| |
Biografen, Stege
|
Tilbage
til forsiden
|
Skrevet
af: Filmoperatør Keld Andersen, Slagelse d. 9. maj 2004.
Opdateret 3. august 2004, og 23. oktober 2019 |
Dato: 09.05.2004
Opdateret: 30.11.2023 |
Bio
i Stege, 18. oktober 2019. Foto: Thomas Hauerslev.
Biografen (Stege) (1914)
Storegade 56
25.04.1914 -
Historien om Biografen i Stege mellem 1914 og 1941 kan læses under
fortællingen om, hvordan filmen kom til byen og
Steges første biografteater fra 1907. I 1941 åbner direktør Børge Madsen et helt nyt og moderne ombygget biografteater. Denne ombygning
varede i tre måneder. 290 nye stole var blevet monteret, nyt lærred opsat
sammen med et elektrisk drevet tæppespil, der kunne betjenes fra
operatørrummet. To topmoderne A.E.G. filmmaskiner blev monteret i
operatørrummet samtidig med et nyt Klangfilm forstærkeranlæg. Børge
Madsens biograf i Stege var nummer to i Danmark, der indførte nonstop
forestillinger. Den første i Danmark, der indførte dette, var
Palads Teatret i København.
• Gå til galleriet Stege Bio,
oktober 2019
• Gå til galleriet Stege Bio, juli
2007
I 1955 blev Stege Bio igen moderniseret.
CinemaScope blev installeret på
filmmaskinerne og nyt og bredere lærred opsat i salen.
Mange biografer i Danmark begyndte i starten af tresserne at benytte xenonlys på filmmaskinerne istedet for kulbuelys. Dette betød en del
mindre arbejde for operatøren, således at man for så vidt kunne nøjes med
én operatør. Stege Bio's filmmaskiner blev forsynet med xenonkolber i 1964.
Da Stege Bio's to gamle A.E.G. maskiner efterhånden var ved at være
udtjente, blev de ved årskiftet 1967/68 udskiftet med to topmoderne
Todd-AO maskiner af mærket Cinemeccanica Victoria 8. Børge Madsen ville også sørge
for, at de store 70mm film kunne komme til Møn, men på grund af, at der
var få kopier af 70mm filmene og disse efterhånden var efterspurgte, fik
Stege Bio ikke premiere på 70mm anlægget før den 29. juli 1968.
Dette
skete med musicalen "South Pacific". Mange 70mm film kom til Stege i de kommende år bl. andet
"Det Beskidte Dusin" - "Grand Prix" -
"Det store Wils
West Show"
- "Slaget om Khartoum". Nærmeste 70mm biograf var Vordingborg
Kino og en
del af 70mm filmene kom først til Stege, når Vordingborg Kino havde vist
dem.
Stege Bio har gennem sin tid levet sammen sine to konkurrenter på øen,
Borre Bio samt
Damme Bio. Disse to biografer lukkede 1969/70.
|
Læs
mere her:
• Gå til galleriet Stege Bio,
oktober 2019
• Gå til galleriet Stege Bio, juli 2007
Biograf i Stege:
Glimt af biografens historie igennem 100 år
Genåbning af
Stege Biografen, 1941
Mit liv med
biograferne i Stege og Vordingborg af Alice Bonhof
Damme Bio
Bio, Borre
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
"South
Pacific" + "Eventyret med todd A.O." ("The Miracle of Todd-AO") i Todd-AO
med 6-sporet steref. magnetlyd i BIO grafen Stege
Børge Madsen drev Stege Bio frem til den 1. januar 1981, hvor han
afhændede den til Kurt Etin, der samtidig havde biografer i det
sydsjællandske. Efter tre trange år valgte Kurt Etin at lukke Stege Bio d.
31. marts 1984. Videofilmene lugede kraftigt ud i tilskuerantallet i de
danske biografer. Den nye hjemmebiograf i form af videomaskinen var blevet
en kraftig konkurrent.
Stege Bio stod lukket indtil august 1984, hvor
Alice Bonhof og Finn
Nielsen overtog biografen. Deres store arbejde med at få Stege Bio i gang igen bar frugt, så de drev
Stege Bio frem til 7. oktober 1994. Efter en skilsmisse forlod Alice
Bonhof Biografen i 1987.
Vi vidste, at biografen ikke kunne drives uden støtte fra kommunen, så
den 3. juni 1984 ansøger vi kommunen om driftstilskud.
Den 5. Juni 1984 får vi bevilliget driftstilskud af kulturudvalget og
samme dag forpagter vi i fællesskab biografen af Vagn Bonhof.
Hele juni, juli og august 1984 renoverer min mand Finn Nielsen og min
far Vagn Bonhof og undertegnede hele biografen fra lærredet og ud til Storegade. Den
24. august 1984 er der åbning af Stege Bio med nyt navn: Biografen.
Min mand og jeg driver Biografen i fællesskab i vores fritid.
Alice Bonhof, November 2019
• Gå til PDF
Ansøgning
• Gå til PDF
Stege Kommune
• Gå til PDF
Biografen Åbning
• Gå til PDF
Biografen program november
1984
Alice Bonhof og Finn Nielsen drev også på det
tidspunkt Vordingborg Kino.
Senere drev Finn Nielsen også Scala i Nykøbing Falster.
De nye direktører
blev i 1994 Frans Jacoby og Leif Jacobsen. Stege Bio blev i 1995
moderniseret og pladsantallet kom ned på 150.
Frans Jacoby blev senere ene om at lede Stege Bio.
Jeg ser at sidens oplysninger stopper ved 1991. Tillad mig at
viderebringe de seneste opdateringer vedr. Biografen, Stege og Victoria 8'erne kører fremdeles
mange hilsner Frans Jacoby
Bio blev digitaliseret i 2012, og efter 45 års tro tjeneste blev de to Victoria 8 maskiner i Stege
Bio's operatørrum lukket ned. Den ene maskiner er endt på museum, og kan
ses på Thorsvang - Danmarks Samlermuseum.
Hej, Kikkede lige på jeres side om Biografen Stege, og syntes der manglede
et par opdateringer:
I 2011 overtog foreningen Kino Møn driften og ejerskabet af Biografen Stege,
og der blev ved hjælp af Filminstituttet, LAG, fonde og borgerne på Møn
indsamlet midler, så biografens teknik kunne føres op til nødvendig nutidig
standard. I 2012 blev foyeren gennemgribende renoveret, og nyt interiør indkøbt. I 2013 fratrådte Frans Jacoby som daglig leder efter 19 år på posten. I 2014 blev salen renoveret, med nye stole, nyt lærred, lamper og tæppe samt
gulvbelægning.
Salen har i dag 99 pladser.
Med venlig hilsen Niels Nielsen, Stege, 18.08.2015
|
|
Victoria
8 maskine fra Stege
Bio's operatørrum som den er udstillet på Thorsvang - Danmarks Samlermuseum.
Foto: Michael Jensen, 2024
Hej Thomas
Det er nogle meget fine
billeder du
har taget af vores lille biograf.
Jeg har læst på siden omkring biografen, og jeg kan se, at Niels har
opdateret data i 2015. Jeg ved ikke hvor meget du blev orienteret om ved
dit besøg men i 2019 er lærredet igen skiftet ud med et nyt og større
som er rykket frem i salen. Lærredet passer til alle filmformater
hvilket det tidligere ikke gjorde. Desuden er der sket en udskiftning af
lydanlægget og opsat flere højtalere. Alt sammen for at publikum skal få
en bedre filmoplevelse. Desværre betød udskiftningen af lærredet, at det
originale proscenium og fortæppet er forsvundet. Begge dele er
imidlertid bevaret bag lærredet.
Med venlig hilsen Ulla Olesen Formand, 25.10.2019
I 2019 gennemgik Biografen atter en modernisering hvor lydanlægget blev
udskiftet, og der blev sat flere højttalere op. Lærredet blev samtidigt
gjort meget større, så det nu går fra væg-til-væg. På bygningens gavl ned
mod torvet, er der udført et stort og flot gavlmaleri med en stor blå
sommerfugl, og bogstaverne "B I O G R A F E N". Billedkunstner Mia
Sloth Møller har skabt gavlmaleriet, der blev indviet d. 7. juni 2019. Det blå maleri matcher
Biografen's indgangsparti, der er dekoreret med blå sommerfugleøjne/vinger.
Ved indgangen til BIO står der:
"Biografens gavlmaleri forestiller
en stjernehimmel og en sortplettet Blåfugl, en meget sjælden sommerfugl.
Begge dele er helt særligt for Møn, og refererer til Dark Sky Møn og
UNESCO biosfære Møn. Samtidigt handler motivet om fantasien, der får
vinger, om (film)stjerner og om filmmediets evne til at zoome helt ind
på noget småt, så selv den mindste sommerfugl kan fremstå kæmpestor, og
zoome helt ud, så den uendelige stjernehimmel kan vises på biografens
lærred."
|
|
Bio
i Stege, 18. oktober 2019. Foto: Thomas Hauerslev.
Direktør
K. Hærsten
Børge Madsen (15.11.1909) (40-69)
Yvonne & Kurt Etin (80-84)
Alice Bonhof og Finn Nielsen (84-91)
Frans Jacoby/Leif Jacobsen (91-2013)
foreningen Kino Møn (2011- )
70mm Maskiner
Victoria 8
Billet telefon
Stege 4209 (49-64), 42 10 (68-69)
03 81 42 10 (80-84)
55 81 42 10
(89- )
Pladser
149 ( - )
285 (49-69)
265 (80-84)
150 (90-91)
116 (95- )
|
|
|
|
Todd-AO i Stege
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Stege
Biografteater (1907)
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:32:54 |
|
|