biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Fredericia Teater – Biografen (1910)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 15.09.2023
Fredericia Teater – Biografen (1910)
Prinsessegade 27-29

Åbnet 9. oktober 1910
Lukket 14. oktober 1938

Fredericia Teater danner ligesom øvrige etablissementer i byen rammen for omrejsende biografer i stumfilmens tidligste år. Det nuværende er bygget ud af et væsentlig mere primitivt indrettet teater fra 1838, der siden 1864 havde lidt under tilkomsten af en teatersal på Hotel Kronprins Frederik. Det nye teater blev nu betragtet som ’et af provinsens smukkeste og mest velindrettede’, da det første gang betrædes af offentligheden den 24. juni 1883. Den officielle indivelse finder dog først sted til den vanlige sæsonstart 1. november.

Fremme i 1906 åbner to faste biografer i byen, men hverken Fredericia Teater eller de andre steder slipper strimlerne af den grund. Selve teaterdriften fylder heller ikke meget, blot 30 forestillinger i vinterhalvåret kunne det noteres for blot ti år forinden, så udnyttelsen var ikke særlig optimal. Det blev bedre, da teatret efter tvangsauktion i 1896 var blevet overtaget af et lokalt konsortium med sagfører Thiellesen i spidsen og nu begyndte at præstere pæne overskud. Bygningen blev nemlig mellem 1897 og 1898 moderniseret med ny facade og udvidet til venstre med tilbygning for en stor restaurant med servering også ude i haven samt foreningslokaler ovenover og boghandel på hjørnet. Den tidligere bebyggelse til venstre havde også forud rummet klubværelser og servering i tilknytning til teatret. Mange af salens bænke forandres samtidig til finere logepladser, hvilket koster nogle sæder i forhold til de op mod 600, der hidtil kunne stuves sammen. I forbindelse med fejringen af kombineret 25 og 70-års jubilæum i 1908 noterer man sig i indeværende op mod 80 vinterhalvårlige forestillinger og dertil skal stadig lægges filmene.

Atter to år senere påbegyndes fra den 9. oktober 1910 en mere permanent biografdrift sideløbende med forestillingerne på de skrå brædder, der var konstant besværet af, at teatret var ganske blottet for selv ’de mest nødvendige genstande til dekorativ iscenesættelse’, som Fredericia Social-Demokrat senere formulerede det. Det undlades ikke at blive bemærket, at der her er væsentlig bedre plads end i kosmoramaet og så serveres der tilmed under biografforestillingerne. Det er alt i alt en betragtelig kolos, der helliger sig filmene udenfor sit tiltænkte virke.

Vinkelret på facaden står snart også ’Biografen’ med store bogstaver. Det drives af samme konsortium, der står bag teatret med malermester Viggo Haüser som teknisk leder af hele herligheden, hvilket bl.a. dækker over det faste maskinrum installeret i et mindre serveringslokale bag balkonen som herfra ’præsterer både rolige og klare billeder’.

Åbningsprogrammet er i passende teaterrammer ”Elverhøj” optaget af Fotorama, hvis stab fra Aarhus Teater er de udøvende kræfter oppe på lærredet, alt imens mændene bag filmselskabet i det let dulgte besøger byen for at opsnuse atmosfæren i det imponerende biografteater og tager derfra med masser af inspiration. De driver nemlig også biograf hjemme i Aarhus her i en mindre sal i selve teaterbygningen. I følgeskab med Johan Ludvig Heiberg vises billeder fra Lissabon og Cuba samt komiske billeder, der alt sammen gør vældig lykke.

Helt stort bliver det fra onsdag den 2. november, hvor Fotoramas film om ”Den hvide slavehandel” programsættes til tre ugentlige forestillinger i selskab med optagelser fra ”Messinas genopbyggelse” efter jordskælvet, ”Storsvindlerens arrestation” og ”Galopdelirium”. Et i alt timelangt program med orkesterledsagelse af regimentsmusikken, som annoncen forklarede. Servering finder sted på de reserverede pladser, som kun koster 35 øre, hvilket absolut ikke er dyrt. Børn slipper endda ind for ned til 10 øre, så der er ikke forbavsende fuldt hus. ’Fredericia Teater synes at ville virke ved masseudfoldelse’, skrev dagbladet, men konstaterer samtidig, at publikum jo kun kan være tilfreds med at få så rigeligt for pengene.

Ugen efter gælder det fredericiapremiere på ”Afgrunden” med Asta Nielsen, som de seneste to måneder har fået folk til at stå i kø langt ned ad gaden i København. Også i Fredericia må der prolongeres; filmen spiller ligeledes den efterfølgende uge. Der er herefter sædvanligvis altid forestillinger fredag og søndag, sommetider også øvrige ugedage. Fremme i 1912 fulgte National samme mønster, hvad der næppe huede Kosmorama og de kommende ti år udvides antallet af forestillinger til jævnligt op mod fire dage om ugen, så biografdriften fylder markant mere end teatervirket. Herudover sker der ikke alverden de næste mange år udover småreparationer i 1921.

Til sæsonstart 2. oktober 1930 er der installeret tonefilm til Fredericia-premiere på den i denne forbindelse velkendte tyske succesfilm ”Drømmens vals” kombineret med en musikalsk tegnefilm. Biografen leverer stadig lidt ekstra. ’Tale og musik følger billederne på det nøjagtigste, da det hele er optaget paa samme strimmel og stemmerne lyder meget naturlige’, som det forklares, yderst benovet over teknikkens fremskridt. Det er den sidste biograf i byen, der nu viser tonefilm og stumfilmen levnes ikke mange chancer fremover.

Tilbage i 1926 var Kinografen i National flyttet til en nyopført bygning her i Prinsessegade og i 1937 rykker Kosmorama til en endnu større og ganske bogstaveligt spritny sal omme bag det tilsvarende splinternye Hotel Landsoldaten på Danmarksgade og bliver til et helt Palads. Fredericia tænker generelt i store baner disse år og teatret kunne man efterhånden godt tænke sig at have for sig selv, sådan som National også er blevet filmene foruden. Selve teaterdirektionen var dog svært begejstret for begge sine heste, det var på filmene man tjente alle de gode penge.

Som et slags kompromis opføres på en gammel mosegrund i 1938 en helt ny kæmpebiograf med indgang akkurat til højre for teatret med den nye sal trukket lidt længere tilbage. Foran rives en gammel snedkergård hastigt ned, så den nye Bio allerede kan indvies lørdag den 15. oktober 1938. Dagen forinden vises sidste film på teatret, komedien ”Den modige sømand” med Paul Kemp.

Tre år senere gennemgår det gamle rum en gennemgribende forandring til et helt moderne teater med alskens bekvemmeligheder både i foyerområderne med enorm garderobe i kælderen og tilskuerrummet med sin nye, kæmpe balkon med plads til hele 216 gæster foruden de 334 i selve salen, i alt 650 og ikke mindst halv-luksuriøse forhold bag scenen, hvad man ikke tidligere havde været forvænt med. Ud mod Prinsessegade syner et helt ombygget forhus med en moderne, stilren facade ikke nær så smuk som forud men fyldt med flag på indvielsesdagen den 29. november 1941.

Således genåbnes teatret under stor festivitas, men allerede 26. januar 1944 går der ild i scenens store fortæppe. Branden opdages straks om eftermiddagen omkring kl. 17, hvor brandvæsenet tilkaldes og får bugt med ilden, men da havde den allerede brændt den gamle scene til ukendelighed. Den var i øvrigt nærmest det eneste, der ikke var blevet forandret nogle år forinden. Ilden havde tilmed bredt sig ud på stolerækkerne, hvoraf halvdelen var helt ødelagt, ligesom inventar af enhver slags både bag og under scenerummet, heriblandt musikinstrumenter og en lang række opmagasinerede stole. En kortslutning som årsag blev hurtigt skrinlagt, i stedet mistænkes skødesløs tobaksrygning.

Teatret kan først genåbne 1. november 1944, hvor man har benyttet lejligheden til at opføre scenetårn og yderligere bekvemmeligheder, men ulykkerne fortsætter. Blot 4½ måned senere, den 16. marts 1945, bliver bygningen sprunget i luften af schalburgfolk, der havde placeret 18 bomber, ligesom Hotel Landsoldaten med Palads-biografen allerede var blevet schalburgteret den 30. juli 1944 dog uden det her gik nær så galt for biografsalens vedkommende. Forhuset og en stor del af restaurant ’Sommerfuglen’ og selskabslokalerne er nærmest helt væk, mens taget er sunket ned i salen. I en her opstået lomme er del af stolene på gulvet imidlertid relativt uskadte og kan genbruges i Løgumklosters nye biograf, der åbner i 1947. Kun seks af bomberne var i øvrigt sprunget, tolv ueksploderede blev til stort ubehag fundet under oprydningsarbejdet.

Det hele var gået voldsomt for sig: Ved 23-tiden havde fire bevæbnede mænd med magt tiltvunget sig adgang og først i sidste øjeblik givet den tilbageholdte hjælpetjener fra teatercaféen lov til at varsko beboerne ved siden af, nemlig direktør Hansen og Rasmussen i hver sin lejlighed til venstre i hjørnebygningen. Derefter skyndte han sig mod lejlighederne til højre, men nåede dem ikke i tide, før bomberne sprang. Flere kom til skade, men ingen omkom.

Teatret henligger nogen tid som ruin, før det rives ned til grunden og genopføres først så sent som i 1956. I mellemtiden kunne man spille minigolf i det store teaterhul! Indvielsen finder sted den 15. december nu med Arbejdernes Fællesorganisation som indehaver af aktiemajoriteten siden 1950, hvor man også overtog biografdriften. Den var stort set lige så hårdt ramt af eksplosionerne, men her gik man straks i gang med genopførslen nærmest fra bunden. Forhuset havde fået blæst de øverste etager ud, foyeren var totalt raseret og salen molesteret.

Fredericia Teater ligger trods mange drømme særligt om en placering nede på havnen endnu på samme adresse som hidtil, men har ligesom i de gamle dage kæmpet med omvæltninger, underskud, forandringer og lukninger. Teater- og biografgrunden var officielt blevet skilt ad i 1956, men finder mange år senere sammen igen, da der etableres fælles indgang via Biografen, der selv bliver teaterscene, mens det oprindelige teater de sidste mange år udelukkende har opført musicals, i dag som Fredericia Musical Teater. Biografen går i dag som ’lille scene’.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Fredericia Teater – Biografen (1910)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 01-01-2024