Biografmuseet's Formål

"At dokumentere i tekst, illustrationer, video og billeder, alle danske biografer, som historien nu har udviklet sig igennem mere end 100 år - fra den første "Kosmorama" i 1904 til den sidste nye superbiograf."

Forord | Ris & Ros
Ansvar | Kontakt
 

BIOGRAFER
Oversigt
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

Rejsebiografer
Pop-Op | Pioner
1000 & 2000 Vintage

KÆDER AF BIOGRAFER
Kosmorama | Biorama | Fotorama | Rialto | Lademan | Saga | Sandberg | Nordisk Film Biografer | CinemaxX

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
1952 Cinerama
1953 CinemaScope
1953 Widescreen
1954 VistaVision
1955 Todd-AO
1957 Ultra Panavision 70
1958 Cinemiracle
1959 Super Panavision 70
1959 Super Technirama
1961 Sovscope 70
1963 7OMM Blow-Up
1966 Dimension 150
1970 IMAX / Omnimax
1972 Pik-A-Movie
1974 Cinema 180
1974 Sensurround
1984 Showscan
2018 Magellan 65

NYHEDER

• 2027 | 2026 | 2025
2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Filmannoncer
Biografdrift Annoncer
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Store Lærreder
Holger Pind
Stoleplaner
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden

Indhold | Opdateret
Din historie | Søg
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 


Besøg også in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Skjern Biograf / Skjern Biografteater / Biografen Skjern (1907)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.09.2023
Skjern Biograf 1907

Skjern Biograf / Skjern Biografteater / Biografen Skjern (1907)
Bredgade 46-48

Åbnet 5. maj 1907
Lukket 16. juli 1919

Den 14. februar 1907 får hotelejer Christian Grønlund af sognerådet tilladelse og bevilling til at opføre og drive et biografteater med forevisning af levende billeder på den betingelse, at teatret ikke drives i forbindelse med hotellet i nr. 36 eller nogen art af spiritusudskænkning, mens en årlig afgift på 400 kr. skal tilgå fattighjælpskassen. Beløbet var i den høje ende for en by af Skjerns størrelse, men Grønlund havde høje tanker om disse nye ’films’. Det lykkes ham to år senere at få afgiften reduceret betydeligt. Idéen med at holde film, hotel og alkohol væk fra hinanden var stærkt forankret flere steder særligt i Jylland, hvor man så djævelskaben lure i enhver krog. Én sag var den omrejsende biograf, der kom forbi fra tid til anden – et andet var den dyriske tiltrækningskraft, der var i stand til at lokke skrøbelige individer indenfor hver eneste aften. Særligt i Skjern, måtte man forstå.

Heldigvis havde man endnu sin lokale censur – ingen film blev forevist uden at have været grundigt gennemset af det lokale tilsynsråd, som man straks fik stablet på benene. Hr. Grønlund var en medgørlig herre – men også en mand, man så op til. Han havde otte år forinden indrettet sit fine hotel på hjørnet af den nuværende Tinghusvej og stod også bag andre byggerier i Skjern, hvor han siden 1883 havde drevet bagerforretning i nr. 48. Det er omme bag denne ejendom, som i 1900 er blevet erstattet af det nye højskolehjem (siden Hotel Skjern, i dag Sydbank), der bygges en biograf af træ blot et stenkast fra hotellet med et nyt posthus i 1914 (også Grønlunds) placeret imellem dette, et hjørnehus og en gammel skomager. Der er indgang over en veranda med billetsalg til højre og indgang til venstre til et lille venteværelse foran salen med plads til 100 gæster på klapsæder. Rummet var udsmykket med friser efter motiver fra omegnen af scenograf og teatermaler Emil Poulsen. Det fremgår ikke, hvor maskinrummet lå; bygningen havde et pænt skrånende loft, så det kunne have ligget ovenpå, hvad man dog sjældent benyttede tilbage i 1907 og da næppe i et træhus, så nærmere har det været placeret i forbindelse med billetkontoret eller afskærmet inde i salen, hvilket dog var en risikabel affære og endnu værre fandtes der på dette tidspunkt intet brandvæsen i byen. Hjørne- og baghuset ved nr. 44 (som nu indgår i Skjern Centret) ejede Grønlund også, det havde han opført i 1888. Skomagerhuset i nr. 42 kommer vi til.

Biografen åbner knap tre måneder efter tilladelsen er udstedt, lørdag den 5. maj 1907 og brænder i øvrigt aldrig, men den skæbne overgår andre af Grønlunds ejendomme endda af mursten, hvor ingen brandsprøjter kommer til undsætning. På åbningsdagen gives fire aftenforestillinger, herefter tre på hverdage og seks om søndagen da allerede startende kl. 16. Efter nogen tid nøjes man med film torsdag, lørdag og søndag men besøgstallet lader da til at være stigende og publikum er godt tilfreds med filmene, der indeholder alt fra komedie til dramatik over dokumentaroptagelser fra ind- og udland og allervigtigst ’aldrig uanstændige eller udenfor sømmelighedens grænser’, som man glædeligt noterede sig. Andre i byen er fortsat af en anden opfattelse.

Grønlund sælger hotellet (som beholder navnet, indtil det rives ned i 1974) i oktober 1911 (efter et tidligere salg halvandet år forinden er gået i vasken), men skiller sig ikke af med biografen, hvor en af de store succeser disse år er ”Den lille hornblæser”. De efterfølgende år bliver vanskelige og driften indstilles flere gange. Modstanden mod disse levende billeder ulmer fortsat og flere glæder sig stærkt i julen 1915, da salen en periode udlejes som soldaterkaserne. ’Det har været mange troende mennesker en sorg med dette biografteater; thi der har ingen gode frugter vist sig heraf, trods de mange forestillinger, desværre på søn- og helligdage’.

Driften kommer i gang igen men kun frem til 1919 på den gamle adresse, hvor Grønlund nu bygger en større sal af mursten i forbindelse med et nyt hus på skomagerens grund. Den gamle biograf overtages da af højskoleforeningen, der får en ny og moderne forsamlingssal, som forsvinder i 1991, da det nye bycenter opføres. Billederne af det gamle Skjern, som havde prydet biografen, blev doneret byens Tekniske Skole, der nogle år senere satte dem op i en ny fløj, mens klapstolene blev sat billigt til salg i august 1919.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
   
   

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Skjern Biografteater / Biografen / Palæ-Biografen / Palæ Bio / Bio (1920) | Center Bio, Skjern
 
 
   
   

• Gå til
Skjern Biograf / Skjern Biografteater / Biografen Skjern (1907)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 08-01-2025