| | Birkerød Bio (1947) / Birkerød Bio 1 & 2 | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse. Fotograferet af: Thomas Hauerslev | Dato: 20.11.2005 Opdateret: 25.10.2022 | Birkerød Bio på en regnvåd aften i 2000. Neonskiltene viser vej til magien og de store eventyr på det hvide lærred.
Birkerød Bio (1947) / Birkerød Bio 1 & 2 Hovedgaden 34
13.05.1947 -
Birkerød Biografs første direktør, Hans Jacob Olsen startede allerede i 1910 i en alder af 29 år med at drive biograf i byens kro på Hovedgaden 40, som han da havde overtaget. I 1924 flyttede Olsen, der var en meget afholdt mand, sin biograf fra kroen til en nyopført sal på Hovedgaden 34, der her fik 175 pladser. I 1947 blev en ny sal med 380 pladser opført omme bag den gamle, så det var noget af en forøgelse af pladsantallet. Den gamle sal fungerede herefter som foyer.
H.J. Olsen sad som regel selv i billetsalget og havde altid personlig kontakt til publikum. Han kunne godt finde på at herske som en lille diktator - hvis man skulle sidde på bagerste række der var forbeholdt kærestepar, måtte man afgive en højtidelig forsikring herom - ellers ingen billetter på den eftertragtede række og da en dame der irriterede ham med sine "fine" fornemmelser bad om to yderpladser, fik hun det - i hver sin side af biografsalen. H. J. Olsen sørgede altid for at biografen blev kørt med moderne principper og han sørgede da også for at der kunne vises CinemaScopefilm i Birkerød Bio og med stor hjælp fra Inger og Henning Ersgaard Olsen var biografen i familiens eje helt frem til 1966, men allerede i December 1964 tilbagesendte Inger Olsen sin biografbevilling og biografen stod stille frem til Maj 1966 hvor kommunen købte den og Erik Ole Olsen fik jobbet som leder - han havde ellers i 1964 havde fået bevilling til biografen men havde ikke kunnet blive enig med Inger Olsen om overtagelse.
• Gå til: Portræt af Michael Berg: Biografentusiast, Filmoperatør, Biografdirektør og Filmudlejer • Gå til Galleri: Besøg i Birkerød Bio 1+2 • Gå til Galleri: Birkerød Bio, Februar 2000 • Gå til Kosmorama, Frederiksværk • Gå til Humle Bio, Humlebæk
Erik Ole Olsen var oprindelig filmfotograf for Palladium og Minerva Film og han drev i mange år Birkerød Bio med stor succes - han spillede to faste aftenforestillinger og en populær midnatsforestilling hver lørdag. Fra at være ansat af kommunen blev Erik Ole Olsen i 1978 bestyrer af biografen og senere pr. 1. Januar 1986 blev han forpagter med den tilhørende økonomiske risiko men fik støtte til driften af kommunen. Erik Olsen fortsatte i Birkerød Bio indtil udgangen af 1991 hvorefter Michael Berg overtog forpagtningen og satte sig i chefstolen og man må jo nok sige, at han har formået at gøre biografen til byens "Cinema Paradiso". | Læs mere her:
Birkerød bio fejrer sin 100 års fødselsdag
Portræt af Michael Berg: Biografentusiast, Filmoperatør, Biografdirektør og Filmudlejer
Galleri: Besøg i Birkerød Bio 1+2
Galleri: Birkerød Bio, Februar 2000
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Michael Berg, Bio's utrættelige direktør siden 1992, fotograferet på en lun sommeraften foran Bio, onsdag den 11. juli 2018.
Michael Berg (1958) overtog driften af Bio 1. januar 1992, og trak allerede dagen inden ledninger til et nyt stereoanlæg, som Bio endnu ikke havde installeret. 1992 var det dårligste biografår i Danmark nogensinde, men Michael overlevede med Bio på gågaden, Kosmorama i Frederiksværk, og Humle Bio i Humlebæk som han også drev på det tidspunkt.
Michael's film- og biografkarriere går tilbage til starten af 1970erne, hvor han startede som statist i TV serien "Livsens Ondskab". I 1975 blev han piccolo, og filmoperatør i Grøndal Bio, og lige siden har han været tilknyttet biografmiljøet på den ene og den anden måde. Siden 1998 har Michael også været direktør for filmudlejningsselskabet United International Pictures på Frederiksberg.
Siden Michael overtog driften af Bio i '92, har han løbende moderniseret Bio med digitallyd, digitale fremvisere, et flot nyt buet lærred, 12 rækker med nye norske 60cm brede Skeisestole overalt med rigtig god rækkeafstand. De gamle teaktræslameller på væggene og lampetterne i hver side, inde i den flotte vifteformede biografsal, gør det til en særlig udsøgt oplevelse at besøge Bio - hvis man er lidt nostalgisk anlagt. Prøv at kikke efter næste gang du går i Bio - det er virkeligt flot. | | Efter den frygtelige 1992, så er det jo Bille August vi skal takke for opsvinget i de danske biografer med "Åndernes Hus". Vi havde udsolgt i 17 dage og det var årsagen til, at jeg kunne få nye stole på terrassen. Det sagde jeg til Bille mange år efter, da jeg mødte ham. Michael Berg
Bio 2 med 6 rækker og ca 60 pladser er indrettet på første sal, og der er adgang via en smuk buet trappe med trægelænder og biografrødt gulvtæppe på trinene. Lærredet er flat med bevægelige masker, og Bio 2 har endvidere 7.1 Surround Sound.
Foyeren er hyggelig, og smagfuldt indrettet med caféborde- og stole i nostalgisk stil, med levende stearinlys, klassiske filmstjerner, filmplakater og billeder med autografer. Gøg og Gokke kikker til gæsterne fra vinduet. Toiletterne er nyindrettede - og dette inkluderer et nyt handicaptoilet. Billetkontor og slikslag ligger lige inde for døren, og er betjent af friske unge mennesker, der tjener deres lommepenge i biografmiljøet.
På facaden sidder de fine "Bio" skilte, bukket i rød neon, og signalerer og op ned af gågaden, at her kan magien opleves hver eftermiddag og kl 7 og 9:15 om aftenen. | | Mere om Bio Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | | Birkerød-Biograf-(1947)
Birkerød Bio i 1947 er en ny sal, der placeres bag den gamle i stil med ombygningerne mange år forinden af Standard Biograf og den første Merry biograf. I 2004 indrettes sal 2 med 64 pladser på etagen over foyeren og den store sal er siden gennemrenoveret med nye stole i 2013, hvilket reducerede sædeantallet til 214. | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Birkerød Biograf (1909) | Birkerød Biograf (1922) | | | | | | Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 04 juli 2023 14:05:42 | |
|