| | Damme Biograf / Dame Biografteater | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse / JG, biografmuseet.dk | Dato: 06.08.2017 Opdateret 19.11.2022 | Indgangen til Damme Bio var i portalen længst til venstre i bygningen og det lille skur på gårdspladsen nede venstre hjørne blev brugt til filmplakater for kommende film. Billedkreditering: www.kb.dk. Foto: Sylvest Jensen.
Damme Biograf / Dame Biografteater Fanefjord Kirkevej 20
1913 - 23.08.1968
Salen er opført til teater i 1900 og fungerede fra 1913 også som biograf. Damme (Dame) Bio i 1930erne var det med Direktør N. Nielsen ved roret. Salen som havde plant gulv kunne huse 210 personer i form af løse bænke. Biografen havde til huse i en bygning som hed "Hjørnet" som også indeholdt en restauration samt telefoncentral.
I 1943 overtog Anna og Lauritz Christiansen "Hjørnet" med tilhørende biograf og telefoncentral - derudover drev ægteparret også Damme Kro. Biograflokalet blev også brugt til andre formål så de løse bænke blev fjernet og sat frem igen når det skulle være filmforestilling og ved særligt stort besøg blev der sat løse stole frem langs væggene. Anna Christiansen solgte billetter og Lauritz Christiansen var af og til operatør sammen med en ved navn Hans Peter - sidstnævnte var også piccolo og stod samtidig for at sætte bænke og stole op når der skulle være film i salen.
I 1960 valgte Anna og Lauritz Christiansen at trække sig tilbage og solgte "Hjørnet" med tilhørende biograf til Carl Isling som dog kun blev et års tid som direktør for biografen hvorefter Peter Hemmingsen overtog i 1961 og frem til lukningen i 1968. Biografen lukkede fredag den 23. august 1968. Året efter lukkede også Bio i Borre så nu var der kun Stege Bio tilbage på Møn. | Læs mere her:
Biografen Stege
Bio, Borre
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Damme Biograf / Dame Biografteater set den 5. maj 2023. Foto: Thomas Hauerslev
Biografsalen eksisterer faktisk endnu [2022], men den er unægtelig svær at genkende, idet indgangsportalen er fjernet, ligesom restaurationslokalet i udbygningen af forhuset til højre også er revet ned. Til trods for en plakattavle til højre for indgangen, for sådan én er der faktisk... kan bygningen i dag også benyttes til beboelse. Den er netop i efteråret 2022 udbudt til salg for 1.695.000 kroner, hvis nogen står og mangler en utraditionel villa eller – som ejendomsmægleren forklarer – skulle man have lyst til at genåbne den gamle biograf. Hall’en – det gamle venteværelse – fremstår med trappe op til en åben balkon med trægulv og træudskæringer. Stuen, dvs. salen, er med parketgulv samt hvælvet loft med stuk hele vejen rundt.
Hele bygningen blev formindsket til dens nuværende udseende i 1992, hvor den fungerede som tegnestue frem til 1997, hvorefter den indtil 2016 blev benyttet som teatersal helt som i gamle dage, hvilket også forklarer den genopståede plakattavle.
En sjov historie fra sidst i 1930’erne fortæller i øvrigt om en journalist, der kom forbi og undrede sig gevaldigt. Biografdirektøren måtte gentagne gange forsikre, at der ikke kun var adgang for damer, sådan som der stod over indgangen. I lange perioder kaldte biografen sig ganske enkelt for ’Dame Biografteater’; Dame var byens oprindelige navn, reelt er navnet i dag Store Damme. | |  | | Damme Biograf / Dame Biografteater set den 5. maj 2023. Foto: Thomas Hauerslev
| | Damme Biograf / Dame Biografteater set den 5. maj 2023. Foto: Thomas Hauerslev
| | Damme Biograf / Dame Biografteater set den 5. maj 2023. Foto: Thomas Hauerslev
| | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | |  • Gå til Damme Biograf / Dame Biografteater | | Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 05 august 2023 07:55:13 | | |