| | Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 15.03.2023 | Plakatannonce for Kolding Elektriske Biograf-Teater
Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909) Adelgade 2
Åbnet 10. marts 1906 Lukket 15. november 1916
Koldings teatersal med 300 pladser viste med rejseudstyr fra Nordiske Biograf Co., Trondheim, levende billeder i perioden mellem lørdag den 30. april og søndag den 7. maj 1904. Det var et særdeles fyldigt program af omkring 1½ times varighed med særlig vægt på krigsbilleder og scener fra Amerika ledsaget af pianomusik. Mellem den 9. og 16. februar 1905 gentages forestillingerne med nyt program og atter i november samme år, hvor et andet rejsebiografselskab tager sig af fremførslen.
Fra den 10. marts 1906 er der permanent biograf i byen, da Kolding Elektriske Biograf-Teater slår dørene op ved Akseltorvet, nærmere bestemt Adelgade 2 på første sal over Crome & Goldschmidts forretning i huset fra 1875, der før havde rummet konfektionsafdeling. Byen havde haft elektrisk lys siden 1898 og elektriker Gustav Molin lejer lokalet af magasinet, men det går hurtigt så godt, at han i maj køber sig ind. En enkelt kilde noterer, at biografen indrettes med finansiering af Carl Hagenbæk, der muligvis er i familie med dyreopdrætter og cirkusdirektør Carl Hagenbech fra Hamborg. Om Hagenbæk var med i Kolding eller ej, åbner han nogle år senere en stor dyrehandel med fugle og akvarier på Gothersgade i København.
I Kolding Elektriske Biograf-Teater blev publikum placeret på bænkerækker med plads til 150 gæster, hvor man kunne komme og gå, som man ville. Der var ikke sjældent mange flere tilstede i lokalet, der strakte sig ind i gården, hvor man da stod op, før en varm bænkeplads blev ledig. To mand sørger for, at filmmaskineriet snurrer uafbrudt.
Som kun få andre steder i landet viste man to forskellige programmer – måske fordi publikum allerede var vant til lange forestillinger og ikke kunne få nok i blot en halv times underholdning. På åbningsdagen sås film om biernes liv, kongens bisættelse, skandale på trappen, romance og en titel kaldet ”Dukkelandet”, som var særligt egnet for biografens store børnepublikum, der bestemt ikke havde travlt med at komme ud igen. Få dage senere bliver ekstraprogrammet dog ’forbudt for børn og nervøse personer’, da der forekommer torturrædsler på lærredet. I andre byer har man fundet skrækkelige instrumenter at musicere på, når billeder af fordums torturredskaber tonede frem; her i Kolding lover direktøren efter et par spilledage, at han ikke længere vil gøre sig til grin ved selv at stå og jamre sig bag lærredet.
Herefter nøjedes Molin med grammofonplader, men effekter kunne dog stadig tages i brug. Der stod således altid en hel kasse med knust porcelæn, som efterhånden var i stadigt mindre stykker. I august 1906 ansættes en pianistinde, men klaveret blev i biografens ånd snart også gjort elektrisk.
I de samme dage hvor publikum enten havde skreget eller fniset af torturredskaberne, havde selskabet fra Norge atter lejet sig ind til forestillinger på Kolding Teater og måske også netop derfor var alle sejl sat til i Adelgade. Der var i dén grad fuldt hus, men programmet blev også nydeligt omtalt. Allerstørst lykke gjorde nu et aldeles jordnært program med titlen ”Drukkenbolten og Månen”. Nogle måneder senere nøjes man for nemheds skyld med ét og samme program, der startes hver halve time fra kl. 16 til 22, men i november er dobbeltprogrammerne tilbage med store annoncer. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Kolding Elektriske Biograf-Teater. Public domain.
Kolding Teater var ikke længere en konkurrent, men så kunne Molin til skræk og rædsel i august se annoncer med ordlyden ’Kosmorama kommer!’. Direktøren skynder sig at skænke 2.000 fribilletter til byens børn og sætter uden lukkedage lokalet i stand, så det er frisk og indbydende til at tage kampen op fra søndag den 30. september. Fem uger forinden havde Kosmorama slået dørene op på Afholdshotellet Fremad i Låsbygade og der bliver endnu flere pladser at boltre sig på hos konkurrenten, da man året efter flytter kosmoramaet til Østergade.
I 1907 spilles to dage om ugen allerede fra kl. 10 om formiddagen, hvilket var helt usædvanligt. Fra sidst i marts kalder man sig oftest blot Biograf-Teatret, men det gamle navn sniger sig fra tid til anden fortsat ind i annoncerne frem til sommeren 1908.
I januar 1909 sælger Molin til hotelsøn Aage Thomsen og vender tilbage til sit virke som elektriker og installatør. Efter endt istandsættelse, der består af mange bøtter maling og grundig rengøring, genåbnes søndag den 24. januar nu under navnet Biografen. Der skiftes fremover program to gange om ugen og fra maj kan man her se alle de store, franske film fra Pathé Frères.
Den 25. juli 1910 er der stor dramatik, da der går ild i en spole i operatørrummet, som tabes på gulvet og antænder endnu en filmrulle. Disse scenarier er set før mange steder i ind- og udland, i de fleste tilfælde slukkes branden relativt hurtigt, før det ender i en frygtelig katastrofe med dødelig udgang. Her i Kolding opstår imidlertid panik, da tilskuerne ser røgen mase sig ud i rummet. Fra de bagerste rækker styrter publikum ud fra den fyldte sal, mens stolebænke væltes hen foran nødudgangen ved siden af lærredet. I stedet knuses ruderne ud mod gården, som blot er afskærmet med gardiner og mange hopper de fem-seks meter ned i gården, hvorved flere slår sig gevaldigt, mens andre skærer sig på glasstumperne. Dagen efter erfares det, at udgangsdøren åbner indad mod salen og ikke ud, som den burde og i øvrigt fører gennem en mørk kælder, før man når ud i gården. Senere på året får branden betydning for Kosmorama i Østergade, der bliver påbudt at bygge om ved ganske enkelt at vende hele salen, da den fører ind mod en lukket gård.
Efter denne begivenhed lever Biografen en fredsommelig tilværelse på Akseltorvet frem til 1916, hvor Thomsen, i lighed med Kosmorama forinden, vælger at flytte sin biograf, der efter branden var reduceret til 140 pladser. I dette tilfælde til Helligkorsgade, hvor der i sommeren og efteråret opføres en biografsal bag grosserer C.S. Borchs ejendom, hvorved Biografen med sine 286 pladser nu for første gang for en tid er byens største. Adelgade-biografen spiller sidste gang den 15. november 1916, hvor Alf Blütecher i ”Livets genvordigheder” er hovedattraktionen. To dage senere åbner den nye biograf.
Adelgade 2 har forandret sig mange gange siden biografens dage. I begyndelsen kom der atter konfektion i lokalerne på 1. sal, siden blev etagen indrettet til beboelse. Ud mod gaden fik bygningen en dyb indgangsportal, men også denne er ført tilbage til sit oprindelige udseende. I stuen er der i dag restaurant. | | • Gå til Kosmorama (1906) • Gå til Kosmorama • Gå til Biografen (1916) • Gå til Kino • Gå til Biografen 1+2 • Gå til BioCenter Kolding / Nordisk Film Biografer Kolding • Gå til Film 6000 • Gå til Nicolai Biograf & Cafe / Nicolai Biograf | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Kolding Elektriske Biograf-Teater (1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909) | | Gå: tilbage - op Opdateret 09-03-2024 | | |