| |
BOFA
Kinoteknik fra Bang & Olufsen A/S, Struer |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
Mikael Christensen.
En del information stammer fra Erik Rørbæk Madsen’s bog ”At skabe er at Leve”.
Short/hvid billederne fra Kinotekniker Jens Graversen's samling, der er afleveret til
Biografmuseet af hans barnebarn Christian. Farvebilleder: Thomas
Hauerslev, 2020 |
Dato:
22.11.2010 |
Peter Bang og Svend Olufsen stiftede den 17. november 1925 Bang &
Olufsen A/S, det blev som bekendt starten på et af de store Danske industri
eventyr.
Peter Bang oplevede de første tale- og tonefilm i USA i 1925. Den første
danske tonefilmsdemonstration efter Petersen og Poulsens system blev
foretaget i 1927.
Da tonefilmen kom i 1928, var B&O allerede rustet til at gøre en indsats.
Det var gennem radioen og radioteknikken, at musikreproduktionen, som
tidligere helt havde været en mekanisk foreteelse enten ved mekaniske
spillemaskiner eller den mekaniske grammofon, nu blev til et spørgsmål om
elektronik.
B&O havde særlig i forstærkerteknisk retning skabt store resultater med
push-pull udgangsforstærkere og højttalere med en hidtil næsten ukendt
effektivitet. Man havde derfor de bedste forudsætninger for at spille en
rolle indenfor tonefilmen.
• Gå til galleriet Bofa Kinoteknik fra
Bang & Olufsen A/S, Struer
• Gå til PDF BOFA Kinoteknik fra Bang & Olufsen
A/S, Struer
• Gå til galleriet hauerslev.com:
B&O på Struer Museum og B&O's Innovation Lab, juli 2020
Allerede
i 1931 havde B&O afsat 35 komplette tonefilmsanlæg. Det blev den tid
besluttet at stifte et selvstændigt mindre selskab som fik navnet A/S BOFA.
BOFA skulle så overtage salget af tonefilmsanlæggene, men i øvrigt arbejde i
nær kontakt med B&O. Den første tid var det udelukkende forstærkeranlæg og
højttalere, som blev tilbudt, men det blev snart nødvendigt også at kunne
levere andre dele til tonefilmsanlæg, så hos BOFA optog man forhandling om
levering af lærreder, tæppetræk, belysningsanlæg men først og fremmest
forhandling af kinomaskiner. Før krigen repræsenterede BOFA det Engelske
firma D. B. Kalee, men under krigen blev BOFA af nød tvunget til selv at
fremstille kinomaskiner. Handle med Tyskerne brød man sig ikke om, men BOFA
købte enkelte kinomaskiner af mærket Bauer. Efter krigen fortsatte BOFA med
fremstillingen af egne maskiner, der blev fremstillet ca. 100 kinomaskiner i
alt.
Midt i 30’erne var BOFA i et voldsomt opsving. Det gjaldt over hele landet,
og ikke mindst i København med de store strøgbiografer. BOFA påtog sig ikke
alene at levere biografanlæg, men også at hjælpe til med projektering af
biografteatre, den akustiske og til en vis grad den arkitektoniske
udformning. På fabrikken blev forstærkerne og de store biografhøjttalere i
begyndelsen fremstillet enkeltvis, efterhånden som ordrerne indløb. Som
regel var der nogle måneders leveringstid. Først senere blev disse dele
fremstillet i små serier. Efterhånden som biograferne var udstyret med
tonefilmsanlæg, indskrænkede leveringen sig til udskiftning af ældre anlæg.
|
Læs mere her:
Galleri Bofa Kinoteknik fra
Bang & Olufsen A/S, Struer
Galleri
DP70 Annoncer
Galleri
Annoncer om Biografdrift & Filmdistribution
Bofa
Kinomaskiner
Fra Bofa’s egen brochure
Statens Filmcensur
|
Da fjernsynet holdt sit indtog i årene 1950-60 fik biografen en alvorlig
konkurrent. Filmindustrien tog konkurrencen op ved at opfinde det ene nye
filmsystem efter det andet:
CinemaScope,
VistaVision,
Todd-AO o.s.v.
Mange af de nye systemer bragte også nye lydsystemer frem, først stereofoni gennem
2 lydkanaler, derefter lyd i flere kanaler (6 spors stereo), med højttaler
rundt omkring tilskuerne i salen.
”Man fik, indtryk af at være med midt i
begivenhederne på filmen”.
Filmindustrien var faktisk med til at gøre
forarbejdet til de senere stereo- og quadrofonigrammofonplader.
Hos BOFA fik de meget travlt. På en enkelt måned i marts 1954, installerede
BOFA nye anlæg i 15 biografer, heriblandt i flere store Københavnske
biografer. Men biograferne ikke glade for at betalte kontant, og da det var
dyrt materiel, krævede det for B&O store kapitalinvesteringer. Der skulle på
samme tid ofres store penge på fjernsynets udvikling, hvor salget endnu ikke
rigtig var begyndt.
• Gå til
Hundslund Biograf's levering fra Bang & Olufsen, Struer
Blandt de BOFA ting, som hjalp B&O i de dårlige tider, var store ordre
fra Philips på CinemaScopeforstærkere. Udviklingsarbejdet på disse anlæg
blev udført af ingeniør Nic. Krebs Sørensen, som siden krigens dage havde
været B&O’s forstærkerkonstruktør. Arbejdet med de øvrige biografting,
akustikberegning, projektering af installationerne, konstruktion af
højttalere og lignende blev udført af bla. ingeniør Kai Behrndtz og ingeniør
Duus Hansen.
”Det var hektiske dage, når tingene skulle være færdig til en
fastsat premiere.”
Da fjernsynet for alvor kom i gang, og
fabrikkens serieproduktion efterhånden lagde beslag på alle kræfter, blev
BOFA på fabrikken ”en hund i et spil kegler”. Produktionen af biografudstyr
var for det meste en enkelt styk produktion. BOFA lagde beslag på mange
teknikere og på mange afdelinger i fabrikken.
I 1966 blev man enig om,
sammen med Philips at foretage en strukturrationalisering af biograf- og
forstærkermarkedet, og gik sammen og dannede A/S Philips-BOFA. Erik Rørbæk
Madsen der på fabrikken i Struer var ansvarlig for BOFA-anliggender, var
initiativtager til dette og skabte de første kontakter til Philips. Philips-BOFA
fik værksteder og produktion i Struers industrikvarter. Hovedkontoret lå i
København. En del af B&O’s personale fulgte med over, bla. de fleste
rejsemontører.
Mange troede dengang, at nu var B&O købt af Philips, det var selvfølgelig
forkert. Det var en sund og fornuftig disposition, som skulle gøre det
lettere for B&O at vokse.
I 1971 solgte B&O sin aktieandel i firmaet A/S Philips-BOFA til Philips. Et
kapitel i dansk filmindustri var sluttet.
|
|
Om
Målefelter, Effektforstærkere, Indgangsvælgere, Relæmoduler, Magnetlyd og
Perspecta fra BOFA
| |
KV40 var en forstærker på 40W med indbygget
forforstærker til fotocelle, radio og grammofon, den blev lanceret sidst i
fyrrende og der sad typisk to styks i operatørrummet. Biograf lyden var
dengang i mono, så den ene forstærker var der som reserve. KV40 havde også
en storebror på 80W, som gik under navnet KV80.
"Disse Forstærker er Toppunktet af, hvad moderne forstærkerteknik kan
præstere. Forstærkerne er nøje afpassede til Tonehoveder og Højttaler, og
andre for Gengivelsen lige saa vigtige Komponenter. Et Tonefilmsanlæg kan
nemlig sammenlignes med Kæden, som ikke er stærkere end sit svageste led;
det nytter ikke at vente Topresultater, før hele Kæden bestaar af
Komponenter, hvis Konstruktion er tilpasset hinanden."
I 1957 lancerede BOFA deres ultimative biografanlæg.
”Det nye BOFA forstærkersystem er opbygget af standardenheder, således at
enhver tænkelig forstærkerkombination kan fremstilles. Som grundelement er
anvendt et standart 19”panel.
De enkelte forstærkerelementer kan enten indsættes direkte i dette panel
eller i kassetteskuffer, således at flere mindre forstærkerelementer (kassetter)
kan indbygges samlet i større enheder.”
Det fornægter sig ikke at det er B&O der stod bag det system. BOFA’s
racksystem virker mere gennemtænkt, end f.eks. Tyske Klangfilm, Svenske AGA
eller Italienske Cinemeccanica.
Der var fire forskellige forstærker modeller til rack-systemet: V15 på 15W
med to EL84 rør, konstruktion var baseret på Engelske Mullard, V15 sad i en
rack-skuffe med plads til 4 stk., en V40 på 40W med to EL34 rør og en V80 på
80W som var med fire stk. EL34 rør i udgangen. Den sidste rørforstærker BOFA
byggede var V60 med to KT88 rør som kunne levere 60W. Det smarte ved denne
forstærker var, at den havde et automatisk system, til at justere udgangsrørene
så de altid kørte optimalt. Mange V60’er endte med at køre med EL34 rør. Om det var fordi det var for dyrt med KT88 rør eller det blev for varmt med
disse rør, ligger hen i det uvisse.
I racket sad der også forskellige moduler, disse moduler var med rør, men
blev i starten af tresserne erstattet af transistorer.
Målefelt til kontrol af lydstyrken på de forskellige lydspor, til at afbryde
lyden i salen, med denne enhed kunne man også sætte højttalerne i foyeren
til at gengive lyden fra filmen.
”Kassetteskuffe” med forforstærker moduler, 1.2.3. er til de tre front
kanaler (venstre, midt og højre) 4. er til effekt-kanalen: På den
magnetstrimmel der gengav lyden fra bagkanalerne var der indspillet en 12
Khz pilottone, der blev brugt til styre et relæ som afbrød for lyden til
baghøjttalerne, når der ikke blev brugt effektlyd i bagkanalerne, dette var
nødvendigt pga. slidtage på magnetsporet, ellers ville det støje i
højttalerne. M1 – M4 er moduler til at regulere bas og diskant på de enkelte
kanaler.
Omskifter til de forskellige indgange, på en af knapperne står der "Gong". Den bruges til at ”ringe” publikum ind i salen.
|
|
Biograf højtaler til store biografer, bestykket med et 6 celle
mellemtonehorn og 4 stk. 8 celle diskanthorn, Haderslev Bio havde to af
den slags højtaler.
Her er eksempler på nogle af de forskellige typer anlæg BOFA lavede:
•
Anlæg til optisk lyd (mono) med to V15, beregnet til mindre biografer.
•
Komplet anlæg til rejse biografen: forforstærker, regulering og en enkelt
V15.
•
Anlæg til større biografer (+400 pladser), med to V40 men stadigvæk mono:
•
To anlæg til optisk lyd og 4-sporet magnet lyd, med 5 stk. V15: Tre til
front, en til bag højttalerne og en som reserve.
•
Bofa’s største anlæg til optisk lyd, 4-sporet magnet lyd og ikke mindst
Todd-AO 6-sporet magnet lyd: 7 stk. V80 og 3 stk. V15 leverede lyden fra
disse kæmpe anlæg, Publikum i bla. Imperial Bio og Vanløse Bio har i gamle
dage lagt øre til anlæg af den type.
•
Sidst i 1950’erne blev V80 erstattet af V60 udgangs-forstærkeren. I 3 Falke
Bio, Europa bio, Folketeatret, Kinopalæet og mange andre store biografer var
det disse anlæg der leverede lyden.
Bang & Olufsen leverede i mange år biografudstyr under navnet Bofa.
Her er en samling af de forskellige
forstærkere de leverede. BOFA
fremstillede rigtigt mange forskellige anlæg og moduler til deres
forstærkeranlæg til bl.a. biografer overalt i Danmark.
• Der var målefelter,
til at kontrollere lydstyrke for de forskellige kanaler og til at
kontrollere udgangsrørene på forstærkerne (V40/V80/V120).
•
Indgangsvælgere til at vælge hvilken lydkilde der skal afspilles.
•
Moduler til bagkanal (effektkanalen). For at undgå støj/sus i
baghøjtalerne på de steder i filmen hvor der ikke var lydeffekter i
bagkanalen, lå der på lydsporet en 12Khz pilottone, som afbrød lyden til
den forstærker, der trak baghøjtalerne. Anlægget havde en omskifter
imellem CinemaScope og Todd-AO. De to lydsystemer fungerede på hver sin
måde. 70mm Todd-AO havde bagkanalen "åben" hele tiden.
• Der var
relæmoduler, og forforstærker-moduler med rør (fra ca. 1960
blev de lavet med transistorer) til bla. toneregulering, og et modul til
“Perspecta stereo sound”. BOFA fremstillede anlæg til optisk lyd og 4 spors magnet lyd, bestykket med 4 stk. V60
udgangsforstærker eller V15 afhængigt af behov.
Det største anlæg B&O leverede var
6 kanals Todd-AO anlæg, udstyret med 7 stk. V80 og 3-4
V15 forstærker, radio, grammofon og båndoptager. Man brugte betegnelsen
F1/F2 fotocelle (optisk lyd), M1 - M6 for magnet lyd hvor M1 var venstre
kanal, M2 - midter kanalen (center), M3 - højre kanal, M4 - bag kanal
(Dengang var lyden fra de bagerste højtalere i mono). Ved fremkomsten
af 6 kanals lydspor blev der tilføjet to ekstra kanaler bag lærredet, så
der var 5 separate kanal i front: venstre - venstre/midt - midt - højre/midt
- højre, venstre/midt blev til M5 og højre/midt til M6, således: M1 - M5
- M2 - M6 - M3.
I 1957 lancerede Bofa deres ultimative anlæg, et 19"
rack-system hvor i forstærkerne sad som indstiks moduler, der kunne
udskiftes under filmforestillingen, hvis der var påkrævet. Forstærkerne
i disse systemer kunne bestå af V15, V40/80 eller V60 rørforstærker.
Disse store anlæg blev installeret af Philips/BOFA i bl.a.
3 Falke Bio,
Skandinaviens første Todd-AO Teater,
Imperial
Bio,
Palladium og
Europa Bio,
Aalborg. Lignende anlæg blev også installeret i
Folketeatret,
Århus,
Villabyernes Bio, Gentofte,
Lido, Vejle,
Grand Teatret, Odense,
Rialto,
Frederiksberg,
Kinopalæet, Frederiksberg. Forstærkerne var meget driftsikre. I
Imperial
Bio spillede anlægget f.eks. 35mm film frem til 1979 (70mm frem til
1988).
Mono anlæg blev installeret i de mindste biografer, og de lidt større
fik anlæg til optisk lyd og 4 spors magnet lyd, bestykket med 4 stk. V15
udgangsforstærker. Ofte var det den klassiske BOFA V40 effektforstærker
med EL34 udgangsrør, bygget i stort antal og brugt i utallige anlæg.
BOFA leverede til hospitaler, skoler, fabrikker, kasserner,
resturanter o.s.v., udstyret med radio, båndafspiller og gramofon.
|
|
Et vers fra Bofa-sangen fra 1952
| |
I Dag vi er paa Ferien, og til Struer Turen gaar, nu skal vi se de Anlæg, som i Daglig drift der du’r. Hos B & O vi lære kan, hvordan man Tonen gi’r, der spilles alt fra hot og til de skønne Melodier.
./. BOFA er et Navn, man holder af, naar først man har det lært. Med det man giver tonen an, og det er ikke svært. Med Maskiner og Forstærkere vi det bedste faaet har: er B & O i Rummet, saa er Tonen klar. ./. |
|
Mange Biografer med Bofa Udstyr (liste
undervejs)
| |
|
|
|
|
|
Postnummer 1000
•
Amager Bio, København
•
Atlantic, København
•
Imperial Bio, København
•
Palladium (1938), København
•
Saga,
København
• Nora Bio,
København
Postnummer 2000
•
Kinopalæet (1959), Frederiksberg
•
3 Falke Bio, Frederiksberg
•
Platan Biografen, Frederiksberg
•
Rialto Teatret, Frederiksberg
Postnummer 2600
•
Hørsholm Kino = Hørsholm Bio, Hørsholm
Postnummer
3000
•
Birkerød Bio (1947) / Birkerød Bio 1 & 2
•
Villabyerne Drive-In-Bio (1961) / Drive In Bio / Drive In Bio
1-2, Farum
•
Kino, Borup
• Rønne
Bio
•
Kosmorama, Frederiksværk
Postnummer
4000
•
Bio, Vordingborg
•
Stevns Bio (1942) / Mødestedet Snurretoppen (1986)
•
Søllested Biografteater / Søllested Biograf (1916)
•
Nysted Biografteater (1922) / Nysted Bio
•
Scala Bio, Nykøbing Falster
• Kino
Slagelse
• Bio, Køge
Postnummer 5000
• Assens
Biografteater / Assens Bio (1928)
• Bogense
Biograf
•
Bogense Biograf-Teater
• Ejby
Kino (1945)
•
Kino-Palæet, Faaborg
•
Kino-Teatret / Kerteminde Kino
•
Langeskov Kino (1953)
• Nørre
Søby Kino
• Kino-Teatret
(1927) / Kino / Kino Vino, Nyborg
•
Biograf-Teatret i Kattesundet (1906) / Kosmorama (1908) /
Centralteatret (1916) / Kino, Svendborg 1950
• Grand
Teatret, Odense
• Helios
Teatret, Faaborg
• Ringe
Biografteater (1916 – nr. 2) / Ringe Bio
•
Kosmorama (1908) / Fønix-Teatret (1932) / Fønix, Odense
|
Postnummer 6000
• Lys-Teatret
Harmonia (1912) / Thalia-Teatret (1914) / Kosmorama (1921)
• Ribe Bio /
Panorama
•
Biografen, Tarm (1929)
• Oksbøl
Biograf
• Tinglev
Kino
•
Palle Bio, Augustenborg
•
Løgumkloster Biograf / Løgumkloster Bio / KlosterBio / Den Gamle
Biograf
• Gram Bio
(1937)
•
Videbæk Kosmorama / Bio Videbæk (1908)
Vamdrup Biografteater / Vamdrup Biograf
•
Kosmorama / Ringkjøbing Biograf-Teater / Biograf-Teatret
Ringkjøbing / Biografen Ringkøbing / Ringkøbing Bio (1926)
• Esa Bio /
Teater Bio, Esbjerg
• Biografen
/ Skærbæk Bio (1955)
• Bio
Videbæk (1946)
•
Bramminge Kosmorama / Bramming Kosmorama (1910)
•
Kinografen / Kino Varde
•
Lysbilled-Teatret / Kinograf-Teatret / Tønder Kinograf /
Kinografen / Kino
• Ribe Bio /
Panorama
• Bio Ulfborg
/ Biokuben
•
Biografen i Graasten / Gråsten Bio (1923)
Postnummer 7000
• Brande Bio
(1942)
•
Grindsted Kinoteater / Grindsted Kino / Kulturhuset Grindsted
Kino
•
Biografen (1916) / Bio, Herning
•
Fotorama (1954), Herning
•
Kino-Teatret / Kino, Holstebro
• Phønix,
Ikast
•
Juelsminde Bio
•
Biograf-Teatret Vejlborg / Biografteatret / Biografen, Vejle
• Lido Teatret,
Vejle
• Bedsted
Kino (1957)
•
Snedsted Biograf / Bio Snedsted / Det Lille
Palladium
•
Thylands Kosmorama i Vestervig / Thylands Biografteater i
Vestervig / Vestervig Biografteater / Vestervig Bio
• Vem
Biograf / Biografen (Vemb)
•
Kosmorama / Holstebro Billedteater
• Royal
Teatret, Thisted
•
Kosmorama Skive (1909)
•
Biograf-Teatret Vejlborg / Biografteatret / Biografen, Vejle
•
Kino-Teatret / Kino, Holstebro
• Vildbjerg
Bio
• Hurup Bio
• Stoholm
Biograf
•
Biograf-Teatret (1924) / Bio / Bio Mors
• Kosmorama
/ Bio, Holstebro
• Kino-Teatret
/ Kino, Struer
•
Kinografen / Kino (1926)
• Bio
Fredericia / Regina Biografen / Panorama
|
Postnummer 8000
• Galten
Bio (1954) / Bio-Huset
•
Kjellerup Bio (1947)
• Langaa Bio
•
Kinografen / Kino (1921), Bjerringbro
•
Fotorama, Hammel
• Ulstrup Bio
•
Hadsten Bio / Biografen
•
Stationsbyernes Biografteater / Kolind Biografteater / Kolind
Biograf
•
Brædstrup Kosmorama (1919) / Kino-Teatret (1927) / Brædstrup Bio
(sal 2)
•
Hammershøj Biograf / Hammershøj Bio
•
Hundslund Biograf
•
Teater-Bio / Bio, Horsens
•
Arbejdernes Biograf / Biografen, Horsens
•
Biografen (1923), Århus
•
Folketeatret (1957) / Århus Bio Center / Biocentret
•
Stationsbyernes Biografteater / Biograf-Teatret / Ryomgaard Bio
/ Ryom Bio
• Bio
Nørre Snede (1959)
•
Kino Teatret / Kino, Skanderborg
• Ry
Biografteater / Ry Biograf
• Bio
Aabyhøj / Astra, Åbyhøj
• Vest
Teatret, Brabrand
• Gerlev Kino
/ Gjerlev Kino
Postnummer 9000
•
Europa Bio (1958-1980) / Symfonien (1994-2016), Aalborg
•
Skagen Biografteater (49-55) / Bio (58-69) / Biograftheater
|
|
|
|
|
|
Tilbud på lydanlæg til Herlev Bio
| |
Der er ikke nemt at find oplysninger om Bofa, men et brev med tilbud på lydanlæg til Herlev Bio, havde overlevet flytningen til Philips på Amager:
København den 8.2.1958
I henhold til deres aftale fremsender vi hermed tilbud på anlæg til det nye teater i Herlev, bestående af følgende:
1 stk. BOFA forstærkerpanel i stål indeholdende: 2 stk. Udgangsforstærker a 40 watt effektiv udgangseffekt. 2 stk. Forforstærker for fotoceller. 1 stk. Omskifterfelt. 2 stk. Tonelampeensretter. 1 stk. BOFA lydstyrke- og tonekontrol for operatørrum. 1 stk. BOFA lydstyrke- og tonekontrol for salen. 1 stk. BOFA kontrolhøjttaler i kabinet med indbygget styrkekontrol. 1 stk. BOFA kombinationshøjttaler for salen bestående af svære basenheder i resonanskabinet, cellehorn med højttonesystem og delefilter.
Pris: 9.125,-kr. (svare til 112.709,- kr. i dag [2010s])
Skulle anlægget være med 4-sporet magnet lyd, så regnskabet således ud:
1 stk. BOFA forstærkercentral indeholdende: 4 stk. Udgangsforstærker a 18 watt udgangseffekt. 4 stk. Magnettoneforforstærker. 2 stk. Fotocelleforforstærker. 1 stk. Ensrettedel for forforstærkere. 1 stk. Relæenhed. 1 stk. 12 KHZ relæ. 1 stk. Omskifterfelt. 2 stk. Tonelampeensretter. 1 stk. BOFA kontrolhøjttaler med omskifter og lydstyrkekontrol. 1 stk. BOFA lydstyrkekontrol for operatørrum. 1 stk. BOFA lydstyrkekontrol for salen. 3 stk. BOFA kombinationshøjttaler for salen bestående af bashøjttalere, mellemtone- og højttonehøjttalere med cellehorn og delefilter. 8 stk. BOFA effekthøjttaler på baffel eller i kabinet.
Pris: 19,913,-kr. (svarer til 225.959,-kr. i dag [2010]) | |
Om Mikael Christensen
| |
Bofa
fremstillede 35mm kinomaskiner, og havde agentur på Zeiss Ikon kinomateriel, Philips kinomateriel og Jovo tæppespil. I 1971 var det så slut B&o solgte Bofa til Philips, som så stod for service af de mange Bofa-anlæg i vores biografer, da Bofa var på toppen stod anlæg små som store, i 75% af alle biografer i Danmark.
Min interesse for BOFA, startede for en del år siden, da jeg hørt
rygter om, at B&O (BOFA) skulle havde bygget nogle vellydende rør-forstærker.
Jeg begyndte at lede efter den type forstærker.
Tanken om at bruge rørforstærker i ens hjemmebioanlæg var fascinerede, specielt lydmæssig, men også tanken om, at når man ser "South Pacific" på Blu-ray i hjemmebiografen, gengivet af Bofa’s gamle rørforstærker (V60+V80 i front og V15 i bag), så er det de selv samme forstærkere, der for halvtreds år siden i biografens mørke gengav lydsporet til netop "South Pacific".
Som nævnt findes der ikke meget information om Bofa, så skulle der være nogen der har kendskab til Bofa udstyr, er de meget velkommen til at skrive
Mikael Christensen eller til
biografmuseet.dk.
Billeder af Bofa anlæg modtages med glæde.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
BOFA Kinoteknik fra Bang & Olufsen
A/S, Struer
• Gå til galleri
Bofa Kinoteknik fra Bang &
Olufsen A/S, Struer |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:29:38 |
|
|