Lysbilled-Teatret / Kinograf-Teatret / Tønder Kinograf / Kinografen / Kino |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 16.06.2023 |
 Kino
Tønder facadetegning 1918Lysbilled-Teatret / Kinograf-Teatret / Tønder Kinograf / Kinografen / Kino Vestergade 19 Åbnet 19. december 1918 Ny sal: Åbnet 19. oktober 1924 Lukket 20. juni 1985 Vestergade 19 er opført i 1904 med forhus i fire etager af fotograf Johannes Timm, efter den forrige bygning var nedbrændt. Han indretter her sin nye beboelse med fotoatelier på 2. sal, mens lokalerne i stuen og tilbygningen i gården indrettes til forretning og lager. I januar 1918 foreligger en ansøgning fra Timm, der allernådigst beder om tilladelse til at åbne et Lichtspiel-Theater med 152 pladser i sin ejendom, da hans store butikslokale længe har stået tomt på grund af krigen, men møder i begyndelsen modstand fra myndighederne, der ikke vil godkende et nyt biografteater i byen. Da biografens indretning tydeligvis er velovervejet og lokalet flugtvejssikret, hvad man bestemt ikke kunne sige om Theater-Halle i Østergade, ender man med at bøje sig og bevillingen kommer dermed i hus, endnu imens Tondern er en del af Tyskland. Der bliver indgang mellem to udstillingsvinduer til et lille vindfang med billetsalg. Lige indenfor er der orkesterplads og lærred til venstre, mens maskinrummet er placeret i den modsatte ende. Lokalet meldes klar kort før jul, hvor der som udgangspunkt er planlagt en daglig aftenvisning samt ekstra forestilling søndag eftermiddag. |
Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kino
Tønder grundtegning 1918Kort før genforeningen i 1920 er biografdriften overdraget hr. direktør Pedersen, der på facaden lader Lysbilled-Teatret blive til Kinograf-Teatret, som man i folkemunde allerede kaldte det på dansk. Sidst samme år købes bygningen af Ingelev Christensen, som bliver ny direktør for Tønder Kinograf eller blot Kinografen. Officielt var det fortsat Kinograf-Teatret, men alle navne benyttes de næste årtier i flæng. Christensen havde tidligere drevet elektricitetsværket i Bramming, men først i julen 1921 tændes det elektriske lys i Tønders gader. Ingelev Christensen udfærdiger i marts 1924 tegninger til en markant større biograf, der i langt større omfang udnytter bebyggelsesgraden, der med biografen placeret i det meste af butikken men kun halvdelen af lageret indtil da havde efterladt nogle dårligt udnyttede lokaler omme bagved og en gennemgangspassage uden formål. Det oprindelige indgangsparti og forreste stykke af salen bliver til ny butik, mens den anden halvdel ned mod maskinrummet og lagerlokalerne bliver til noget, man ikke havde haft tidligere: En rigtig forhal med garderobe og en lille konfekturekiosk og et topmoderne operatørrum herover. Der er nu indgang fra portpassagen med adgang fra både Vestergade og Allégade. |
|
 Kino
Tønder udvidet til 252 pladser med indgang fra porten til højre i 1924Den nye sal er placeret bagved skrånende en anelse mod højre og har plads til 280 gæster incl. stole på tværs langs væggene i hver side. Prosceniet er stort og der spilles orgelmusik til forestillingerne, hvilket var noget af et særsyn. Til venstre for portindgangen mod Vestergade lå ’Blad-centralen’ nu i årtier, mens resten af den oprindelige biograf samt indgangsparti fungerede som slagteriudsalg. Åbningsforestillingen finder sted den 19. oktober med Mauritz Stillers ”En herregårds saga”. I januar 1931 installeres to fremvisningsapparater fra B&O til de nye tonefilm, hvor der lægges ud med wieneroperetten ”Hjerter i valsetakt”. Man behøvede nu ikke længere holde pause under forestillingerne. Programmerne er som traditionelt her i Sønderjylland en god portion danske film blandet med et tilsvarende antal tyske titler altid med oplysende forfilm, der berettede om, hvad der skete i det store udland og i særdeleshed, hvad der skete i Berlin. Flere tyske interesseorganisationer pressede på for at få dem vist, men biografdirektøren havde også selv en interesse i at holde på sit store tyske publikum, der de første år efter genforeningen havde været særdeles tilbageholdende med at lægge vejen forbi, efter filmene nu var forsynet med danske mellemtekster. Oplysningsfilm som koncept havde man kendt til lige fra tyskerårene; de vendte i forstærket grad tilbage under krigen i form af ’wochenshau’-ugerevyerne fyldt med nazipropaganda, som biograferne uanset ejer- og sympatiforhold var tvunget til at vise. |
|
 Kino
Tønder 1943 i tværsnitI 1938 rykkes salen et par meter tilbage i foyeren mellem to søjler, der holder operatørrummet på plads. Her bliver der nu plads til ’allerkæreste loger’, 16 helt særlige parketpladser i midten, så kom ikke her og sig, at kysserækker er en opfindelse af nyere dato. De blev skærmet af tæpper på siderne, så man virkelig kunne gå til den derinde, men blev nu hurtigt fjernet igen på grund af brandfare (påstås det). 326 var der fremover plads til og foyeren gået hen og blevet særdeles trang. Fire år senere udvides Kinografen yderligere i april 1942 ved arkitekt P.J. Andersen angiveligt foranstaltet af, at værnemagten krævede mere plads, når soldaterne skulle opildnes. Ved at flytte hele salen yderligere et par meter, når man nu op på 378 pladser, så gevinsten var ikke ligefrem enorm. Til gengæld var alle stole udskiftet med nye modeller fra Odense Stolefabrik i forskellig polstringsgrad fra overhovedet ingen til fuldt betrukket alt efter prisklasse og placering. Fra denne tid bliver Kinograf-Teatret i alle dets afskygninger blot til Kino, hvor man i 1945 når op på omkring 100.000 solgte billetter. |
|
 Kino
Tønder i 1943 med angivelse af 386 pladser, der blev nu kun 378Fra gaden og ind skete der mere, da den gamle indgang vender udvidet tilbage til venstre for Blad-Centralen, mens slagteren måtte finde sig en ny adresse. Den nye indgangsportal beklædt med marmorplader og billedskabe fører ind mod billetkiosk til venstre og chokoladekiosk til højre med salg i dagtimerne ud mod gaden og i aftentimerne fra den anden side ind mod foyeren. Der installeres centralvarme i såvel sal som foyer, hvis nye langstykke i den helt oprindelige sal nu pyntes yderligere op med noget så udsædvanligt som en pejs. På den modsatte side findes en hvilesofa og for enden mellem salsindgangene et stort spejl. Nye toiletter installeres i en smal lysgård. Efter krigen er facaden særlig smuk, når bygningen i aftentimerne oplyses hele vejen op startende med det nye Kino-skilt over indgangen. I disse efterkrigsår var der i lang tid nul interesse for at vise tyske film. Smugbiografer var tidligere blomstret op rundt om med udlån fra Tyskland, hvor man fra under disken hos visse boghandlere ikke erhvervede sig utugtige magasiner men suspekte billetter til skumle biografforestillinger. En stor gruppe herboende tyskere krævede nu en biograf, der ville hellige sig tyske film. En vinhandler slog sig sammen med en malermester og havde udset sig det tyske mindretals forsamlingshus Schweizerhalle på Ribe Landevej som det oplagte sted, men hverken kommunen eller Justitsministeriet, der jonglerede med bevillingerne, mente, der var behov for en biograf yderligere (og vel næppe slet ikke en tysk en af slagsen). Efter syv års trakasseri blev anmodningerne definitivt afvist i 1955, uden noget var kommet ud af anstrengelserne. Nu var der dog begyndt at komme tyske film på markedet igen, som efterhånden nød fornyet succes her på egnen. Et sidste pip hørtes atter i 1957, hvor byrådet droppede at forfølge sagen, selvom man ellers godt kunne tænke sig lidt mere sofistikerede titler på plakaten, hvilket en ny ’kunstbiograf’ kunne have afhjulpet. |
|
 Johannes Timm havde sit atelier på 2. sal helt frem til 1950 og efter
hans død omdannet til værelser i 1956. Ingelev Christensen var død i
januar 1955, hvorefter fru Clara Marie overtog driften, indtil næste
generation officielt fik overdraget bevillingen sidst på året. Det på
betingelse af, at fru Grete Ellekjær flyttede fra Assens.I 1956 installeres nye filmmaskiner til CinemaScope, der indvies 2. juledag med Anthony Steel i den engelske ”Storm over Nilen”. Lærredet var i forvejen meget stort efter 1942 og som et af de få steder i landet, blev det derfor ikke nødvendigt at fjerne stole i denne forbindelse. Amerikanske film var der ikke overvældende mange af i denne tid på grund af verserende filmboykot i forbindelse med uenighed om filmlejesatserne mellem de amerikanske distributører og biograferne, men filmstjernerne fra Hollywood kunne man se lige ovre på den anden side af grænsen. I juli 1967 moderniseres salen med 325 nye stole, hvor pladserne langs siderne først nu forsvinder. Det meste af tiden i lukningsperioden går med at indrette et nyt airconditionanlæg, den hidtidige udluftning havde ikke fungeret ret godt. I 1969 bliver Jørgen Ellekjær direktør. Han sælger nogle år efter bygningen til sin bror Lars, der også køber Blad-Centralen, som i efteråret 1981 omdannes til spillehal under navnet Las Vegas. Kino blev herefter uofficielt udbudt til salg og var længe faretruende tæt på at lukke. Preben Calender Christensen fra biograferne i Rødding og Toftlund var interesseret i at overtage, men kunne ikke skaffe tilstrækkelig kapital. Kommunen ønskede ikke at yde økonomisk støtte til en fortsat drift og Kino lukkede derfor den 26. juni 1985 med Val Kilmer i ”Top Secret” som sidste program. Nu var kommunen omvendt positivt stemt overfor et nyt butikscentrum, hvorved Tønder Shop Center den 8. april 1986 kan slå dørene op for otte butikker i den gamle biograf med indgang fra begge ender nærmest som i 1924 dog fra den modsatte side af salen. Morskabsautomaterne lokkede fortsat ungdommen til Las Vegas inde ved siden af og der blev plads til en ny Burger-bar som supplement til Kino-bar ved siden af i Vestergade 17. Denne har trods navnet siden 1961 hovedsageligt solgt isvafler og søde sager og det gør den såmænd endnu, længe efter Shopping-centret er væk igen og efter en tid som sportsforretning gået hen og blevet Normal, som har plagieret den nu hedengangne Irma-kædes koncept med at indrette sig i forhenværende biograflokaler. |
|
 Tønder
Shop Center i den gamle KinoI 1986 får Preben Calender Christensen i stedet mulighed for at åbne Biografen 1&2 på Skibbroen, hvor det længe havde været på tale at opføre ny biograf. Vestergade 19 er fortsat et meget kønt hus på forsiden med sin gitterportspassage op mod isvaflerne. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biografen 1&2 / Kino 1&2, Tønder | Theater-Halle, Tønder | Ton-Halle, Tønder |
|
|
• Gå til Lysbilled-Teatret / Kinograf-Teatret / Tønder Kinograf / Kinografen / Kino |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:14:43 |
|