| | Tarm Biografteater (1922) | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2023 | Tarm Biografteater (1922) Storegade 4
Åbnet 3. august 1922 Lukket 14. august 1928
Driften af Tarm Biografteater varetages allerede fra 1919 af fhv. hoteldirektør Grønlund fra Biografen i Skjern. Navnet dækker over visninger i salen på Storegade 4 bag Bechs Hotel, en ældre gæstgivergård fra 1864, hvor der benyttes rejsebiografudstyr, men visningerne er fra dette år dog regelmæssige. Der er sædvanligvis forestilling hver torsdag, hvor der så denne dag holdes lukket i nabobyen. Efter Grønlunds død i 1921 overtager den nye bevillingshaver forpligtelserne i Tarm fra april 1922, men efter blot fem uger indstilles driften i maj.
Efter at have været lukket i tre måneder genåbner Tarm Biografteater den 3. august 1922 med Florence Vidor og House Peters i den romantiske skæbnefortælling ”Det lykkelige forlis”. Ny bevillingshaver er fiskehandler Martin Poulsen, der er gået i forening med kroejer Peder Møller om fast biografdrift, men filmene deler man fortsat med Biografen i Skjern, der ofte viser samme program forud. Nu gives sædvanligvis to forestillinger om ugen, men det er op ad bakke. Allerede i februar 1923 er hele herligheden til salg eller ’bytte med en kolonialforretning’, som det blev formuleret. Sådanne aftaler var meget almindelige på den tid. Det bliver dog hotelforpagter Jørgensen fra Skjern, der overtager hoteldriften, mens også Biografteatret på sigt varetages af nabobyen med Anders Elkær Husted som direktør for begge foretagender i 1926 med den nye bevillingslov under absolut forudsætning af, der ikke gives forestilling i begge byer på samme tid.
I 1929 flyttes biografdriften til det nyopførte ’Borgerhuset’ overfor den gamle stolefabrik, mens den tilsvarende gamle sal fortsat benyttedes til teater og større forsamlinger. Den blev genindrettet efter brand i 1956 og senere delt over i en mindre og en større sal, der senest blev moderniseret i 1989. Hotellet eksisterer i bedste velgående i 2023. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Tarm Biografteater (1922) | | Gå: tilbage - op Opdateret 01-09-2023 | | |