| |
Nørre Snede Bio (1942) |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af:
JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.10.2024 |
Nørre
Snede afholdshotel og nye biograf 1942 i tegning fra tiden - gl. bio
indgang ude tv
Nørre Snede Bio (1942)
Vestergade 16 (i dag Strøget 16)
Åbnet 20. november 1942
Lukket 19. april 1959
I 1942 udvides Nørre Snede Afholdshotel med en ny og større fløj i to
etager, hvor rejsestalden lå ud mod Vestergade og fra denne opføres i højre
side af gården op mod den eksisterende sal langs Rosensgade en ny, højloftet
biograf med et skråt proscenium trukket tilbage, hvor fem hvide striber –
tre tynde i midten og en i hver side strækker sig fra gulvet henover
platformen op og forbi lærredets sorte afmaskninger med en højst elegant
virkning også når fortæppet er trukket for. Over træpanelerne er de lyse
vægge beklædt med små lampetter og bagtil mod foyeren en tykkere, akustisk
beklædning. Et med andre ord ’usædvanlig smukt og tiltalende lokale’ med
plads til 172 gæster. Til venstre for salen ligger nu en lille, åben
gårdsplads med adgang fra alle sider.
|
Læs
mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer
1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det
sensationelle filmsystem
Mine damer og herrer,
"Dette er Cinerama"!
"Windjammer" i
Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70 |
Panacolor
Dimension 150 |
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
Bio's
25 års jubilæum. Billede fra Kim Ratza Bruun's samling
Ude fra Vestergade reklamerer et plakatskab til venstre for en lille
indgangsportal med dagens film, mens billetsalg sker fra en luge til højre.
Bag kønt dekorerede vinduer til denne side er forhallen placeret umiddelbart
bagved med chokoladekiosk for enden mellem to toiletter. Salen strækker sig
så fra foyeren op mod salen i Rosensgade med operatørrummet placeret i et
værelse på første sal.
Hotellet drives af Niels Petersen og fru Jutte, men det er sønnen Jens, der
med sporadiske film på plakaten lige siden 1. verdenskrig har kørt biografen
og fast fast februar 1927 på faderens bevilling. Den gamle sal får nu plads
til de mange sammenkomster, der tidligere har kollideret med
biografvirksomheden, der fik førsteprioritet. Her står den store scene
intakt, skulle det gå hen og blive interessant, men byen har allerede tre år
forinden fået sig en stor fløj med teatersal ovre på den gamle kro, der
lagde hus til byens allerførste biograf tilbage i 1908 og flittigt stået for
byens levende teater, da afholdshotellet fik filmblod på tanden.
|
|
Bio
1927 - 1959. Billede fra Kim Ratza Bruun's samling
Æren tilfalder ’i første række Petersen jun., der altid sørger for at faa de
bedste film frem’, kan man læse i avisen i forbindelse med indvielsen. Til
at dupere er der ved en forhåndspræsentation dagen forinden sammensat et
helt særligt program, der kan glæde både øjne og ører med ”Chopins serenade”
i strålende farver, hvor ’hvert billede var som et skønt maleri’. Dernæst
følger flere musik- og idrætsfilm fra Tyskland, som besættelsesmagtens
distributionsselskab UFA står for og så tør man nødigt klage... Hovedfilmen
til premieredagen er dog hentet i Sverige, ”En læges ansvar” med Victor
Sjöström distribueret af Dansk-Svensk Film. ’Tip-top moderne’ lyder det fra
alle sider om den nye biograf orkestreret af arkitekt Ehlers fra Brædstrup
til toner fra Bang & Olufsen i Struer.
Den 17. februar 1952 fejrer familien Petersen seks dage for sent 25-års
biografjubilæum under de faste former markeret med ”Mød mig på Cassiopeia”
til tre forestillinger, men mindre end fire uger senere er den helt gal.
Politiet har i stilhed været forbi og foretaget en undersøgelse, idet
hotelejer og søn er mistænkt for at have unddraget sig afgifter til det
offentlige (og således også filmleje til distributørerne) ved at opgive et
for lavt billetsalg, hvilket også kontrolbesøget gav udtryk for ved at
indikere et større billetsalg, end det efterfølgende blev rapporteret.
|
|
Hotelejer Petersen sigtes yderligere for at have overladt ledelsen af
biografen til sin søn, hvilket ikke er efter forskrifterne i
bevillingssystemet, der i disse år kræver, at bevillingshaveren selv skal
tage sig af driften. Det var ellers offentligt kendt, at det have stået på
således nærmest siden første verdenskrig brød ud som omtalt utallige gange
eksempelvis i forbindelse med åbningen i 1927 og da biografen fik sin nye
sal i 1942 foruden her akkurat nyligt i forbindelse med jubilæet de blot få
uger forinden. Sønnike anklages for sin part for omvendt at have drevet
biografen uden lovmæssig hjemmel og de øvrige uregelmæssigheder, der vist
ikke var så betragtelige endda. Det ender alligevel med en kort hæftestraf.
Familien sælger herefter både hotel og biograf og flytter til Horsens.
Nye ejere udlejer herefter Nørre Snede Bio til en 25-årig operatør fra
Fotorama i Viborg ved navn Gunnar Obel, som får bevillingen officielt
overdraget i maj 1953 og som siden bliver siden en stor kanon indenfor
biograf- og filmbranchen. Allerede 30. juni 1956 overtages driften
således af rejsebiografdirektør Kampmann Vilhelm Ratza Bruun, der 2½ år
senere går i gang med opførslen af en
helt ny biograf skråt ovre på den
anden side af Toftevej med plads til 236 gæster. Denne åbner 7. maj
1959, hvor sidste forestilling på Vestergade derfor finder sted tre uger
forinden søndag den 19. april. Afslutningsprogrammet er ”Syng for mig,
Caterina”, en lille musikalsk romance fra Tyskland med Caterina Valente.
I senere år er stedet kendt som Bachs Hotel og Bakk-Inn, hvor den
oprindelige sal halvt om halvt fungerer som krostue og biografen som
restaurationslokale med dansegulv i midten endnu med sin foyer relativt
uforandret. Blot bliver der plads til et toilet yderligere, hvor kiosken
muntrede sig og i 1985 udvides billetsalget med garderobe, hvor vinduerne
mures til. Ud mod Rosensgade fungerer den oprindelige sal som discotek, der
som stedets hovedattraktion med årene også benytter den nye. Ved at åbne
muren, hvor der engang var lærred, kan man på snedig vis gøre brug af den
gamle scene bagved, da der fra 1989 spilles lokalrevy i den nye sal. Øvrige
dele af bygningen fungerer siden med butikker i de gamle serverings- og
selskabslokaler ud mod Toftevej og hjørnet til det, der i dag er Strøget
bl.a. frisørsalon, mens førstesalen omdannes til almindelig beboelse.
|
|
Bio
Nr. Snede i 1942 - nu to sale!
Discotek Bakk-Inn lukker ved udgangen af 2007 og bygningen sælges til en
tømrer- og snedkerforretning. Der gives fortsat sceneoptræden med års
mellemrum og ”Optimistrevyen” har således senest været på plakaten i januar
2024, hvor der er tyndet lidt ud i rækkerne. 110 gæster kan i dag få plads
ad gangen til de populære forestillinger, der altid trækker fuldt hus.
Stedet udlejes også til øvrige arrangementer og private selskaber.
Biografsalen eksisterer altså endnu blot bogstavelig talt med hul i lærredet
og frit udsyn til teaterscenen på den anden side med en lille udbygning
omkring det oprindelige proscenium. Desværre ser facaden efterhånden aldeles
forfærdelig ud sommetider med skraldespande placeret foran den bare mur,
hvor de kønne vinduer engang jublede. Ud mod Toftegade fremtræder den
venstre side af afholdshotellet tydeligt, som det så ud allerede i 1895,
ligesom teaterbygningen langs Rosensgade udvendigt står nærmest uforandret i
forhold til dengang.
• Gå til
Rejsebio, Nørre Snede
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Nørre Snede Biografteater | Nørre Snede
Biograf (1927) |
Bio Nørre Snede (1959)
|
|
|
|
|
|
• Gå til Nørre
Snede Bio (1942) |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
08-01-2025 |
|
|