| |
Hovedgaard Biograf (1923) |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
16.09.2024 |
Hovedgaard
Biograf cirka 1925 (public domain)
Hovedgaard Biograf (1923)
Horsensvej 6
Åbnet 21. november 1923
Lukket 25. juni 1972
Efter 4½ års biografdrift på
gæstgivergården overfor stationen åbner tømrer-
og snedkermester Jacob Carl Rasmussen onsdag den 21. november 1923 ny
biograf i forbindelse med sin ejendom på Horsensvej, hvor han ud mod gaden
har rejst et helt lille kunsttempel, som det blev omtalt i tiden.
Traditionsbunden giver han fortsat forestillinger tre aftener om ugen,
nemlig onsdag, lørdag og søndag kl. 20 foruden sædvanligvis også søndag kl.
16. Publikum er blevet lovet A.W. Sandbergs Dickens-filmatisering ”David
Copperfield”, men må nøjes med ”Store forventninger”, der i sig selv nok
alligevel blev indfriet som en anden frembringelse fra samme instruktør
baseret på samme forfatter.
126 pladser er fordelt på træstole muligvis snedkereret af ham, mens et par
bænkerækker uden hverken arm- eller ryglæn til ungerne giver plads til op
mod 30 gæster mere. Væggene er pyntet med lister og beklædes siden foroven
med tapet. Ud mod gaden står facaden temmelig flot for en landsbybiograf med
to store halvbuer i hver side, der til venstre fungerer som
udstillingsvindue omkranset af to automater for en cigar- og tobakshandel,
der har central indgang i midten, mens den højre i sig selv danner portal
for et vindfang let tilbagetrukket med billetsalg indenfor døren i en lille
forhal, der også rummer slikkiosk.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Hovedgaard
Biograf i tegning nov. 1973
Som omtalt snart utallige gange var biografer stærkt tobaksforbundne mange
steder i Jylland, men her drives den rygende halvpart af andre, mens
Rasmussen personligt er indehaver af den mindst lige så forrygende
biografbevilling. Datteren Helga sørger endnu et par år for den musikalske
ledsagelse på klaver til at holde humøret oppe, før et ægtepar antages til
at supplere med violin, mens en kakkelovn i vinterhalvåret hjælper til med
at holde temperaturen oppe. Tre toiletter står placeret i gården til venstre
op ad muren.
Onsdag den 1. juni 1932 er der hovedgaardspremiere på den første danske
spillefilm optaget med lyd, nemlig ”Præsten i Vejlby” med Henrik Malberg og
Karin Nellemose. Den markerer samtidig installationen af det helt nye anlæg
fra A/S Nordisk Tonefilm.
Fremme i 1939 rives en ældre villa til venstre for biografen ned for i
stedet at opføre en ny ejendom i to etager med butik i stuen bygget sammen
med biografen. Som arbejdsløs pianist får datteren forretning her og fatter
i øvrigt interesse for tobakshandleren i orkanens øje.
I september 1947 får maskinmester Ditlev Alfred Jensen biografbevilling
efter at have forpagtet den siden direktørens død kort forinden og lejer sig
ind hos enkefruen med udvidet antal forestillinger. Der gives nu seks incl.
den sædvanlige børneforestilling søndag eftermiddag. 30.000 kroner benyttes
på nyt maskineri i operatørrummet, nye farver i salen og ’behageligere
stole’, hvor vendingen dækker over 124 nye fortsat skåret af træ og stadig
aldeles uden polstring. Der genåbnes torsdag den 2. oktober med Mathilde
Jensen i ”Tante Cramers testamente”.
|
|
Hovedgaard
Biograf med sænket loft tegning fra nov. 1973
I 1950 køber Jensen selv grunden atter til venstre i nr. 8, hvor et ældre
pensionat rives ned for at placere en større biograf omkring hjørnet af
Vandværksvej. Da denne både er smal og i øvrigt privat, bliver der ikke
givet tilladelse til at sluse publikum ud den vej og hans ellers så
glimrende planer for en topmoderne biograf kuldsejler.
Som fortsat bevillingshaver sætter han i stedet biografen til salg. På grund
af avisstrejke kan han imidlertid ikke avertere med det, men hans bestyrer,
murer Svend Aage Winther slår til og overtager driften – på myndighedernes
tilladelse, forhåbentlig, så det ikke går ham som folkene ovre i
Nørre Snede biograf. Som krigsveteran med stor interesse for skibsmodeller bliver
det i marts 1956 muligt for Jensen at bestride posten som direktør for Glud
Museum, hvorefter Winther officielt får bevillingen overdraget. De næste 16
år ses således fru Rosa i billetkiosken, mens han selv klarer maskineriet. I
det større billede køber tobakshandler Børge Jepsen bygningerne i 1960 efter
fru Rasmussen er død her nogle år efter sin mand og flytter forretningen
over i tilbygningen fra 1940, der fungerer som vin- og tobakshandel helt op
i nyere tid suppleret med lotto.
En sidste renovering og teknisk forbedring finder sted i 1962 med opsætning
af nyt og bredere lærred til
CinemaScope, hvor væggene denne gang tækkes med
dekorering i fornemste teaterstil. Der spilles på dette tidspunkt ikke
mandag og torsdag uden, at der er tale om kassestykker og dem, kan der
ifølge direktøren, godt være langt imellem. Som en af landets mindste
biografer har det aldrig været nogen guldgrube, forsikrer han, men med et
par nybygninger om sommeren og nogle reparationsarbejder om vinteren, så
fungerer det med biograf fem aftener om ugen, hvor belægningsprocenten
fremme i 1963 ligger nogenlunde stabilt på 50%. Repertoiret består
mestendels af danske lystspil, westerns og musikfilm i tidens ånd, som de
unge piger lader til at være ellevilde med.
Sidste film søndag den 25. juni 1972 bliver en gammel traver af den
hyggelige slags, ”Fra Diavolo” med Gøg & Gokke. Filmen spiller fire
forestillinger fra onsdag, før biografens tid er omme. Det forgangne år var
blot 148 forestillinger overværet af 3.375 gæster så trods en voldsomt
billig husleje på tobakshandlerens nåde, der sikrede biografen aldrig at
have underskud, var det på tide at stoppe, mens legen var god. Timelønnen lå
helt nede på 1 krone, når man regnede det igennem. Det kunne naturligvis
ikke længere svare sig.
Biografen bygges i august 1976 om til bank med renskuret facade, hvor
indgangen flyttes lidt mod højre. Tre af slagsen residerer på adressen frem
til juni 1994, hvorefter der kommer solcenter og fra 2010 er der trykkeri i
huset. Atter fjorten år senere fremstår det hele noget mistrøstigt uden de
fjerneste spor af fordums elegance. Indvendigt blev salens loft sænket
tilbage i 1976, her gemmer sig foroven endnu de gamle spor af loftets
dekorative hvælvinger.
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om Hovedgaard Biograf
(1919)
|
|
|
|
|
|
• Gå til Hovedgaard
Biograf (1923) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|