Sønderbros Biograf-Teater / Merry Teatret, København |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 SØNDERBROS
BIOGRAF-TEATER Amagerbrogade 164 (nr. 90 fra 1924 – i dag svarer placeringen til nr. 92) Åbnet 14. november 1910 Lukket 13. oktober 1918 Ny biografsal: MERRY TEATRET Åbnet 6. december 1918 Lukket 12. september 1940 Amagers første biograf var oprindelig åbnet den 29. marts 1906 i et tidligere butikslokale på hjørnet af Amagerbrogade og Islandsgade, i dag Lærdalsgade. Sønderbros Biograf-Teater var ufattelig populær og med sine 106 pladser også alt for lille. Biografens bevillingshaver, bryggeren W. Nørregaard, finder derfor frem til en ny placering i nærheden, der giver et væsentlig større lokale. Mandag den 14. november 1910 rykker biografen en parallelvej op til hjørnet af Tingvej, hvor der er opført flere nye, små lave huse som erstatning for en gammel købmandsgård. Biografen får hermed ny adresse på Amagerbrogade 164 (i dag nr. 92). Flytningen sker i al ubemærkethed, man indrykker blot en annonce med den nye placering. Åbningsprogrammet består af naturfilm fra de kanariske øer, ”Dr. Smiths automat”, der formentlig er en komedie og så atter en af tidens populære detektivfilm benævnt ”Gentlemantyven” eller ”Blodets bånd”. Film havde ofte en alternativ titel dengang. Indgangen til den nye biograf sker gennem et lille hjørnehus, der selv kort efter åbningen ser lidt forhutlet ud i stil med Kinoteatret adresse på Christianshavn nogle år senere. Indgangsdørene er lige på hjørnet, hvor man et par trin op gennem en lille portal med udhængsskabe til venstre træder ind til højre i en lille vestibule med billetsalg. Biografsalen strækker sig bagved ud mod Tingvej med plads til over 300 gæster. Naboforretningerne til hjørnehuset tæller en tobakshandel og en chokoladekiosk, som både forsyner biografens publikum indvendigt og har udsalg direkte til Amagerbrogade. Der render fortsat høns rundt i baggården som levn fra tidligere tiders baggårdshandler, så man kunne sikkert stadig få friske æg med hjem. Efterhånden som filmens generelle tiltrækningskraft vokser op gennem 1910’erne, ser den efterhånden ganske velhavende Nørregaard fornuft i at foretage endnu en udvidelse og den nuværende, ganske lille foyer rummer dårligt plads til alle, når forestillingerne er udsolgt, hvad de fortsat ofte er. Han køber derfor den tilstødende grund i baggården og bryder praktisk talt det meste af den oprindelige sal ned og opfører en ny på tværs ind i gården på samme måde som Standard Biograf har gjort det fire år forinden på Falkoner Allé. Sønderbros Biograf-Teater spiller således sin sidste forestilling den 13. oktober 1918, hvor kortfilmsprogrammet ”Kvinden uden kærlighed” er på plakaten. Da den nye biografsal åbner, har biografen skiftet navn til Merry Teatret. Genåbningen finder sted mindre end to måneder senere, nemlig allerede den 6. december 1918. Indgangen er helt den samme som før. Nu står der blot Merry Teatret i den buede runding over indgangsportalen, siden blev dette ændret til Merry Biograf, mens man i annoncerne efterhånden blot kalder sig Merry. I indgangsportalen er der kommet par billedrammer yderligere på hver side og ned langs Tingvej opsættes efterhånden store plakater, der pryder på den ellers ganske bare facade, der tidligere havde udgangsdøre. Den nye foyer strækker sig bagved og har opslugt stort set hele den gamle sal. Ved åbningen er Merry Teatret med sine 568 pladser det største forsamlingsrum på hele Amager. Det benyttes derfor også til alternative arrangementer udenfor biografens almindelige spilletid. Første program bliver den danske ”Avisdrengen” af Eduard Schnedler-Sørensen. Der spilles dagligt to aftenforestillinger og om søndagen yderligere to om eftermiddagen. Et tremandsorkester spiller til alle forestillinger placeret på en let forhøjet scene foran lærredet. En midtergang fører ned gennem salen og der er indrettet en vældig flot balkon, der som et rigtigt teater strækker sig med loger ned langs begge sider. Lamper under balkonudbygningen oplyser gulvet, mens yderligere loftslamper giver hele lokalet et flot skær. Den høje sal er holdt i lyse farver og det samme er den særdeles smukke foyer, der er indrettet som elegant dagligstue med fine borde og stole. Væggene er prydet af malerier med lokalmotiver fra Amager og Saltholm. Det nye Merry Teater er dermed helt igennem vældig nydeligt og ved åbningen i væsentlig bedre stand, end mange historier siden lader fortælle. Biografen er alle dage elsket for sin atmosfære og de gode film, men til historien hører også kapitlet med stenhårde stole, som den bestemt ikke var elsket for. Det var åbenbart ikke i dem, den gode Nørregaard havde investeret sine penge. Som Amagers første brobiograf får den efter nogle år også premierefilm på programmet. En italiensk film med titlen ”Døds-spiralen” eller ”Artist-spionen”, som den også gik under, havde den populære cirkusartist Luciano Albertini på rollelisten i en af mange spændingsmættede cirkusfilm, der kom frem i disse år. Filmen har været vist forud i provinsen, men der bliver københavnerpremiere i Merry Teatret den 2. januar 1920, hvor filmen vises i tre dage. Den 5. januar 1923 er Fotoramas danske ”En nat i København” med Aage Fønss og Marie Dinesen på premiereplakaten i Merry sammen med Nørrebros Biografteater, Vesterbros Teater og Panoptikon. Det er første gang nogensinde, en film har premiere i hele fire københavnske biografer på samme tid og kimen lægges hermed til de senere bropremierer. Merry Teatret i sin første skikkelse er kun med på et par stykker. Det er Gøg & Gokke-filmen ”I det vilde vesten” den 17. januar 1938 og ”Banditten fra Brimstone” med Wallace Beery den 2. maj samme år. Altså relativt sent i teatrets historie. Herudover har biografen et par solopremierer på et par westerns, bl.a. ”Kampen om guldminen” den 5. april 1929 og ”Med rygende revolver” den 27. januar 1939. Et par premierefilm yderligere finder også vej, men ellers består repertoiret i Merry Teatret af de populæreste titler, der er udspillet på premiereteatrene i centrum. Amerikanske og danske film er dem, publikum synes allerbedst om. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biograferne i København 1904 – 2020 Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Danmarks 70mm og Storformat Biografer Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! Hvad CinemaScope Byder på Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Hvad er VistaVision? Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
 Nørregaard fortsætter driften indtil sin død i 1933. Hans søn, Richard, var i
mange år tilknyttet biografen og forsøger at overtage bevillingen, men den går i
stedet til skuespillerinden Else Frölich, der nu også bærer efternavnet Sandberg
efter at være blevet gift med instruktøren A.W. Sandberg. I folkemunde går
biografen nu kærligt under navnet ’Den Lille Opera’ eller blot ’Operaen’. Fru
Sandberg er så glad for sangfilm, at hun viser stribevis af slagsen. Den nye
direktrice blev yderst populær blandt publikum og gjorde sig de ihærdigste
anstrengelser for at forbedre forholdene, selv operatørrummet fik en gevaldig
opgradering. Ifølge en gammel operatør skulle der være så rent som i et
laboratorium. Der var sandelig sket noget på små tyve år siden de gamle
Sønderbro-dage.I 1936 falder dele af balkonen ned under en forestilling heldigvis uden at anrette større skade, ligesom publikum heller ikke kommer noget til. Selvom bygningen blot er atten år gammel, er den tydeligvis ikke opført af de mest solide materialer. Den gode Nørregaard havde vist alle dage holdt godt på pengene. Ikke længe efter går brandvæsenet biografen efter i sømmene og konstaterer, at forholdene er endog særdeles bekymrende. I 1938 får Else Sandberg fornyet sin biografbevilling med krav om ombygning. Den kunne også omfatte en yderligere udvidelse af biografen, men det lod sig ikke gøre på den nuværende adresse. Sandberg allierer sig med en arkitekt, der allerede havde opført to andre biografer med stor succes og finder en ny placering til sin biograf. Det er såmænd lige ovre på den anden side af Tingvej. Efter en del forhandlinger frem og tilbage om ejerskabsfordelingerne falder det hele på plads i begyndelsen af 1939. Det gamle Merry får lov at fortsætte på dispensation, men var bestemt til at skulle lukke 1. april 1940 og herefter rives ned. Opførelsen af den nye biograf blev påbegyndt i efteråret 1939, men på grund af krigen og et dermed akut problem med leveringen af materialer, var byggeriet blevet stærkt forsinket. Dispensationen blev derfor forlænget nu helt til den 12. september, hvor det så definitivt var slut med filmeventyr i den gamle sal. Sidste film på programmet er ”Blondie redder pelsen” med Penny Singleton i titelrollen og Rita Hayworth et stykke nede på rollelisten. Samme aften fortsætter de glade dage på den modsatte side af gaden, hvor det nye Merry viser sin første film for et indbudt publikum. På grund af krigen bliver nedrivningen ikke til noget i første omgang. I stedet flytter en skoforretning ind i den gamle foyer. Skoene erstattes siden af legetøj, før hele forhuset og biografsalen rives ned i begyndelsen af 1960’erne. Hvad der hændte med biografsalen i de mellemliggende år, står hen i det uvisse, men den blev sandsynligvis benyttet som lager. I 1965 opføres en ny, rød murstensbygning i seks etager med supermarked i stueetagen, som i dag er erstattet af Café Vivaldi. Den nye bygning ligger en anelse tilbagetrukket ud mod Amagerbrogade, men strækker sig ellers ned ad Tingvej nøjagtig, hvor der tidligere var biograf. På den modsatte side er den nye ’Merry’ også revet ned og erstattet af et nybyggeri. |
|
|
• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020 • Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark • Gå til mere om |
|
 • Gå til Sønderbros Biograf-Teater / Merry Teatret |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:13:09 |
|