| |
Kino-Teatret / Kino, Struer |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
24.01.2024 |
Kino
set i januar 2023. Foto: Thomas Hauerslev
Kino-Teatret / Kino
Søndergade 3
Åbnet 17. oktober 1919
Lukket 30. december 1986
Da man i Struer i starten af 1919 beslutter, at byen skal have et nyt
biografteater, tildeles den af politimesteren i Holstebro i februar en
udefrakommende, hvilket medfører hårde ord i pressen og langt ind i
byrådet. ’Det er et fælt hul i loven’ (der gennem Justitsministeriet
snart står til at blive lukket), at politimesteren trods lovhjemmel ikke
er forpligtet til at følge kommunalbestyrelsens anbefalinger, lyder
kritikken. Det havde han heller ikke gjort tilbage i 1907, hvor
sognerådet havde anbefalet en helt anden på baggrund af det første
fejlslagne Kosmorama i december 1906 på Hotel Struer, som allerede havde
haft rejsebiograferne indenfor.
Bebrejdelserne står ikke uformindsket i 1923, hvor det nye kinot(h)eater
slipper af med sin konkurrent, som ellers havde fået lov til at
fortsætte Struer Biografteater på Schous Hotel, hvor enkefru Schou er
draget hjem til København efter sin mands død, hvorefter hun netop på
denne baggrund mister sin bevilling. Et ekstra dødsstød blev endda sat
ind af Kino-Teatrets direktør Kristian Bach junior, søn af byens store
hestehandler – så helt fremmed var han vel heller ikke.
Ved åbningen den 17. oktober 1919 er man midlertidigt af den modsatte
overbevisning, at netop ingen anden end en mand udefra ville have
spenderet 90.000 kroner på at indrette en biograf alene til formålet.
Det gamle Hotel Struer var endnu ikke styrtet i grus, men bagved lå en
gammel rejsestald, der stod foran nedrivning. Her kommer den nye biograf
til at ligge.
Sønnike er bare 25 år gammel, så senior har spyttet i kassen til
byggeriet, der var påbegyndt i juni. Han havde tjent en formue under
krigen på at sælge sine heste til tyskerne. Overbanemester H.T. Kornerup
er bygmester på den store biograf, der løber hele vejen fra Søndergade
til Bryggergade. De øvrige interessenter havde haft planer om at
kombinere en savnet forsamlingsbygning med biografteater, hvilket ikke
havde været såre forskelligt fra det eksisterende på Schous hotel, hvor
man deler lokale med Struer Teater. Her var det borgerforeningen, der
primært gav forestillinger på de skrå brædder og selvsamme, der ville
indrette en ny biograf til formentlig noget nær halv pris.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Forskellen er til at få øje på: Den tip-top moderne biograf er både
hyggelig og rummelig med 306 bekvemme siddepladser og tykke løbere på et
skrånende gulv, mens væggene er dekoreret med hundedyre pyntepaneler og
smagfuld belysning både her og i det hvælvede loft fyldt med stuk.
Operatørrummets maskineri er af ’nyeste og bedste konstruktion’, mens
man på scenen får orkesterledsagelse af en kvintet til
åbningsprogrammets vanvittig morsomme tegnefilm og ”Hans officielle
hustru” med Norma Talmadge som aftenens midtpunkt. Salens ydre nød dog
ikke samme begejstring: Den i større byer så yndede græske tempelstil
var man tydeligvis ikke vant til at beskue i Struer, selvom søjlerne på
hver side af indgangen ikke forekom særligt dominerende. Nærmere var det
malerierne ovenfor, man ikke brød sig om. Mere end tyve år senere var de
stadig lige foragtet.
I januar 1924 fejrer Bach at være blevet af med sin konkurrent ved
straks at investere i en ny filmmaskine, så man fremover råder over to
og dermed ikke er nødt til at holde småpauser undervejs. En enkelt
indlægges dog midt i filmen, så publikum kan få strakt benene.
Sommetider er der fortsat orkesterledsagelse, mens det øvrige dage er
direktørens unge kone, som akkompagnerer på klaver.
Kino-Bach og frue blev i det hele taget et populært par i byen. Nogle år
senere kunne den musikalske fru Henny tage fri fra noderne og i stedet
hellige sig chokoladekiosken, da teatret i 1931 udstyres med
tonefilmsanlæg – naturligvis fra BOFA, filmdelingen hjemhørende under
Bang & Olufsens fabrikker placeret netop her i Struer. Ti år senere når
2. verdenskrig til Danmark og helt indenfor, da tyskerne får fast aftale
om filmaften for soldaterne en dag om ugen. Man knytter fortsat bånd.
Tyskerne får i 1941 endnu mere plads at boltre sig på, da salen – på
foranledning og med straks-tilladelse – udvides gevaldigt i højden og en
smule i længden ved at skyde sig helt tilbage mod Søndergade ind i den
gamle foyer, mens en ny i stedet fordeler sig henover to etager
strækkende sig i hele bygningens længde. En balkon rummer 92 pladser,
her alle finere lænestole til forhøjet billetpris; læger har eksempelvis
særlige tilkaldepladser forsynet med rød lampe, mens et udvidet
operatørrum i beton møver sig næsten helt ud over fortovet. Et nyt
’supersymfonisk’ tonefilmsanlæg fra B&O er identisk med det, der
installeres i den nye kæmpebiograf
Saga i København nogle måneder senere,
mens tilsvarende nye filmmaskiner kommer fra Kalée. Et moderne
proscenium indrettes med automatisk styret fortæppe foran et væsentlig
større lærred end hidtil, ’et såkaldt perlelærred, besat med lutter små
glasperler, der tilbagekaster næsten alt lys i retning mod tilskuerne.’ Til venstre i forlængelse af den øvre foyer fører trefløjede glasdøre ud
til en åben balkon mod Søndergade, hvor man kan trække frisk luft.
Arkitekt for byggeriet er Kristian Nielsen fra Skive.
|
|
Kino
Teatret Struer 1919 (Holstebro Avis).
Public domain
Der lukkes sidst i juli for ombygningen, som blot varer syv uger, men
heller ikke denne gang var man overvældet af det nye udtryk mod
Søndergade. Nok var tempelsøjlerne fjernet, men nu var bygningen
forandret til noget nær udseendet af en fæstning med fed baldakin
ragende ud over fortovet i hele husets længde, hvidmalet og oplyst af
lamper. Også bagfra syner den stærkt forhøjede bygning mere dominerende
end nogensinde i Bryggergade.
Teatret kan fremover samlet rumme hele 466 gæster med genåbning den 16.
september blot som Kino, hvor ”Alle går rundt og forelsker sig”
instrueret af Emanuel Gregers bliver yderst populær. Aldrig havde en
dansk film lydt bedre, mente Holstebro Dagblads udsendte. En reception
for de mange håndværkere blev efter generalprøven dagen forinden afholdt
på Schous Hotel, Bachs gamle konkurrent.
Kort før krigens afslutning er Bach dagens mand i skysovs, da han sidst
i april 1945 forsyner både
Lemvig Film-Teater og
Kino i Holstebro med
film i udveksling pr. cykelbud, da ingen af de averterede programmer er
nået frem. Selv får han fra Holstebro som kompensation den svenske ”En
pige for mig” i skikkelse af Sickan Carlsson. Som anden kær gæst – på
tysk invitation – havde Bach og soldaterne forud haft besøg af ingen
ringere end den svenskfødte filmdiva Zarah Leander, der frem til 1943
havde kontrakt med det tyske filmselskab UFA og hvis parfume i henhold
til anekdoterne blev hængende på kontoret selv længe efter.
Den 11. juni 1945 vises den første nye, engelsksprogede film efter
krigen. ’Det var alt i alt den bedste filmsforestilling i Struer i
adskillige aar’, lød det i avisen. Bach sørgede hurtigt for at vise så
meget britisk og amerikansk, som det overhovedet lod sig gøre.
I 1946 kommer det atter på tale at tildele Struer endnu en biograf.
Byrådet var stærkt interesseret i planen, der omfattede et biografteater
ved Bredgade overfor Folkets Hus indrettet med både butikker, bibliotek
– og konditori. Særligt sidstnævnte skulle have fristet
byrådsmedlemmerne, men Bach får trumfet igennem, at der afgjort ikke er
trang til en ny biograf her i Struer, hvor nøjagtig 7.456 siddepladser
fordelt henover ugens 16 forestillinger var rigeligt til byens 12.000
indbyggere. Da det i 1944 gik allerhedest for sig, var
belægningsprocenten blot 60%, forklarer Bach og nu er den altså raslet
ned til maksimalt 30%, hvilket dog lyder en kende underdrevet i forhold
til, at man ikke længe efter opsætter rækværk på gaden for at holde styr
på geledderne. I hvert fald lykkedes manøvren og et flertal af
byrådsmedlemmer trak i land, inden forehavendet nåede videre op i
systemet.
I marts 1949 forsøger en pyroman at brænde Struer Kirke ned og aftenen
derpå også Kino, hvor der opstår brand i fyrkælderen. Ilden opdages dog,
inden den anretter større skade.
|
|
Den 14. maj 1956 vises ”Lady og Vagabonden” som første film i
CinemaScope og det sker før biograferne i Holstebro. Kino holder lukket
nogle få dage for installationen af det brede lærred, der reducerer
antallet af pladser til 435.
Danmarkspremierer fyldte ikke meget i Struer, men 1. december 1965 sås
et udspil i den engelske ”Carry on”-serie, da ”Så, så, Cleopatra!” fra
Dansk-Svensk Film får premiere her i Kino som første og eneste sted i
landet. Tidligere havde man under krigen i november 1944 ganske
exceptionelt delt premiere med
Carlton i København på den svenske
”Stærke skæbner” med Viveca Lindfors og ofte havde Bach fået mange film
til Struer, før de kom op i Aarhus, men en danmarkspremiere helt solo
var lige godt et særsyn.
I 1966 installeres nyt teknisk udstyr efter tidens standarder og i
august 1971 udskiftes de fleste stole til samme model som Sagas
betrukket med rødt velour. Københavnerbiografen er åbenbart fortsat det
helt store forbillede, men de nye fylder lidt mere, så det er nødvendigt
at fjerne to rækker, mens de forreste otte bliver stående uforandret.
’Ikke fordi børnene ikke må sidde godt, men fordi de i løbet af kort tid
med tyggegummi og sukkergodt fuldstændigt ville være i stand til at
ødelægge sæderne’. De gamle kan erhverves for 10 kr. stykket, mens de
nye står i 370 kr.
|
|
Kino-Teatret
Struer ved åbningen (annoncerer oftest som Kino-Theatret)
Juledag samme år dør Kristian Bach efter 52 års biografvirke, hvorefter
Kino videreføres af fru Henny frem til hendes død i september 1974.
Herefter overdrager arvingerne driften til Ivan Bjerrum, teatrets
inspektør siden 1963. Han lægger ud med Paul Newman og Robert Redford i
svindlerkomedien ”Sidste stik” og kører som hidtil biografen som et
’familiebrug’ med ham selv som operatør, mens fruen tager sig af
billetsalget.
Året derpå får Bjerrum Filminstituttets tilsagn om et lån på 400.000
kroner til modernisering af biografen, hvilket dog ikke slår til alene,
idet direktøren har tænkt sig en større ombygning. Kino bliver til A-B
ved at dele salen over ved balkonens front. Denne står tilbage
nogenlunde som hidtil fremover med 81 pladser som B-sal med nye stole og
det gamle operatørrum intakt forbeholdt de lidt mere ’vanskelige’ film,
i starten titler som ”Ryd forsiden” med Jack Lemmon og Walter Matthau
samt Peter Emil Refns ”Violer er blå”, før det atter primært er
mainstream-titlerne, der fylder.
Det afhuggede stykke efterlader den nye sal A med 206 pladser nu i
terrasseopstilling, men ellers næsten identisk med den helt oprindelige
i rumfang, da også loftet sænkes for at give de rette proportioner. Et
nyt operatørrum indrettes på en slags ny balkon foran B-salen. Den nye
foyer genopstår på den oprindeliges plads indrettet med bar og toiletter
foruden nyt billetsalg. Efter to måneders lukning fra 18. august
genåbnes i oktober 1975. Umiddelbart betyder opdelingen en
publikumsvækst på op mod 20%, men tiderne bliver vanskeligere.
|
|
Kino-Theatret
Struer med sit tempel-logo her i december 1919
I 1980’erne er bygningen lejet af Struer Kommune, som herefter forpagter
biografen til Bjerrum, der driver Kino A-B som hidtil på lidt bedre
vilkår, men i 1986 bliver det skæbnesvangert, da begge kontrakter
udløber i juni. Til en begyndelse forlænges de til årets udgang. Det
blev drøftet på byrådsmøder, om biografen muligvis skulle benyttes som
kulturhus med flere aktiviteter tilknyttet.
Først om eftermiddagen den 30. december får Bjerrum at vide, at Kino er
solgt, da husets ejer Margit Larsen kun ønskede at forlænge aftalen på
en tiårig kontrakt, hvilket byrådet ikke vil gå med til.
Biografdirektøren forventer nu at benytte de næste dage på at tømme
huset for inventar akkurat efter aftenens forestillinger, der ikke lader
til at være blevet annonceret, idet han ikke vidste, hvordan det hele
ville spænde af. Det senest annoncerede program 21. december havde budt
på ungdomsfilmen ”Klassens skøre kugler” i A-salen, mens B-salen havde
vist ”Olsen-Banden ser rødt” samt ”Postbudet ringer altid to gange” med
Jessica Lange og Jack Nicholson.
Straks efter lukningen omdannes Kino til Discotek Stephanie, hvor det
skrånende gulv i den store hugges op og erstattes af et plant.
Filmmaskinerne og et antal stole endte i
Victoria
Teatret i Sorø. Den
nye ejer viser sig at være hoteldirektør Ib Jensen fra Grand Hotel – det
tidligere Schous Hotel. Her fik man endelig sin hævn!
Retfærdigvis havde Jensen overvejet at beholde B-salen uforandret, men
med sine kun 81 pladser gav det ikke rigtig nogen mening, idet man
’først kunne få de nye film, når de er kommet frem på video, og det er
der ingen idé i’, som han forklarede. Salen bliver stående et par år,
før den benyttes til serveringslokale og indgår siden i det øvrige, der
er ført tilbage til sin fulde størrelse. Efter flere navneskift lukker
stedet som Hansis Bierbar i maj 2023; bygningen står muligvis i dag til
at blive revet ned.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Apollon, Struer
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Kino-Teatret / Kino, Struer |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|