biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt | Pioner
København | Omegn
Nordsjælland
Vest, Midt & Syd
Bornholm
Møn & Bogø
Lolland & Falster
Fyn, Thurø, Tåsinge
Langeland & Ærø
Sydjylland | Øst
Midt-Vest | Nord

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM FORMATET
Historie | Biografer
Film | Maskiner

FILM & SYSTEMER:
Todd-AO | Blow-Up
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Omnimax
Showscan
Cinema 180
Sensurround
"Windjammer"
CinemaScope

NYHEDER

2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premierer 1911-2020
Film- og Kinoteknik
Teknikkalender
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
Store Lærreder
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com
 

Kinografen / Kino (1957), Bjerringbro

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk.Dato: 01.11.2024
Foto af: Martin Vinther Rasmussen

Kinografen / Kino
Søndergade 9 (siden Brogade 9)

Åbnet 22. april 1957
Lukket 9. juli 1989

I 1957 åbner Glenny Andersen en tør vi nok ligesom pressen sige smuk og særpræget biograf, der erstatter byens tidligere Kino på Storegade eller i folkemunde Kinografen indrettet 36 år forinden af hans far, der havde overtaget byens endnu ældre biograf tilbage i 1919. Også den hed Kinografen, det havde den altid gjort, så det gør den nye på Søndergade også. Gaden i sig selv kan imidlertid ikke holde på sit – i forbindelse kommunesammenlægning oppe i 1970’erne skifter den navn til Brogade for at undgå navneforvirring, hvilket dog ikke skulle være noget nyt for byen, der i sin tid overhovedet ikke benyttede gadenavne.

Unge Andersen er arkitektuddannet og har netop overtaget den tidligere biograf af sin mor året i forvejen, hvor han har tegnet denne nye skabning, hvis materialisering fik en noget skeptisk modtagelse på grund af sit abstrakte blikfang. Udover trekanter og cirkler mødes man fra gaden af en kolossal, himmelblå muslingeskal som baldakin henover indgangspartiet bag venstre hjørnes enlige søjle med en dog helt traditionel butik til højre. Henover er der beboelse i to etager, hvor højre side nærmest er savet til dengang med en delvist afskærmet kæmpealtan, der øverst strækker sig bastant ud over det skrånende tag.

Bag billetsalget er foyerens ene side holdt i gule mursten med grønne fingre i forhold til en vinterhave i form af en krybbe mellem hyggelige sofaarrangementer, mens udstillingsmontrer lokker på den modsatte sides trævæg, hvor gulvet imellem er af marmoreret gummi. Alt dette er de fleste enige om, er ganske interessant og måske ligefrem smukt. En chokoladekiosk findes selvfølgelig også, den tager mor sig af, nu hun ikke længere skal tegne den daglige ledelse. Selv på toiletterne, hvor man ikke plejer at blive forbavset, bliver man det alligevel, da der mellem de hvide fliser vilkårligt er opsat farvede – alle mulige slags, naturligvis!

Bagved den ejendommelige foyer strækker den meget rummelige sal sig med 324 knaldrøde stole, der udvendigt ligesom fronten eksploderer i gule, grønne, røde og blå farver. Salen ligger akkurat i forlængelse af foyeren og dermed forskudt til venstre i forhold til hovedbygningen. Flisemosaikken er fortsat ind i salen under det buede scopelærred på 3,6 x 8 meter bag et rødt fortæppe, hvor den ikke overraskende falder naturligt ind i farvesammensætningen, som øverst består af et mørkeblåt loft, hvorfra store lysekroner hænger formet som liljekonvalbuketter, mens væggene er i mahogni og okker. Bag lærredet findes en række højttalere, der ’får filmene til at virke mere levende og naturlige’, som det forklares. I operatørrummet er opstillet to nye maskiner af mærket Zeiss-Ikon med indgang herunder gennem indgangsdøre alt sammen godt lydisoleret, men siden klages over, at isoleringen på siderne lader meget tilbage at ønske.

Mærkværdigheden har kostet 300.000 kroner at opføre og at den er hypermoderne, er i hvert fald alle enige om. 2. påskedag folder Kinografen sin farvepalet ud over ”Flintesønnerne”, der tilmed i sig selv er den første Morten Korch film i farver. Det er herefter Glenny Andersens hensigt at vise omkring tre forskellige film om ugen – alt efter succeskriterie, naturligvis. 285 pladser står tilbage efter en senere renovering af rækkerne.

Glenny Andersen driver Kinografen frem til august 1981, hvorefter vognmand Kurt Winther fra Galten forpagter frem til februar 1985, hvor han lukker i månedens sidste halvdel, idet der ikke kan blive varmt nok i salen. Hans aftale løber ellers frem til april 1986. Herefter dannes hurtigt Foreningen Bjerringbro Kino ved formand Torben Vendelev, der med genåbning 2. påskedag fremover betaler en månedlig leje på 4.000 kroner til Glenny Andersen, mens kommunen i forskellige beløbsstørrelser de kommende år dækker udgifterne til en del af driften, der i starten bl.a. skal gå til en mindre ombygning, som også vil gøre biografsalen egnet til andre aktiviteter.

Viborg Amt henstiller halvfrækt til biografforeningen, at Kinografen tager navneforandring, ’så et nyt navn i højere grad antyder, at lokalerne er åbne for en bred skare’ underforstået eksempelvis teater og andre mødeaktiviteter. Så lidt respekt altså for det truede, gamle navn her ved udgangen af 1985, hvor man havde mistet sin sidste artsfælle i Hjørring til bulldozeren halvandet år forinden.

De efterfølgende år løber med forhandlinger frem og tilbage mellem biografejer, kinoforeningen og kommunen, der gerne ser huslejen nedsat, så det giver bedre mening med at støtte driften på fornuftig vis og samtidig få det hele til at glide, men også i 1986 er der underskud. Efter en russer i form af Arnold Schwarzenegger har ryddet op i Chicago for sidste gang søndag den 9. juli 1989, lukker Kinografen for at holde sommerferie, men i august er der ingen genåbning. Andersen har biografbygningen til salg og findes der ikke snart en køber, vil lukningen blive permanent, lyder det.

Lidt atypisk starter Midtjysk Rejsebio så med at vise film fra efteråret og eksempelvis to daglige forestillinger henover flere dage i efterårsferien. Det er lige før, der ligner ordinær drift igen, da rejsebiografen også søger byens kulturudvalg om tilskud til varme- og husleje, men dette får man dog afslag på. Denne har overladt det til forvaltningen at forhandle med ejeren om at få startet atter en ny biografforening eventuelt i samarbejde med rejsebiografen og i begyndelsen af 1990 står Erik Thorsnæs parat til at flytte sit biografudstyr fra Hinnerup her op til Bjerringbro og når endda at få læsset en del af, før det går op for Glenny Andersen, at biografen er ved at blive snoet uden om ham, hvorefter så den aftale går i vasken, da formaliteterne ikke er i orden.

Nogle måneder senere modtager bandet TV-2 en platinplade i biografen, da en af sangene på deres nye album netop bærer titlen ”Stjernen over Bjerringbro” og i april 1992 afholdes et par øvrige koncertbegivenheder i den nedlagte biograf, hvis tid er omme.

I april 1997 købes bygningen af Christian Torp og Poul Erik Gregersen, der har planer om at genåbne Kino med 110 nye stole og en større scene til musikteater foruden, der skal være biograf som hidtil, hvor en ny støtteforening tænkes at stå for driften med tilskud fra kommunen som i gamle dage. Så let går det ikke. Formand Torben Vendelev, nu Bjerringbro Kulturhus, melder denne gang hus forbi efter forud at have brugt rigeligt med energi på biografen. Han ser heller ikke for sig, at bestyrelsen hverken kan eller vil stå for indsamlingen af de penge, der skal til for, at genetableringen kan føres ud i livet – nemlig omkring en million kroner – eller for den sags skyld stå for driften.

I januar 1998 påbegynder en stor ombygning af biografen med café og pizzeria overvejende i den tidligere foyer, men salen bliver der et stykke tid endnu alt sammen som Kino Cafe, hvor en ny restauratør i august 2002 gør sig store tanker og inviteret til kæmpefest med bespisning og koncert med hele fem bands. Det hele får en brat ende i 2019, da husets nuværende ejer finder stedet ribbet for inventar, efter den sidste lejer har efterladt huset i hast på vej mod Frankrig destination Lyon uden afregning for de seneste fire måneders husleje. I dag er der kjoleforretning i forhuset endnu med baldakinen intakt som eneste levn fra dengang, idet salen nu er revet ned.
 
Læs mere her:

Bjerringbro Biograf

Biografer på biografmuseet.dk

Biografer Oversigt

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Biografpremierer 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

7OMM Film og De Store Formater

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

"Windjammer" i Cinemiracle

CinemaScope | VistaVision

Super Technirama 70 | Panacolor
Dimension 150
| Sensurround

High-Impact biografdesign
 
  
  

• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt
• Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord
• Gå til mere om Kinografen | Kinografen / Kino | Bjerringbro Biograf
 
 
  
  

• Gå til Kinografen / Kino (1957), Bjerringbro
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 22 oktober 2024 15:12:50