Auning Bio | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 17.05.2024 |
 Billetsalg cirka 1948Auning Bio Vestergade 34 Åbnet 27. januar 1937 Lukket 12. maj 1984 Auning får biograf på ny torsdag den 27. januar 1937 nu i helt eget hus, da ”Snushanerne” med Ib Schønberg, Arthur Jensen og ’Lille Connie’ indtager plakatskabe og lærred med forestillinger kl. 16, 19 og 21. Det er den blot 24-årige mejeristuddannede Egon Francis Stenfeldt, som har fået bevilling til at indrette og drive denne, efter tre år tidligere at have overtaget biografen i Mørke syd for Auning nærmere Hornslet, hvor han ganske enkelt har fortiet væsentlig detaljer om sin alder. I 1933 var Aunings første biografteater på Auning Hotel ophørt med at give faste forestillinger, men nu har Stenfeldt i forbavsende fart opført Auning Bio. Han har sideløbende bevilling til rejsebiograf og sikkert anet større potentiale i netop denne by, hvor bevillingen er opslået ledig først på året. Efter at være sat i materialeudbud i oktober 1936, hvor han netop har lukket og slukket i Mørke, står den nye biograf allerede klar tre måneder senere. ’Salen præsenterer sig godt’ skrives det i forbindelse med en lille indvielseshøjtidelighed ’fint opvarmet og godt ventileret’, men ’maaske har den en mangel, der let kan udbedres…’ Der viser sig dog at være flere, for det var rigtig nok gået lovlig stærkt. Til en start hygger man sig med en god kop kaffe – ovre på hotellet som afslutning på en herlig aften. Udover den fortsatte rejsebio starter unge Stenfeldt også Auning Radio Service med værksted i kælderen. Begge dele skiller han sig af med efter nogle år for at koncentrere sig om den blomstrende forretning ovenpå. Øverst er der amoriner i luften inde hos frk. Maja Sigrid Jensen, der som damefrisør indretter salon over foyeren – i juli går de hen og gifter sig. Salonen bygges snart om til beboelse og der sker ting og sager også nedenunder, hvor billetsalget er placeret som en lovlig tung klods midt i foyeren. Allerede i 1939 må salen gennem en grundig behandling med tættekam, da taget viser sig utæt og publikum som før antydet havde gevaldig svært ved at se lærredet gennem hårpragten på rækkerne foran. Den bagerste del løftes en smule op kompliceret af, at operatørrummet ligger akkurat bagved her installeret med to fine Bauermaskiner. Lærredet sidder tilsvarende relativt lavt, da der heller ikke er specielt højt til loftet. Udstyret med lave paneler og pæne, små lamper på væggene samt flot belysning på fortæppet rummer salen plads til 180 gæster. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Salen i 1937Bio renoveres atter i 1952 med Ralph Richardson og Vivien Leigh som ”Anna Karenina” på plakaten i forbindelse med den festlige genindvielse 18. februar. Der er ved at tynde ud i rækkerne fjernet 20 pladser i salen, der nu rummer 160 af de samme gamle stole, hvor det lader til, man endelig har fundet en tilfredsstillende løsning på det med udsynet ved at opstille rækkerne forskudt bagtil fortsat hævet nu en hel meter herefter faldende frem mod midten af salen, hvorfra gulvet atter stiger op mod lærredet. Væggene er fortsat holdt i lyse farver nu med to meter høje mahognipaneler, mens lærredet er trukket en anelse længere op dækket af nyt fortæppe i elegant, kongeblå silkevelour. Udvendigt pryder en baldakin med blomsterdækket altan henover indgangspartiet gennem en smal dør fra stuen, som erstatter halvdelen af biografens ’I’ på facaden. Atter fejres begivenheden hyggeligt nok med en lille, privat sammenkomst ovre i den gamle biografsal på hotellet. Som man fornemmer af salens karakter var spørgsmålet angående bredformat en lidt hård nød at knække. Det lader derfor først til at være i marts 1964, man kan opleve film i CinemaScope. Der er i denne forbindelse indkøbt ny Bauer 14-maskine med xenonkolber. Endnu en renovering i 1965 præsenterer en helt ny sofarække i kongeblåt plys og sort læder. Salen er da efterladt med 120 pladser, mens hele foyeren fremstår totalrenoveret incl. nyt billetsalg, chokoladekiosk, røde hvilesofaer og her træbeklædning på væggene fra gulv til loft. En lys og særdeles nydelig cigarkasse. Da Egon Francis Stenfeldt 57 år gammel i august 1969 pludselig går bort og fru Maja tilsvarende tre måneder senere i november i en alder af bare 54, overtages Bio af datteren Kirsten i forening med sin mand, Dieter Steenbuck. Parret er i forhandling med en køber, som endda når at få bevillingen overdraget, men da man til syvende og sidst ikke bliver enige om prisen, må bevillingen gå tilbage og ender således hos datteren. Maja Stenfeldt havde blot få uger før sin død – i lighed med en stribe andre landbiografer som del af ’Søllested-projektet’ – slået et slag for den gode kvalitetsfilm, der alt for sjældent var at se i mindre byer ved at sætte spot på mandag aften i filmkunstens tegn. Det går et godt stykke tid vældig fint med dette tiltag, som datteren viderefører i samme ånd godt hjulpet af et lokalpublikum, der var knuget af de nylige begivenheder. I december 1972 holdes lukket i tre uger til endnu en ombygning, hvor salen udtryksmæssigt fuldstændig rekonstrueres af designer Verner Panton, som op gennem 1960’erne har gjort sig særligt bemærket med eksperimenterende nye stilarter indenfor møbler, rumdesign og belysning med særlig fokus på kraftige farvesammensætninger. Der opsættes både nyt lærred og fortæppe i tilsvarende farverigt og mønstret 70’er-design foruden nye højttalere. Loftet sænkes og inddeles i plader mens akustiske paneler syner under mørke, stofbeklædte overvægge. Langs begge de tæppebelagte sidegange hænger en række fikse, små lamper fra loftet som ny belysning. Stolene er der ikke pillet ved i denne omgang og mange fortsat de samme fra åbningen blot med ny polstring. I forbindelse med genindvielsen 1. januar 1973 og de efterfølgende to dage sælges billetterne til priser som dengang i 1937. 1,25 kr. for voksne og 50 øre for børn kostede det at genopleve Poul Reichhardt i ”De røde heste” kl. 19 eller se Richard Harris’ trængsler kl. 21 i form af ”Manden i vildmarken”. De næste knap ti år går det stille og roligt tilbage med besøgstallet og et repertoire, der har bevæget sig i retning af mestendels actionfilm i B-genren. Fremme i oktober 1982 lukker butikken. Tre måneder senere udlejer Kirsten Stenfeldt i januar 1983 til Hobro ny Rejsebio, der henover fire søndage viser to forestillinger startende med ”Flådens friske fyre” samt mere farligt herude på havet ”The Last Jaws”. Herefter gives sporadiske forestillinger på forskellige ugedage med et program bestående af alt muligt – også det frække repertoire – frem til maj. Fra november 1983 fungerer Bio som Auning Kulturhus ved Auning Aktørforening. Her besluttes det to måneder senere takket være amatørteaterforeningen med formand Tom Bytoft i spidsen, at der atter skal være biograf. Genåbningen finder sted tirsdag den 24. januar 1984, hvor der denne aften og onsdag blændes op for ”Megaforce”, et aldeles åndssvagt sci-fi eventyr instrueret af Hal Needham, hvor imidlertid hele familien kan være med. Næsten ingen dukker op. Snart spilles så i stedet en ’møgbeskidt amerikansk pornofilm’, som Bytoft selv udtrykker det. To svenske fodboldhold er på dette tidspunkt indlogeret i byens kursuscenter og derovre hinsidan kunne man ikke se sådanne slibrige sager, så spillerne dukker fuldtalligt op flere dage i træk medbringende sig en ordentlig kasse bajere med tilstrækkelig alkoholprocent den sidste aften. Sådanne var der heller ikke nem adgang til derovre. Netop den film gik så meget godt, men uden lokalt befolkningsunderlag var det en umulig mission at holde Bio kørende og aktørforeningen taber en bunke penge på projektet. Lørdag den 12. maj 1984 vises ”Far til fire med fuld musik” som sidste program. Biografens inventar sælges til ’Den gamle biograf’ i Mariager, mens Hobro ny Rejsebio under sit nye navn ’Den Rullende Biograf’ viser film i Auning Forsamlingshus nogle år frem. Bygningen står tom indtil 1988, hvor den bygges om til to nye lejligheder (oprindelig var der planlagt tre) foruden den allerede eksisterende. Én placeres i foyeren, mens den anden indrettes i salen, som modsat mange andre ikke bliver etageopdelt. Fortsat i 2024 skimtes B (I) O på facaden med I’et som det rektangulære vindue på første sal, der helt har erstattet døren ud til den lille altan fra 1952, som nu er fjernet igen. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Auning Biografteater | |
• Gå til Auning Bio | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 17-05-2024 |