biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Gentofte Biografteater (1917)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 31.03.2022
Gentofte Biografteater (1917) - salen i 1931

GENTOFTE BIOGRAFTEATER (1917)
Gentoftegade 35
Åbnet 6. juli 1917
Lukket 29. marts 1938

Gentoftes første biograf ved siden af stationen blev indrettet af en møbelhandler. Denne gang er det forhenværende cigarhandler Christian Jensen, der i 1917 indretter biografsal på Gentoftegade 35 klemt inde mellem resterne af en gammel villa længere inde bagved til venstre og et nyt forhus fra 1914. Her er Magasin du Nords nye Gentofte-filial åbnet til højre året forinden. Det er arkitekt J. Therkildsen fra Frederiksberg, der har tegnet den moderne biografsal med 185 pladser, der udstyres med smukke vægdekorationer og det allerfineste tekniske udstyr i operatørrummet placeret over foyeren. Som de fleste biografer i tiden indrettes indgangspartiet med billetsalg og kiosk indenfor i en lille vestibule. Bag denne træder man ind i et venterum foran salen, der strækker sig bagved med to udgange mod gården til højre. Skal herrerne træde af på naturens vegne, er man nødt til at opsøge et ældre pissoir i gården på den modsatte side. Hvad damerne gør, er ikke til at vide.

Biografen bliver øjeblikkeligt utrolig populær. Den første uge er samtlige forestillinger udsolgt. Gentofte har da også været helt uden biograf i mindst tre år og blandt de nærmeste var Hellerup Biografteater på Strandvejen en håbløs størrelse, så folk kom valfartende fra hele kommunen. I 1923 udtrykker kommunen ubetinget tilfredshed med biografteatret, som man noterer som det bedst indrettede og bedst ledede af dem alle, mens der samtidig falder brænde ned i Charlottenlund og Hellerup. Alligevel bliver der først i 1931 indrettes to toiletter indendørs og de placeres ganske usædvanligt ikke i foyeren men i et vindfang, der tidligere benyttedes af ’orkestret’ for enden af salen gennem to separate udgange lige til højre for lærredet. Det var noget af et særsyn i Danmark. Samme år bygges om med tonefilmsanlæg og to filmmaskiner af nyeste fabrikat. Rækkeopbygningen forandres og der opsættes nye, mere bekvemmelige sæder. Herefter er der 174 pladser i biografen. Foyeren moderniseres tilsvarende med nyt kombineret chokolade- og billetsalg i højre side. Ifølge tegningen er der sandelig også en lille garderobe, men vi er jo i fine Gentofte. Udvendigt ligner biografen fremover et lille tempel med indskudt indgangsparti mellem to søjler. Det var populært i tiden.

Den gamle biografdirektør var gået bort omkring 1927, hvorefter bevillingen er overgået til hans enke, Johanne Jensen, der selv overtager driften med hjælp fra Carsten Pedersen, hvis far har bevillingen til Søborg Teater. Biografen eksisterer frem til 1939, hvor den nye Gentofte Kino åbner næsten lige ved siden af i nr. 39, hvortil Johanne Jensen får overflyttet sin bevilling. Blot 22 år gammel var Gentofte Biografteater trods alt allerede for lille og utidssvarende.

Der findes lokalhistoriske beretninger, som fortæller om flere flytninger af biograferne på Gentoftegade og at denne i nr. 35 åbner så sent som i 1928 og flytter til nr. 37 i 1935, hvor den så viser film i tre år frem til 1938 samt at den oprindelig skulle være åbnet i nr. 21 i et helt andet år. Der er dog udelukkende tale om denne ene og samme biograf fra 1917. Et omtalt biografteater på Gentoftegade nr. 21 har således aldrig eksisteret; adressen tilhører kirken og menighedsrådet og der viste man bestemt ikke den slags djævelskab. I en gammel journal fra 1916 forud for biografindretningen kan man da også se nr. 21 streget ud til fordel for nr. 35 og misforståelsen er også gengivet i ældre filmfortegnelser. Forklaringen er den, at Gentoftegade få år forinden skiftede husnumre, Gentofte Hotel havde eksempelvis dengang adresse i nr. 17, i dag nr. 29. Så passer pengene.

Efter lukningen i 1939 bliver forhallen bygget om til møbelbutik, mens biografsalen omdannes til snedkerværksted. Alle bygninger på Gentoftegade 35-37 rives ned i 1968. Hvor man i sin tid gik ind i biografen, er der i 2022 adgang til en stor Netto-forretning.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
   
   

• Gå til
Gentofte Biografteater (1917)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:32