Hovedgaard Biograf (1923) | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 16.09.2024 |
 Hovedgaard Biograf cirka 1925 (public domain)Hovedgaard Biograf (1923) Horsensvej 6 Åbnet 21. november 1923 Lukket 25. juni 1972 Efter 4½ års biografdrift på gæstgivergården overfor stationen åbner tømrer- og snedkermester Jacob Carl Rasmussen onsdag den 21. november 1923 ny biograf i forbindelse med sin ejendom på Horsensvej, hvor han ud mod gaden har rejst et helt lille kunsttempel, som det blev omtalt i tiden. Traditionsbunden giver han fortsat forestillinger tre aftener om ugen, nemlig onsdag, lørdag og søndag kl. 20 foruden sædvanligvis også søndag kl. 16. Publikum er blevet lovet A.W. Sandbergs Dickens-filmatisering ”David Copperfield”, men må nøjes med ”Store forventninger”, der i sig selv nok alligevel blev indfriet som en anden frembringelse fra samme instruktør baseret på samme forfatter. 126 pladser er fordelt på træstole muligvis snedkereret af ham, mens et par bænkerækker uden hverken arm- eller ryglæn til ungerne giver plads til op mod 30 gæster mere. Væggene er pyntet med lister og beklædes siden foroven med tapet. Ud mod gaden står facaden temmelig flot for en landsbybiograf med to store halvbuer i hver side, der til venstre fungerer som udstillingsvindue omkranset af to automater for en cigar- og tobakshandel, der har central indgang i midten, mens den højre i sig selv danner portal for et vindfang let tilbagetrukket med billetsalg indenfor døren i en lille forhal, der også rummer slikkiosk. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Hovedgaard Biograf i tegning nov. 1973Som omtalt snart utallige gange var biografer stærkt tobaksforbundne mange steder i Jylland, men her drives den rygende halvpart af andre, mens Rasmussen personligt er indehaver af den mindst lige så forrygende biografbevilling. Datteren Helga sørger endnu et par år for den musikalske ledsagelse på klaver til at holde humøret oppe, før et ægtepar antages til at supplere med violin, mens en kakkelovn i vinterhalvåret hjælper til med at holde temperaturen oppe. Tre toiletter står placeret i gården til venstre op ad muren. Onsdag den 1. juni 1932 er der hovedgaardspremiere på den første danske spillefilm optaget med lyd, nemlig ”Præsten i Vejlby” med Henrik Malberg og Karin Nellemose. Den markerer samtidig installationen af det helt nye anlæg fra A/S Nordisk Tonefilm. Fremme i 1939 rives en ældre villa til venstre for biografen ned for i stedet at opføre en ny ejendom i to etager med butik i stuen bygget sammen med biografen. Som arbejdsløs pianist får datteren forretning her og fatter i øvrigt interesse for tobakshandleren i orkanens øje. I september 1947 får maskinmester Ditlev Alfred Jensen biografbevilling efter at have forpagtet den siden direktørens død kort forinden og lejer sig ind hos enkefruen med udvidet antal forestillinger. Der gives nu seks incl. den sædvanlige børneforestilling søndag eftermiddag. 30.000 kroner benyttes på nyt maskineri i operatørrummet, nye farver i salen og ’behageligere stole’, hvor vendingen dækker over 124 nye fortsat skåret af træ og stadig aldeles uden polstring. Der genåbnes torsdag den 2. oktober med Mathilde Jensen i ”Tante Cramers testamente”. | |
 Hovedgaard Biograf med sænket loft tegning fra nov. 1973I 1950 køber Jensen selv grunden atter til venstre i nr. 8, hvor et ældre pensionat rives ned for at placere en større biograf omkring hjørnet af Vandværksvej. Da denne både er smal og i øvrigt privat, bliver der ikke givet tilladelse til at sluse publikum ud den vej og hans ellers så glimrende planer for en topmoderne biograf kuldsejler. Som fortsat bevillingshaver sætter han i stedet biografen til salg. På grund af avisstrejke kan han imidlertid ikke avertere med det, men hans bestyrer, murer Svend Aage Winther slår til og overtager driften – på myndighedernes tilladelse, forhåbentlig, så det ikke går ham som folkene ovre i Nørre Snede biograf. Som krigsveteran med stor interesse for skibsmodeller bliver det i marts 1956 muligt for Jensen at bestride posten som direktør for Glud Museum, hvorefter Winther officielt får bevillingen overdraget. De næste 16 år ses således fru Rosa i billetkiosken, mens han selv klarer maskineriet. I det større billede køber tobakshandler Børge Jepsen bygningerne i 1960 efter fru Rasmussen er død her nogle år efter sin mand og flytter forretningen over i tilbygningen fra 1940, der fungerer som vin- og tobakshandel helt op i nyere tid suppleret med lotto. En sidste renovering og teknisk forbedring finder sted i 1962 med opsætning af nyt og bredere lærred til CinemaScope, hvor væggene denne gang tækkes med dekorering i fornemste teaterstil. Der spilles på dette tidspunkt ikke mandag og torsdag uden, at der er tale om kassestykker og dem, kan der ifølge direktøren, godt være langt imellem. Som en af landets mindste biografer har det aldrig været nogen guldgrube, forsikrer han, men med et par nybygninger om sommeren og nogle reparationsarbejder om vinteren, så fungerer det med biograf fem aftener om ugen, hvor belægningsprocenten fremme i 1963 ligger nogenlunde stabilt på 50%. Repertoiret består mestendels af danske lystspil, westerns og musikfilm i tidens ånd, som de unge piger lader til at være ellevilde med. Sidste film søndag den 25. juni 1972 bliver en gammel traver af den hyggelige slags, ”Fra Diavolo” med Gøg & Gokke. Filmen spiller fire forestillinger fra onsdag, før biografens tid er omme. Det forgangne år var blot 148 forestillinger overværet af 3.375 gæster så trods en voldsomt billig husleje på tobakshandlerens nåde, der sikrede biografen aldrig at have underskud, var det på tide at stoppe, mens legen var god. Timelønnen lå helt nede på 1 krone, når man regnede det igennem. Det kunne naturligvis ikke længere svare sig. Biografen bygges i august 1976 om til bank med renskuret facade, hvor indgangen flyttes lidt mod højre. Tre af slagsen residerer på adressen frem til juni 1994, hvorefter der kommer solcenter og fra 2010 er der trykkeri i huset. Atter fjorten år senere fremstår det hele noget mistrøstigt uden de fjerneste spor af fordums elegance. Indvendigt blev salens loft sænket tilbage i 1976, her gemmer sig foroven endnu de gamle spor af loftets dekorative hvælvinger. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Hovedgaard Biograf (1919) | |
• Gå til Hovedgaard Biograf (1923) | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 21-09-2024 |