biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Posthus Teatret, København

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021.
Opdateret: 14.02.2023
Posthus Teatret's ildsjæle Carsten Brandt og Tine Blichmann ved indgangen til Københavns mest intime teater- og biografsal på hjørnet af Rådhusstræde og Brolæggerstræde, onsdag 21. december 2022. Foto: Thomas Hauerslev

POSTHUS TEATRET
Rådhusstræde 1

Åbnet 28. september 1974

Lokalerne, der kom til at huse Posthus Teatret, havde tidligere været brugt som ægpakkeri og vinlager, før to unge mennesker beslutter sig for at omdanne det lavloftede kælderlokale til teater. Navnet kom ganske naturligt af, at der lå et posthus i stueetagen ovenover. Fra gaden går man nogle trin ned ad en smal trappe til en lille indgangsportal med glasruder og dørindgang til højre. Inde bagved går foyer og sal helt usædvanligt ud i ét kun let adskilt af væg bag stolerækkerne og tæppe, der kan trækkes for. En gammel købmandsdisk er pudset af og opsat i højre side og tilbyder te og småkager. Stolene har man erhvervet fra det nedlagte Allé Teatret på Jægersborg Allé, mens andre foyermaterialer bl.a. stammer fra Bellevue badehotel, der også netop var lukket og efterfølgende revet ned. Udefra skal man opmærksom for overhovedet at se biografen. Udenfor åbningstid fungerer to træskodder som lukkede døre og indgangen er her usynlig. Små vinduer i fortovshøjde rummer plakater og information om filmene, men er man over halvanden meter høj, ænser man dem ikke.

• Gå til galleri Posthus Teatret, december 2022
• Gå til "Den Milde Smerte"
• Gå til "Dersu Uzula" præsenteret i Sovscope 70
 
Læs mere her:

Galleri Posthus Teatret, 14. + 21. december 2022

"Den Milde Smerte" af Carsten Brandt i Posthus Teatret

"Dersu Uzula" præsenteret i Sovscope 70

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
Posthus Teatret som biografsal, 1974

Teaterdriften indledes den 21. oktober 1973 med forestillingen ”Jordbærmuskler”. Stykket er sat i scene af de medvirkende selv, der tæller Carsten Brandt, Tine Blichmann, Marianne Tønsberg, Albert Wichmann, Flemming Enevold og Jan Jørgensen. Det er ægteparret Brandt og Blichmann, som også er teatrets indehavere. Marianne Tønsberg er involveret i opstartsfasen, mens Mogens Elkow er en del af ledelsen ved biografens åbning.
 
 
Biografepoken begynder lørdag den 28. september 1974 med Jean-Claude Brialys franske ”Eglantine”. ’En familiehistorie med et pust af Proust og et genskær af Renoir’, som det poetisk formuleres. Filmen er på programmet året ud. Posthus Teatret råder over 82 pladser og en lille scene foran. Man helliger sig 100% europæisk film, der inkluderer russiske og har gennem alle tider aldrig vist andet på nær en lille afstikker til Iran. Det kan ingen anden biograf prale med.

I begyndelsen er det kun hensigten, at vise film om eftermiddagen, mens aftenens teaterforestillinger fortsat danner rammen omkring driften. Filmene bliver siden den dominerende kraft, men op gennem 1970’erne får mange teaterforestillinger nydelig succes. Som ethvert levende teater holdes lukket én dag om ugen og denne tradition fortsætter biografen med, da teaterdriften skrumper ind. Posthus Teatret har desuden sommerferielukket og juleferien strækker sig ofte godt ind i januar.

Biografen viser også film fra andre distributører, men man holder sig overvejende til egne titler. Så skal der praktisk nok heller ikke betales filmleje af billetindtægterne. Blandt filmene tæller Maurice Pialats franske ”Vi bli’r ikke gamle sammen” og ”Den åbne mund” samt Víctor Erices spanske ”Ånden i bistaden” (siden mere korrekt ”Ånden i bistadet”). Den største importsucces får man med Akira Kurosawas primært russiskproducerede "Dersu Uzula", der kommer op i Alexandra og endda i 70mm. Filmen vises siden i posthuset men her dog i almindelig 35mm. Knap 80.000 billetter er denne film noteret for i solgte billetter på landsplan. De første titler solgte langt færre i Posthus Teatret og importen kan kun løbe rundt med hjælp fra Det Danske Filminstitut.

Carsten Brandt instruerer flere Lars Norén-forestillinger i København og Stockholm, hvor ”Dæmoner” også blev til film med Ewa Fröling og Björn Granath. Han har desuden instrueret ”92 minutter af i går” og "Den Milde Smerte".

”Dreamchild” af Dennis Potter er det helt store nummer, som Carsten Brandt med stolthed beretter om, når snakken går om biografens mest usædvanlige succeshistorie. Denne film havde kun spillet halvanden uge i London og man køber en næsten ubrugt kopi ganske billigt. Efter premieren i Posthus Teatret den 17. oktober 1984 spiller den sammenlagt halvandet år i første ombæring. Efter sigende er 35mm-kopien den eneste i verden. Før hver forestilling holdt Brandt et lille foredrag om filmen og hvordan den kom ham i hænde. På Danmarks Statistik er filmen noteret til at have solgt lidt over 500 billetter, men det kan umuligt passe. Brandt var godt nok ikke meget for at leje netop denne kopi ud til nogen anden… tænk, hvis der skete den noget. Den eneste ene!
 
 
Posthus Teatret med ca 90 pladser og den flotte bar, 21. december 2022. Foto: Thomas Hauerslev

Gennem 1980’erne importerer Posthus Teatret sammenlagt kun en håndfuld film til almindelig distribution. Den 27. oktober 1990 har man premiere på Robert Altmans ”Vincent & Theo”. Instruktøren er amerikansk men filmen primært europæisk finansieret, så den europæiske agenda holdt endnu. Den 14. juli 1991 er der premiere sammen med Grand på Jon Amiels ”Queen of Hearts”, som primært var engelsk.

Carsten Brandt har det princip aldrig at købe film, som andre er interesseret i. Simpelt hen af den grund at han blot ønsker, de film, der står hans hjerte nær, kommer op i Danmark. Er der andre, der falder for en given film, er det afgørende blot, at filmen kommer op i biografen. Der er ingen grund til at trække filmen op i købspris. Det forhindrer dog ikke Brandt i nogle utilfredse miner, når det kommer til instruktører, han ’har bagt til landet’, som andre selskaber så overtager ved at købe deres næste film (til en højere pris). Det gælder eksempelvis Patrice Leconte. ”Tandem” og særligt ”Monsieur Hire” blev både anmelder- og publikumdarlings for Posthus Teatret i september 1991, men herefter købte det nystartede Gloria Film ”Frisøsens mand”, som fik markant større succes.
 
 
Imellem bjælkerne er Posthus Teatret's loft er dekoreret med autografer og hilsner fra kendte instruktører. Her er det Agnes Varda og Peter Greenaway. Foto: Thomas Hauerslev

Den 31. oktober 1994 er der premiere på Abbas Kiarostamis iranske ”Hvor er min vens hus?” og ugen efter samme instruktørs ”Livet begynder igen”. To absolut bemærkelsesværdige film og endnu et hidtil ukendt instruktørnavn fik sin danske debut. Der kom desværre ikke mange og så disse to. I 1996 får Peter Greenaways ”The Baby of Macon” og ”Prospero’s Books” premiere. Den sidste dog kun i Grand. Posthus Teatret er inde i en god, lille stime sidst i 1990’erne. En ganske markant succes opnås den 26. september 1997 med Nikita Mikhalkovs fremragende ”Brændt af solen”. Udover i egen biograf og Vester Vov Vov bliver filmen på sigt en overraskende succes i Holte, hvor Reprise Teatret tager den op indtil flere gange.

Da posthuset i 2006 blev omdannet til discotek, gav det store problemer med afviklingen af aftenforestillingen og teatret indstillede praktisk talt driften de næste tre år. En nem løsning havde nu været at rykke programmet en times tid frem, for publikum var alligevel begyndt at foretrække tidligere forestillinger. Omkring 2010 er der fortsat ret stille i Rådhusstræde, men ”En italiensk familie” bliver en nydelig succes fra den 4. marts 2011, hvor den vises i to dele. Sammenlagt er længden hele seks timer og seks minutter! Det bliver til gentagne eftermiddagsforestillinger, der strækker sig ud på aftenen med pauser, hvor der serveres mad og drikke.
 
 
Posthus Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas Hauerslev

Mange instruktører gæster biografen gennem årene og Brandt blev personlig ven med flere af dem, bl.a. svenske Stefan Jarl. Man kan derfor også se masser af underskrifter og hilsener fra kendte og mindre kendte i foyeren, hvilket gør et besøg en ekstra grundig studietur værd. I 2021 er det længe siden, der sidst har været vist film i Posthus Teatret. Sidste ordinære film på programmet var Stefan Jarls ”Inden vinteren kommer” i november 2019, men det er fortsat planen at genoptage driften som hidtil kombineret med nye teaterforestillinger, som dog er blevet forsinket i årevis. Det samme gælder Brandts egen helaftensfilm ”Den milde smerte”.

Posthus Teatret bliver sporadisk udlejet til foredrag og stand-up m.v. Disse arrangementer har fyldt det meste her i de senere år. Man har en trofast følgeskare, der står last og brast med Brandt og Blichmanns evige kamp mod at få det hele til at løbe rundt. Med manglende kommunale tilskud og støtte fra Det Danske Filminstitut, er det vanskelige forhold her i 2020’erne. Man bliver heller ikke yngre med årene, heller ikke stolene. De ubegribeligt gamle træstole har længe været hårde som sten. Sammenholdt med en anke om for lidt benplads er det også det eneste, man for alvor kan gøre indvendinger imod. Biografens atmosfære er enestående og Posthus Teatret kan snart fejre sin 50-års fødselsdag. Det er da imponerende!

Et besøg i Posthus Teatret er som en rejse tilbage til fortiden, en anden verden, hvis lige man ikke finder andre steder. PS! ”Den milde smerte” blev endelig klar til danmarkspremiere den 17. november 2022.

Posthus Teatret er Danmarks eneste biograf med 35mm bagprojektion fra en Bauer U5R (R = reverse). Kun 33 maskiner blev fremstillet af denne type af Robert Bosch i Stuttgart, Vesttyskland.
 
 
Posthus Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Posthus Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Posthus Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Posthus Teatret som teatersal, 1973
 
 
 
Posthus Teatret en tidlig morgen den 24. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til Galleri:
Posthus Teatret
 
 

• Gå til Posthus Teatret
• Gå til galleri:
Posthus Teatret
 

• Gå til
Posthus Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:06