| |
Kinoteatret, Grindsted |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør
Thomas Hauerslev |
Dato:
01.03.2018 |
Avis
fra 1930 fra Sonja Lysholdt's samling
Kinoteatret
Vesterbrogade 5
7200 Grindsted
Den første film der blev vist i Grindsted var "Dødskærren"
efter Selma Lagerløft roman. Fra 1914 til 1956 lå Kino med 185 pladser i
Nørregade 5. Det var daværende murermester Laust Peter Lysholdt der
startede Kino på opfordring fra kromanden da der ikke var meget
murerarbejde på Grindsted egnen. Sognefoged Hans Jensen i Morsbøl sørgede
for bevillingen. En voksenbillet kostede 30 øre og en barnebillet kostede
15 dog kunne to børn komme ind for 25 øre. Musikledsagelse var et
klaver. En af kontrollørerne hed Peter Jensen.
I 1916 fik man kulbuelys. Det hændte at Laust Lysholdt ikke kunne finde
ud af hvordan det fungerede og han måtte kort før forestillingens start
løbe over til elektrikeren i den anden ende af byen. På vejen falder han
ned i udgravningen til den nye jernbane. Imens han ligger der kommer han i
tanker om hvordan buelampen skal indstilles og kommer op igen ved egen hjælp.
Forestillingen blev en halv time forsinket. Publikum tog det pænt. De første
lydfilm i Grindsted foregik med to grammofoner der blev efterfulgt af
Vitafon med tone og tale på grammofon.
Ca 1954 lå Lysholdt i åben krig med Nordisk film der ikke ville levere
danske film så hurtigt som ønsket i Grindsted. Det endte med at Lysholdt
helt sløjfede danske film. Han mente at gæsterne endda ville være meget
glade for at slippe for danske film, "Idet der der er betydeligt længere
mellem to gode danske film end to dårlige". Kino havde tilnavnet
"Rutebilen" pga det buede loft.
Harry Lysholdt købte ca 1946 en grund for 10.000 kr af hotelejer Anker
Olesen med det formål at opføre en biograf med ca 400 pladser. Samtidig
skulle biografen være tidssvarende mange år frem så den skulle
indrettes med teaterscene. Som forudsætning for teaterscenens bygning, søgte
Lysholdt tilskud til byggeriet hos sognerådet, da han var klar over, at
en teaterscene aldrig ville blive rentabel. Byggeriet skulle startes i foråret
1955 og ville koste omtrent 800.000 kr hvis man kunne få en hurtig
materialebevilling. 2 representanter for sognerådet fabriksmester Nic.
Petersen og gårdejer A Chr Andersen var hos boligministeren i foråret
1955 og opnåede tilsagn om materialebevilling således at byggeriet kunne
påbegyndes i efteråret 1955.
Arkitekt Erik Engelstoft, den Københavnske biografspecialist, udarbejdede
biografprojektet med en teaterscene, en stor forhal med garderobe samt 3
butikker, 5 kontorlokaler og 2 lejligheder i bygningen ud mod
Vesterbrogade. Projektet ville nu koste 920.000 kr hvoraf kommunen ville
yde de 800.000 på betingelse af, at der idrettes teaterscene og at den
kan bruges til teater 25 gange om året. Endvidere skulle biografen kunne
bruges til møder uden for biograftid. Murermesterfirmaet Frede Knudsen og
Schiønning kunne herefter begynde byggeriet.
|
Læs
mere her:
Galleri: Grindsted Kulturhus
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kinoteatret
opføres. Billede fra Sonja Lysholdt
Hele bygningen bliver 20,27 x 40,93 m på 2 etager. Indgangen ligger på
Vesterbrogade og fra forhallen, der er 7 meter lang og 4,69 meter bred,
kommer man ind i foyeren der er 12 x 12 meter eller lige så stor som den
gamle biograf. I forhallen ligger billet kontoret i chokoladekiosken. Via
en bred trappe kommer man op midt i biografen. De forreste 7 rækker
(Parket - 174 pladser) står på gulvet og de bagerste 8 (Terrasse - 220
pladser) stolerækker står i 1. sals højde. Alle stolene bliver lænestole,
der alene kostede 50.000 kr. På terrassen var rækkeafstanden 95 cm og på
parketten 80 cm. Lærredet bliver placeret på bagvæggen i den store
sceneåbning på 13,81 meter. Under scenen bliver der omklædning mv.
Loft og vægge er reguleret med ubrændbare akustiske plader. I loftet er
der placeret ringgitterlamper og på væggene nydelige udformede
lampetter. Scenen opfylder der krav Det kongelige Teater stiller. Scenens
fortæppe er gult og bagtæppet foran kæmpelærredet er blåt. Operatørrummet
ligger oven på foyeren og det udstyres med 2 Zeiss Ikon maskiner.
Kinomaskinerne og det store lydanlæg leverede
Bang &
Olufsen, Struer.
Det var det hidtil største biografanlæg B & O havde leveret. Lærredet
var 10 x 4 meter og alt ialt kostede kinoteknikken 75.000 kr heraf 22.000
kr per maskine.
|
|
Det nye Kinoteater
|
|
Kinoteatret
12. maj 1989. Billede fra Sonja Lysholdt
På grunden ved siden af Grand hotel åbnede Kinoteatret 26. december 1956
med 395 pladser. Om eftermiddagen var der kaffebord i Grand hotel hvor håndværkere,
Grindsted sogneråd og repræsentanter fra byen var til stede. Der blev
udtalt mange rosende ord om byens nyeste pryd og landets mest moderne
biograf: Kino-Teatret. Bl a lykønskede ingeniør Rørbæk Lauridsen fra
Bang & Olufsen Lysholdt med sin nye biograf og rettede en tak fra sit
firma fordi Lysholdt ikke var i tvivl om hvorfra han ville have
kinomaskiner. Arkitekt Erik Engelstoft takkede for det gode samarbejde og
herefter begav alle sig hen i det ny Kino Teater for at se Walt Disneys
strålende CinemaScope film i farver "En Verdensomsejling Under Havet".
"Publikum fik med denne film et glimrende indtryk af det nye
Kino-Teaters strålende tekniske anlæg, ligesom der blev udtalt mange
lovord og stor beundring for de smukke lokaler", skrev avisen.
Om aftenen blev der kørt 3 udsolgte forestillinger med denne film. Sidste
forestilling sluttede kl 01.30 da man havde glemt at finde ud af hvor lang
filmen var.
I starten var der kulbuelys og i en avisartikel om operatørens arbejde
var billedteksten "Skorstenen der stikker ovenud af apparatet, har
forbindelse med en elmotor, som besørger udstødningen af de giftige
dampe og luftarter, der opstår, når maskinen arbejder".
|
|
70mm i Grindsted
|
|
Cinemeccanica
Victoria 8 70mm maskine i Grindsted Kulturhus, 2016
Harry Lysholdt ønsker at yde sit publikum det bedste af det bedste og
udskifter i 1962 Zeiss maskinerne med Fedis XI/T 70mm maskiner for at
installere Todd-AO og
6-kanals magnetlyd. Lysholdt mener at Todd-AO er
fremtidens filmfremvisning. De nye maskiner koster ialt 165.000. Zeiss
maskinerne returneres og han slipper med 100.000 kr.
På det tidspunkt var
der ud af Danmarks 450 biografer 16 der var udstyret med
Todd-AO og
Kino-Teatret var den 6. biograf i Jylland med Todd-AO. Nye Fedi LX2000
lampehuse med 2000 watt xenon bliver monteret. Fedi maskinerne blev
installeret i efteråret 1962. Magnettoneanlægget var Fedi 40wm.
Lydsystemet bliver udviddet fra 6 til 18 højttalere. I avisen
demonstrerede operatør Børge Jensen størrelsesforskellen på 35mm og
70mm spoler. 2. juledag 1962 var der premiere på Todd-AO med filmen "Exodus".
Ved 10 års jubilæet er biografen blevet meget populær
og 15. og øverste række får tilnavnet tallerkenrækken pga den høje
placering. 4. række kaldes cowboyrækken fordi man her kan samle patroner
op. I slikbutikken sidder fru Elva Jønsson, kontrolløren er
fabriksarbejder og hedder Ronald Møller. De tre operatører hedder Hans Jørgen
Bink Jørgensen (elektriker), Kn. Larsen (radiotekniker) og Charles Kühl
(slagteriarbejder). De tre operatører skiftes til at arbejde en uge af
gangen. "En Verdensomsejling Under Havet" vises ved 10 års
jubilæet. Filmen kunne ikke skaffes da Kinoteatret havde 25 års jubilæum
i 1981.
|
|
Det
gamle spolebord i Grindsted Kulturhus, 2016
I 1964 var der 108.021 tilskuere og i 1965 var der 117.193 tilskuere. I
december 1966 er hele lydanlægget udskiftet til fuldtransistoriserede C65
magnettoneforstærkere fra Cinemeccanica til optisk- og 6-kanals magnet
lyd. Det nye lydanlæg kostede 28.000 kr. Den første Todd-AO film på det
lydanlæg var "Those Magnificent Men in Their Flying Machines".
Senere kom der Cinemeccanica Victoria 8, 27. juni 1969 blev de
bestilt og medio primo 1970 blev de installeret.
Med udgangen af 1989 holder Vera Lysholdt op og sælger biografen 3,6
millioner kroner. Køberne er Grindsted sparekasse og byggefirmaet K G
Hansen & Sønner. Kommunen overtager ikke driften, men lejer sig ind i
10 år.
Direktør
Harry E Lysholdt (56-72)
Vera Lysholdt (72-89)
Peter Svarre (90-91)
70mm Maskiner
Fedi XI/T
Victoria 8
Billet telefon
Grindsted 61 (58-64)
2 00 61 (68-69)
05 32 00 61 (78-83)
75 32 00 61 (90-91)
Pladser
395 (56-69)
348 (78-83)
329 (90-91)
|
|
Billeder fra Kinoteatret, Grindsted fra maj måned
1989
Billeder fra Sonja Lysholdt, 2018
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn,
Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø,
Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
lørdag, 04 marts 2023 12:42:17 |
|
|