| |
Kosmorama, Kolding |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk |
Dato: 15.03.2023 |
Kosmorama (1907)
Østergade 24
Åbnet 27. juni 1907
Ny sal:
Åbnet 11. december 1927
Lukket 18. december 1983
Købmand og restauratør G.J. Funder startede
Kosmorama på Afholdshotellet
Fremad i Låsbygade den 26. august 1906, men noget i denne sætning
skurrer, så nu har restauratøren indrettet en permanent biograf i sin
ejendom på Østergade 24 fra 1900, der åbner den 27. juni 1907. På
programmet er samme film som i den gamle biograf dagen forinden med
hovedattraktion i ”Den genstridige hund”, som publikum morede sig
kosteligt over. Derudover ”Feens tryllestav” og den efter sigende
særdeles interessante ”Køretur i Tyrolbjergene”, hvorom det blev
skrevet, at ’de køretøjer, som der bruges, svarer just ikke til vor tids
moderne kareter’. Den formulering kan vi andre så more os over langt
over hundrede år senere.
Den nye sal omtales ikke nævneværdigt, men der var første dag godt fyldt
op på salens 314 sæder, mens udstyret noteredes værende perfekt, ’alt er
overordentlig klart og tydeligt fremstillet’. Fra gaden er der et lille
venteværelse med billetsalg, herfra strækker salen sig fra det bagerste
stykke af det oprindelige butikslokale ind i en tilbygning mod gården,
som i dag er åbnet op fra den anden side og blevet parkeringsplads.
Operatørrummet er de første år placeret helt nede for enden, mens
lærredet støder op mod foyeren.
Allerede i foråret 1907 kunne man se læserbreve, der indtrængende
anmodede byens forældre om at holde deres børn væk fra specifikke
forestillinger i byens første Kosmorama og i særdeleshed ”Mordet på
Fyn”, der blev vist med den ledsagende annoncetekst ’gribende billeder
af alle mordets enkeltheder’. I juli udsender Justitsministeriet et
cirkulære til politimestrene i provinsen, der anmodes om at rette
opmærksomheden på, at der ikke fremvises billeder, der kan virke
anstødelige eller netop gengiver forbrydelser ned i detaljer. Det bliver
herefter den enkelte politimesters opgave at godkende filmene til
offentlig forevisning ved, at biograferne indsender deres udførlige
programmer til sondering, men også at politiet ved jævnlige besøg
forvisser sig om, at forestillingerne rent faktisk ’intet utilbørligt
indeholder’.
|
Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 -
2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette
er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kosmorama-Kolding-balkon-i-1927
I efteråret 1908 er overretssagfører og censor Carl Levin i København
godt tilfreds med tiltagene ud over det ganske land og kan fra sit
københavnerkontor ’i grelle tilfælde’ forbyde de københavnske
filmdistributører at sende film rundt. Således var ”Den utro værkmester”
– titlen røber jo, hvad det handlede om – blevet forbudt for Biorama at
udleje et halvt år forinden, men ikke desto mindre kommer den på
plakaten her i Kolding i oktober. Den gode Funder havde været aldeles
uvidende om ’skandalens omfang’. Filmen havde sågar været vist under
denne titel i Biografteatret i Århus henover tre dage i juni og før da
som ”Den store fabriksbrand” og var jo for øvrigt slet ikke blevet
forbudt her i byen. Filmen var kommet i Thomas S. Hermansens besiddelse
og skiftede titel, da Aarhus-direktøren havde købt en udspillet kopi og
nu distribuerede den i det selskab, der i november samme år blev til af
A/S Fotorama. Sagen var den, at film stadig kunne sælges stykvis og den
landsdækkende censur kom først i 1913. Filmen dukkede forøvrigt op igen
sidst på året i det nordsjællandske. Politimesteren i Kolding måtte stå
skoleret for den i øvrigt filmglade borgmester, uanset han havde
forvaltet sit erhverv helt efter bogen. Man kan kun gisne om, at
programmerne muligvis blev lidt kedeligere i byen den kommende tid, men
heldigvis blev den forkvaklede censor udskiftet efter kort tids virke.
Han var da blevet upopulær vidt og bredt.
|
|
Kosmorama-Kolding-gulv-1927
I marts 1909 leger direktøren bytte-bytte-købmand med en større
prisudligning i eget favør, da Funder overtager redaktør Bertel Møllers
ejendom i Låsbygade 23, hvor han for en kort tid driver galanteri- og
legetøjsforretning, mens Møller nu kan kalde sig biografdirektør og
indretter en lille avisredaktion på første sal i stuehuset over
biografen. Som en sidste lille krølle på halen blev familien Funder
genstand for en særdeles dramatisk begivenhed i 1922, da sønnen sammen
med en kammerat under en rejse i Tyskland kortvarigt mistænktes for et
mord, de ikke har begået.
En af Møllers første udfordringer bliver efter direktiv fra
brandkommissionen at skulle vende hele biograflokalet i efteråret 1910,
som udløber af en brand i operatørrummet i
Biografen på Adelgade. Det
var elektriciteten, der fik skylden for de største omkostninger
forbundet med nyinstallationerne, da maskineriet skulle flyttes fra
bagenden over i den modsatte side nær indgangen, hvor der nu også skulle
være separat nødudgang i en passage ud mod gaden. Det forklarer sjovt
nok, hvorfor salen herefter ganske enkelt har en omvendt hældning på
rækkerne, da gulvet selv efter en udvidelse af lokalet i 1927 skråner op
mod lærredet. Det bliver også nødvendigt at reducere i antallet af
pladser, der ender på 243. I 1911 påføres forhuset en etage ekstra.
Fra oktober 1913 koncentrerer Bertel Møller sig om sine aviser og sælger
bygning med biograf til fhv. restauratør Alfred Eeg fra Esbjerg, der
efter et par års privatliv følte ny virketrang. Da han efter flere år
med hjerteproblemer dør i august 1921, overgår biografbevillingen til
enkefru Betty Eeg. Et salg til en eksportør var måneden før Alfred Eegs
død blevet annulleret, idet Justitsministeriet havde en ny lov under
opsejling og derfor ikke ville godkende overdragelsen. Således forblev
Kosmorama i familiens eje, selvom det endnu ikke på dette tidspunkt var
kutyme rundt om. Forud havde der sjældent været problemer med
bevillingerne her i Kolding, når blot man havde penge. Det vil nu sige…
i 1919 ønskede byrådet ligesom i
Nyborg at erhverve sig en
biografbevilling med tilladelse til bortforpagtning mod afgift.
Indtægterne ville da skulle finansiere et nyt skuespilhus, men
ministeriet kiggede allerede dengang de lokale bevillingsmyndigheder
over skulderen. Man havde ellers allerede udset sig placeringen i
Johansens gård bag Jernbanegade. Pokkers da også.
Da ministeriet i 1922 overtager området, modtager man en henstilling fra
politimesteren om ikke at øge antallet af biografer. I det forløbne år
var der solgt 114.000 billetter her i Kosmorama, mens Biografen, der i
november 1916 var flyttet til Helligkorsgade, havde solgt 91.500,
hvilket her blot svarede til 70 gæster pr. forestilling i deres nye sal
med 286 pladser. Fru Eeg havde ikke regnet sit gennemsnit ud, det har
dog været noget højere. Som nævnt var det altid godt at være ved muffen.
Den 19. januar 1925 er der danmarkspremiere i Kosmorama på
”Perlefiskeren” med Maurice Flynn, som man har helt alene i landet;
biografen er ved at positionere sig. Samme år lufter Justitsministeriet
muligheden for, at byrådet nu rent faktisk godt kunne komme i
betragtning til en bevilling men altså uden mulighed for bortforpagtning
og så gik gassen hurtigt af ballonen på kommunekontoret. Først i 1949
når Kolding op på tre biografer, da
Kino åbner i Søndergade.
Fremme i 1926 er der 220 pladser tilbage i det efterhånden noget
nedslidte og utidssvarende Kosmorama. Der er fortsat avisredaktion på
første sal og cigarhandel i stuen til højre, da Betty Eeg får tilladelse
til at flytte salen lidt bagud og samtidig opføre balkon, så der kan
blive plads til mange flere gæster, ligesom man er beredt på den
tonefilmsrevolution, der lurer forude.
Arkitekt Christian Svane står for de nye rammer. Med salen trukket
tilbage bliver der plads til en ny forretning i venstre side ud mod
gaden, som forud havde tilkaldt sig en nødudgang. I midten er der nu
smal indgangsportal ind mod billetsalg og garderobe, her bagved en
fornem, otte meter bred, cirkelrund foyer, der løfter sig op i 2. sals
højde med glaskuppelloft omkranset af otte slanke, hvide korinthiske
søjler, som bærer både forhus, sidehus og baghus. Som staffage et
fornemt urværk og hvilebænke med brunt fløjlsbetræk. For at komme herind
skal man gennem tælleapparat. Foran balkonen kunne man prominere rundt
om loggiaen sikret med forgyldt gitterværk og grønne plantedekorationer.
Den øverste del af kuplen er rød, mens resten af rummet er holdt i en
diskret grå farve oplyst af lampetter. Der var desuden installeret nye
toiletter og chokoladekiosk.
Den nye sal fik 277 klapstole på gulvet plus loge bagerst med 24
ekstrapolstrede af slagsen fordelt på tre rækker, mens der kom
yderligere nøjagtig 100 sæder på balkonen, alt i alt 401 stole. Et
fløjlstæppe skiller publikum fra orkestergraven, det var vel fornemt.
Væggene fremstod gråbrune med blåt loft ornamenteret i gråt og guld og
pastelblåt fortæppe. Som ny passageudgang fra gulvet løber en passage
langs hele højre side af salen, aldeles usædvanligt dekoreret som et
spejlkabinet, hvorefter man altid forlod biografen i løftet stemning. I
operatørrummet er der nye to nye apparater fra Bauer, men filmene taler
endnu ikke. Der genåbnes den 11. december 1927 med Charles Ray som
brandmand i ”Alarm!”.
En af Kosmoramas største leverandører er gennem alle år
Palladium-selskabet, der giver en række af sine danske film premiere
her, siden kommer Nordisk Film til, ligesom man også kommer til at
handle med ASA, som fra 1949 ellers primært handler med Kino. Den
største udenlandske succes i stumfilmsårene var ”Ben-Hur”, mens den
bedst sælgende danske film i årtier sjovt nok var ”Københavnere” med
danmarkspremiere 2. juledag 1933, dette fire dage før
World Cinema i
hovedstaden.
Den 14. februar 1930 kunne Kosmorama præsentere lyd fra lærredet, hvor
maskinerne nu var blevet Zeiss-Ikon serviceret af Western Electric,
hvilket kostede den uhyrlige sum af 80 kroner om ugen. Første talende
film var ”Rio Rita” med Bebe Daniels. Fra 1933 indtræder sønnen,
prokurist Jens Christian Eeg i den daglige ledelse. Han havde ellers
fået arbejde i en skibsprovianteringsvirksomhed i Hamborg indtil der
dette år blev lukket af for udlændinges arbejdstilladelse. Han overtager
formelt driften i 1937.
Under krigen forbedredes toiletforholdene i 1943 ved at indrette større
dametoilet i kælderen og butikken til højre blev inddraget til fordel
for en bredere indgangsportal trukket ind i huset med ny baldakin ud
over fortovet. Butikslokalet reetableres i 1979, hvor indgangen skrumper
til størrelsen i 1927.
Op gennem 1950’erne og 60’erne har Kosmorama fortsat æren af en række
danmarkspremierer på helt egen hånd. Det gælder fx ”Flyvergeneralen” med
Clark Gable og Walter Pidgeon fra MGM den 9. januar 1950, ”Paris ved
midnat” med Jean Simmons og Dirk Bogarde fra Eagle-Lion den 6. september
1951 samt titler fra den uafhængige distributør Regina Film i form af
”Ørken-patruljen” den 15. oktober 1956 og ”Agent FX-18 jager den
hemmelige sender” den 27. august 1965, der hermed også fik glæde af den
veldrevne biograf. Man fik desuden titler fra distributører som Simonex
og International Pictures, ligesom Nordisk Film fandt plads til ”Ung i
Paris” med Anouk Aimée den 18. februar 1958.
Jens Christian Eeg opnår bevillingen efter sin mors død i 1965, hun
havde ellers været i fuldt vigør lige til det sidste. Da også han dør i
1973, sælger arvingerne biografen til Finn Dyre, der forud havde drevet
biograf i Hanstholm og godt på vej mod at indtage
Svendborg.
Efter reduktion af antal sæder i 1975 er der 230 pladser på gulvet og 75
på balkonen, i alt 305.
I maj 1980 udstedes byggetilladelse til at indrette en ny og lidt større
sal 2 med 94 pladser på en udvidet balkon, mens operatørrummet for den
store sal ville blive flyttet ned i venstre side af logen, men da
byggeriet i første omgang udsættes til marts 1982, bortfalder den
oprindelige tilladelse og ombygningen bliver aldrig ført ud i livet.
Kosmorama lukker i stedet året efter, den 18. december 1983 med ”Far til
fire i byen” her ved juletid bedre kendt som ”Til julebal i Nisseland”
om eftermiddagen og den gamle udgave af ”Nøddebo Præstegård” om aftenen.
En stemningsfuld sortie.
Finn Dyre havde da solgt til en modebutik og koncentrerede sig herefter
om sine biografer i Svendborg,
Kino og
Scala. Siden blev mode til Matas
og Tiger, men i dag er der igen tøjforretning i det gamle Kosmorama.
• Gå til
Kolding Elektriske Biograf-Teater
(1906) / Biograf-Teatret / Biografen (1909)
• Gå til
Kosmorama (1906)
• Gå til
Biografen (1916)
• Gå til
Kino
• Gå til
Biografen 1+2
• Gå til
BioCenter Kolding / Nordisk Film
Biografer Kolding
• Gå til
Film 6000
• Gå til
Nicolai
Biograf & Cafe / Nicolai Biograf
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
• Gå til Kosmorama, Kolding |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
mandag, 01 januar 2024 18:14:39 |
|
|