en ny gade mellem jernbanestationen og rådhuset. Den 15. marts 1918 meddelte Kaj Baltzersen i Saxkjøbing Avis: Sidste forestilling i Brogade var søndag den 17. marts 1918. Tirsdag den 19. marts 1918 var der indrykket denne annonce i Saxkjøbing Avis: Saxkjøbing Biograf-Teater Teatersalen. Onsdag Aften Kl. 8: Da det gamle Biograf- Teater nu skal nedrives er det lykkedes mig at leje Saxkjøbing Teater, og vil der herefter blive givet Forestilling der en Dag hver Uge. Publikum bedes derfor venligst se efter Annoncen hver Tirsdag i Saxkjøbing Avis. Til Aaabningsforestillingen vil følgende Skuespil faa Premiere: Kravet om Kærlighed eller Over Dødens Tærskel. Fængslende Skuespil i 3 Akter af stigende Spænding og Skønhed. I hovedrollen Henny Porten. Extra Numer: Ugerevyen Danmark. Kaj Baltzersen Dermed var Sakskøbings biograf tilbage i den teatersal på Torvet, hvor James Hansen viste de første levende billeder i januar 1904 og Mouritz Hansen havde sin biograf fra 1907 til 1912. | |
1918-19: Biograf i Centralhotellet | |
| Kaj Baltzersen blev i teatersalen i ca. syv måneder indtil den 18. oktober 1918. Centralhotellet, bygget i 1912, blev hjemsted for biografteatret i godt et års tid. Der var som i Strandgården forestillinger tre gange om ugen, nemlig fredag, lørdag og søndag kl. 7,30 og 8,30. Åbningsfilmen var ’Lydia’, som havde haft premiere den 9. april 1918 i Victoria-Teatret i København. Manuskriptet var af Carl Th. Dreyer og instruktør Holger-Madsen. Producent: Nordisk Films Kompagni. I juni 1919 måtte Kaj Baltzersen dog flytte sin biograf til Saxkjøbing Teater i forbindelse med forevisningen af en enkelt storfilm. Der ventedes stort publikum, hvor Centralhotellets sal ikke var stor nok. Filmen ’Bjerg-Ejvind og hans Hustru’ fik flot omtale i Saxkjøbing Avis: ”En film, der fortjener at ses... Det fuldt besatte Theater i Aftes lover da ogsaa godt for de kommende Aftener, og forhaabentlig vil Hr. Baltzersen faa den Glæde, som en Teater Direktør maa føle, naar Huset fyldes Aften efter Aften.” | |
Kaj Baltzersen forlod Sakskøbing | |
 Den 14. november 1919 indrykkede Kaj Baltzersen ovenstående annonce i Saxkjøbing Avis. Han underskrev sig kun som fotograf og nævnte intet om sin biografvirksomhed. Forklaringen på dette vil blive redegjort for i næste afsnit om biografen i Rådhusgade. I Lollands-Posten den 19. december 1919 stod følgende: ”Solgt fotografforretning. Fotograf Baltzersen har solgt sin Ejendom med Forretning til Fotograf Andersen for 32.000 Kr. Baltzersen købte for nylig Atelier i København.” Kaj Baltzersen havde købt fotografforretningen ’Atelier Promenade’ på Frederiksberggade 19 (Strøget) i København. Imidlertid havde han ikke helt opgivet håbet om at få bevilling til en biograf igen. Den 23. oktober 1920 sendte Kaj Baltzersen et brev til kong Christian X, hvor han dels skriver om en audiens hos kongen, hvor han søgte at blive Kgl. Hofleverandør, dels om en ansøgning om biografbevilling. Brevet indeholder interessante detaljer om hans liv og virksomhed, hvorfor det vises in extenso nedenfor.København D. 23/10 – 1920 Til Hans Majestæt Kongen Deres Majestæt bedes undskylde, at jeg tager mig den Frihed, at fremsende en Bøn til deres Majestæt - som deres Majestæt vil erindre havde jeg den Fornøjelse, at være til Audiens d. 11te ds, for at spørge om Tilladelsen af et Prædikat, men kan forstaa at deres Majestæt ikke kan opfylde denne min Ansøgning paa nærværende Tidspunkt, da jeg ikke har haft Fornøjelsen at levere noget til deres Majestæt af det jeg fremstiller i min Forretning gennem flere Aar. I 1913 havde jeg ligeledes den Fornøjelse at være i Audiens hos deres Majestæt, ved hvilken Lejlighed jeg havde den Fornøjelse at overrække deres Majestæt nogle Billeder fra Chr d VII Palæ, som jeg efter indhentet Tilladelse havde faaet Lov til at fotografere efter denne min Opfindelse, der gik ud paa at fotografere ”Interiørs og Exteriørs” samtidig og deres Majestæt udtalte sig meget anerkendende om disse Billeder – jeg udtog da Patent i Danmark, samt i andre Lande, men har desværre maattet opgive Patentet, da det blev saa dyrt at opretholde nu under Krigen, mine Forældre hjalp mig saa meget de kunde, men de kan nu ikke mere, da min Far nu er 71 Aar gammel og kan ikke arbejde mere, saa jeg maa nu hjælpe dem saa godt jeg kan. Jeg søger nu Bevilling til at drive Biograf Theater i København, da jeg har indgaaende Kendskab til denne Branche, eftersom jeg har ledet Saxkjøbing Biograf Teater i c. 9 Aar, og jeg har i den Anledning været hos Hr. Justitsminister Rytter med min Ansøgning, samt Anbefaling fra Stiftamtmand, Kammerherre Oxholm og Landstingsmand Oluf Jensen, Nykøbing F. tillige har jeg Anbefaling fra Saxkjøbing Byraad og Borgmester, Dommer Gandil, Saxkjøbing tillige har deres Majestæts Hofmarskal, Kammerherre Rothe lovet at vilde anbefale mig til Hr. Justitsminister Rytter, da jeg talte med Justitsministeren sagde jeg at jeg vilde tillade mig at bede deres Majestæt hjælpe mig, da sagde Justitsministeren, at kunde dette ske vilde dette være af stor Vigtighed og det er denne Bøn jeg vil bede deres Majestæt opfylde for mig ved at give et par anerkendende Linier fra deres Majestæts Haand. I Haab om at deres Majestæt tilgiver mig min Dristighed tegner jeg i Ærbødighed Allerunderdanigst Kaj Baltzersen Frederiksberggade 19, 3. København B. P.S. Jeg er tillige anbefalet af ”Victoria Teatrets” Direktør Hr. C.C. Christensen, der er Formand for de københavnske Biograf Teatre.” Kaj Baltzersen opnåede ikke at få en biografbevilling i København, men fik oparbejdet en god forretning som fotograf, hvor han også kom tæt på kongehuset bl.a. som fotograf ved prinsesse Elisabeths dåb den 14. juli 1935 på Fredensborg slot. | |
1919-1925: Biografen i den Nye Gade | |
 Sakskøbing Bio, Rådhusgade 11, 23. maj 2021. Foto: Thomas HauerslevMatr. Sakskøbing Bygrunde matr. 77d og Markjorde matr. 6g • Gå til Sakskøbing Bio, Sakskøbing I december 1919 åbnede det nye biografteater i Sakskøbing. Det blev bygget som en af de første bygninger i den Nye Gade, der var anlagt mellem rådhuset og jernbanestationen. Gaden havde endnu ikke fået noget navn, men omtaltes som den Nye Gade. Anlægget af den nye gade havde været længe under vejs. Der manglede centralt beliggende byggegrunde og midt i byen lå arealer, som kun blev anvendt til agerdyrkning. Derfor havde byrådet i 1916 fået stadfæstet en bygningsvedtægt, som indeholdt bestemmelser om eventuel ekspropriation mod kompensation ved anlæggelse af den nye gade. Den 1. marts 1917 vedtog byrådet enstemmigt at iværksætte anlæg af den nye gade og indledte forhandlinger med de berørte lodsejere. Arkitekt Carl Andersen, Nykøbing F. havde udarbejdet en foreløbig skitse over hvordan bebyggelsen kunne tænkes udført i hovedtræk. Imidlertid var der tre lodsejere, der ikke var tilfredse med de tilbudte erstatninger, nemlig væver J. Peder Madsen matr. 67b og 68, skrædder Niels Peder Hansen matr. 69 og bødker Peder Hansen matr. 77a og 77b og matr. 6a af markjorder, så de indankede de afsagte kendelser om erstatning til Justitsministeriet. I en skrivelse fra Saxkjøbing Byraad den 21. februar 1918 til Justitsministeriet redegjorde man grundigt for baggrunden for anlæggelse af den nye gade og der står bl.a. ”at Ny-Bebyggelse efterhaanden truer med at ophøre paa Købstadens Grund og i Stedet for forlægges til Landsognet paa den anden Side Saxkjøbing Aa og Fjord, hvor den tidligere Landsby Rørbæk nu har faaet fuldstændig karakter af et Skattely.” Om motiverne bag lodsejernes klage til Justitsministeriet mente byrådet: ”Det, der ligger til Grund for deres Henvendelse, er mulig snarere en Tanke om, at Justitsministeriet er en Overtaxationskommission, der kan bevæges til at sætte Taxationssummerne op.” Justitsministeriet meddelte i en skrivelse af 13. juni 1918, at det ikke fandt grund til at ændre byrådets afgørelse. Dermed var der fri bane til anlæggelse af den nye gade. Den nye gade fik navnet ”Raadhusgade” ved Saxkjøbing Byråds beslutning den 3. marts 1921, hvor det samtidig blev vedtaget at brolægge den samtidig med Søndergade. Endvidere vedtoges det at sælge byggegrunde i Rådhusgade for 2 kr.pr. Kvd. Alen. Den 21. juni 1919 fremsendte arkitekt Carl Andersen, Nykøbing F. en ansøgning om tilladelse til opførelse af en biografbygning til bygningskommissionen i Sakskøbing. Det skete på vegne af ”ejerne af en parcel i den nye gade” uden nærmere angivelse af hverken ejernes navne eller parcellens matrikelnummer. Bygningskommissionen gav ansøgningen en meget hurtig sagsbehandling, idet den blev godkendt ni dage senere den 30. juni 1919 af bygningskommissionens medlemmer. På følgeskrivelsen til bygningskommissionens medlemmer var ejerne angivet som ”et Konsortium” og ved matr. nr. er skrevet et ”?”. Assistenten havde ikke fundet noget ”at erindre” – altså indvende – mod det ansøgte ud over at døren til venteværelset ind til tilskuerpladsen måtte bringes til at gå udadtil. Bygningskommissionens medlemmer var blikkenslager Gundorph Jensen, købmand L. Arildsen, murermester Frederik Topp, tømrermester C. Chr. Paulsen og tømrermester H.P. Hansen. Arkitekt Carl Andersen har desuden tegnet politigården i Rådhusgade 4 (1919) og biblioteket i Rådhusgade 6 (1923). Tilsyneladende var det ikke nok at få Bygningskommissionens godkendelse af ansøgningen om opførelse af biografbygningen. Dagen efter sendte arkitekt Carl Andersen den 1. juli 1919 en ansøgning til Saxkjøbing Byraad. To dage senere blev sagen fremlagt i byrådet med en påtegning fra Saxkjøbing Byraads Udvalg for Anlæg af en ny Gade, hvor det indstilles at tilladelsen gives på betingelse af, at det tagpap der anvendes til bygningen, holdes i en rød farve og at farven stadig vedligeholdes i god stand. På byrådets møde den 3. juli 1919 godkendtes ansøgningen. I Saxkjøbing Avis den 4. juli nævnes under overskriften ’en masse småsager’: ”Saxkjøbing Biograftheater fik tilladelse til at opføre en ny Teaterbygning paa den nye Gade.” Igen var der ingen oplysninger om, hvem der stod bag den nye biograf. | |
Hvem stod bag opførelsen og hvem havde bevillingen? | |
 I løbet af de næste fem måneder blev biografbygningen opført og den 9. december 1919 kunne man annoncere ”Onsdag den 10.December d.A. Kl. 7,30 stor Aabningsforestilling i det nye Biograftheater.”. Åbningsfilmen var Nordisk Films Kompagnis ”Folkets Ven”, som havde haft premiere i ”Paladsteatret” i København et år tidligere den 6. december 1918. Reserverede pladser kostede 3 kr., men var udsolgte til første aften. 2. plads kostede 2 kr. og børn 1 kr. Desuden var der ”Fin Orkestermusik”.L-F Stiftstidende skrev om den nye biograf i Sakskøbing: ”Biografteatret aabnede i Gaar med en udmærket Film. Om Eftermiddagen var Pressen indbudt til at tage Lokalerne i øjesyn. Det maa siges, at der ikke er sparet i nogen Retning. Murerarbejdet er udført af Fr. Topp & Søn, Snedker- og Tømrerarbejdet af Hansen & Topp, Malerarbejdet P. Hansen, Installationen og Lys og Kraft af D. Simonsen og stukkatørarbejdet af Jensen & Co., Nakskov.” Men der var ingen navne på ejere eller biografdirektør. Sakskøbing Social-Demokrat skrev: ”Sakskøbing nye Biografteater aabnedes i Gaar Aftes. Det nye Teater er smukt og hyggeligt indrettet. Der er Centralvarme og bekvemme Stole med Plads til ca. 200 Tilhørere. Venteværelset er forsynet med Kurvemøbler og er i det hele taget net og smukt udstyret. Filmen der gik i Aftes og gentages de følgende Aftener i denne Uge, er et Samfundsbillede. Det er interessant og fortjener at ses af et stort Publikum.” Ved Saxkjøbing byrådsmøde to måneder senere den13. februar 1920, fremlagdes til efterretning Extrakt-Afskrift af købekontrakt mellem byrådet og Saxkjøbing Biografteater. Købesummen for den af Biografteatret købte parcel ved den nye gade var 2475 kr. og 53 øre. Heller ikke her var der navne på, hvem der stod bag opførelsen eller havde biografbevillingen. I aviser, tingbøger og byrådsreferater stod der kun ’ejerne af’, et ’konsortium’ eller ’Saxkjøbing Biografteater I/S’, men ingen navne. Den 28. februar 1919 havde Lolland-Falsters Stiftamt skrevet til politimesteren i Saxkjøbing: ”Justitsministeriet har under 26’ds. tilskrevet Amtet saaledes: ”Paa dertil given Foranledning skal man herved bede Amtet om at anmode samtlige Politimestre i Amtet om ikke fremtidig at meddele nogen ny Biografbevilling uden forinden at have forelagt Sagen for Justitsministeriet.” Hvilket tjenstlig meddeles til fornøden Efterretning.” Det var ikke muligt at finde nogen ansøgning om biografbevilling i årene 1919, 1920 eller1921 i Justitsministeriets arkivalier på Rigsarkivet, men så dukkede forklaringen op i 1922. Med Lov nr. 101 af 17. marts 1922 om Biografteatervæsenets Ordning fik Danmark sin først biograflov. Det betød bl.a. at gældende biografbevillinger skulle ombyttes og Kaj Baltzersens bevilling fra 1911 var jo uden tidsbegrænsning som nævnt ovenfor. Fristen var fastsat til den 15. maj 1922, hvor biografer udenfor København skulle indsende ansøgning til amtmændene og den 11. maj sendte I/S ’Saxkjøbing Biografteater’ en ansøgning til Stiftamtmanden over Maribo Amt. I ansøgningen fremgik hvem mændene bag I/S Saxkjøbing Biografteater var: Savværksbestyrer M. Hansen, Købmand Johs. Nielsen, Garvermester H.C. Jensen, Sparekassebestyrer P. Petersen af Saxkjøbing og Gårdejer, Sparekassedirektør N.P. Christensen af Maibølle pr. Guldborg L. Ansøgningen var underskrevet af sparekassebestyrer Peter Petersen. Det fremgik yderligere, at interessentskabet siden januar 1919 havde drevet biografteatret, dvs. medens det befandt sig i Centralhotellet og på fotograf Kaj Baltzersens bevilling ”efter truffen overenskomst”. Den samlede pris for biografbygningen m.v. i Rådhusgade 11 stod selskabet i ca. 65.000 kr. Endelig stod der i ansøgningen, at fotograf Baltzersen var villig til at frafalde sin bevilling til fordel for interessentskabet. Den nye biograflov indeholdt bestemmelser om en årlig bevillingsafgift, som var afhængig af antal årlige forestillinger og inddelt i 7 klasser. Saxkjøbing Biografteater ansøgte om klasse 3 (indtil 800 forestillinger) og dermed en årlig afgift på 1.000 kr. Der var også indført maksimalgrænse for billetpriser, som for klasse 3 betød 1.40 kr. Den 29. juni 1922 underskrev amtmand Oxholm bevilling til for en 3-årig periode fra 1. april 1922 til 31.marts 1925 at drive biografteater i ejendommen matr. 77d af Saxkjøbing Købstads bygrunde, altså i Rådhusgade 11. Bevillingen indeholdt 10 punkter, herunder at bevillingen var personlig og ikke måtte udlejes, at politiet samt brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne skulle godkende teaterlokalet og i øvrigt at bevillingshaveren skulle rette sig efter de forskrifter politiet måtte give. Desuden bestemmelser om censur af både film og plakater, om skolers adgang mod vederlag at få overladt biografen til forevisning af film i undervisningens tjeneste samt om forbud mod at indgå overenskomst hvorved man forpligter sig til kun at modtage film fra et eller flere firmaer eller personer. Staten havde altså opstillet ret faste krav til biografbevillingshavere, og bevillingen kunne tilbagekaldes af Justitsministeriet til enhver tid, hvis de foreskrevne vilkår ikke skønnedes overholdt eller bevillingshaveren gjorde sig uværdig til at udnytte bevillingen. Ingen af de fem ejere af biografen havde nogen erfaring med biografdrift og måtte derfor drive biografen med fremmed hjælp. Det har ikke været muligt at finde frem til hvem der stod for den daglige drift i årene 1919 til 1925, hvor biografen skiftede ejer. | |
 Saxkjøbing Avis 7.12.1920Kort tid efter at bevillingen var modtaget i slutningen af juni, afgik en ny ansøgning til amtmanden over Maribo Amt. Den 15. august 1922 skrev arkitekt Morten Hansen fra Nykøbing F. Hr. Stiftamtmanden over Maribo Amt. Underskrevne Arkitekt Morten Hansen tillader mig herved ærbødigst at andrage om den bevilling til at drive Saxkjøbing Biografteater, der er meddelt ’I/S Saxkjøbing Biografteater’ maa blive overført til mig, idet jeg har afkøbt Interessentskabet den dette tilhørende Biografejendom beliggende paa Matr. Nr. 77d af Saxkjøbing Købstads Bygrunde og Matr. Nr. 6g af Saxkjøbing Købstads markjorder. Naar Bevillingshaverne kunde tænke sig at afstaa Bevillingsretten til Fordel for mig er Grunden den, at et Selskab, der skal holde udelukkende fremmed Hjælp ikke kan drive Biografteatret saa økonomisk, som dette gøres nødvendigt efter de forøgede Afgifter, som ogsaa Bevillingsafgiften har fremkaldt, og samtidig betragter Interessentskabet ved at afgive Bevillingen til mig sig medvirkende til at skabe Mulighed for at faa en Arkitekt til Byen, idet det er min Agt at flytte til Byen og drive Arkitektvirksomhed der. Der findes for Tiden ingen Arkitekt i Byen, men med det paagældende Biografteater som Basis forventer jeg at kunne faa taalelige Levevilkaar i Saxkjøbing, hvorfor jeg vil være taknemlig for Andragendets velvillige Behandling. Bevillingen, ønskes som den hidtidige existerende, efter Kl. 3, og for at Undgaa Tilbagebetaling af den af Interessentskabet erlagte Bevillingsafgift indtil 31Marts 1923, er der intet til Hinder fra min Side for at min eventuelle Bevilling først bliver gældende fra dette Tidspunkt. Saxkjøbing, den 15 August 1922. Allerærbødigst Morten Hansen (sign.) Hvad der er sket efter den 15. august 1922 vides ikke, men den 29. august skrev politibetjent Hoppe en rapport om at han havde henvendt sig til interessentskabets formand, borgmester P. Petersen, som erklærede at handlen var gået tilbage og at biografteatret ønskedes drevet af de nuværende bevillingshavere som hidtil. Sparekassebestyrer, borgmester Peter Petersen Formand for I/S Saxkjøbing Biografteater 1919-1925, sparekassebestyrer Peter Petersen var født i Farup ved Ribe 20. april 1880. Han blev kontoruddannet ved Ribe amtstue 1894-1899, fuldmægtig ved Lerchenborg og Wedelsborg godser 1899-1903, fuldmægtig hos sagfører P. Nielsen, Sakskøbing 1904-1907, sparekassebestyrer af Falsters Landbostands Sparekasses filial i Sakskøbing 1907-1943, Vestergade 36 (1907-1924). Medstifter af Saxkjøbing Avis 1914 og Sakskøbing Mølle. Fra 1913-1942 medlem af Sakskøbing Byråd, næstformand 1919 og borgmester fra 1921 til 1937. Ridder af Dannebrog 1933. Gift 1902 i Kalø Kirke med Caroline Marie Nielsen Damm (f. 09.07.1877 - 1926). Børn: Nielsine Kirstine, f. 24.08.1897, Niels Peter Fogtdal f. 03.06.1902 Forlæggeren Palle Fogtdal (f. 1.11.1931 i Sakskøbing) er barnebarn af Peter Petersen og stod i lære i Thaaning Steffensens Boghandel i Sakskøbing 1946-1950, skrev om sin farfar i erindringsbogen ’Med hjerte og jernvilje’ fra 2010 bl.a.: ”Farfar havde været Sakskøbings store mand i flere årtier, valgt til borgmester som radikal og senere venstremand. Og han havde som sparekassebestyrer både igangsat Sakskøbing Avis, Sakskøbing Mølle og Sakskøbing Biograf. Desværre var Farfar så flink, at han ofte selv kautionerede for en række af de lån, han gav. Det ruinerede ham, da han en dag pludselig blev ramt af en hjerneblødning med efterfølgende total lammelse. Fra at være byens fremmeste borger blev han et stakkels vrag helt uden midler og lænket til en stol. Faster KM, som var min halvfaster, havde i storhedstiden været hans husbestyrerinde. Heldigvis blev hun hos ham og passede ham, til han døde. I starten fik de mange besøg, men de holdt hurtigt op, for Farfar, der ikke mere kunne sige fem sammenhængende ord, spruttede af raseri og slog om sig med stokken. Min tilstedeværelse kunne han mærkværdigvis godt acceptere. Måske kunne han stadig føle et blodets bånd mellem os.” Peter Petersen døde 5. februar 1950. Biografteatertilsyn. I henhold til den nye biograflov skulle kommunalbestyrelserne også vælge medlemmer til et biografteatertilsyn for fire år ad gangen. De første medlemmer valgtes på byrådets møde 16. maj 1922 og var inspektør Nielsen, gartner Rasmussen og apoteker Svendsen. Desværre er arkivalierne vedr. biograftilsynet ikke bevaret og vi ved derfor ikke om tilsynet har haft bemærkninger til biografens drift. | |
1925- 1934: Peder Kirkegaard | |
 I foråret 1925 besluttede interessentskabet Saxkjøbing Biografteater at sælge biografen. Den 23. april 1925 indsendte fhv. hotelejer Peder Kirkegaard derfor en ansøgning til stiftamtmanden over Maribo Amt:Underskrevne fhv. hotelejer Peter (sic!) Kirkegaard af Saxkjøbing tillader mig herved ærbødigst at andrage om, at den Bevilling til at drive Saxkjøbing biografteater, der er meddelt I/S Saxkjøbing Biografteater maa blive overført til mig, idet jeg har afkøbt Interessentskabet den dette tilhørende Biografejendom, beliggende paa Matr. 77d af Saxkjøbing Bygrunde og Matr. 6g af Saxkjøbing Købstads Markjorder. Naar Bevillingshaverne kunde tænke sig at afstaa Bevillingsretten til Fordel for mig, er Grunden, at et Selskab, der er henvist til at holde udelukkende fremmed Hjælp, ikke kan drive Biografteatret som dette gøres nødvendigt efter de forøgede Afgifter, som ogsaa Bevillingsafgiften har fremkaldt. Bevillingen ønskes som den hidtidige existerende efter Klasse 3. Saxkjøbing den 23 April1925 P. Kirkegaard (sign.) Ansøgningen var påtegnet: ”Anbefales paa det bedste. Biografnævnet for Saxkjøbing d. 23/4 1925. A.M. Svendsen – P. Rasmussen – R. Nielsen (sign.)” og ”Under forudsætning af at ovennævnte Bevilling tildeles Hr. P. Kirkegaard frafalder Interessentskabet Bevillingsretten. I/S Saxkjøbing Biografteater d. 24 April1925, P. Petersen, fmd. (sign.)” Den ledige bevilling blev opslået i dagspressen og kun Peder Kirkegaard indsendte en ansøgning, hvorefter den uden videre problemer gik via Justitsministeriet, som den 16. juli 1925 meddelte amtmanden over Maribo Amt, at man ”intet finder at erindre imod, at Amtet udfærdiger Bevilling for den paagældende”. Skødet på biografejendommen til P. Kirkegaard blev lyst 15. december 1925, men købesummen er ikke oplyst. Den var formodentlig ca. 65.000 kr. Biografdirektør, borgmester Peder Kirkegaard Peder Kirkegaard blev født i Herritslev den 15. februar 1887, som søn af lærer Niels Kirkegaard og hustru Henriette Christine Wied. Ægteskab med Marie Hansen (født18.03.1890 i Sakskøbing) indgået den 20. oktober 1912 i Sakskøbing Kirke. Børn: Else f. 1913 og Niels f. 1917. Han var i handelslære hos købmand Fritz Rasmussen i Sakskøbing fra 1904-1907, derefter tog han som 20-årig til Århus og fik handelsskoleeksamen ved Aarhus Handelsskole. I perioden 1911 til 1921 var han bestyrer/uddeler i Rørbæk Brugsforening og købte i 1922 Centralhotellet i Torvegade, Sakskøbing. Efter tre år solgte han hotellet og i 1925 købte han biografen i Rådhusgade, som han havde i otte år til 1934. Fra 1927 til 1949 var han forretningsfører for Lolland-Falsters Fortsættelsessygekasse. Fra 1913-1921 var han medlem af Saxkjøbing Landsogn sogneråd og i 1925-1958 medlem af Sakskøbing Byråd, borgmester fra 1937 til 1958. Han var den første socialdemokratiske borgmester i Sakskøbing. | |
1934-1942: Hans Peder Andreas Dideriksen | |
| I 1934 besluttede Peder Kirkegaard at sælge biografen. Måske havde det ikke været den succes, han havde håbet på og det nye tone- og talefilmsanlæg havde sikkert været kostbart. Købesummen var 65.700 kr. Den nye biografdirektør Hans Peder Andreas Dideriksen (f. 12. juni 1880) kom fra Nakskov, hvor han havde været restauratør. Torsdag den 17. juni 1937 var der premiere på Saxkjøbing-Filmen, som var optaget af fotograf W. Månsson. Filmen er bevaret på Sakskøbing Lokalhistorisk Arkiv og i 2013 blev den uploaded til internettet på YouTube. Kvaliteten er dog ikke den bedste, men man får alligevel et indtryk af Sakskøbing og omegn i slutningen af 1930’erne. Der blev i anledning af filmens premiere afholdt fest på Torvet og en stor tribune blev rejst foran Borgerskolen. Det var strålende solskin og der var ca. 4.000 mennesker til festen. Den 10. december 1944 kunne biografen fejre sit 25 års jubilæum, men det ses ikke at have været bemærket. Man viste to film ’Det hede Blod’ og ’Den sorte Panter’ iflg. annoncen i Saxkjøbing Avis 8. dec. 1944. Hans Dideriksen og hans hustru drev biografen igennem besættelsens vanskelige år med skærpet censur. Han døde i 1942, hvorefter hans hustru overtog bevillingen. | |
1945-1969: Heinrich Frederik Hansen | |
 Sakskøbing Bio ca. 1958Efter Agnes Dideriksen overtog Heinrich Frederik Hansen biografen. Bevillingstilsagn er givet i 1945. Købesummen var 90.000 kr. og skødet er lyst 18. september 1946. Biografbevillingerne var femårige og blev fornyet til udgangen af 1971, men Heinrich Hansen solgte - efter ca. 24 år - biografen i december 1969. Heinrich Hansen var københavner. Han arbejdede i sine unge år som filmoperatør i København, blandt andet i Brønshøj Bio, hos Urban Gad i ”Kosmorama” og senere i strøgbiografen ”Grand Teatret”, hvor han virkede fra 1923 da den åbnede, til han lige efter krigen blev direktør for Sakskøbing Bio. Det var en tid med vareknaphed og arbejdsløshed i årene efter besættelsens afslutning. Et nyt fænomen dukkede også op, som skabte store problemer for biograferne. Fjernsynet gik i luften, men dog med meget begrænset programflade. Der var kun en kanal, men når man først havde anskaffet apparatet, så skulle man naturligvis også se alt, hvad der sendtes. Den 16. maj 1964 skrev L-F Folketidende: ”Biografen maa lukke hvis besøget svigter ” - og i artiklen sagde biografdirektør Heinrich Hansen at besøget siden nytår havde svigtet. – ”Vi ved imidlertid snart ikke, hvad folk vil have. Andre steder er man glade for danske film. Det er man tilsyneladende ikke her: ’Tre piger i Paris’ med Dirch Passer gik saaledes ualmindeligt daarligt. Vi har bestilt nye stole til biografsalen, og vi har faaet nyt maskineri og forstærkeranlæg, slutter direktør Hansen. Men lige meget hjælper det…” (Folketidende skrev endnu ikke med bolle-å, red.). Nogle dage senere – den 21. maj – skrev L-F Folketidende dog: ”Saxkjøbing Bio lukkes skam ikke. Jeg er stadig optimist, siger direktør Heinrich Hansen.” Direktør Hansen havde købt 48 nye stole til 13.000 kr. så han havde ikke planer om at lukke. Han sagde videre: ”Jeg synes selv, jeg spiller mange gode film, i hvert fald ikke ringere end andre steder, men det er nu saadan, at folk godt kan lide at komme ud, og derfor vil nabobyernes biografer maaske lukrere mere på Saxkjøbing-publikummet end jeg selv gør.” I oktober samme år kunne man læse i L-F Folketidende: ”Ingen filminteresse i Sakskøbing by? Nylig havde biografen et virkeligt filmmesterværk, storfilmen ”Exodus” på programmet, der landet over havde samlet tusinder af mennesker. Hvad skete i Sakskøbing? Der kom højst 20 mennesker til hver forestilling og direktør Hansen kunne se et underskud for sig. Selv sikre trækplastre, gode danske film, samler kun et fåtal af mennesker. Den eneste nogenlunde gode forretning ligger lørdag midnat, idet der kommer en hel del unge mennesker, som gerne vil se de gysere, der vises.” Heinrich Hansen fortsatte fem år mere. I maj 1969 blev han interviewet i Lollands Tidende, Nakskov: ”Fallitforretning kun at spille de ’gode’ film”. ”- Der spilles ret mange danske film? – Alle vil gerne køre danske film, og det vil vi også gerne her, fordi de som regel kan trække publikum til. Som så mange tror, har vi ikke mulighed for at få de gode danske film først, og de cirkulerer heller ikke i en landsdel ad gangen. Indenfor danske selskaber er det sådan, at de store byer får lov til at få filmene først, det går efter indbyggerantal, derefter kan vi andre komme til.” ”Disse ’gode’ film og eksperimentalfilm tror jeg heller ikke, at folk er interesserede i. Folk i dag vil ikke se problemer. Og jeg går slet ikke ind for porno- eller sexfilm. I øvrigt tror jeg folk er trætte af dem.” ”Folk går virkelig helst i teater eller biograf for at blive underholdt. I nær fremtid kommer ’En landsbylæges dagbog’ hertil. Så kan vi jo se, hvor mange, der har lyst til at se den. Den skulle være blandt de mere avancerede film, men nu må vi jo se, om det er en god film i alle måder. Det er en fallitforretning kun at køre de ’gode’ film, slutter biografdirektør Heinrich Hansen.” Den11. september 1969 kunne man læse i Tidende for Lolland og Falster: ”Sakskøbing bio er på vej til at skifte ejer. Biografens bevilling havde været opslået i Statstidende og eventuelle ansøgere skal henvende sig til politimester Holger Frandsen. En ansøgning var allerede kommet fra biografleder Bent W. Hansen, Årup på Fyn som havde afgivet et tilbud om køb af biografen, men det var dog en betingelse at myndighederne godkendte det og gav Bent W. Hansen biografbevilling. Heinrich Hansen var for nylig fyldt 70 år og sagde: ”Det bliver måske lidt halvkedeligt i starten, men det ender vel med, at jeg finder på noget, udtaler Heinrich Hansen.” | |
1969-1972: Bent Werner Hansen | |
| Den 11. december 1969 købte Bent Werner Hansen biografen i Rådhusgade. Købesummen var 142.000 kr. Han havde været biografleder i Årup Bio på Fyn. Ved åbningen blev han interviewet af avisen Ny Dag, Nakskov. I slutningen af april 1970 – altså ca. fire måneder efter overtagelse af biografen – blev Bent Werner Hansen interviewet i Tidende for Lolland og Falster. Ud fra avisomtalen forsøgte det nye biografdirektør-par virkelig at gøre noget for at gøre biografen attraktiv. Både biografens indretning mht. lyd, stole og isolering samt ændring af spilletider og repertoire blev der gjort noget ved. Ifølge artiklen var omsætningen fordoblet siden nytår. Ægteparret Tove og Bent W. Hansen havde mange planer med biografen og da billedcensuren var blevet afskaffet i midten af 1969, kunne man nu også i sommeren 1971 vise pornografiske film som den første biograf på Lolland-Falster: Bent W. Hansen overtog Sakskøbing Bio den 11. december 1969. I biografens historie er det en særlig dag. Biografen åbnede nemlig den 10. december 1919, så der var altså gået netop 50 år af biografens historie da han overtog biografen. Det havde den nye biografdirektør dog ikke helt styr på. Den11. december 1971 kunne man derfor se nedenstående artikel i Folketidende da biografen fyldte 52 år: | |
Art Cinema i Sakskøbing Bio | |
| Fra oktober 1970 til marts 1971 forsøgte Bent W. Hansen med støtte fra lokale kræfter og Filmfonden, at sætte 10 film af ’fin kunstnerisk kvalitet’ på plakaten under navnet ’Art Cinema’. Ifølge krav fra Filmfonden skulle filmene vises udenfor ordinær spilletid, derfor programsat til kl. 21.45. Forud for hver film var der en indledning ved hhv. overbibliotekar Else Lousen, tandlæge Jørgen Hammer og fotograf Ole Koch Jensen. Der blev trykt program med omtale af filmene, som medførte pæn avisomtale, men nogen publikumssucces blev det ikke. Der kom til nogle film kun 20 mennesker og enkelte andre nåede op på 60. Biografdirektøren mente det kunne skyldes det meget sene tidspunkt, hvor filmene skulle vises samt af nogle film var meget gamle. | |
1972-1979: Jørgen Trøjborg Svendsen | |
| I januar 1972 satte Bent W. Hansen biografen i Rådhusgade til salg. Han havde indgået en kontrakt om at lede Middelfart Bio. Køberen var boghandler Jørgen T. Svendsen fra Nysted. Købesummen er tinglyst 13. september 1972 til 115.200 kr., som var noget mindre end de 142.000 kr., som Bent W. Hansen havde betalt i 1969. I juni1974 fik Sakskøbing Bio tildelt et lån på 31.000 kr. fra Filminstituttet, som skulle anvendes til anskaffelse af et fjernbetjeningsapparat. Derved kunne der spares en medarbejder. I dagene 12. til 22.august 1974 skulle biografen deltage i Filminstituttets filmfestival, som den eneste biograf på Lolland-Falster og Sydsjælland. I den periode skulle der sammen med 39 andre biografer landet over vises en serie film, som Filminstituttet gennem årene havde bevilget støtte til. I juli 1974 blev Peter Sinkowitz daglig leder af biografen. Hvor længe Peter Sinkowitz var tilknyttet biografen, vides ikke. I juni 1975 kunne man læse en notits i Ny Dag, Nakskov: ”Kommunale film i Bio Til vinter kan der ventes en hel række af kommunale filmforestillinger i Sakskøbing Bio. Det drejer sig om forestillinger for kommunens pensionister samt om forestillinger for børn, som tidligere sæsoner har været vist på Sakskøbing Bibliotek. Anledningen er at indehaveren af Sakskøbing Bio overfor byrådet har luftet tanken om en eller anden form for kommunal støtte for at bevare biografen. I byrådet er der enighed om, at man ikke vil overtage biografen eller på nogen måde yde direkte konstant tilskud til dens drift. Derimod er man altså enedes om, at bidrage til dens bevarelse ved at henlægge en række forestillinger, hen imod en snes i alt, i den kommende vintersæson til biografen. ” | |
1979-1986: Inger Rasmussen | |
| Jørgen Svendsen havde allerede sat biografen til salg i 1976 men det havde ikke været muligt at finde købere. Han forpagtede i 1978 to biografer Scala og Bio i Slagelse og en i Holbæk. Den 1. december 1979 overtog Inger Rasmussen imidlertid biografen. Købesummen var 225.000 kr. Inger Rasmussen oplyste til Folketidende 28. november 1979, at hun ville drive biografen sammen datteren Bente, som havde været beskæftiget med driften nogen tid hos Jørgen Svendsen. Hun sagde desuden, at hun ville være glad bare det hele løb rundt økonomisk. Hun overtog biografen udelukkende af interesse for sagen. I sommeren 1986 måtte Inger Rasmussen erkende, at biografdriften gav så stort underskud at hun ikke kunne fortsætte. Biografen lukkede derfor 1. juni 1986. I foråret 1987 blev der afholdt et borgermøde om mulig videreførelse af aktiviteter i biografbygningen, men der var ikke nok opbakning. Kun børnefilmklubben og musikforeningen ”Spil Op”, viste interesse. Derfor blev biografbygningen sat til salg i sommeren 1987 hos ejendomshandler Poul Nielsen med en pris på 265.000 kr. Der stod ikke købere i kø, så i maj måned 1988 ansøgte Inger Rasmussen om kommunens tilladelse til nedrivning af biografbygningen. Nedrivningstilladelsen blev vedtaget på byrådsmødet den 6. september 1988, men der var knyttet en bebyggelsesprocent på 50 til, så Inger Rasmussen i Folketidende kaldte den ”komplet værdiløs”. Det tog nogen tid at finde en køber. I februar 1989 kunne man læse i Folketidende at biografen var solgt og at den ikke ville blive brugt til biografdrift, men omdannet til andet formål. Køberens navn blev ikke offentliggjort, men af tingbogen fremgår, at køberen var Louis Buchholtz. Skødet blev lyst 9. maj 1989. Købesummen var 172.881 kr. Louis Buchholtz kom allerede 28. november 1989 under konkursbehandling og i august 1991 blev ejendommen sat på tvangsauktion. Der blev indrettet lejligheder i stueetagen. Holtana Ejendomsselskab A/S købte ejendommen på tvangsauktion og fik den 22. maj 1992 auktionsskøde på ejendommen. Budsummen var 498.725 kr. I juli 1999 købte Niels Møller den gamle biografbygning for 588.000 kr. Den har været udlejet til danse- og motionscenter gennem flere år. I en periode stod den tom, men i august 2013 er Team Elnegaard v/ Camille Mortensen rykket ind med tilbud om danseundervisning for både børn og voksne. Denne artikel er en redigeret udgave af en historisk undersøgelse af de Lolland-Falsterske biografers historie. Den forventes at udkomme i 2014. | |
Kilder | |
 Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv:Billedsamlingen og Flemming Skudes diassamling Biografprogrammer fra Sakskøbing Biografteater Saxkjøbing Avis 1914-1986 Saxkjøbing Byraads Forhandlinger Skattebøger for Sakskøbing kommune 1926/27 ff. Stages kartotekskort Østlollands Folkeblad (stor tak for hjælp til René Allan Larsen) Guldborgsund kommune: Byggesags-arkivet (stor tak til Lene Pedersen) Guldborgsund-Bibliotekerne, Nykøbing og Sakskøbing (stor tak for hjælp til alle medarbejdere) Lolland-Falsters Stiftstidende, Lolland-Falsters Folketidende, Nykøbing Social-Demokrat Stadsarkivet. (stor tak til stadsarkivar Chr. Frederiksen) Arkitektfirmaet Friis Andersen A/S, Nykøbing F. Arkivalieronline.dk: Kirkebøger, skifter, folketællinger, ejendomsoplysninger Det Danske Filminstitut:dfi.dk Avisudklip. Stor tak til bibliotekar Lars Ølgaard Constantin Philipsens arkiv Det Kongelige Bibliotek, Småtrykssamlingen Falsters Egnshistoriske Arkiv. Postkortfoto af Torvet, Nyk. F. Lolland Bibliotekerne, Maribo og Nakskov Lollands-Posten, Nakskov Folkeblad Museum Lolland-Falster Arkitekt Ørnsholts arkiv. Nakskov Lokalhistoriske Arkiv Rigsarkivet Rudkøbing Byhistoriske Arkiv Saxenhøjs Arkiv | |
Litteratur | |
 Edisons Vitascope fra 1896Brandt, Palle: Den Private. En beretning om Nykøbing F. Realskole, 1997 Brandt, Palle: Den lille by vokser, 2001 Brusendorff, Ove: Filmen I-II-III, 1939. Caliban: Levende Billeder. Om hoffotograf Peter Elfelt. Hver 8. Dag, 18.10.1903. Carlsen, Henning: Flyvske Billeder, 2000 Engberg, Marguerite: Dansk Stumfilm I og II, 1977 Fogtdal, Palle: Med hjerte og jernvilje, 2010 Gad, Urban: Filmen. Dens Midler og Maal, 1919 Gad, Urban: Vore Filmteatre. Politikens kronik, 15. november 1924. Graae, Frederik: Erindringer fra ’Sydhavsøerne’, 1934. Hein, Morten: Musik til salg, 2003 Nørgaard, Erik: Levende billeder i Danmark, 1971 Poulsen, Ole Taudal: Lolland-Falsters og Bornholms biografer, 1999 Sandfeld, Gunnar: Den stumme Scene, 1966 Schepelern, Peter (red.): Filmleksikon, 2010 Schepelern, Peter (red.): 100 års dansk film, 2001 Skaarup Seminarium 1803-1903, 1903 Støvmiderne, Foreningen Forskergruppen: Huse i Sakskøbing på købstads jord, 2011 Støvmiderne, Foreningen Forskergruppen: Historiske Beretninger, 2007 Ulff-Møller, Jens: From Magic Lantern Shows to Motion Picture Palaces. Sekvens 99, 1999 Vejviser for Lolland-Falster Stift: Div. årgange | |
| Gå: tilbage - op Opdateret fredag, 26 juli 2024 15:03:19 |