Biograf-Teater / Biograf-Teatret, Silkeborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2024 |
 Biograf Teater i Vestergade annonce januar 1908Biograf-Teater / Biograf-Teatret Vestergade 24 Åbnet 29. december 1907 Lukket 14. oktober 1917 Vestergade 24 er opført i 1890 som købmands- og beboelsesejendom i to etager med et sidehus i samme højde. Forhuset rummer mellem 1892 og 1907 Silkeborg Bank, men da denne får nyt domicil i nr. 8, bliver der plads til et (nyt) Biograf-Teater, hvis konstruktion i ejerforhold forekommer meget lig det forrige i håndværkerforeningens bygning på Torvet. Også annoncelogoet er identisk, da man efter en uge begynder at annoncere i januar 1908. Det turde være ren dovenskab, idet et nyt tremandskonsortium som den københavnske biografdirektør Constantin Philipsen skulle være del af, står bag med købmand Niels Morthensen i spidsen. Udvendigt er biografskiltet på facaden garneret med elektriske glødelamper og på hver side af indgangen hænger en buelampe til at oplyse de mange billeder og plakater ophængt i vinduerne. Et lille venteværelse foran salen benævnes smukt beklædt med grøn filt slået op med messingsøm. Også resten af det tidligere ekspeditionslokale med plads til omtrent 140 gæster forekommer yderst smagfuldt indrettet hvor høje paneler løfter sig langs sidegangen, mens loftet er prydet af fint modelleret stuk. Den højre væg rummer desuden en række betagende gipsdekorationer af hvide måger, der ’flyver over havet i alle mulige stillinger’, hvor et skilt forneden omkring de første tre bænkerækker bekendtgør, at disse er forbeholdt børn. Resten er klapsæder uden nogen form for polstring. I venstre side fører en reserveudgang ud mod nøddebuske, der gødes efter behov. Bygningen er særlig praktisk, idet stuelokalet har relativt højt til loftet. Ligesom hos konkurrenten Fotorama skiftes program to gange ugentligt og entrébilletten på 25 øre for voksne er også den samme. På tilsvarende facon spilles begge steder på hverdage typisk kl. 19, 20 og 21 samt på helligdage hver time med start hver hele time fra kl. 16 til 22. Første program blev glædeligt noteret til at være afvekslende bl.a. med aktuelle billeder fra den svenske Kong Oscars bisættelse. I juli 1909 holdes sommerlukket henover nogle uger på grund af vigende besøg og bare måneder senere overtages driften af Fotorama, der nedlægger sit eget biograflokale for i stedet at flytte driften herover incl. maskineriet. Efter ti filmløse dage genåbnes søndag den 23. oktober under den nye ledelse. Navnet ændres ikke, men ved forandringen etableres A/S Biografen under Fotorama, som nu er ved at være et større aktieselskab med både filmproduktion og udlejning samt adskillige biografteatre, hvor i dette tilfælde tekstilfabrikant Johannes Hammer hyres til at forestå driften. Man forbavses, når man et år senere læser referencer fra visningerne af den overordentlige populære ”Den hvide slavehandel” optaget af det århusianske selskab, der forbudt for børn vises for overfyldte huse i september 1910. Silkeborg Avis viderebringer som afslutning på omtalen en advarsel om fra filmens tekster om, at unge piger bør udvise den største forsigtighed overfor lokkende tilbud om at søge pladser i udlandet. Historien følges sandelig op med en ny artikel to måneder senere omhandlende to unge piger, der havde sig lokke af pladser i Amerika, hvilket i første omgang havde bragt dem op til en agent i Kristiansand i det sydligste Norge med lovning om guld og grønne skove. Den ene af pigerne har imidlertid set filmen og fattet mistanke. Herefter var myndighederne kontaktet via telegram til København og en afhøring af den i øvrigt dansktalende herre afslørede netop, at han var agent for hvid slavehandel. Jovist, film er tidligt et uundværligt redskab til samfundsoplysning om det så måtte være fiktion eller virkelighed. Men tag Dem i agt! Også tre år senere beretter en lokal artikel om New Yorks politi, der netop har indfanget en bande hvide slavehandlere, som opererer i ’biografteatre og lignende steder’, hvor de med nålestik af kokain bedøver unge frøkener for at bortføre dem til Sydamerika. Selv i 1916 er der endnu en opfølgende historie om ’ofre for denne forfærdelige trafik’ og atter i januar 1917 er emnet på banen igen. ’Som enhver ved, findes der i Amerika hele organiserede bander, der driver handel med unge kvinder…’ nu i forbindelse med premieren på ”I storstadens edderkoppenet” med Ernest Joy. Fantastisk reklame for Biograf-Teatret, helt gratis! I januar 1911 har Fotoramas afdeling i Silkeborg atter en konkurrent at slås med i form af Kinografen – selskabets snart værste konkurrent med hensyn til filmudlejning og produktion, selv når Nordisk Films titler tælles med ind under Fotoramas distributionsarm en del år før også de ender ovre hos det andet biograf- og filmforetagende. Biograf-Teatret er økologisk bevidst og producerer hver uge en glat, grøn gadeplakat, men bidrager som sådan ikke meget til fællesskabet. Kommunekassen måtte ikke fattes penge, siden udenbys aktører får frit lejde. Tre år forinden betaler byens biografer bare 20 kroner om måneden til fattigkassen, altså 240 kroner hver, mens dem i Herning årligt til sammenligning må punge ud med 1.000 kroner, altså fire gange så meget. Alligevel forekommer det træls, da Biograf-Teatrets ejerskab er placeret andetsteds, så skatteindtægter går byens næse forbi. Først da man i 1912 går i flæsket på århusianerne, lykkes en beskeden udligning kommunekasserne imellem – helt præcist 28 kroner for det seneste indkomstår. Hvad københavnerne kom til at slippe, om noget, melder historien intet om. I 1915 retter et større bevillingseftersyn op på fadæsen, hvor Kinografen kommer på private hænder, mens der også for Fotorama i biografforklædning kommer nye boller på suppen. Her får Johannes Hammer i Fotorama-konstruktionen lokalt selskab af overretssagfører Laurits Hansen og købmand Martin Henriksen i ejerkredsen, mens århusianerne trækker sig i baggrunden. I november oplever biografen sin hidtil største succes med Holger-Madsens ”Ned med vaabnene”, der efter bogforlæg har manuskript af Carl Th. Dreyer. I oktober 1917 flytter Biograf-Teater til Søndergade to år efter, Kinografen er rykket den modsatte vej til Vestergade og har vokset sig stor til Kino-Teatret eller blot Kino. Det tidligere banklokale sættes allerede til leje henover sommeren, mens sidste program tre måneder senere byder på Clara Pontoppidan som ”Tropernes datter”. Lokalerne rummer senere glarmesterforretning og har siden blandt meget andet solgt radioer, møbler og tøj... you ’Name It’ – ligger i dag akkurat ved siden af biografbygningens sidste ’Bestseller’, der lukkede dørene i 2020 for to år senere at blive erstattet af den lidt alternative børneforretning, Børnenes Kartel. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biograf-Teater (1906) | Fotorama | Biorama | Kinografen | Kino / Kino-Teatret | Biograf-Teater / Biograf-Teatret / Biografen | Bio | Den Lille Biograf | Arena Centrets Biografer / Arena Biograferne | Rampelys / Cafe-Biografen / Den Lille Biograf | Teaterbiografen | Bio Silkeborg | | |
 • Gå til Biograf-Teater (1907), Silkeborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 09-08-2024 |