| |
Jeg begynder at forstå, at Christopher Nolan kalder IMAX for Virtual
Reality uden brug af briller |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Mikkel Graugaard Hansen. Foto:
Thomas Hauerslev
|
Dato:
14.09.2017 |
BFI
IMAX i London. Bemærk de to sæt højttalere bag lærredet. Et sæt for
konventionel film lyd. Og et sæt for IMAX filmlyd.
Da
jeg i starten af 2017 læste, at Christopher Nolan havde optaget, og ville
præsentere hans nyeste film i
IMAX 15/70mm formatet, var jeg ikke i
tvivl om hvor min sommerferie skulle gå hen: London!
Jeg har før været i BFI IMAX i London, som er den IMAX biograf i Europa
med det største lærred (520 m2) og med flest fremvisningsmuligheder
(digital film 4K, digital IMAX, 15/70mm IMAX, alm 70mm, 35mm og endda
16mm). Det var i 2012 og dengang så jeg "The Dark Knight Rises",
der har ca 50 minutter film optaget i IMAX formatet. Men i år var der
mulighed for at se en film hvor størstedelen af filmen var filmet IMAX
formatet. Jeg skulle nu bare finde en måde, hvorpå jeg kunne få min 12
årige datter overtalt til at tage med og se en krigsfilm. Da jeg
opdagede, at det tidligere medlem fra boybandet One Direction, Harry
Styles, havde en rolle i filmen, så var det ikke særlig svært.
Jeg er klar over, at der nu vil sidde folk derude og sige ”Jamen vi
har da IMAX i Danmark” og ”Jeg så
"Dunkirk" i IMAX i Danmark.
Hvorfor tage til London”. Hertil er svaret nemt. IMAX i Danmark er
digitalt, og bliver fremvist på et stort lærred i størrelsesforholdet
1,90:1 ved hjælp af digitale projektorer. IMAX i London, kan opleves i
det format, der hedder 15/70mm, 70mm film. Der kører filmen horisontalt igennem
projektoren, og hvert billede er 15 perforeringer ”langt” og dermed
opnår man et meget større billede i størrelsesforholdet 1,43:1. Ikke nok
med, at billedet fylder dit vandrette synsfelt, så fylder det også hele
dit lodrette synsfelt, og dermed bliver man virkelig suget ind i filmen.
Det første man lægger mærke til når filmen starter i IMAX, og man ser
den øde gade i byen Dunkerque, er hvor enormt billedet er. Ens synsfelt
er praktisk talt totalt fyldt, og man føler, at man på ingen måde kan få
et totalt overblik over filmens billede. Denne tanke forsvinder dog
hurtigt, når filmens hovedperson træder ind på lærredet, og man opdager,
at det man skal holde øje med er præcist i ens synsfelt. Alt andet er
ekstra og er med til at ”suge” dig ind i filmen, ved at får dig til at
tro du virkelig er til stede.
Jeg begynder at forstå, at Christopher Nolan kalder IMAX for Virtual
Reality uden brug af briller.
|
Læs mere her:
"Dunkirk" i 70mm - En Helt Unik
Oplevelse
"Dunkirk" Presse
Tycho Brahe Planetarium og Omnimaxteater
Historien om 70mm Film i Danmark
Hvordan kan det være IMAX, hvis
det er digitalt?
Bio
Trio, Høje Taastrup
Internet link:
|
IMAX
film i maskinen.
Billedet
stod skarpt, men det trænede øje ville opdage, at der var en svag
flimren i billedet. For biografentusiasten, der er opvokset med 35mm
film i biograferne, er dette en fornøjelse at se på. NU er man virkelig i
biografen. For dem, der er vant til digital biografvisning, vil dette
muligvis være forstyrrende. IMAX biografmanageren forklarede mig
bagefter, at dette var første gang, de havde fået SÅ mange
”klager” over et flimrende billede. De havde fået 20 klager alene på de
første 4 dage. Men det viser bare hvad folk er blevet vant til med 4K
digital biograf og lignende. Størstedelen af filmen er som sagt filmet i
IMAX, og de sekvenser der er filmet i almindeligt 70mm, dukker op igennem
filmen, hvor lærredet i top og bund bliver sort. Der er meget få af
disse sekvenser, og lægger man ikke mærke til at billedet bliver mindre,
så lægger man bestemt mærke til at billedet bliver mindre detaljeret, og
at filmens billede får et lettere kornet look. Ikke noget, der fjerner
opmærksomheden fra filmen, med mindre man er super teknisk nørd som jeg.
Nolan er ikke en instruktør der benytter 7.1 eller Dolby Atmos lyd, da
billedet for ham er ligeså vigtigt som lyden, og derfor mixer han altid
sine film i 5.1 [3 frontkanaler, stereo effekt og en subwooferkanal]. I IMAX udgaven har han dog fået lov at lege ekstra
meget med lyden, idet IMAX lydsystemet har mulighed for at gengive
højere og mere præcise lyde end almindelige biografer. Dette skyldes
simpelthen den type højttalere man har valgt at benytte i IMAX biografer.
Man kan elske eller hade det, men sammenligner jeg lyden på 70mm udgaven
i Imperial med lyden i IMAX i London, så vinder IMAX klart. Og her er
det ikke bare højere lyd , men simpelt hen mere detaljeret.
Alt i alt, var oplevelsen i IMAX en af de største jeg har haft inden for
film i mange år, og jeg er kun 41. Selv min datter var helt blæst
bagover. Et par uger senere, hjemme Danmark igen, måtte jeg ind og
opleve filmen igen. Denne gang i
Imperial Bio i København i 70mm. Som nævnt
før IMAX delen, så fremkommer billedet også en smule flimrende her, men
det skyldes igen, at det er analog film, der bliver benyttet.
Jeg havde forventet filmen uden undertekster, da det er for dyrt at lave
en enkelt 70mm kopi med danske tekster brændt ind i filmen. Men jeg tog
fejl, for Imperial havde igen (ligesom de havde med
"The Hatefull Eight")
projiceret underteksterne direkte på filmen, med en separat digital
projektor. Og da teksterne var gule, så kunne de ses under hele filmen,
både i mørke og lyse scener.
|
|
70mm,
lys og magi.
Det
første, der slår mig da filmen starter er, at jeg føler jeg ser filmen
igennem en brevsprække. Hele WOW øjeblikket fra IMAX-filmens start, er
slet ikke til stede. Det skal dog også siges, at størrelsesforholdet i
70mm udgaven er 2.20:1, så der mangler en del i top og bund. Billedet er
dog meget klart og farverne er meget mere naturlige end nogen digital
fremvisning jeg har oplevet, og samtidig er billedet meget mere blødt
end en digital fremvisning. Jeg ved, at det ikke giver mening at noget
er klart og samtidig blødt, men det skal opleves før man forstår det.
Jeg føler dog ikke på noget tidspunkt at filmen er kedelig i dette
format, jeg føler bare, at der mangler noget. Undervejs i filmen får jeg
mulighed for at lægge mærke til de skiftende detaljer i filmens
kornethed, når der skiftes fra optagelserne i IMAX og dem i 65mm, disse
kan man nemlig også se i 70mm udgaven, billedet størrelsen skifter bare
ikke her.
Lyden i Imperial skuffede bestemt ikke, men der var flere sekvenser hvor
man godt kunne mærke forskellen imellem IMAX fremvisningen og 70mm
fremvisningen. Det var de små detaljer i lyden, der manglede. Ikke noget,
der gør, at man ikke kan nyde filmen, og at man føler man mangler noget
hvis man kun ser 70mm udgaven. Den ekstra dybe bas ved eksplosionerne og
den meget høje diskant, der næsten forvrænger, når et fly flyver lige
forbi i den ene side af lærredet, bidrager bare meget mere til
oplevelsen.
Min konklusion efter at have oplevet denne film i to af de foretrukne måder
Christopher Nolan ønsker hans publikum ser filmen i, må være, at jeg
ærligt må indrømme, at IMAX udgaven absolut er den jeg foretrækker. Jeg
føler jeg fik hele billedet, og at jeg virkelig var med på molen, på
havet og i luften. Jeg er glad for, at en filmskaber som Nolan vælger at
holde live i et biografformat, der ikke kan sammenlignes med nogen
digital fremvisning noget sted i verden, om det er 70mm film der har en
opløsning der i digital standard ville svare til 6K eller IMAX med en
opløsning på 16K.
Så får du muligheden for at se denne, kommende eller ældre film i 70mm
så spring ud i det. Du vil ikke fortryde det. Det er en helt anden
oplevelse end digital fremvisning.
Er du i London en dag i fremtiden og de viser "Dunkirk",
"Interstellar" eller
"The Dark Knight Rises" i IMAX 15/70 så gå ikke glip af denne
oplevelse. De afholder ofte uger, hvor de viser tidligere uudgivne film
på det meget store lærred. Da de er en af de få biografer i verden der
kan vise ægte IMAX film, så får de lov at beholde dem til fremtidige
forestillinger.
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:17:19 |
|
|