| |
Kinografen / Kino (1921), Bjerringbro |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk. |
Dato:
01.11.2024 |
Kinografen
Bjerringbro 6. oktober 1931
Kinografen / Kino
Hovedgaden (siden Storegade 17)
Åbnet 1. november 1921
Lukket 16. april 1957
Bjerringbro står på den anden ende i 1921, da et større viaduktarbejde
under jernbanen kræver en del arbejde og ny vejføring, hvor bl.a. det,
der bliver Markedsgade kommer til i forlængelse af Søndergade under
banen. På tværs er også Hovedgaden under forandring til højre for det
nye kryds, hvor Markedspladsen endnu ligger til venstre. Her står
Kinografen til at blive nedlagt, da en ny med samme navn skal åbne få
meter længere oppe ad Hovedgaden i Svend Trøst Andersens bygning på det,
der fra 1931 er Storegade 17 bygget sammen med gartner Hansens nr. 19,
som er en rød murstensbygning, der med årene danner stil med resten af
gadens nye bygninger, hvor der ovenpå er beboelse samt kvist under taget.
Bagved ligger salen forbundet af en smal mellembygning med operatørrum
henover. Der er 170 pladser i den nye, hvilket måtte være omtrent samme
antal som i den gamle.
Der er i den nye biograf ikke ret mange beretninger om driften i
stumfilmsårene, men vi formoder, det går godt. Et lodret Kino-skilt
sættes på et tidspunkt op ude foran indgangen, der tidligere kun har
været belyst af et par lamper uden ellers at gøre synderligt væsen af
sig. Fra at spille om søndagen og på markedsdage viser den nye biograf
film op mod fem dage om ugen.
|
Læs mere her:
Bjerringbro Biograf
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Kinografen
Bjerringbro 1921 akkurat i midten til venstre for dobbeltporten (postkort
cirka 1922)
I august 1931 indgår direktøren en aftale med Bang & Olufsen om et nyt
anlæg til tonefilm, som indvies den 6. oktober med Maureen O’Sullivan i
”Hjertets sang”, der vises hver aften fra onsdag til søndag. Ti år
senere overtager Anne Marie Trøst Andersen bevillingen i august 1941
efter hendes mands død i april. Et halvt år senere har hun den glæde, at
sønnen Glenny i marts 1942 består sin eksamen som bygningskonstruktør
med udmærkelse. Fire år senere tegner han sit første udkast til atter en
ny biograf, som dernæst eksisterer i fem-seks reviderede udgaver, før
det sidste forslag eksploderer ud af papiret og bliver til sansemættet
virkelighed.
I 1956 overtager han Kinografen efter sin mor, der lader sig pensionere
som direktrice og indsender straks ansøgning om byggetilladelse til
den nye biograf, der i sædeantal bliver dobbelt så stor og i rumfang langt
større endnu. Tiderne er efterhånden blevet gunstige og tilladelsen
falder allerede til at påbegynde arbejdet 1. oktober. Herefter opføres
på syv måneder Kino på Søndergade, som i dag hedder Brogade, men et godt
gammelt navn som Kinografen går ikke sådan i glemmebogen. Kino og
Kinografen følges ad hånd i hånd til det sidste. Tirsdag den 16. april
1957 lukkes på Storegade i tophumør fuld af musik med bl.a. Willy
Fritsch på rollelisten i ”Den glade vandrer”.
Efter lukningen flytter radioforhandler Svend Aage Larsen ind i
lokalerne med værksted bagtil i salen. Denne eksisterer i årtier foran
udvidet ind i nabohuset til venstre siden under navnet Expert. I de
seneste mange år har der været genbrugsbutik på begge sider af porten,
der i sin tid fungerede som udgang for biografen.
|
|
Kinografen
Bjerringbro med lodret Kino-skilt ud for Storegade 17 (postkort cirka
1955)
|
|
Kinografen
Bjerringbro 1921 - her i midten på Storegade 17 (senere tegning)
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Kinografen |
Kinografen
/ Kino |
Bjerringbro Biograf
|
|
|
|
|
|
• Gå til Kinografen / Kino (1921), Bjerringbro |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:33:51 |
|
|