| | Biografen (Tarm) (1929) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2023 | Biografen (Tarm) (1929) Fabriksvej (i dag Torvegade 4)
Åbnet 7. november 1929 Lukket 24. december 1950
I 1929 flytter Biografteatret fra salen på Bechs Hotel til afholdsforetagendet Borgerhuset omme bag Magnus Hansens Kafé på hjørnet af Storegade og Fabriksvej (i dag Torvegade) med direktør Anders Elkær Husted fra Skjern på delt bevilling. Det er en ny bygning med en åben plads foran, der rummer en forsamlingssal med 150 pladser og lokalet har man derfor fortsat ikke for sig selv. Hvor det oprindelig også var Biografen i Skjern, der med rejsebiografudstyr stod for forevisningerne på Bechs Hotel, er det nu samme affære ved åbningen den 6. november 1929, hvor man tager hul på løjerne med den voldsomt populære Fy & Bi-film ”Vester Vov-Vov”, hvor der var fuldt hus. Det er en stumfilm, men de første tonefilm er kommet til landet tre måneder i forvejen, så en ny og mere givtig æra øjnes forude. I Skjern har direktør Anders Elkær Husted ladet sin biograf vokse i agtelse og kalder sig ’Palæ-Biografen’, men her i Tarm nøjes man mere beskedent med ’Biografen’, sådan som også Skjern havde nøjedes forud.
Salen har 150 pladser og det går fortsat op og ned. Da tonefilmen slår igennem, får Husted rigeligt at gøre i Skjern, mens gårdejer Niels Erik Sørensen nu varetager driften i Tarm på vegne af Borgerhusets afholdsvært Magnus Hansen. I 1936 ansøger Sørensen om personlig bevilling, hvilket han opnår og i kraft af denne investeres i nyt tonefilmsudstyr af dansk fabrikat fra Bang & Olufsen. Det indvies den 2. marts med to forevisninger af ”Englands sønner” med Gary Cooper.
I krigsårene vises typisk film hver aften fra tirsdag til søndag og det går rigtig udmærket. I 1946 ansøger Sørensen om bevilling gældende for fem år yderligere. Den forlænges nu på betingelse af, at han opfører en ny og tidssvarende biograf, hvilket resulterer i den nye Bio på Vardevej, der indvies den 3. januar 1951. Den bygges i øvrigt på en mødding, hvilket mange har gjort sig vittig på, ligesom den særegne, rundbuede fremtoning må have fremkaldt undren.
Sidste forestilling i Borgerhuset lader til at finde sted om eftermiddagen akkurat før julefreden sænker sig i 1950. Bygningen blev revet ned nogle år senere. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Biografen (Tarm) (1929) | | Gå: tilbage - op Opdateret 01-09-2023 | | |