| | Kino-Teatret / Kino, Struer | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 24.01.2024 | Kino set i januar 2023. Foto: Thomas Hauerslev
Kino-Teatret / Kino Søndergade 3
Åbnet 17. oktober 1919 Lukket 30. december 1986
Da man i Struer i starten af 1919 beslutter, at byen skal have et nyt biografteater, tildeles den af politimesteren i Holstebro i februar en udefrakommende, hvilket medfører hårde ord i pressen og langt ind i byrådet. ’Det er et fælt hul i loven’ (der gennem Justitsministeriet snart står til at blive lukket), at politimesteren trods lovhjemmel ikke er forpligtet til at følge kommunalbestyrelsens anbefalinger, lyder kritikken. Det havde han heller ikke gjort tilbage i 1907, hvor sognerådet havde anbefalet en helt anden på baggrund af det første fejlslagne Kosmorama i december 1906 på Hotel Struer, som allerede havde haft rejsebiograferne indenfor.
Bebrejdelserne står ikke uformindsket i 1923, hvor det nye kinot(h)eater slipper af med sin konkurrent, som ellers havde fået lov til at fortsætte Struer Biografteater på Schous Hotel, hvor enkefru Schou er draget hjem til København efter sin mands død, hvorefter hun netop på denne baggrund mister sin bevilling. Et ekstra dødsstød blev endda sat ind af Kino-Teatrets direktør Kristian Bach junior, søn af byens store hestehandler – så helt fremmed var han vel heller ikke.
Ved åbningen den 17. oktober 1919 er man midlertidigt af den modsatte overbevisning, at netop ingen anden end en mand udefra ville have spenderet 90.000 kroner på at indrette en biograf alene til formålet. Det gamle Hotel Struer var endnu ikke styrtet i grus, men bagved lå en gammel rejsestald, der stod foran nedrivning. Her kommer den nye biograf til at ligge.
Sønnike er bare 25 år gammel, så senior har spyttet i kassen til byggeriet, der var påbegyndt i juni. Han havde tjent en formue under krigen på at sælge sine heste til tyskerne. Overbanemester H.T. Kornerup er bygmester på den store biograf, der løber hele vejen fra Søndergade til Bryggergade. De øvrige interessenter havde haft planer om at kombinere en savnet forsamlingsbygning med biografteater, hvilket ikke havde været såre forskelligt fra det eksisterende på Schous hotel, hvor man deler lokale med Struer Teater. Her var det borgerforeningen, der primært gav forestillinger på de skrå brædder og selvsamme, der ville indrette en ny biograf til formentlig noget nær halv pris. | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround
High-Impact biografdesign | Forskellen er til at få øje på: Den tip-top moderne biograf er både hyggelig og rummelig med 306 bekvemme siddepladser og tykke løbere på et skrånende gulv, mens væggene er dekoreret med hundedyre pyntepaneler og smagfuld belysning både her og i det hvælvede loft fyldt med stuk. Operatørrummets maskineri er af ’nyeste og bedste konstruktion’, mens man på scenen får orkesterledsagelse af en kvintet til åbningsprogrammets vanvittig morsomme tegnefilm og ”Hans officielle hustru” med Norma Talmadge som aftenens midtpunkt. Salens ydre nød dog ikke samme begejstring: Den i større byer så yndede græske tempelstil var man tydeligvis ikke vant til at beskue i Struer, selvom søjlerne på hver side af indgangen ikke forekom særligt dominerende. Nærmere var det malerierne ovenfor, man ikke brød sig om. Mere end tyve år senere var de stadig lige foragtet.
I januar 1924 fejrer Bach at være blevet af med sin konkurrent ved straks at investere i en ny filmmaskine, så man fremover råder over to og dermed ikke er nødt til at holde småpauser undervejs. En enkelt indlægges dog midt i filmen, så publikum kan få strakt benene. Sommetider er der fortsat orkesterledsagelse, mens det øvrige dage er direktørens unge kone, som akkompagnerer på klaver.
Kino-Bach og frue blev i det hele taget et populært par i byen. Nogle år senere kunne den musikalske fru Henny tage fri fra noderne og i stedet hellige sig chokoladekiosken, da teatret i 1931 udstyres med tonefilmsanlæg – naturligvis fra BOFA, filmdelingen hjemhørende under Bang & Olufsens fabrikker placeret netop her i Struer. Ti år senere når 2. verdenskrig til Danmark og helt indenfor, da tyskerne får fast aftale om filmaften for soldaterne en dag om ugen. Man knytter fortsat bånd.
Tyskerne får i 1941 endnu mere plads at boltre sig på, da salen – på foranledning og med straks-tilladelse – udvides gevaldigt i højden og en smule i længden ved at skyde sig helt tilbage mod Søndergade ind i den gamle foyer, mens en ny i stedet fordeler sig henover to etager strækkende sig i hele bygningens længde. En balkon rummer 92 pladser, her alle finere lænestole til forhøjet billetpris; læger har eksempelvis særlige tilkaldepladser forsynet med rød lampe, mens et udvidet operatørrum i beton møver sig næsten helt ud over fortovet. Et nyt ’supersymfonisk’ tonefilmsanlæg fra B&O er identisk med det, der installeres i den nye kæmpebiograf Saga i København nogle måneder senere, mens tilsvarende nye filmmaskiner kommer fra Kalée. Et moderne proscenium indrettes med automatisk styret fortæppe foran et væsentlig større lærred end hidtil, ’et såkaldt perlelærred, besat med lutter små glasperler, der tilbagekaster næsten alt lys i retning mod tilskuerne.’ Til venstre i forlængelse af den øvre foyer fører trefløjede glasdøre ud til en åben balkon mod Søndergade, hvor man kan trække frisk luft. Arkitekt for byggeriet er Kristian Nielsen fra Skive. | | Kino Teatret Struer 1919 (Holstebro Avis). Public domain
Der lukkes sidst i juli for ombygningen, som blot varer syv uger, men heller ikke denne gang var man overvældet af det nye udtryk mod Søndergade. Nok var tempelsøjlerne fjernet, men nu var bygningen forandret til noget nær udseendet af en fæstning med fed baldakin ragende ud over fortovet i hele husets længde, hvidmalet og oplyst af lamper. Også bagfra syner den stærkt forhøjede bygning mere dominerende end nogensinde i Bryggergade.
Teatret kan fremover samlet rumme hele 466 gæster med genåbning den 16. september blot som Kino, hvor ”Alle går rundt og forelsker sig” instrueret af Emanuel Gregers bliver yderst populær. Aldrig havde en dansk film lydt bedre, mente Holstebro Dagblads udsendte. En reception for de mange håndværkere blev efter generalprøven dagen forinden afholdt på Schous Hotel, Bachs gamle konkurrent.
Kort før krigens afslutning er Bach dagens mand i skysovs, da han sidst i april 1945 forsyner både Lemvig Film-Teater og Kino i Holstebro med film i udveksling pr. cykelbud, da ingen af de averterede programmer er nået frem. Selv får han fra Holstebro som kompensation den svenske ”En pige for mig” i skikkelse af Sickan Carlsson. Som anden kær gæst – på tysk invitation – havde Bach og soldaterne forud haft besøg af ingen ringere end den svenskfødte filmdiva Zarah Leander, der frem til 1943 havde kontrakt med det tyske filmselskab UFA og hvis parfume i henhold til anekdoterne blev hængende på kontoret selv længe efter.
Den 11. juni 1945 vises den første nye, engelsksprogede film efter krigen. ’Det var alt i alt den bedste filmsforestilling i Struer i adskillige aar’, lød det i avisen. Bach sørgede hurtigt for at vise så meget britisk og amerikansk, som det overhovedet lod sig gøre.
I 1946 kommer det atter på tale at tildele Struer endnu en biograf. Byrådet var stærkt interesseret i planen, der omfattede et biografteater ved Bredgade overfor Folkets Hus indrettet med både butikker, bibliotek – og konditori. Særligt sidstnævnte skulle have fristet byrådsmedlemmerne, men Bach får trumfet igennem, at der afgjort ikke er trang til en ny biograf her i Struer, hvor nøjagtig 7.456 siddepladser fordelt henover ugens 16 forestillinger var rigeligt til byens 12.000 indbyggere. Da det i 1944 gik allerhedest for sig, var belægningsprocenten blot 60%, forklarer Bach og nu er den altså raslet ned til maksimalt 30%, hvilket dog lyder en kende underdrevet i forhold til, at man ikke længe efter opsætter rækværk på gaden for at holde styr på geledderne. I hvert fald lykkedes manøvren og et flertal af byrådsmedlemmer trak i land, inden forehavendet nåede videre op i systemet.
I marts 1949 forsøger en pyroman at brænde Struer Kirke ned og aftenen derpå også Kino, hvor der opstår brand i fyrkælderen. Ilden opdages dog, inden den anretter større skade. | | Den 14. maj 1956 vises ”Lady og Vagabonden” som første film i CinemaScope og det sker før biograferne i Holstebro. Kino holder lukket nogle få dage for installationen af det brede lærred, der reducerer antallet af pladser til 435.
Danmarkspremierer fyldte ikke meget i Struer, men 1. december 1965 sås et udspil i den engelske ”Carry on”-serie, da ”Så, så, Cleopatra!” fra Dansk-Svensk Film får premiere her i Kino som første og eneste sted i landet. Tidligere havde man under krigen i november 1944 ganske exceptionelt delt premiere med Carlton i København på den svenske ”Stærke skæbner” med Viveca Lindfors og ofte havde Bach fået mange film til Struer, før de kom op i Aarhus, men en danmarkspremiere helt solo var lige godt et særsyn.
I 1966 installeres nyt teknisk udstyr efter tidens standarder og i august 1971 udskiftes de fleste stole til samme model som Sagas betrukket med rødt velour. Københavnerbiografen er åbenbart fortsat det helt store forbillede, men de nye fylder lidt mere, så det er nødvendigt at fjerne to rækker, mens de forreste otte bliver stående uforandret. ’Ikke fordi børnene ikke må sidde godt, men fordi de i løbet af kort tid med tyggegummi og sukkergodt fuldstændigt ville være i stand til at ødelægge sæderne’. De gamle kan erhverves for 10 kr. stykket, mens de nye står i 370 kr. | | Kino-Teatret Struer ved åbningen (annoncerer oftest som Kino-Theatret)
Juledag samme år dør Kristian Bach efter 52 års biografvirke, hvorefter Kino videreføres af fru Henny frem til hendes død i september 1974. Herefter overdrager arvingerne driften til Ivan Bjerrum, teatrets inspektør siden 1963. Han lægger ud med Paul Newman og Robert Redford i svindlerkomedien ”Sidste stik” og kører som hidtil biografen som et ’familiebrug’ med ham selv som operatør, mens fruen tager sig af billetsalget.
Året derpå får Bjerrum Filminstituttets tilsagn om et lån på 400.000 kroner til modernisering af biografen, hvilket dog ikke slår til alene, idet direktøren har tænkt sig en større ombygning. Kino bliver til A-B ved at dele salen over ved balkonens front. Denne står tilbage nogenlunde som hidtil fremover med 81 pladser som B-sal med nye stole og det gamle operatørrum intakt forbeholdt de lidt mere ’vanskelige’ film, i starten titler som ”Ryd forsiden” med Jack Lemmon og Walter Matthau samt Peter Emil Refns ”Violer er blå”, før det atter primært er mainstream-titlerne, der fylder.
Det afhuggede stykke efterlader den nye sal A med 206 pladser nu i terrasseopstilling, men ellers næsten identisk med den helt oprindelige i rumfang, da også loftet sænkes for at give de rette proportioner. Et nyt operatørrum indrettes på en slags ny balkon foran B-salen. Den nye foyer genopstår på den oprindeliges plads indrettet med bar og toiletter foruden nyt billetsalg. Efter to måneders lukning fra 18. august genåbnes i oktober 1975. Umiddelbart betyder opdelingen en publikumsvækst på op mod 20%, men tiderne bliver vanskeligere. | | Kino-Theatret Struer med sit tempel-logo her i december 1919
I 1980’erne er bygningen lejet af Struer Kommune, som herefter forpagter biografen til Bjerrum, der driver Kino A-B som hidtil på lidt bedre vilkår, men i 1986 bliver det skæbnesvangert, da begge kontrakter udløber i juni. Til en begyndelse forlænges de til årets udgang. Det blev drøftet på byrådsmøder, om biografen muligvis skulle benyttes som kulturhus med flere aktiviteter tilknyttet.
Først om eftermiddagen den 30. december får Bjerrum at vide, at Kino er solgt, da husets ejer Margit Larsen kun ønskede at forlænge aftalen på en tiårig kontrakt, hvilket byrådet ikke vil gå med til. Biografdirektøren forventer nu at benytte de næste dage på at tømme huset for inventar akkurat efter aftenens forestillinger, der ikke lader til at være blevet annonceret, idet han ikke vidste, hvordan det hele ville spænde af. Det senest annoncerede program 21. december havde budt på ungdomsfilmen ”Klassens skøre kugler” i A-salen, mens B-salen havde vist ”Olsen-Banden ser rødt” samt ”Postbudet ringer altid to gange” med Jessica Lange og Jack Nicholson.
Straks efter lukningen omdannes Kino til Discotek Stephanie, hvor det skrånende gulv i den store hugges op og erstattes af et plant. Filmmaskinerne og et antal stole endte i Victoria Teatret i Sorø. Den nye ejer viser sig at være hoteldirektør Ib Jensen fra Grand Hotel – det tidligere Schous Hotel. Her fik man endelig sin hævn!
Retfærdigvis havde Jensen overvejet at beholde B-salen uforandret, men med sine kun 81 pladser gav det ikke rigtig nogen mening, idet man ’først kunne få de nye film, når de er kommet frem på video, og det er der ingen idé i’, som han forklarede. Salen bliver stående et par år, før den benyttes til serveringslokale og indgår siden i det øvrige, der er ført tilbage til sin fulde størrelse. Efter flere navneskift lukker stedet som Hansis Bierbar i maj 2023; bygningen står muligvis i dag til at blive revet ned. | | | | | | • Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Apollon, Struer | | | | | | • Gå til Kino-Teatret / Kino, Struer | | Gå: tilbage - op Opdateret 24-01-2024 | | |