 |
Biografmuseet's Formål:
"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og
billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig
igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den
sidste nye superbiograf."
• Forord |
Ris & Ros
• Ansvar |
Kontakt
|
BIOGRAFER
• Skematisk Oversigt
• København |
Omegn
• Nordsjælland
• Vest, Midt & Syd
• Bornholm
• Møn, Bogø
• Lolland & Falster
• Fyn, Thurø, Tåsinge
• Langeland & Ærø
• Sydjylland |
Øst
• Midt-Vest |
Nord
• Rejsebiograf, Drive-In og Open
Air
PIONERBIOGRAFER
•
Kjøbenhavns Panorama Kinoptikon
• Panoptikons
Kinoptikon
•
Panorama Hafnia
•
Kinoptikon
•
Odeon Teatret
• Kalender
7OMM FORMATET
• Historie |
Biografer
• Film |
Maskiner
• 3 Falke Bio
• Kinopalæet
• Imperial Bio
FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 Panavision
1954 VistaVision
1955
Todd-AO
1957 Ultra
Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super
Panavision 70
1959 Super
Technirama 70
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension
150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65
NYHEDER
• 2027 | 2026 | 2025
• 2024 |
2023 |
2022
• 2021 |
2020 |
2019
• 2018 |
2017 |
2016
• 2015 |
2014 |
2013
• 2012 |
2011 |
2010
• 2009 |
2008 | Arkiv
BIBLIOTEK
• Premierer 1911-2020
• Filmannoncer
• Biografdrift Annoncer
• Film- og Kinoteknik
• Teknikkalender
• Store Lærreder
• Holger Pind
• Stoleplaner
• Interview |
Farvel
• Filmfestival
• Det Store Udland
• Olsen Banden
• Indhold |
Søg
• Din historie |
|
|
Åbnet 1. januar 2005
Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder
forbeholdes.
|
 |
Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store
filmformater
in70mm.com
|
| |
Søborg Teater |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
19.03.2022 |
SØBORG TEATER
Hovedgaden 66
Åbnet 1916
Ny sal:
Åbnet 16. august 1947
Lukket 19. marts 1978
Søborg Teater åbnes i 1916 af bankdirektør Pontoppidan med plads til 286
gæster, en ganske stor sal i forhold til byens størrelse. Forhuset
består af tre etager med indgang til biografen i midten af bygningen
under en baldakin, der herover fungerer som dække under to altaner for
lejlighederne ovenfor. Den aflange sal er holdt i en lys farve med
halvrundt loft, der smyger sig omkring salen. I begyndelsen viser
biografen kun et par enkelte visninger om ugen, men snart tager antallet
af forestillinger til.
I 1919 overtages biografen af redaktør Victor Pedersen med sønnen,
Carsten som inspektør. Nogle år leder Carsten Pedersen desuden
Gentofte
Biografteater, mens faderen trækker i trådene. De nye tider kommer
til byen i foråret 1930, hvor Søborg Teater er en af de allerførste
biografer i omegnen, der får installeret tonefilmsanlæg, som leveres af
Nordisk Tonefilm med Petersen & Poulsens danske fabrikat. Efter
direktørens død i 1934 overtager enkefru Betty driften med hjælp fra
sønnen, der fortsat også er involveret i underholdningen på Gentoftegade.
I 1936 genåbner biografen efter en ombygning forestået af arkitekt G.
Frederiksen, hvor der på grund af den store succes havde vist sig behov
for flere pladser. Bygningen udvides en anelse, hvorved der nu er plads
til 357 gæster og gulvet er bagtil stærkt skrånende med to udgange i
hver side. Sidepaneler i træ vokser sig større ned mod lærredet, hvor
afstanden til loftet vokser. Stolene er alle nye med rødt stofbetræk,
væggene malet i gule toner og salen belyses nu af små lampetter, der
sender et dæmpes lys op mod loftets buer. I foyeren er væggene
drapfarvet og træet vinrødt. Billetsalget placeres nu indenfor i foyeren
mellem indgangsdørene til salen, til venstre er der nedgang til
toiletterne i kælderen.
• Gå til stoleplan
Søborg Teater
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Søborg
Teater, salen i 1947 (fra Galle & Jessens brochure)
Efter krigen flotter Søborg Teater sig for første gang nogensinde med en
danmarkspremiere som man har mutters alene, da ”Christmas in July” med
Dick Powell får premiere den 14. maj 1945. Det er danmarkshistoriens
største premieredag, hvor krigsafslutningen med amerikansk assistance (og
som propagandamodspil til de mange tyske film de foregående fem år) giver
intet mindre end 24 nye film premiere i København og omegn. Filmen
kendes i øvrigt også med de danske titler ”Jul i juli” og ”Sommerjul”.
I 1947 gennemgår biografen sin største ombygning gennem tiderne denne
gang efter tegninger af arkitekt Holger Pind, der efter opførelsen af
Skovshoved
Teater ti år forinden gik hen og blev en af de foretrukne
biografarkitekter med sin enestående sans for at kombinere arkitektur
med funktionalisme. I 1943 havde han stået for opførelsen af
Casino på
Istedgade i fornem elegance og han blev derfor anset som den helt
ideelle mand til at varetage opgaven med at få Søborg helt med på
noderne.
Der er lukket i et halvt år. Den gamle sal bliver i praksis revet ned og
med foyeren udvidet ind under, er den nye med sine 795 pladser incl.
bred sofarække mere end dobbelt så stor som den forrige og opbygget med
en endnu kraftigere hældning med rækkerne opsat i terrasseform.
Ombygningen varer flere måneder og ender med at koste en halv million,
hvilket var ualmindeligt mange penge lige efter krigen.
Den store indsats belønnes med endnu en danmarkspremiere på egen hånd,
denne gang på ”Halløj på Broadway” med Don Ameche distribueret af
Columbia. Genåbningen finder sted fredag den 15. august 1947 med
officielt program fra om lørdagen, men åbningsfilmen fik nu kun seks
spilledage. Modtagelsen var lidt hård. Der var også nogen, der fandt
indretningen lidt for pompøs og slikket, særligt fordi der i foyeren var
opsat montrer med udstillinger fra forskellige firmaer, der havde spædet
til for, at ombygningen kunne realiseres. For de fleste var det
imidlertid en ’ny’ og flot biograf, man tog i åsyn malet i lysegrønne
farver og med mørke paneler som i den foregående biografsal. Hertil
kommer kunstmaler Ejvind Meldgaards kønne dekorationer, hvis forskellige
værker man også kunne beundre i
Alexandra, Casino og
Colosseum. Desuden
blev åbningen markeret med intet mindre end et 25 mand stort orkester på
scenen. Det var næsten som under stumfilmsdagene i
Palads Teatret.
Betty Petersen dør 89 år gammel i 1954 og det var på dette tidspunkt
almindelig kutyme, at biografbevillinger gik i arv. Sådan skete det
imidlertid ikke i Søborg, hvad der skabte furore i hele branchen, for
familien havde som nævnt investeret en større formue på
totalrenoveringen otte år tidligere. Carsten Pedersen var allerede i
1952 godkendt af justitsministeriet som ansvarlig leder på grund af
moderens svigtende helbred, så beslutningen sendte ikke de heldigste
signaler til øvrige biografejere med bevilling, der måtte ønske at
investere i en modernisering af deres teater. Det var heller ikke nogen
hemmelighed, der de næste mange år ikke blev ofret alverden på mange af
dem bortset fra i forbindelse med overgangen til
CinemaScope. Tiderne
var ellers endnu ualmindelig gunstige, før tv for alvor slog igennem.
Bevillingen var tilfaldet Axel Kjærgaard, der gennem blot et år havde
været indsat som direktør for
Strand-Teatret i Hellerup, hvortil han
ikke selv havde bevilling. Han får to måneder til at komme overens om en
fremtidig husleje med familien Pedersen, ellers er der muligvis slet
ikke længere nogen biograf i Søborg. Efter to måneder er man ikke kommet
længere og fristen forlænges en måned yderligere. Først i sidste time
når parterne til enighed.
|
|
Rialto
Cinema Group - Danmarks første biografkæde, brochure 1973
I 1971 opgiver Kjærgaard at fortsætte driften. Efter bevillingen er
opslået ledig, tildeles den Svend Aage Christensen, der køber hele
ejendommen med officiel overtagelse af biografen pr. 2. juledag. Han var
samtidig også økonomidirektør i
Rialto-koncernen, hvor Preben Philipsen
kort efter, hvor bevillingssystemet ophæves, opkøber en lang række
biografer og danner en hel kæde. Få kilometer længere nordpå således
også det gamle Kino i Lyngby, ligesom en helt ny biograf opføres i
Lyngby Storcenter, hvor Rialto 2 åbner i november 1973. Hermed indlemmes
Søborg også i Rialto-kæden. Svend Aage Christensen forbedrer resultatet
betragteligt den første tid, hvor kopierne på flere danske film nu
kommer udover kommunegrænsen til danmarkspremiere i Søborg. I 1972 var
der en stigning i billetsalget på 33%, hvor det ellers gik ned ad bakke
de fleste andre steder. En del af stolene blev på samme tid udskiftet
med 300 nye, men det er i sig selv ikke tilstrækkeligt. Tiderne er under
forandring og Christensen er blandt de første, der sætter sig ved
tegnebrættet sammen med arkitekten med tanke på at omdanne den nu 25 år
gamle sal til moderne multibiograf.
Idéen var at indrette to mindre sale ovenpå et nyt supermarked i den
oprindelige biografsal, men det hele mundede blot ud i, at supermarkedet
– Irma, til ingens overraskelse – køber hele bygningen for to millioner
kroner til stor fortrydelse for lokalbefolkningen. Endnu havde man
Villabyernes Bio i Vangede, men det var en særdeles stakket frist,
skulle det vise sig.
Søborg Teater lukker søndag den 19. marts 1978, hvor ”Far til fire med
fuld musik” vises kl. 16, mens man skal vogte sig kl. 19 og 21.05 for
her kan Bud Spencer og Terence Hill opleves for allersidste gang på
Søborgs lærred i ”Pas på! Politiet kommer”. På dette tidspunkt vises
”Borte med blæsten” i Villabyernes Bio og blot elleve dage senere,
torsdag den 30. marts 1978, afsluttes nu også 22 års biografæra på
Vangedevej med netop denne film.
Biografsalen i Vangede står tom et godt stykke tid, før nedrivning finde
sted, men i Søborg rykker Irma hurtigt ind. I april 1978 sælges stolene
for blot fem kroner stykket ved afhentning, hvor private købere er også
velkomne. Irma-forretningen forandres senere til SuperBrugsen. Sidst i
2004 rives hele forhuset ned sammen med den gamle biografsal og
naboejendommen til fordel for et nyt byggeri, der strækker sig henover
Erik Bøghs Allé, hvor der indrettes supermarkeder på hver side. I 2022
ligger Fakta, hvor biografen tidligere havde adresse.
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Bagsværd Bio (1972) /
Gladsaxe Bio (1978) / Bibliografen (2010) |
Bagsværd Bio / Bagsværd Teater (1924)
|
|
|
|
|
|
|
|

• Gå til Søborg
Teater |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 28 maj 2025 17:50:34 |
|
|