Biograf-Teater / Biograf-Teatret / Biografen, Silkeborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.09.2024 |
 Biograf-Teatret i Søndergade åbningsprogram 17. oktober 1917Biograf-Teater / Biograf-Teatret / Biografen Søndergade 6 Åbnet 17. oktober 1917 Lukket 31. juli 1949 I 1915 har Kinografen formastet sig til at flytte op til Vestergade for at åbne et langt større Kinoteater. To år senere flytter Biograf-Teatret den modsatte vej med ny biografsal på Søndergade, der skal gøre konkurrenten kunsten efter. Forhuset er heller ikke i dette tilfælde nyt, men stammer fra 1900 opført og fortsat ejet af købmand og bundtmager N.P. Johansen. Silkeborgs Biograf-Teater ejes af A/S Biografen ved ham selv i kompagniskab med overretssagfører Laurits Hansen og tekstilfabrikant Johannes Hammer samt købmand Martin Henriksen, der fungerer som direktør. Selskabet er fortsat delvist afhængig af Fotorama i Aarhus som fast leverandør af både teknik og film. Arkitekt Hans Christian Rasmussen har forestået forandringerne i forhuset samt tilbygningen af den nye sal. Som åbningsforestilling onsdag den 17. oktober vises ”Klovnen” med Valdemar Psilander. ’Det var smukke ting, man saa’, referer Silkeborg Avis begejstret med særlig tanke på indretningen. Efter at have indløst billet passerer man forbi tælleapparat ind gennem svingdøren til ’det hyggeligste venteværelse, man kan tænke sig. Rummet er smukt pyntet med blomster og væggene med malerier.’ I lokalets midte kan man slænge sig på en lang bænk uden at føle sig generet, da ’der er så rigeligt med plads at give af’ i den lange forhal, der strækker sig ind i et nyt mellemhus til den nyopførte sal bagved. Tre trappetrin op går man gennem et forrum i dunkel, rød belysning, hvor der til højre er garderobe og trappe op til en balkon med 39 pladser fordelt på tre rækker. Med indgang til venstre strækker salen sig foran, hvor man først først mødes af en tværgang, der efter engelsk-amerikansk princip adskiller salen fra resten med en brudt mur i halv højde foruden søjle i hver side, som holder balkonstruktionen oppe med to store blomsteropsatser placeret som pynt. Akkurat denne indretning er den eneste af sin slags i Danmark nogensinde. Mellem to sidegange ned gennem salen indrettet med let hældning findes resten af de i alt 238 siddeplader, der alle er at finde på hårde bænkerækker dog med armlæn og ’bekvemme nok at sidde i’. I hvert fald ved åbningen, hvor filmene som regel endnu ikke er så lange, at det for alvor kan mærkes. Nede foran det højt placerede lærred er to musikere gemt godt af vejen bag et tæppe, så de nok kan høres men ikke ses af publikum. Under loftet bag balkonen er den nye filmmaskine også ude af syne og aldeles lydløs, hvad man ikke i samme grad havde været vant til på Vestergade. Fra loftet hænger seks lysekroner, ligesom der langs væggene findes et tilsvarende antal lamper med rødt glas. Fem år senere annoncerer Biograf-Teatret blot som Biografen, mens Kino-Teatret ofte blot bekender sig som Kino. Det går begge steder over stok og sten, så otte år passer hurtigt forbi, før man overhovedet kan besøge et toilet i Biografen og yderlige to, før samtlige træbænke i 1927 erstattes af noget mageligere stole. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Biograf-Teatret i Søndergade - forhallen i mellemhuset nu også med wc samt lidt af salen og balkon i 1925I 1929 bygges ny balkon, der kan klare sig selv uden støttende piller herefter med 48 stole fordelt på fire rækker. Med bedre plads på gulvet kan Biografen sælge 224 billetter ad gangen, hvor publikum skal vænne sig til billet gyldig til kun det noterede spilletidspunkt. Hidtil har man i årevis kunnet vimse gennem tælleapparatet, som det passede én selv og dermed i teorien se slutningen før starten. Den halve gulvmur bliver stående med smuk søjleformation i hver side, som blot ikke længere rører ved balkonen. Direktionen har efterfølgende ikke travlt med at få sat lyd på de stumme billeder. Det lyder senere i morskab fra byen, at en meget lille jysk købstad – der kunne således naturligvis dårligt være tale om Silkeborg – ikke havde fulgt alt for grundigt med i hvad, der foregik i tiden. Direktøren for det pågældende teater har således bestilt en af disse nye film med lyd og inviteret til gallaforestilling, men da gækken slippes løs oppe på lærredet og lyset dæmpes høres absolut ingenting, da et stort orkester dukker op på lærredet sammen med et væld af sangerinder og stepdansere. Opfyldt af vrede styrter direktøren op i operatørrummet og hamrer løs på fremviseren om det så er maskinen, operatøren eller dem begge, men fortsat hænder absolut ingenting. Harmdirrende telegraferer han den efterfølgende dag til udlejningsselskabet, hvor det koster flere telefonsamtaler frem og tilbage, før det lykkes at overbevise om, at disse nye film altså også kræver nyt maskineri. Udvidet i efteråret 1929 blev Kino selv uden balkon Biografen ganske overlegen og det var selvfølgelig også Kino, der kommer først på banen i marts 1930 med de talende film. Det er dog ingen aprilsnar, da Biografen fra 1. april 1931 endelig med fuld musik kan fornøje publikum i form af humørsprederen ”De tre fra benzintanken”, der med Heinz Rühmann gør sig kosteligt over hele landet. Sørensen har en uge forinden forklaret en indbudt kreds, at man nu stod ved et vendepunkt i teatrets drift, da man (endelig) har besluttet sig for at installere dette så forjættende, snakkende system. Allerede dagen forinden præsenteres til en særforestilling filmen ”Sonny Boy”, der nok var familievenlig – men i visse versioner og lange passager dog helt stum… | |
 Biografen på Søndergade som danseskole i længdesnitKuranstaltleder Niels Albrecht Sørensen er tidligere trådt ind i bestyrelsen og har overtaget direktørposten, før han i 1934 på grund af ny lovgivning overtager hele Biografen, der stadig går på med krum hals under de fortsat lidt støvede forhold. Allerede i september 1926 var der i byen indkommet et andragende fra De Samvirkende Fagforeninger om en tredje biograf i byen, men byrådet gik dengang imod og anbefalede i stedet sig selv som kommunal biograf, hvilket Justitsministeriet bifaldt under forudsætning af, man opførte en ny biograf for selv at drive den med ministeriel godkendt leder. Det var kommunen på dette tidspunkt ikke videre interesseret i og slet ikke her under stumfilmens sidste krampetrækninger. Tanken var såmænd blot at skovle penge i kommunekassen gennem bortforpagtning og så kunne de privatdrevne biografer ellers ryge og rejse. Indtil videre henlægges sagen i arkivet for uforløste drømme, men da det senere AOF i 1936 får bevilling til Kino og filmene synger og danser til kæmpe gevinst, kan det nok være, at kommunen genovervejer sin stilling, da bevillingen atter bliver ledig i marts 1939, hvor Sørensen går hen og dør, hvorefter man kaster sig glubsk over den. Det varer dog helt til justitsminister Steincke kommer hjem fra ferie i august, at ’han kan få sagen forelagt’ og billige. Så har man set det med. | |
 Biograf Teatret i Søndergade tegning fra 1925Modsat så mange andre steder lader kommunen de daglige ledere, der herefter antages til at drive Biografen, få relativt stor selvbestemmelse og altid med titel af direktør. Her bliver Oluf Larsen den helt store kanon og gør det, må man erkende, virkelig godt. Det allerførste spørgsmål, som trænger sig på, vedrører selvfølgelig en tiltrængt modernisering. Efter grundig gennemgang af filmmaskineriet rapporteres dette at fremstå temmelig gammeldags. Der må gøres noget, mener man, men ti år passerer revy, før pengene spenderes på andet end de ’godgørende formål’, man har stillet i udsigt ved at indehave bevillingen – at støtte Turistforeningen og Museumsforeningen. Den 26. december 1946 er der cadeau til Larsen med danmarkspremiere her i Biografen som eneste sted i landet på ”Tarzan og leopardpigen” med Johnny Weissmuller. Nogle måneder forinden havde Bio haft jyllandspremiere på den første, danske tegnefilm i spillefilmslængde, ”Fyrtøjet” efter H.C. Andersen. Også denne betragtedes som gammeldags og i hvert fald ikke på højde med Walt Disney. ’At billederne ikke var saa gode, skal jeg være den første til at indrømme’, svarede Larsen, men lod filmkunsten komme i første række og mildere så man da i hvert fald på eventyret ved filmens repremiere mange år senere. Tilsvarende kommer ”Casanovas dobbeltliv” med Joe E. Brown siden bedst kendt som Osgood Fielding III i ”Ingen er fuldkommen” til danmarkspremiere sammen med Palads i Fredericia den 28. juli 1947. Sidst i 1948 besluttes det at flytte Biografen over til en helt ny bygning i Tværgade, hvor man bygger stort efter at have forkastet planer om at adoptere Oksbøllejrens biograf og flytte den til Bindslevs Plads. Den store barak flyttes i stedet til det hastigt voksende Storkøbenhavn, hvor den gensopstår som Islev Bio. Sidste film vises søndag den 31. juli 1949, hvor ”Abbott og Costello som rekrutter” løber gennem fremviseren. Lejemålet stod til at udløbe dagen derpå og kunne ikke forlænges yderligere. Kino, der i sig selv netop er genåbnet efter atter en udvidelse to uger forinden, må herefter dække behovet, før den nye Bio på Tværgade står klar til åbning den 19. februar 1950. Forhallen indrettes til butik som mange år forinden, mens salens højre væg mod gården får isat tre store vinduer for herefter at fungere som gymnastiksal og danseskole, hvor balkonen uden reserveudgang fjernes. Atter et pengeinstitut har møvet sig ind i bygningen, da Privatbanken i 1968 foranstalter, at forhuset rives ned, fordi det ikke opfylder nutidige krav til loftshøjde, men også facaden har længe stået til at skulle rykkes en anelse tilbage. Det nyopførte hus rummer fra 1970 banklokale, som strækker sig ind gennem salen. De seneste mange år har der været tøjbutik på stedet. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biograf-Teater (1906) | Fotorama | Biorama | Biograf-Teater (1907) | Kinografen | Kino / Kino-Teatret | Bio | Den Lille Biograf | Arena Centrets Biografer / Arena Biograferne | Rampelys / Cafe-Biografen / Den Lille Biograf | Teaterbiografen | Bio Silkeborg | | |
 • Gå til Biograf-Teater / Biograf-Teatret / Biografen, Silkeborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 01-09-2024 |