| |
Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen
(1909) |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
15.03.2023 |
Plakatannonce
for Kolding Elektriske Biograf-Teater
Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen
(1909)
Adelgade 2
Åbnet 10. marts 1906
Lukket 15. november 1916
Koldings teatersal med 300 pladser viste med rejseudstyr fra Nordiske
Biograf Co., Trondheim, levende billeder i perioden mellem lørdag den
30. april og søndag den 7. maj 1904. Det var et særdeles fyldigt program
af omkring 1½ times varighed med særlig vægt på krigsbilleder og scener
fra Amerika ledsaget af pianomusik. Mellem den 9. og 16. februar 1905
gentages forestillingerne med nyt program og atter i november samme år,
hvor et andet rejsebiografselskab tager sig af fremførslen.
Fra den 10. marts 1906 er der permanent biograf i byen, da Kolding
Elektriske Biograf-Teater slår dørene op ved Akseltorvet, nærmere
bestemt Adelgade 2 på første sal over Crome & Goldschmidts forretning i
huset fra 1875, der før havde rummet konfektionsafdeling. Byen havde
haft elektrisk lys siden 1898 og elektriker Gustav Molin lejer lokalet
af magasinet, men det går hurtigt så godt, at han i maj køber sig ind.
En enkelt kilde noterer, at biografen indrettes med finansiering af Carl
Hagenbæk, der muligvis er i familie med dyreopdrætter og cirkusdirektør
Carl Hagenbech fra Hamborg. Om Hagenbæk var med i Kolding eller ej,
åbner han nogle år senere en stor dyrehandel med fugle og akvarier på
Gothersgade i København.
I Kolding Elektriske Biograf-Teater blev publikum placeret på
bænkerækker med plads til 150 gæster, hvor man kunne komme og gå, som
man ville. Der var ikke sjældent mange flere tilstede i lokalet, der
strakte sig ind i gården, hvor man da stod op, før en varm bænkeplads
blev ledig. To mand sørger for, at filmmaskineriet snurrer uafbrudt.
Som kun få andre steder i landet viste man to forskellige programmer –
måske fordi publikum allerede var vant til lange forestillinger og ikke
kunne få nok i blot en halv times underholdning. På åbningsdagen sås
film om biernes liv, kongens bisættelse, skandale på trappen, romance og
en titel kaldet ”Dukkelandet”, som var særligt egnet for biografens
store børnepublikum, der bestemt ikke havde travlt med at komme ud igen.
Få dage senere bliver ekstraprogrammet dog ’forbudt for børn og nervøse
personer’, da der forekommer torturrædsler på lærredet. I andre byer har
man fundet skrækkelige instrumenter at musicere på, når billeder af
fordums torturredskaber tonede frem; her i Kolding lover direktøren
efter et par spilledage, at han ikke længere vil gøre sig til grin ved
selv at stå og jamre sig bag lærredet.
Herefter nøjedes Molin med grammofonplader, men effekter kunne dog
stadig tages i brug. Der stod således altid en hel kasse med knust
porcelæn, som efterhånden var i stadigt mindre stykker. I august 1906
ansættes en pianistinde, men klaveret blev i biografens ånd snart også
gjort elektrisk.
I de samme dage hvor publikum enten havde skreget eller fniset af
torturredskaberne, havde selskabet fra Norge atter lejet sig ind til
forestillinger på Kolding Teater og måske også netop derfor var alle
sejl sat til i Adelgade. Der var i dén grad fuldt hus, men programmet
blev også nydeligt omtalt. Allerstørst lykke gjorde nu et aldeles
jordnært program med titlen ”Drukkenbolten og Månen”. Nogle måneder
senere nøjes man for nemheds skyld med ét og samme program, der startes
hver halve time fra kl. 16 til 22, men i november er dobbeltprogrammerne
tilbage med store annoncer.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kolding
Elektriske Biograf-Teater. Public domain.
Kolding Teater var ikke længere en konkurrent, men så kunne Molin til
skræk og rædsel i august se annoncer med ordlyden ’Kosmorama
kommer!’.
Direktøren skynder sig at skænke 2.000 fribilletter til byens børn og
sætter uden lukkedage lokalet i stand, så det er frisk og indbydende til
at tage kampen op fra søndag den 30. september. Fem uger forinden havde
Kosmorama slået dørene op på Afholdshotellet Fremad i Låsbygade og der
bliver endnu flere pladser at boltre sig på hos konkurrenten, da man
året efter flytter kosmoramaet til Østergade.
I 1907 spilles to dage om ugen allerede fra kl. 10 om formiddagen,
hvilket var helt usædvanligt. Fra sidst i marts kalder man sig oftest
blot Biograf-Teatret, men det gamle navn sniger sig fra tid til anden
fortsat ind i annoncerne frem til sommeren 1908.
I januar 1909 sælger Molin til hotelsøn Aage Thomsen og vender tilbage
til sit virke som elektriker og installatør. Efter endt istandsættelse,
der består af mange bøtter maling og grundig rengøring, genåbnes søndag
den 24. januar nu under navnet Biografen. Der skiftes fremover program
to gange om ugen og fra maj kan man her se alle de store, franske film
fra Pathé Frères.
Den 25. juli 1910 er der stor dramatik, da der går ild i en spole i
operatørrummet, som tabes på gulvet og antænder endnu en filmrulle.
Disse scenarier er set før mange steder i ind- og udland, i de fleste
tilfælde slukkes branden relativt hurtigt, før det ender i en frygtelig
katastrofe med dødelig udgang. Her i Kolding opstår imidlertid panik, da
tilskuerne ser røgen mase sig ud i rummet. Fra de bagerste rækker
styrter publikum ud fra den fyldte sal, mens stolebænke væltes hen foran
nødudgangen ved siden af lærredet. I stedet knuses ruderne ud mod
gården, som blot er afskærmet med gardiner og mange hopper de fem-seks
meter ned i gården, hvorved flere slår sig gevaldigt, mens andre skærer
sig på glasstumperne. Dagen efter erfares det, at udgangsdøren åbner
indad mod salen og ikke ud, som den burde og i øvrigt fører gennem en
mørk kælder, før man når ud i gården. Senere på året får branden
betydning for Kosmorama i Østergade, der bliver påbudt at bygge om ved
ganske enkelt at vende hele salen, da den fører ind mod en lukket gård.
Efter denne begivenhed lever Biografen en fredsommelig tilværelse på
Akseltorvet frem til 1916, hvor Thomsen, i lighed med Kosmorama
forinden, vælger at flytte sin biograf, der efter branden var reduceret
til 140 pladser. I dette tilfælde til Helligkorsgade, hvor der i
sommeren og efteråret opføres en
biografsal bag grosserer C.S. Borchs
ejendom, hvorved Biografen med sine 286 pladser nu for første gang for
en tid er byens største. Adelgade-biografen spiller sidste gang den 15.
november 1916, hvor Alf Blütecher i ”Livets genvordigheder” er
hovedattraktionen. To dage senere åbner den nye biograf.
Adelgade 2 har forandret sig mange gange siden biografens dage. I
begyndelsen kom der atter konfektion i lokalerne på 1. sal, siden blev
etagen indrettet til beboelse. Ud mod gaden fik bygningen en dyb
indgangsportal, men også denne er ført tilbage til sit oprindelige
udseende. I stuen er der i dag restaurant.
|
|
• Gå til
Kosmorama (1906)
• Gå til
Kosmorama
• Gå til
Biografen (1916)
• Gå til
Kino
• Gå til
Biografen 1+2
• Gå til
BioCenter Kolding / Nordisk Film
Biografer Kolding
• Gå til
Film 6000
• Gå til
Nicolai Biograf & Cafe /
Nicolai Biograf
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kolding Elektriske
Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|