biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Kinografen / Kino (1926)

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 15.09.2023
Kinografen, Fredericia (1926) postkort

Kinografen / Kino (1926)
Prinsessegade 69-71

Åbnet 6. oktober 1926
Lukket 2. juni 1991

I 1925 har P. Gammeltoft-Nielsen og Laurids Møller fra Kinografen i National købt et gammelt hus med stærkt skrånende tag af sølvvarefabrikant Traberg beliggende på Prinsessegade overfor Ryes Plads ved Danmarksgade for at nedrive dette og i stedet opføre en ny kinograf, der ikke lod Kosmoramas tilsvarende noget efter. Facaden blev derfor endnu mere imposant (men ikke nær så usædvanlig) med en overordentlig høj indgangsportal gennem et vindfang flankeret af to søjler, sådan som det en tid havde været så moderne med ’Kinografen’ i store bogstaver over taget og på salsmuren, der synedes bagved fra Sjællandsgade.

Brandinspektøren ville ikke umiddelbart godkende tegningerne med en relativt smal indgang og foyer mellem to brede opgange til balkonen, der ikke havde selvstændig udgang mod gården. For at imødekomme kravene slækkede direktørerne i stedet lidt på bekvemmeligheden og fik på gulvet plads til tretten stole pr. række fremfor tolv. Den endelige sal rummede derfor nøjagtig 300 pladser på gulvet foruden 74 på balkonen, i alt 374 betrukket med læder og stribet plys og dermed en samlet gevinst på netop en ’tolver’ i forhold til de oprindelige tegninger før indsigelserne. Det er dog alle faste sæder, ingen gamle bænkerækker af den type, der stadig fandtes på de billigere rækker i det lidt ældre Kosmorama på Gothersgade. Tilmed er der hældning på rækkerne som en bølgedal med skrånende gulv ned mod salens midte, for herefter at stige op mod lærredet. Trods den sparsomme foyerplads er der udover billetkontor også chokoladebod foruden toilet. Indgangen og salen var smukt prydet med ornamentering på vægge og paneler, hvor pyntesøjler gik ned gennem salen. Åbningen finder sted den 6. oktober 1926 med idolet Rudolph Valentino i ”Ørnen” til ’orkesterledsagelse’ i form af en lille duo.

Kinografen er byens første, der får installeret tonefilm. Det sker i maj 1930 med Petersen & Poulsens danske system, der den 26. maj giver premiere på Al Jolson i ”Den syngende nar” nu med lyd og danske undertekster. Den havde såmænd tidligere været forevist som stumfilm, hvor man endda havde været tilfreds. ’Første gang, denne store epokegørende opfindelse vises i Provinsen’, kunne man læse. Allerede tre måneder forinden havde filmen dog spillet for fuld udblæsning i Aabenraa og måske var det i virkeligheden Petersen & Poulsens nyeste apparat, der blev henvist til? Trods stuvende fuldt i dagevis er det dog så som så med glædesrusen, for apparaturet var ikke stabilt og måtte udskiftes i 1933.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Kinografen Fredericia 1926 oprindelig plan for balkon

Fire år senere har direktør Møller sammen med fruen været en tur rundt i Tyskland og hjemtaget et splinternyt tonefilmsanlæg med dertilhørende maskiner fra Zeiss-Ikon, den bedste og nyeste model han kunne finde, der sættes op her i Kinografen som første sted i Danmark. Samtidig er orkestergraven fjernet til fordel for et større lærred og med bedre plads til stængerne reduceres antallet af sæder til 338. Genåbningen finder sted den 2. pinsedag 1937 med Ib Schønberg ”Inkognito”, hvor publikum kvitterer begejstret for alle fornyelserne. I september 1939 gøres balkonen en anelse større med ny hældning nu identisk med gulvets bølgeform og en kende mere attraktiv med bredere og blødere lænestole i samme antal som hidtil.

Efter Gammeltoft-Nielsens død var Kinografen blevet drevet af Laurids Møller alene. Da han dør i 1943 overgår bevillingen efter nogen betænkningstid i juni 1944 til enkefru tandlæge Kirsten Schou Møller, som i november 1949 forestår atter en modernisering af lokalerne til genåbning med Judy Garland i ”Efter regn kommer sol”, hvor der til lejligheden denne gang er installeret to nye filmmaskiner af mærket Gaumont Kalee 21.

Inden da har Kinografen haft fornøjelsen af en danmarkspremiere fra den mindre distributør Simonex i form af den lille, britiske romance ”Kun ham” med Jean Simmons. Selskabet giver Kinografen et par stykker til foruden flere op gennem 1950’erne fra øvrige, hvor man på dette tidspunkt nyder kolossal glæde af Teatrenes Films-Kontor og Dansk-Svensk Film med stribevis af danske farcer, hvor flere ad åre går hen og får danmarkspremiere i byen, ligesom den konkurrerende Bio i den henseende også forkæles gevaldigt.

I sommeren 1952 udvides foyeren betragteligt ved, at fru Schou køber det gamle hus til højre i nr. 71, river det ned og opfører en ny bygning, hvortil Kinografens indgang flyttes over med baldakin over de nye døre. På plakaten får man i 1953 en film med to kæmpemæssige løver foruden June Allyson i ”Han, hun og Herman”. Selv baldakinen får med tiden selskab af to fornemme fredericialøver som hilsen til Dansk Købestævnes tilsvarende (de havde dog ellers biografbevilling til Palads. Det er herefter noget af en facade i gadebilledet, man råder over. Direktricen indretter selv lejlighed på første og anden sal i den nye bygning. Imellem dem sidder et nyt, lodret skilt for ’Kino’, som man nu har forkortet Kinografen til, men det gamle navn hænger ved længe.
 
 
Kinografen Fredericia 1926 - oprindelig plan for gulv

Man kan allerede vise film i widescreen, men fra 5. marts 1956 bliver lærredet endnu bredere, 8x3 meter, da CinemaScope trænger sig på. Der genåbnes naturligvis med en film i bredformat, ”Storm over Nilen” med Laurence Harvey og Anthony Steel. Den 21. september 1959 er der i Kino danmarkspremiere på ”Sømænd på eventyr” fra Regina Film, som bliver vældig begejstret for Kino, ligesom Gloria Film de næste mange år jævnligt benytter den som premierebiograf på udenlandske titler.

Efter nogen tid som forpagter køber Aage Jørgensen i oktober 1962 Kino-bygningen og bliver ny direktør og bevillingshaver efter i mange år desuden at have ledet Fredericia Bio og siden 1956 tillige det genopbyggede teater ved siden af. Noget af en travl herre. Han flytter ved samme lejlighed ind i den forhenværende direktrices lejlighed. Dette år får ”Elsk… din næste” med Ghita Nørby danmarkspremiere i Kino, men det var ikke ligefrem en film med den allerstørste søgning. Væsentlig bedre går det i september 1963, hvor gæst nr. 10.000 til ”Frk. Nitouche” nu med Lone Hertz får overrakt både blomster og chokolade.

Jørgensen renoverer sidst i september 1965 Kino fra top til tå i med 335 helt nye stole på et tilsvarende helt nyt gulv, prosceniet rykkes tilbage og der bliver nu opsat atter nyt, denne gang hævet lærred beregnet på senere installation af Todd-AO. Genåbningen finder sted 4. oktober med Fredericia-premiere på ”Flådens friske fyre” identisk med Dirch Passer, Ove Sprogøe og Paul Hagen. Her var båden propfuld og bølgerne gik endnu højere i 1966, da Jørgensen den 31. oktober kan lykønske gæst nr. 16.000 til ”Min søsters børn” med Axel Strøbye, som blev en af Kino’s allerstørste succeser.

I oktober 1967 installeres atter nye maskiner denne gang fra Phillips-Bofa til de ventede 70mm-film, som dog aldrig ankommer. Det nye filmanlæg er fuldautomatisk og har ligesom den tilsvarende ombygning i 1965 kostet 100.000 kroner – samme beløb hele Kinografen havde kostet at opføre tilbage i 1926 – men direktør Jørgensen er sikker på, pengene er givet godt ud. Palæ Bio i Skjern havde med succes som landets første installeret tilsvarende to måneder forinden. I denne tid annonceres gerne som Kino ved Ryes Plads fremfor Prinsessegade.

2. juledag 1969 er der danmarkspremiere sammen med Fotorama Aalborg på ”Hjælp – jeg skal giftes” med Louis de Funès fra Regina, som eksempelvis også giver Kino ”Flammer over london” med Van Johnson sammen med Palads i København den 22. marts 1971. Det er henover de nøjagtig samme dage, hvor Palads her i byen lukker, hvilket fremover giver Kino flere attraktive film fra de amerikanske selskaber, mens de danske film fra Nordisk ender ovre i Bio.

Pr. 1. november 1972 trækker Aage Jørgensen sig som direktør på grund af alvorlig sygdom og overdrager ledelsen til sin søn, Steen Jerner, der har fungeret som inspektør i de år, faderen har haft Kino. Han driver den frem til og med august 1979, hvor Finn Sønderlyng fra Theater-Bio i Aabenraa overtager driften, ligesom han ejer Toofa Film, gennem hvilket han allerede i 1977 havde givet Kino premiere på ”Skyd de levende og bed for de døde” med Klaus Kinski. Den gamle direktør Jørgensen sælger kort efter bygningen, men bliver boende i sin lejlighed.

Købet af Kino betragtede Sønderlyng selv som lidt af en hævn imod Fredericia Kommune, der ad flere omgange havde forhindret ham i at bygge en ny biograf til særlig stor frustration, da en anden pludselig fik lov at opføre Centrum Bio 1-2, hvilket afstedkom, at han i trods flyttede fra Trelde til Middelfart. Nu var han altså tilbage i Fredericia klar til angreb på både den ene og den anden front. ’Der bliver ikke de store ændringer i repertoiret. Det vil veksle mellem skidt og kanel’, som Sønderlyng selv formulerer det i Fredericia Dagblad. Jo da. Han lægger ud 1. september med Ursula Andress i sin egen, i øvrigt ganske succesfulde og ikke helt miserable ”Mysteriet i junglens dyb”.
 
 
Kinografens facade i 1998

Der sluttes af med Otto Premingers storfilm ”Exodus”, før Sønderlyng i august 1980 bygger om til de to sale, han så længe har ønsket sig med 225 pladser og nyt operatørrum til sal 1 indrettet med de kun fire år gamle maskiner fra den lukkede Kino i Nykøbing Falster. Balkonens nye sal 2 rummer fortsat 76 pladser, men er arealmæssigt forlænget fire meter. Kino 1+2 åbner den 24. august 1980, hvor programmet består af de tilsvarende lidt ældre ”Døden i grotterne” efter Alistair MacLean og Dennis Hoppers ”Easy Rider”. Den gamle hovedindgang er ved samme lejlighed taget i brug igen og billetsalget flyttet hen i kiosken, der åbnes op med disk, ligesom der opstilles løse stole. Nu følger i sommeren 1981 danmarkspremiere på ”Den sorte falks hemmelighed”, en 20 år gammel sørøverfilm med Lex Barker og mere vellystigt ”Sex-halløj i himmelsengen”, der præsterer bedre end den første, som blot kan tælles for 48 solgte billetter og det endda på landsplan.

Ambitionen var klart at konkurrere med Centrum Bio's to sale, men allerede 1. maj 1983 sælger Synderlyng for 1,2 millioner kroner Kino 1+2 til Ib Bruhn Bertelsen, der havde genoptaget forpagtningen af Bio ved siden af teatret, men nu lukker. Det var desuden ham, der i 1976 fik lov at indrette den nye Centrum Bio med to sale, før han i 1980 for en kortere periode var emigreret til USA. Nu var også han altså tilbage i Fredericia, hvor Bertelsen tilmed også havde overtaget Centrum Bio 1-2 igen nu på en forpagtningsaftale med Svend Sanggaard fra Aarup Bio, der i sin tid havde købt den af ham.

Uden konkurrence kan Bertelsen vælge og vrage og med ’større’ film placeret i Kino opnås for en tid succes henad gamle dage og i 1986 påtænker Bertelsen faktisk at indrette en sal 3 med 49 pladser i Jørgensens stuer, efter den gamle biografdirektør er død i november 1984. Det bliver dog ikke til noget. Året efter investeres i stedet i nye stole og lærred i sal 1, da Centrum Bio lukker. Kino er fremover ene hane i kurven.

 
 
Kinografen Fredericia 1926 - godkendt balkonplan

Fremme i 1990 ansøger Bertelsen om et kommunalt driftstilskud på 50.000 kroner på baggrund af dårlig økonomi. Året forinden havde han blot haft en belægning på 20%, hvilket lå under de dårligste år, dengang byen havde tre store sale tyve år forinden. Han får imidlertid afslag, men på dette tidspunkt råder kommunen delvist over Bio-salen ved Fredericia Teater, som et halvt års tid senere giver Bertelsen et tilbud om at genoptage fast biografdrift netop her på så favorable betingelser, at han slår til. Ved samme lejlighed vælger han at lukke Kino 1+2 den 2. juni 1991 med Arnold Schwarzenegger som ”Strømer i børnehaveklassen” og George C. Scott i ”Eksorcisten 3”. Bio er allerede genåbnet lidt før tid i maj, da man har fået tilbudt en stor danmarkspremiere i form af Kevin Costners ”Danser med ulve”.

Kino 1+2 sættes til salg, men ender ligesom Centrum Bio på tvangsauktion, hvor den bliver solgt til en ejendomsmægler for 750.000 kroner. Han vil sammen med en ukendt halvpart bruge lokalerne som spillested. Inventaret stod der endnu med alle sæder i god stand foruden tre filmmaskiner, hvor den bedste incl. 150 stole sælges til den nye biograf i Skanderborg. I 1997 indrettes discotek i den gamle sal, mens balkonen omdannes til spilleområde bl.a. med pool-borde.

Navnet på det nye discotek bliver som i de gode gamle dage, hvor hovedbygningen nu i 1998 fremstår nymalet i orange-brunt med ’Kinografen’ på et stort skilt over taget. Også den gamle indgang reetableres, mens det nyere foyerområde benyttes som tilstødende café med selvstændig indgang. Det nye skilt på taget fjernes hurtigt igen, da lokalerne skifter navn til ’One’ og facaden males hvid i 2000. Fremme i 2014 kunne man nu få sig to store fadbamser i Zwei Grosse Bier Bar efter stedet nogle år forinden havde bragt Oktoberfesten helt til Fredericia. I dag er hele herligheden blevet til The Old Irish Pub.

Løverne er der endnu over den højre indgang, der er genskabt efter at have været delvist muret til i bunden med vindue henover, mens den oprindelige facade fremstår i gråt og hvidt og herudover nærmest uforandret i forhold til 1926. Også ud mod Sjællandsgade får man endnu et pust fra gamle dage med Kinografens navn svækket af tidens tand men endnu meget synlig på salens mur.
 
 
Kinografen Fredericia 1926 - godkendt gulvplan

 

 

Kinografen i juni 2024

 
Foto: Thomas Hauerslev


 
 
Redaktionen er meget begejstret for murede biografnavne, der bliver siddende lang tid efter lukning. Foto: Thomas Hauerslev


 
 
Biografbygningen set i juni 2024. Foto: Thomas Hauerslev


 
 
  
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Kinografen / Kino (1926)
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 26-07-2024