biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Kino-Teatret / Kino, Holstebro

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 19.11.2024
Kino-Teatret Holstebro åbningsannonce 1. december 1920

Kino-Teatret / Kino
Nørregade 20

Åbnet 1. december 1920
Lukket 5. marts 1972

Som supplement til Kosmorama, der i april 1920 har skiftet navn til Holstebro Billedteater, er der allerede i maj 1919 givet bevilling til opførslen af et nyt og meget større biografteater, som efter københavnsk forbillede i Kino-Palæet kommer til at ligne dette hvad salen angår blot i noget mindre format. Der går nogen tid, før den nye biograf bliver til virkelighed, da installatør P.M. Poulsen – i byen kendt blot som PM – i første omgang trækker sig, hvorefter redaktør Stumph anbefales på vegne af et konsortium for til sidst alligevel at overdrage det til Poulsen at lede foretagendet. De sad begge i byrådet, så at få det hele til at gå op var nok ikke så kompliceret, som det måtte lyde.

Først i august 1920 når den nye direktion til overenskomst med købmand Valdemar Rosenbom om placeringen til højre i gården bag Nørregade 20 fra 1917 med portindgang i forhusets venstre side kun få meter fra billedteatret i nr. 18. P(rimus) M(otor) Poulsen, som Holstebro Avis siden morede sig med at kalde ham, udtaler allerede i denne sene sommermåned til påskønnelse, at ’der vil blive lagt særlig vægt paa at fremskaffe gode billeder’. Mod gaden opsættes en køn, lille pyntebaldakin med lamper foran indgangen og plakatskab til venstre herfor samt flere billedskabe ind langs passagen. Det nye teater opføres på 3½ måned kun to uger forsinket i forhold til den umådelig optimistiske forventede åbningsdato medio november.

Det er også gået ganske hurtigt. I 1920 er der blot et mindre venteværelse med indgang i hjørnet gennem et lille vindfang med billetsalg og tælleapparat. Operatørrummet er placeret henover det ikke alt for store lokale, som endnu ikke har andet at byde på placeret akkurat i forlængelse af forhuset. En dyr, men dejlig og ualmindelig smuk sal lød dommen over rummet med 241 pladser til den nette sum af 70.000 kroner. Især roses de rene linjer, afdæmpede blå farver og et hvælvet, hvidt loft. Stolene er alle magelige med en for tiden overraskende god benplads mellem rækkerne. Lærredet er ligesom operatørrummet placeret ganske højt i indramning med musikken spillende nedenfor. Lokalarkitekt er Niels Peter Kristian Jensen, der står bag flere af Holstebros varetegn.

”Dunungen” efter Selma Lagerlöfs roman er valgt som åbningsfilm og bliver et populært valg fulgt af titler af samme kaliber; efter denne ”Hr. Arnes penge” af Mauritz Stiller, som ligeledes er af svensk oprindelse. Kun få uger efter premieren i København er den at se i det, der slet ikke er blevet til Kino-Palæet men i stedet Kino-Teatret.

Begge titler kommer måske ikke så overraskende fra Dansk-Svensk Film, hvor den kyndige Sophus Madsen er direktør. Han har også bevillingen til Palads i København, som han allerede overtog, da Constantin Philipsen solgte ham råderetten over det forrige Palads-teater indrettet i den gamle banegård inklusiv planerne over den nye placering for enden af det ny anlagte Axeltorv ved siden af. Alt sammen på baggrund af en kontrakt med klausul om at holde denne velkendte biografmatador udenfor fremtidig konkurrence i København gennem en årrække. Han følte sig gevaldigt snøret på målstregen, da Philipsen så i stedet opfører Kino-Palæet akkurat på den anden side af kommunegrænsen til Frederiksberg blot få hundrede meter væk. Det var i øvrigt også ham, der startede landets første, faste Kosmorama tilbage i 1904. Man kan roligt antage, det er Madsen, der på det kraftigste har anbefalet Poulsen at finde sig et andet navn, hvis de to skulle knytte bånd.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
Kino Teatret i Holstebro omkring åbningen i 1920 (public domain)

Kino-Teatret fortsætter herefter længe med at handle Dansk-Svensk. I maj 1922 sælger Poulsen med en forventet fortjeneste på 10.000 kroner Kino-Teatret til forvalter Olsen fra Spangsberg Sanatorium ved Esbjerg med overdragelse pr. 1. juni. Hvor slige affærer tidligere var foregået smidigt, går Justitsministeriet nu ind og nægter også at overføre selve bevillingen, af hvilken handlen var betinget og i august er Poulsen dermed fortsat direktør for biografen på vegne af det lille konsortium, der udover ham selv består af købmand Johannes Blok og entreprenør Mathias Andersen også fra Esbjerg.

I efteråret 1922 roses teatrets pianistinde til skyerne, mens en række brutale angreb i form af smædebreve i stedet rettes mod klaverledsagelsen ovre i Holstebro Billedteater. Det formodedes, at nogen havde et personligt udestående. ”Den sorte hånd” kaldtes den formastelige skribent af nedgørelserne, en overskrift hentet fra en ældre dansk filmtitel.

To år senere lykkes det Poulsen at få overdraget bevillingen af Kino-Teatret, men det bliver i stedet til Ejnar Hansen, der hidtil har drevet Palads Teatret i Frederikshavn, mens bygningen på dette tidspunkt er i hænderne på købmand Schröder. Hansen er ikke ligefrem folkekær som Laugesen, ’der hilste på alle’ og ’kunne svinge hatten i så stor en bue, at den næsten nåede fliserne’, hvilket i endnu højere grad kræver Kino-Teatrets fokus på et skarpt repertoire, der kan holde på det kvalitetsbevidste publikum og slår på tromme for at vise ’alle Paladsteatrets titler’ her med storbiografen i København for øje foruden, hvad Dansk-Svensk Film ellers tilbyder.

Begge Holstebros biografer har endnu på dette tidspunkt kun et enkelt fremvisningsapparat i deres respektive operatørrum, men i 1926 slår Kino-Hansen til søren og investerer i et ekstra, så han virkelig kan være med på noderne, når teatrets lille orkester slår sig løs til de fine strimler. I forhuset spiller musikken lystigt hos en radioforhandler, mens et bagerlokale op mod biografens venteværelse omdannes til frisørsalon.

Fremme i 1928 er Laugesen ovre i Kosmorama kommet i økonomiske vanskeligheder og ligesom dengang i 1907, hvor Kosmorama forestod driften af Kinografen (i et par uger), gentager det samme sig nu blot med modsat fortegn, da Kino-Teatret i overenskomst med byrådet og Kosmorama træffer den ordning, at Ejnar Hansen overtager ledelsen af Kosmorama i en femårig periode, som yderligere kunne forlænges, så økonomien atter kunne komme på fode. Man anede tonefilmens kommen et stede ude i det fjerne.
 
 
Kino-Teatret i Holstebro i tegning som Kinopalæet ud mod Nørregade

At få byrådet med på idéen var som vanligt en smal sag, men igen havde man glemt at tage Justitsministeriets afgørende dispositioner med i ligningen og derfra var beskeden klar og tydelig. En sådan ordning var på det bestemteste forbudt, da ingen måtte drive to biografer, hvad andre dog fortsat gjorde og endnu en tid slap afsted med. Her i Holstebro var det endda forsat længe, for det varede meget længe, før man i 1934 blev klar over sagens rette sammenhæng ovre i København.

I starten blev Kino-Teatret begunstiget med de bedste forhold, da tonefilmen kom til byen den 9. april 1930. Hansen havde allerede afprøvet det med grammofonpladerne, men de blev nu flyttet over i Kosmorama. Det er også her i Kino-Teatret, der først foretages forbedringer i forhold til yderligere komfort, da stolene i juli 1939 polstres og et proscenium – hvad man ikke havde forud – udstyres med et grønt tæppe foran nyt krystallærred fra Bang & Olufsen, der opstiller tilsvarende nye apparater i operatørrummet. Herudover får salen indirekte belysning i loftet, mens bagvæggen beklædes med mahognipaneler.

En endnu større omvæltning foretager Ejnar Hansen atter fire år senere, da salen i 1943 udvides til 339 pladser ved at inddrage hele det gamle venteværelse og derved forlænger salen bagud, hvor en ny jernbetonbjælke skal påmonteres for at holde det nye loft oppe. En knap tre gange så stor foyer indrettes nu i den hidtidige damefrisørsalon med billetsalg direkte ud mod passagen og til venstre herfor ny indgang mod den rummelige foyer med chokoladekiosk og hvilesofaer fortsat med operatørrum henover. Selve salen har nu mahognipaneler på samtlige vægge også nede omkring prosceniet. 100 nye stole er indkøbt med ’prima polstring’ lydende en anskaffelsessum på 100 kr. stykket her midt under krigen, hvor den slags som udgangspunkt var helt umulige at anskaffe.
 
 
Kino-Teatret i Holstebro i tværsnit 1920

Genåbningen den 13. september 1943 markeres med intet mindre end danmarkspremiere på ”Som du vil ha’ mig” med den storsælgende Marguerite Viby. Ombygningen er gjort på mindre end fem uger. I juli 1945 lukkes atter nogle dage for at afhjælpe de allersidste mangler. Sidst i 1948 moderniseres Kosmorama og bliver til Bio, mens Kino-Teatret fra 1951 i annoncerne forkorter sit navn til blot Kino.

I starten af maj 1955 har Kino-Teatret i Struer allerede fået installeret CinemaScope og det samme har Bio her i Holstebro, så sidst på måneden melder Kino ud, at bredformatet også kommer her i teatret med forventet premiere den 25 juli, hvor ”Den sidste kommando” med Guy Madison sættes på plakaten, hvorefter det går slag i slag. Kino rummer herefter 283 pladser.

I januar 1957 er der gevaldig røre i andedammen, hvor Kino ender med at lukke en periode på grund af rod i bevillingsspørgsmålet. Installatør Jens Hansen fra Kolding har overtaget efter Ejnar Hansen, men rager uklar med den nuværende ejer Christian Frederiksen, som har købt Kino af den forrige bevillingshaver netop for selv at blive biografdirektør og indstillet hertil af et enigt byråd. Hansen, derimod, ejer i Kolding halvdelen af den nye Kino fra 1949 og ham havde Justitsministeriet foretrukket. Formentlig fordi han allerede ved en tidligere lejlighed var blevet vraget, selvom byrådet da havde haft ham som 1. prioritet.
 
 
Kino-Teatret Holstebro i 1920

Frederiksen svarer igen ved i stedet at sætte huslejen gevaldigt op, hvorefter Hansen vælger at trække sig. Herefter står Frederiksen med en biograf, han ikke kan vride en krone ud af. Borgmester Dusinus P. Jensen lagde ikke skjul på sin forbløffelse allerede tilbage i januar: ’At bevillingsnævnet og ministeriet går imod en enstemmig, kommunal indstilling er meget forbavsende og utilfredsstillende.’ Fra ministeriel side svares, at ’var forholdene sådan, at man ved at købe sig en bygning med biografteater samtidig sikrer sig bevillingen til at drive denne, var man ude på et farligt skråplan, hvor penge spiller hovedrollen, og dette er vi i høj grad på vagt overfor.’

Herefter vælger Holstebro Kommune delvist på foranledning af ministeriet selv at videreføre Kino fortsat med Frederiksen som direktør, men den gik heller ikke og Kino lukker den 3. juni. Først da borgmesteren vælger at placere sig selv i direktørstolen nu med Frederiksen som inspektør, ender Justitsministeriet med at acceptere en midlertidig bevilling fra 5. august, indtil forholdene er kommet fuldstændig i orden. Fra april 1958 ledes Kino nu af Oscar B. Thomassen på kommunal bevilling, han kommer fra en operatørstilling i Bio. Christian Frederiksen ansøger i stedet om bevilling til biografen i Ulfborg, som ejes af Søren Sørensen.
 
 
Kino-Teatret Holstebro i 1943


Thomassen foranlediger, at maskinerne udskiftes i 1961. Stedet er fortsat ikke kendt for sine mange premierefilm, men den 16. december 1962 finder en beskeden størrelse af slagsen rent faktisk vej indenfor. Det er en delvist lokalproduceret affære med Kjeld Nørgaard efter Steen Steensen Blichers novelle ”Hosekræmmeren” distribueret af Felix Film, som i København af alle steder kommer op fire uger senere på Hovedbanegården i D.S.B. Kino endnu før denne i sine sidste år havde skippet rejse- og kortfilmsprogrammerne for at vise film i ordinær spillelængde. Denne er da i sig selv også blot en novelle på 50 minutter. Lidt over ni år senere åbner Knud Leif Thomsens version fra 1971 af samme historie det nye Scala, da Kino lukker og slukker på sin nuværende adresse, men endnu venter nogle indholdsrige år forude.

Til en begyndelse ansættes Poul Hübertz Knudsen i 1966 som ny direktør, men i december 1970 bliver entertainer Jørgen Kloborg med kunstnernavnet Joker direktør for den kommunale biograf. Han havde et vist kendskab med en fortid som operatør i Skanse-Bio i Randers og Kino i Struer, men var ellers kontoruddannet.
 
 
Kino-Teatret Holstebro i 1943 - tvær- og længdesnit

Også Kloborg fortsætter den høje standard med et alsidigt repertoire af ofte kunstnerisk karakter som i gamle dage. I samarbejde med Odin Teatret vises i marts 1972 eksempelvis film for byens mange tyrkiske gæstearbejdere, men også forud havde man arrangeret filmforevisninger på helt særlige titler. Den tyrkiske ambassade havde ikke været direkte behjælpelig, men dog fundet frem til et tysk udlejningsselskab, der gennem en privatmand i København kunne skaffe en kopi af en tyrkisk underholdningsfilm til Holstebro. 50 år senere er det også via tysk distribution, der nu på regelmæssig basis vises et større antal tyrkiske film rundt om i hele landet.

Odin Teatret selv havde adresse i Særkærparken 144 oprindelig grundlagt i Oslo af Eugenio Barba tilbage i 1964 og bestod dengang af en gruppe unge, håbefulde skuespillere, der ikke var blevet optaget på teaterskolen, men som i stedet fik en chance i denne alternative teatertrup, som i 1966 etablerede sig som et ’Nordisk Teaterlaboratorium’ her i Holstebro. Aktiviteterne spænder over seminarer og forestillinger også udenfor husets rammer bl.a. i Holstebro-Hallen og nu fra 1971 støttet af Kulturministeriet og senere byrådet som egnsteater, i dag Danmarks ældste af slagsen. Senere forestår Odin Teatret selv filmoptagelser bl.a. i Peru i 1978, der bliver til dokumentarfilmen ”På flodens to bredder” distribueret af Statens Filmcentral, som får danmarkspremiere i Holstebro og bl.a. vises på teatrets egen adresse foruden i Holstebro Kunstmuseum. Siden følger ”Mit Danmark (er ikke dit Danmark)” fremme i 1981. Her i marts 1971 stiller Kino og kommunen salen gratis til rådighed for arrangementet.
 
 
Kino Holstebro i Nørregade 20 (tegning 1961)

På dette tidspunkt er der givet bevilling til en helt ny storbiograf i byen, som Poul Obel åbner den 8. marts 1972, hvorved kommunen skal nedlægge sin. Kino spiller sine sidste forestillinger tre dage før Scala åbner sine døre. ”Far til fire på Bornholm” er på plakaten søndag eftermiddag den 5. marts, mens der om aftenen tages afsked i form af en kortfilmsfarce med De tre Træmænd samt en nyere af slagsen, nemlig Kjeld Petersen og Dirch Passer i ”Vi er alle sammen tossede” fra 1959. En ældre strimmel med Buster Keaton var ikke nået frem. Man havde ellers sat et klaver op på scenen, hvor en pianist var engageret til at spille som dengang for mange år siden. I dagene forinden var ”Den forsvundne fuldmægtig” med Ove Sprogøe en sidste, ganske betragtelig succes for det gamle kinoteater og denne allersidste aften var det slet ikke alle de håbefulde gæster i kø, der fik plads. Husets ejer siden 1964, købmand Svend Steenstrup, ved endnu ikke, hvad Kino-bygningen skal bruges til fremover. Endnu er der nogle enkelte pensionistforestillinger, der fortsat afvikles efter planen et par uger senere.

Odin-Teatret planlægger selv en helt ny konstellation med kommunal biograf, men det bliver ikke til noget almindeligt virke. I stedet når man at låne Bio fremme i april 1975 til en kavalkade med russiske film få måneder før, også denne gamle biograf drejer nøglen om i december.

Kino bygges om til forretning bl.a. med hvidevarer og renoveres i 1993, hvor hele huset moderniseres med ny facade mod gaden og delvis ny etageopdeling. Siden var der i mange år sportsforretning i huset, i 2023 optiker og brilleforretning.
 
 
  
  
  
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om
 
 
  

• Gå til Kino-Teatret / Kino, Holstebro
 

• Gå til
Kino-Teatret / Kino, Holstebro
 
Gå: tilbage - op
Opdateret 05-03-2024