| | Kinografen (1908), Holstebro | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 21.12.2023 | Kinografen Holstebro (1908) (postkort)
Kinografen (1908) Nørregade 30
Åbnet 6. august 1908 Lukket 18. december 1910
Barber Julius Harder fra Skive overtager i maj 1908 den gældende bevilling for Holstebros 2. biograf, som var åbnet på afholdshotellet i oktober 1907 men her haft en levetid på mindre end en måned. Bevillingshaveren var dengang cykelhandler Jacob Lauritzen, der har sin forretning på Nørregade 30 med flere lokaler bagved til rådighed. Det var nogle af disse, der kunne have rummet biograf, før han fandt, at der både var penge at spare og hente ved i stedet at leje sig ind på hotellet med dennes noget større sal til rådighed. Det gik galt, men bevillingen havde han fortsat og var i øvrigt begyndt at sælge forskellige tekniske apparater, bl.a. elektromotorer af Thomas B. Thriges danske fabrikat. Thrige havde i sin tid arbejdet på Thomas Edisons fonograffabrik i USA.
I byrådet var man fortsat noget flov over al den ballade, der var fulgt i kølvandet på overhovedet at have udstedt den nye bevilling, sådan som kapitlet om Kosmorama beretter om – også med tanke på, hvordan det rent faktisk gik økonomisk. Der var derfor ikke mange betænkeligheder ved at overdrage den til Harder og da slet ikke, nu Kinografen rent faktisk opstår i ny skikkelse på den forrige indehavers egen adresse placeret helt ud mod gaden, ligesom adskillige salg af Kosmorama med dertil hørende overdragelse af bevilling det kommende årti blot er en formssag. Derovrefra plæderes i øvrigt hurtigt for en yderligere afgiftsnedsættelse.
Åbningen af Kinografen – ’Harders Teater for levende Billeder’ finder sted torsdag den 6. august. Ligesom i Kosmorama benyttes de eksisterende butiksvinduer til at gøre grundig reklame for programmerne. Beretningerne om det indvendige er yderst sparsomme, givet akkurat på størrelse med Kosmorama med plads til omkring 100 gæster fortsat med plads til elektriske apparater bagved. ’Elegant’ noteredes det med lidt bedre programvalg end ovre i kosmoramaet, men det turde være en smagssag. I hvert fald Kinografen selv praler med ’enestående, fine, flotte og mest rolige billeder” i 1. klasses kunstfilm og har antaget en pianistinde til at klimpre undervejs. For at sikre fuldt udbytte tilbydes publikum, der måtte komme for sent til forestillingens start, at blive siddende til næste, hvilket ikke ligefrem indikerer fuldt hus. Efter nogle måneder spilles uafbrudt hver halve time fra kl. 19 på hverdage, mens der på søn- og markedsdage startes omkring kl. 16.
Harder roses på dette tidspunkt gevaldigt nu også af andre end ham selv for sine programmer, men da han fra april 1909 selv på søndage annoncerer, at voksne til forestillingerne kl. 16 og 17 har ret til gratis at medtage et barn selv til ”Stormen paa København”, som lokalpressen havde forudsagt, i sig selv ville få folk til at bestorme Kinografen, er det evident, at den er ved at være gal. ’Up to date’ er Kinografen imidlertid altid, forsikrer Harder, med netop denne temmelig moderne overskrift for 1909.
I marts 1910 havde man i Kosmorama skilt sig af med ’fonografen’, der gennem nogen tid havde afløst pianistinden på denne adresse. Forsøget var ikke faldet heldigt ud – skulle man tro den lokale presse – men nu har direktionen i Kinografen som ’det eneste teater paa vestkysten’ fået et ’nyt, flot eliteprogram’ med ’syngefilm paa Vitoskop, verdens nyeste opfindelse med sine talende, syngende, levende billeder’, der bestod af en håndfuld meget korte filmstrimler på bare 7-8 meter hver med lyd fra en tilkoblet ’musikautomat’. Det ses ikke markedsført andre steder i landet og fungerede også kun fire dage i Holstebro, hvis det da overhovedet fungerede. Om det var et af Lauritzens vidundere, er ikke til at sige. Traditionelle stumfilm udgør, som meterantallet afslører, langt hovedparten af det fortsat blot 25 minutter lange program.
Allerede i oktober 1909 var Kinografen udbudt til afståelse eller leje. Et år senere lokker Harder fortsat med ’sikker indtægt’ og ’penge at tjene for en driftig mand’, men ingen bider på. Fra 12. december 1910 annonceres de sidste film, ”Storstadens offer” og ”Løvetæmmerens hævn” i selskab med ”Herluf Trolle” og ”Den forbyttede svigersøn”. Harder savnede sine sakse og vender et års tid senere tilbage til frisørgerningen ved at overtage sin gamle salon i Skive efter et smut forbi Viborg.
Kinografen står tom et halvt år med sal og to stuer, før al inventar for 1.500 kroner den 31. maj 1911 overtages af Laurids Christensen i Kosmorama, der flytter både maskineri og stole over i sin egen biograf, der netop har været ramt af en brand for at genåbne efter restaurering den 1. juli. Han betinger sig samtidig, at Kinografen ikke de næste fem år må lejes ud til billedteater. Det sker heller ikke, den benyttes i stedet som værksted med en mindre modeforretning helt ud mod gaden. Det gamle hus brænder i marts 1915, hvorefter bogbinder Hans Peter Svinding opfører en større ejendom på grunden, i 2023 med sportsforretning. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | | | | | | • Gå til Kinografen (1908), Holstebro | | Gå: tilbage - op Opdateret 05-01-2024 | | |