Kosmorama / Holstebro Billedteater | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 21.12.2023 |
 Kosmorama Holstebro spiller Pax Æterna i august 1917 med kæmpe annonceKosmorama / Holstebro Billedteater Nørregade 18 Åbnet 23. december 1906 Lukket 8. august 1924 Sidst i oktober 1906 forlyder det, at et fast Kosmorama er på vej til at åbne i Holstebro. I november har de to herrer bag foretagendet fundet det egnede sted, nemlig manufakturhandler Paul Baumgartens fallitbo på Nørregade 18, hvor man netop er i færd med et større udsalg af varelageret, som 1. december må flyttes over til salen i Hotel Schaumburg længere oppe ad gaden, da det nye biografteater skal være klar til jul. De store vinduer på hver side af døren i højre af bygningen fra 1875 fyldes allerede i begyndelsen af måneden med reklamer for det kommende virke og lokker som en anden julekalender. Gaven pakkes ud allerede lillejuleaften, hvor der tages hul på de første forestillinger. Indholdet skulle åbenbart være en overraskelse, for det annonceres slet ikke, men folk kunne overhovedet ikke styre deres nysgerrighed; der var fuldt hus til samtlige forestillinger. På søn- og markedsdage gives forestillinger allerede fra kl. 14. Gratis program følger med billetterne – en service man fortsætter med i flere år, senere tager man sig betalt med en 5-øre. ’Billederne viste sig at være fortrinlige, ganske fri for fejl af nogen art’, meddeler byens dagblad juleaftensdag, men antyder, at selve lokalet langt fra er fuldkomment uden at redegøre nærmere for detaljerne med begrundelse i, at manglerne sikkert efterhånden vil blive afhjulpet. Men at pianistinden sidder akkurat foran lærredet ’virker ikke saa lidt forstyrrende’. Det anbefales, at instrumentet enten flyttes om bag billederne eller, at man ’kvitter nodehæftet og spiller i mørke’. Maskinrummet er placeret umiddelbart indenfor døren til højre løftet op med adgang via en stige til en lem alt sammen bygget i træ. Her ved døren er der billetsalg og venteværelse ned langs det første stykke af salen foruden kontor. I kælderen installeres transformator, hvor loftet er sænket i retning mod gården til fordel for en for tiden god hældning på stolerækkerne ovenover. Nytårsdag stiller man sig mere tilfreds: ’Billederne, der hidtil har været fremvist kan staa maal med, hvad der hidtil er set i Holstebro i den retning’. Hver uge modtager Kosmorama nye film fra Kinografen i København, der indehaves af ingeniør Alexander Christian og fotograf Peter Elfelt. Denne første uge i januar 1907 kan man nu her i Holstebro bl.a. se Elfelts egne optagelser af kongebesøget i Aarhus tilbage i september. Hvor Kinografen i København er placeret på byens strøg lige ved Rådhuspladsen (og i øvrigt rummer et Kosmorama nede i den anden ende på stykket mod Kgs. Nytorv), er også Kosmorama i Holstebro placeret på hovedstrøget, der siden giver byen de fleste af sine kommende biografer, incl. også her Kinografen senere samme år og faktisk Big Bio over hundrede senere på Enghaven bagved med udsigt til bagenden af både det ene og det andet af senere gamle biografteatre, havde de fortsat eksisteret. Indehaverne af løjerne er fattiggårdsbestyrer Marinus Nybæk Nielsen her fra Holstebro i forening med købmand Peter Jacob Heinrich Meder fra Aarhus, hvis foretagende ikke er særlig stort. Akkurat hundrede gæster er der plads til ad gangen på Kosmoramas bænkerækker, men måske de hurtigt har taget ved lære af egne mangler. Fra Holstebro drives allerede Dansk Biograf Co. med rejsefilm, men nu i starten af 1907 stiftes Dansk Films-Kompagni med speciale i fuldstændig indretning af biografteatre og ’udlejning af billeder’ fremfor salg. Med andre ord et meget tidligt distributionsforetagende. I maj er Meder og Nybæk Nielsen blandt investorerne bag et nyt Kosmorama i Odense, der åbner i det nyopførte Odinsborg i februar 1908. I april 1907 afholdes byrådsmøder angående et ’Kosmorama nr. 2’, hvor bølgerne gik højt. Man havde nok ærgret sig over ikke at stille det som betingelse for Kosmorama nr. 1 at bidrage tilstrækkeligt til fattigkassen, sådan som det var kutyme rigtig mange andre steder. Nu skulle et nyt udliciteres med henblik på fuldt udbytte og stakater i byens evigt slunkne pengetank. 1.000 kroner skulle der fremover svares for hvert af disse filmhuse, hvor balladen i overskrifter refereres til som ’Kosmorama-feberen’. Det startede med skænderier bag lukkede døre, men hurtigt fyger beskyldninger på kryds og tværs i avisspalterne om hvem, der har anbefalet hvad og hvorfor. Det hele nærmer sig for nu at citere Holstebro Avis ’det farceagtige’. På samme tidspunkt er Meder sammen med Dansk Biograf Co. flyttet tilbage til Aarhus, efter denne forretning er overtaget af Thomas S. Hermansen, der som direktør for Fotorama-biografen her er ved at ekspandere rundt om i Jylland nu også med rejsebiograf. Snart får han også fingre i distributionsforetagendet, som udvikles til det, man kender i dag. Meder fortsætter dog selv som direktør for Holstebro Kosmorama. En af manglerne omkring åbningen havde været luftcirkulation, hvilket havde gjort det til en hed affære henover sommeren. Nu var der installeret udluftningsventiler og i efteråret gennemgår Kosmorama andre småjusteringer kort før Kinografen slår dørene op søndag den 20. oktober i afholdshotellets sal få meter væk. Mellem de to biografteatre indgås i begyndelsen af november overenskomst om fælles ledelse for at holde omkostningerne ved driften nede. Meder havde ikke længere det fulde overblik fra Aarhus, men får dog alligevel med manøvren held til at lukke ned for sin konkurrent, der allerede ophører igen den 15. samme måned fuldstændig tvunget i knæ af de store udgifter forbundet med at etablere og drive et sådan foretagende uden tilstrækkelig kapital på hånden trods en større forretning på selvsamme Nørregade, hvor også Kinografen oprindelig skulle have været placeret. Borgmesteren kunne dog glæde sig over de rare penge, der allerede var indgået i kassen som plaster på såret for al den skrald, han havde fået smidt i hovedet. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kosmorama - Holstebro Billedteater i tegning 1973 med angivelse af gammelt, skrånende biografgulvI marts 1908 sælges kosmoramaet til Valdemar Jørgensen ligeså fra Aarhusegnen for 3.700 kroner med overtagelse pr. 1. april. Det lukkes herefter nogle dage for at foretage yderligere forbedringer. ’Det skal være maalet for min stræben ved taktfuld ledelse og ved omhyggelig valg af billeder at bringe theatret op til den plads i publikums gunst, som det fortjener.’ Kosmorama stod allerede som et lys i Nørregade – adskillige forretninger reklamerede med ’skrås Kosmorama’, ’lige overfor’ osv. I august vender konkurrenten tilbage forynget med nyt ansigt udadtil suppleret med det samme, gamle navn i en del af den forhenværende indehavers butik, da Kinografen genopstår hjulpet til verden af en barber fra Skive, der har overtaget den gældende bevilling. Også Kosmorama skifter atter ejer og kommer denne gang i hænderne på direktør Laurids Christensen. I 1909 lader man en fonograf give pianistinden en smule fred. Publikum er naturligvis til en begyndelse lettere nysgerrig over denne nye lyd til filmene, der kommer fra en tragt, men det slår aldrig an. Man kan for det første dårligt høre, hvad der bliver sagt og forstår desuden dårligt nok et muk af det, der kommer ud, da kendskabet til fremmedsprog for de flestes vedkommende er særdeles behersket ret beset med undtagelse af blot tysk. Da Kosmorama i marts 1910 roses for sine smukke naturbilleder, sendes samtidig en kærlig tak til direktøren, nu det lader til, man endelig er sluppet af med de ’forfærdelige syngende og talende billeder’ og satte forhåbentligvis ekstra stor pris på den traditionelle klavermusik som i de gode gamle dage. Faktisk skulle en hr. Larsen ved klaveret i denne tid være endog særdeles kompetent. To måneder senere vender lyden tilbage – denne gang blev det ovre i Kinografen, man kortvarigt måtte lide, mens Larsen op mod jul har komponeret ’en kvik galop’, der spilles som slutnummer ved hver forestilling. Direktøren får nogle måneder senere nu skudt i skoene, at han viser for mange revolverfilm og i stedet burde lægge nogen mere vægt på billeder med et opdragende indhold, selvom førstnævnte ’muligvis tilfredsstiller en del af det mindst kritiske publikum’. Blot to uger efter disse ord er nedfældet, vises ”Afgrunden” med Asta Nielsen og Poul Reumert. ’Det er det bedste og mest gribende danske drama, noget dansk billedtheater til dato har forevist’, lyder det nu. Den røde lygte er ikke overraskende tændt til samtlige forestillinger, hvor der endda ligefrem annonceres med orkesterledsagelse, hvilket forsætter en tid, hvordan man end har fundet plads til en hel trio i det trange lokale. Den 29. maj 1911 udbryder der brand; ilden opstår kl. 21.30 kort før sidste forestillings afslutning. ’Flere hundrede tilskuere paa benene’ (der var dog kun lige knap 100 til stede i salen, større var den jo ikke), ’maskinmesteren i fare’, ’folk oversprøjtes’. Det var ophidsende overskrifter, der dagen efter stod at læse. Mellem sidste aktskifte er der gået ild i filmen med stor fare på færde, for kun en trævæg med nyligt påsatte asbestplader adskiller det klejne operatørrum fra salen. Udover indgangen førte to døre dog ud mod gården og en portpassage. Røgen havde da spredt sig over det hele, men alle slap helskindet ud. Maskinisten havde grebet ud efter en brandslukker, men måtte øjeblikkeligt flygte gennem lemmen i gulvet. Ti minutter senere slikkede flammerne op langs muren og ind gennem vinduerne til lejligheden på første sal, hvor husets ejer boede. Det er alt sammen meget lig den ulykke, der indtraf i Thaumatografen i København 3½ år forinden. Også her i Holstebro får brandvæsenet bugt med ilden, der forårsager store skader på inventaret. Omkring hundrede tililende stifter nært bekendtskab med brandslangerne, da de ganske enkelt oversprøjtes med fuldt overlæg, efter at være kommet for tæt på og forstyrret brandmændene i deres arbejde. Nødvendigheden deraf blev ivrigt diskuteret de efterfølgende dage. Udover Kosmorama og lejligheden led bagerforretningen ved siden af store røg- og vandskader. Christensen selv stod til et tab på 3.000 kroner, da hverken maskiner, film eller inventar var tilstrækkeligt assureret. Han havde kort forinden opsagt sine forsikringer efter at have vurderet præmiesummen uforholdsmæssig høj. Nu står Holstebro pludselig helt uden biograf, for i december 1910 var Kinografen lukket igen i sit nye lokale og Kosmorama havde derfor været ene om at vise film det seneste halve års tid. Det andet biograflokale står imidlertid fortsat tomt med al inventar intakt men fremfor at genåbne her, opkøber Christensen for yderligere 1.500 kroner al dennes udstyr og sikrer sig, at lokalet ikke længere kommer i brug som biograf. Efter en måneds genindretning åbnes atter den 2. juli 1911, hvor operatørrummet er udvidet og yderligere sikret med tykkere væg, mens salen er ’moderniseret og tidssvarende’, hvilket dog kun betyder en ordentlig omgang maling på delvist udskiftet træ og Kinografens gamle stole, hvorfra man også har erobret klaveret. Kosmoramas eget havde såmænd overlevet branden, men sælges. Udover de også nødvendigvis udskiftede filmmaskiner, er der ikke forandret ret meget. Lidt mere praktisk indrettet, forlyder det, men fortsat et meget beskedent og generelt lavloftet biograflokale tilmed en smule afkortet. Blot en måned senere sættes de tolv ’nye’ bænkerækker med nu i alt 92 pladser billigt til salg for at ofre lidt mere på helt nye stole, men først den 13. juni 1912 lukkes for at foretage den udvidelse, man længe havde sukket efter. Stoleantallet når ved en forlængelse af salen længere ud i gården op på 120 med det lille orkester, der fortsat ofte består af tre mand, placeret i en yderligere forsænkning. Der er nu både lampetter på væggene og lysekroner i loftet. Pr. 1. april 1913 sælger Christensen sit Kosmorama videre til Bertel E. Juhl, der atter benytter et par uger henover sommeren til yderligere småforandringer. Herefter ånder alt idyl kun med lidt bølgeskvulp i forbindelse med forskellige ’katastrofefilm’, som politimesteren rask væk forbyder på et tidspunkt, hvor kompetencerne er ved at blive raget fra ham. Skulle Nordisk Films storproduktion ”Atlantis”, som i august er ved at blive optaget delvist ude i Kattegat, finde på at komme til byen på et senere tidspunkt, vil den også blive forbudt, lader politimesteren det udbasunere på baggrund af en helt aktuel sag, hvor visningen af aktuelle billeder fra jernbaneulykken i Bramming netop er blevet forpurret. Fotorama-selskabets optagelser er allerede solgt til Frankrig, hvorefter de vil blive vist over hele verden som del af ’Gaumonts ugerevy’, også mange danske biografteatre abonnerer på. ’Politimester Bierfreunds nidkærhed i disse tilfælde er nærmest latterlig’ skrev eksempelvis Demokraten så langt væk som i Aarhus (hvor Fotorama-selskabet havde hjemme og herfra også forestod den kommende distribution af titlen fra Nordisk), men også i en by som Esbjerg havde man fået moralske skrupler. Her havde direktør Ingvar Jørgensen for Biografen selv forestået produktionen af en tilsvarende film fra Bramming, som han personligt brændte på et bål i gården foran salen. Den var dog vist også noget mere udpenslende. I perioder under første verdenskrig måtte virket begrænses til 3x2 timer ugentligt på grund af svigtende elektricitetsforsyning, men ellers er der gedigen drift frem til 1919, hvor det fornuftigt nok antydes, at Holstebro med sin ene lille sal fortsat råder over alt for lidt. Mens filmene er blevet længere, er antallet af forestillinger tilsvarende skrumpet. Nu går den ikke længere, efter der ofte er blevet spillet helt til kl. 23, mens det samlede program når op på i gennemsnit 1½ time. Der gives med andre ord bevilling til en ny biograf her kort før alle afgørelser vedrørende disse føjes ind under Justitsministeriet. Navnet skal blive Kino-Palæet, forlyder det, kopieret efter det fornemme kinopalads, der åbnede sine døre som palæ i hovedstaden et år forinden. Det kommer også til at ligne dette blot i noget mindre format og ganske uden samme ekstravagance. Juhl skynder sig at sælge sit Kosmorama (for temmelig mange penge) til værkfører og venstremand L. Damgaard Laugesen, der (ifølge ham selv 25 år senere uden helt at være vidende om sin kommende konkurrent trods avisomtale) overtager driften pr. 1. oktober. Palæet slår først dørene op et år senere men er dobbelt så stor i sædeantal og mange gange større i rumfang og rykker tilmed endnu tættere på i forhold til de tidligere kinografer, nemlig lige ved siden af i Nørregade 20. Allerede fra 29. april 1920 annoncerer Kosmorama uden yderligere forandringer som Holstebro Billedteater og gør sig lækker med pyntelige annoncer, men slipper aldrig for alvor sit gamle navn, der står at læse i parentes nedenunder. I efteråret moderniseres atter en smule indvendigt, hvor salen herefter præsenterer sig i lyse og rødlige farver angiveligt mere hyggelig end forud. Det var også nødvendigt at forblive mere intim med sit ganske lave butiksloft i forhold til konkurrentens nye sal, hvor operatørrummet hæves højt over stolerækkerne og ingen vil få problemer med at se henover hattene foran. Da ”Dunungen” har fået fjer og fløjet over sund og bælt fra Sverige for at lande i det nye teater 1. december, har man her i det gamle taget Gunnar Sommerfeldts mere end to timer lange ”Borgslægtens historie” på programmet ledsaget af både klaver og violin. Der er stuvende fuldt begge steder. Laugesens program er dansk og og overordentlig populært, men Kino-Palæet, der i sidste øjeblik er sprunget ud af reden som Kino-Teatret, gør som Kinografen forud og satser også fremover stærkt på kunstneriske film af allerhøjeste karat og får dem hurtigt på grund af sin for tiden overdådige sal og gode samarbejdsaftaler. Kosmorama i forklædning som billedteater må derfor gøre sig nøje overvejelser om fremtiden. Til en begyndelse har man allerede forinden sat billetprisen for voksne gevaldigt op nu til en hel krone (fra tidligere 50-60 øre) nødtvunget af afgiftsforhøjelse fra 20 til 40%, mens man længere oppe ad gaden som voksen må punge ud med hele 150 øre. Laugesen kunne i september 1920 tørre den værste sved af panden vedrørende en henvendelse fra en bogtrykker i Herning, der ønskede at oprette et tredje biografteater her i byen. Dette havde byrådet pure afvist grundet det nuværende under opførelse. Omvendt viser byrådet sig mere lydhør, da det tre år senere kommer til et andragende fra Laugesen selv om også at forbedre Holstebro Billedteater ved her at opføre en tilsvarende helt ny sal omme bag Nørregade 14, der ejes af en anden herre indenfor bog- og papirhandler, nemlig hans svoger. Det skadede jo heller ikke, at d’herrer biografdirektører begge sad i selvsamme råd. Den nye biografteater bliver til virkelighed i 1924, hvor Kosmorama vender fuldblods tilbage. Det gamle biograflokale må fraflytte sin hidtidige adresse en måned forinden, idet den nye lejer – fuldstændig som dengang i 1906 – nu omvendt havde travlt med at føre lokalet tilbage til forretning. Et nyt gulv lægges da blot over det gamle skrå, der herefter gemmer sig nedenunder. Gennem mange årtier lå der nu læderhandel, i dag er der skobutik. ’Holstebro Billedteater’ vender tilbage i september 1974 – som en spøg i Holstebro-Hallen overfor det nye Scala, hvor inspektør Bent Torben Holm og fuldmægtig Villy Frandsen har taget initiativ til at fremvise en række gamle, lokale filmoptagelser i forbindelse med udstillingen ’Holstebro’, hvor der til hver forestilling var plads til 70 gæster. Den ældste strimmel daterede sig tilbage til 1906, hvor kong Frederik den ottende besøgte byen. Der var stuvende fuldt. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om | |
 • Gå til Kosmorama / Holstebro Billedteater | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 05-03-2024 |