| |
Kinografen (1908), Holstebro |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
21.12.2023 |
Kinografen
Holstebro (1908) (postkort)
Kinografen (1908)
Nørregade 30
Åbnet 6. august 1908
Lukket 18. december 1910
Barber Julius Harder fra Skive overtager i maj 1908 den gældende
bevilling for Holstebros 2.
biograf, som var åbnet på afholdshotellet i
oktober 1907 men her haft en levetid på mindre end en måned.
Bevillingshaveren var dengang cykelhandler Jacob Lauritzen, der har sin
forretning på Nørregade 30 med flere lokaler bagved til rådighed. Det
var nogle af disse, der kunne have rummet biograf, før han fandt, at der
både var penge at spare og hente ved i stedet at leje sig ind på
hotellet med dennes noget større sal til rådighed. Det gik galt, men
bevillingen havde han fortsat og var i øvrigt begyndt at sælge
forskellige tekniske apparater, bl.a. elektromotorer af Thomas B.
Thriges danske fabrikat. Thrige havde i sin tid arbejdet på Thomas
Edisons fonograffabrik i USA.
I byrådet var man fortsat noget flov over al den ballade, der var fulgt
i kølvandet på overhovedet at have udstedt den nye bevilling, sådan som
kapitlet om Kosmorama beretter om – også med tanke på, hvordan det rent
faktisk gik økonomisk. Der var derfor ikke mange betænkeligheder ved at
overdrage den til Harder og da slet ikke, nu Kinografen rent faktisk
opstår i ny skikkelse på den forrige indehavers egen adresse placeret
helt ud mod gaden, ligesom adskillige salg af Kosmorama med dertil
hørende overdragelse af bevilling det kommende årti blot er en formssag.
Derovrefra plæderes i øvrigt hurtigt for en yderligere
afgiftsnedsættelse.
Åbningen af Kinografen – ’Harders Teater for levende Billeder’ finder
sted torsdag den 6. august. Ligesom i Kosmorama benyttes de eksisterende
butiksvinduer til at gøre grundig reklame for programmerne.
Beretningerne om det indvendige er yderst sparsomme, givet akkurat på
størrelse med Kosmorama med plads til omkring 100 gæster fortsat med
plads til elektriske apparater bagved. ’Elegant’ noteredes det med lidt
bedre programvalg end ovre i kosmoramaet, men det turde være en
smagssag. I hvert fald Kinografen selv praler med ’enestående, fine,
flotte og mest rolige billeder” i 1. klasses kunstfilm og har antaget en
pianistinde til at klimpre undervejs. For at sikre fuldt udbytte
tilbydes publikum, der måtte komme for sent til forestillingens start,
at blive siddende til næste, hvilket ikke ligefrem indikerer fuldt hus.
Efter nogle måneder spilles uafbrudt hver halve time fra kl. 19 på
hverdage, mens der på søn- og markedsdage startes omkring kl. 16.
Harder roses på dette tidspunkt gevaldigt nu også af andre end ham selv
for sine programmer, men da han fra april 1909 selv på søndage
annoncerer, at voksne til forestillingerne kl. 16 og 17 har ret til
gratis at medtage et barn selv til ”Stormen paa København”, som
lokalpressen havde forudsagt, i sig selv ville få folk til at bestorme
Kinografen, er det evident, at den er ved at være gal. ’Up to date’ er
Kinografen imidlertid altid, forsikrer Harder, med netop denne temmelig
moderne overskrift for 1909.
I marts 1910 havde man i Kosmorama skilt sig af med ’fonografen’, der
gennem nogen tid havde afløst pianistinden på denne adresse. Forsøget
var ikke faldet heldigt ud – skulle man tro den lokale presse – men nu
har direktionen i Kinografen som ’det eneste teater paa vestkysten’ fået
et ’nyt, flot eliteprogram’ med ’syngefilm paa Vitoskop, verdens nyeste
opfindelse med sine talende, syngende, levende billeder’, der bestod af
en håndfuld meget korte filmstrimler på bare 7-8 meter hver med lyd fra
en tilkoblet ’musikautomat’. Det ses ikke markedsført andre steder i
landet og fungerede også kun fire dage i Holstebro, hvis det da
overhovedet fungerede. Om det var et af Lauritzens vidundere, er ikke
til at sige. Traditionelle stumfilm udgør, som meterantallet afslører,
langt hovedparten af det fortsat blot 25 minutter lange program.
Allerede i oktober 1909 var Kinografen udbudt til afståelse eller leje.
Et år senere lokker Harder fortsat med ’sikker indtægt’ og ’penge at
tjene for en driftig mand’, men ingen bider på. Fra 12. december 1910
annonceres de sidste film, ”Storstadens offer” og ”Løvetæmmerens hævn” i
selskab med ”Herluf Trolle” og ”Den forbyttede svigersøn”. Harder
savnede sine sakse og vender et års tid senere tilbage til
frisørgerningen ved at overtage sin gamle salon i Skive efter et smut
forbi Viborg.
Kinografen står tom et halvt år med sal og to stuer, før al inventar for
1.500 kroner den 31. maj 1911 overtages af Laurids Christensen i
Kosmorama, der flytter både maskineri og stole over i sin egen biograf,
der netop har været ramt af en brand for at genåbne efter restaurering
den 1. juli. Han betinger sig samtidig, at Kinografen ikke de næste fem
år må lejes ud til billedteater. Det sker heller ikke, den benyttes i
stedet som værksted med en mindre modeforretning helt ud mod gaden. Det
gamle hus brænder i marts 1915, hvorefter bogbinder Hans Peter Svinding
opfører en større ejendom på grunden, i 2023 med sportsforretning.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kinografen
(1908), Holstebro |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|