| |
Rampelys / Cafe-Biografen / Den Lille Biograf (1982), Silkeborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk |
Dato:
01.09.2024 |
Rampelys
med Den Lille Biograf i streg
Rampelys / Cafe-Biografen / Den Lille Biograf (1982)
Bindslevs Plads 6
Åbnet 3. april 1982
Lukket 2. februar 2003
Den nuværende bygning på Bindslevs Plads 6 lå tidligere med adresse på
Markedsgade 20 opført i 1907 med byens store markedsplads ude foran
omkranset af træer med masser af gøgl, når cirkus eller tivoli kommer
til byen. Indenfor er der afholdsrestaurant i stuen og mødesal for Good
Templar-logen ovenover, måske de også forstod at more sig? En smal
sidefløj i gården til højre erstattes få år senere af en højere, der i
stuen indrettes med nyt køkken for restaurationen og værelser for
Kristelig Forening for Unge Kvinder (KFUK). Herover er der plads til en
dagligstue for logen, mens endnu flere værelser er placeret på 2. sal i
forhuset. I 1935 bliver omgivelserne til en stor park med legeplads, der
to år senere får sit nuværende navn opkaldt efter idémanden Jens Rasmus
Bindslev. Han har gjort sig bemærket indenfor fagbevægelsen, før han i
1929 og tolv år frem er socialdemokratisk borgmester. Frem til 1981
fungerer stedet som ungdomshus.
Den Selvejende Institution ’Den
Lille Biograf’ er startet på Nygade i
1977 og ledes af en gruppe på 30 mand m/k, som i januar 1982 flytter
over til Rampelys som et nyt, samlende kulturhus, hvor der er optaget
lån og skillinget sammen blandt styregruppens mange medlemmer til de
872.000 kroner, det koster og hvor kommunen for første gang går ind og
støtter med 25.000 kroner. Udover en stor sal i den gamle loge samt
galleriet fra den gamle adresse rummer (også) den nye placering en
mindre sal 2 i sidefløjens stue på første sal, der indrettes med en
lille scene til børneteater. En separat ind- og udgang kan benyttes
bagved, ellers er de to lokaler i princippet direkte forbundne med
hinanden. 97 pladser skrues fast i gulvet i den store, der indrettes med
fin hældning med mulighed for ekstra, løst opsatte stole. Også denne har
mulighed for teater, mens 42 kan placeres efter behov i den lille. |
Læs
mere her:
Arena, Silkeborg
Kino, Silkeborg
Biografer på biografmuseet.dk
Biografer Oversigt
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Stoleplaner - Galle &
Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Biografpremierer 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
7OMM Film og De Store Formater
Todd-AO, - det sensationelle
filmsystem
Mine damer og herrer, "Dette er
Cinerama"!
"Windjammer" i Cinemiracle
CinemaScope |
VistaVision
Super Technirama 70
|
Panacolor
Dimension 150
|
Sensurround
High-Impact
biografdesign
|
|
|
Filmmaskinerne skal i begge operatørrum være fuldautomatiske, hvilket
fra myndighedernes side er en betingelse for, at der gives tilladelse
til den noget sælsomme indretning. Man mistænker dog kraftigt den lille
fætter for blot at være udstyret med Vaskehusets to år gamle 16mm
apparat og prisen for ombygningen da også beskeden; for godt 100.000
kroner kunne det lade sig gøre ved at flytte det eksisterende udstyr
over. Således er der fortsat pause under filmene men intet sted at
samles udenfor trappeopgangen. For 70’er-folket er de nye 80’ere ikke
sagen i helt samme grad, hvilket hurtigt tager livet af de allermest
alternative filmarrangementer i sal 2. I stuen ligger også Cafellini,
der fungerer, som navnet antyder. Overordnet er biografen alle dage
fortsat ’Den Lille Biograf’, i begyndelsen også bare ’Rampelys’ og midt
i 1990’erne kortvarigt ’Cafe-Biografen’.
Som åbningsprogram lørdag den 3. april 1982 vises Lasse Hallströms ”Jeg
er med barn” i sal 1, mens der i sal 2 er smal danmarkspremiere på det
tjekkiske drama ”Ravnenes boplads” fra Dan-Ina Film. Herfra kommer også
den russiske børnefilm ”Store lille dreng” med danmarkspremiere 3.
februar 1986 og tilsvarende ”Alle vi børn i Bulderby” fra Cinnamon Film
den 21. december samme år.
Den Lille Biografs største succes nogensinde er også ungdommelig,
nemlig ”Ronja Røverdatter” ligeledes efter roman af Astrid Lindgren. Der
etableres selvfølgelig en børnefilmklub, Buffen. Efter flytningen
fordobles både besøgstallet og det hjælpende antal hænder, der når op på
50. Minisalen ophører relativt hurtigt med biografdrift efter i
begyndelsen fx ikke at vise film om sommeren. Repertoiret planlægges
flere måneder forud, så publikum kan orientere sig og baserer sig
delvist på gæsternes egne ønsker. Stedet benyttes også til
musikarrangementer, hvor Jazz-vennerne blandt mange andre lejer sig ind,
mens den tidligere og fortsat populære lyrikcafé holder til hos
Cafellini, hvor der er plads til 40 siddende gæster. Husets øverste
etage står endnu i 1983 ubenyttet hen, men planlægges udnyttet til et
slags medieværksted. Ved udgangen af året lukker til gengæld galleri
Krogen, der ikke i nær samme omfang har fået noget ud af flytningen,
tværtimod.
Biografen viser utallige film og afholder nordisk filmfestival, så det
er en lyst. I sensommeren 1987 renoveres den store, der nu fungerer
solo, med nyt apparatur fra den netop lukkede
Kino, hvorfra man også
overtager stole. Genåbningen finder sted den 12. september.
I september 1989 lyder det fra kredsens Steen Lindhardt, at 40 mennesker
i gennemsnit skal besøge biografen pr. aften fordelt over de to
forestillinger. Netop i disse uger hæver Jean Jacques Annauds ”Bjørnen”
snittet betragtelig, men sommetider kommer der overhovedet ingen. Den
Lille Biograf er omkring 1990 og årene frem ofte truet på økonomien og
står lukket i flere perioder. Efter salg af bygningen til syv private
interessenter, alle sammen erhvervsfolk, renoveres hele hytten. Den
nedlagte sal bygges om til bar med nye toiletter bagerst, hvor der
engang var børnescene, mens den store fuldstændig ombygget får et gulv,
der atter er blevet fladt, som dermed bedre kan tjene øvrige formål.
Lokalet forsynes med 14 caféborde og stole omkring. Filmene spilles som
i gamle dage fra søndag til torsdag med genåbning i anledning af
niårsfødselsdagen i april 1991.
I juli 1994 sætter kommunen for første gang sig selv for alvor i
rampelyset, da man efter kraftig anmodning ’med velvillighed’ overtager
huset og yder tilskud til driften med endnu en renovering i 1995. I 2000
holdes lukket henover knap tre måneder for atter en gennemgribende
ombygning af det ganske Rampelys, efter biografen i juni 1999 tilmed har
fået et nyt lydanlæg til 60.000 kroner, man selv har bekostet. Denne
gang lykkedes det bare ikke biografens publikum at finde vej tilbage. De
engang så ungdommelige er blevet væsentlig ældre med årene og i stigende
grad hjemmevant, selvom der lokkes med popcorn som ovre i
Bio fremfor
for de gamle bajere. Håbet om i det nye årtusinde at nå op på 10.000
besøgende årligt ender med mindre end 5.000.
|
|
Bindslevs
Plads 6 - postkort
Trods både et mindre kommunalt tilskud på 25.000 kroner og en større
håndsrækning på 75.000 kroner fra Det Danske Filminstitut i 2001 må
driften opgives i februar 2003, hvor bestyrelsen finder det uansvarligt
at køre biografen videre. Særligt efter Camera 5 i den nye
Bio Silkeborg
har vist kunstneriske film siden juni året forinden. Bo Stoltenberg må
sammen med resten af folkene bag derfor ’kysse Den Lille Biograf farvel
for denne omgang’, som Midtjyllands Avis skriver med udgangspunkt i de
sidste to film på programmet søndag aften den 2. februar 2003. Det
drejer sig om Susanne Biers ”Elsker dig for evigt” og Gabriele Muccinos
”Sidste kys” fra Italien.
Femten fremmødte publikummer til første aftenforestilling fornemmede nok,
at det bestemt ikke var entusiasmen som i gamle dage, der drev værket,
da ingen operatør møder op til at betjene apparatet, hvorfor
forestillingen må aflyses. Bedre går det med anden aftenforestilling,
hvor i hvert fald nogle af de gamle ildsjæle er mødt op til afsked og et
sidste kindkys med mod på at blænde op for maskinen en allersidste gang.
Nogen fandt hermed forklaringen på, hvorfor det gik så meget bedre ovre
i Papirfabrikken.
Operatørrummet fjernes efter lukningen, hvor filmmaskinen den første tid
blot står gemt af vejen, hvis nu der alligevel en skønne dag måtte blive
brug for den. Rampelysets aktiviteter skulle efter planen i 2004 gøre
selskab ovre i papirfabrikkens Kedelbygning, men endnu hænger
billedskabene i portpassagen ud mod pladsen, der i 2009 får status af
nyt kulturtorv. Indenfor er der fortsat både café og Rampelys på scenen
med navnet MusikRampen.
|
|
Rampelys
med Den Lille Biograf på Bindslevs Plads - operatørrum til sal 2 mangler på
tegningen
|
|
|
|
|
|
|
|
• Gå til
Biografer på biografmuseet.dk |
Biografer Oversigt
• Gå til København |
Omegn | Nordsjælland |
Vest, Midt & Syd
• Gå til Bornholm |
Møn, Bogø, Lolland & Falster
• Gå til
Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø
• Gå til
Sydjylland |
Midt-Vest | Øst |
Nord
• Gå til mere om
Biograf-Teater (1906) |
Fotorama |
Biorama |
Biograf-Teater (1907) |
Kinografen |
Kino / Kino-Teatret |
Biograf-Teater /
Biograf-Teatret / Biografen |
Bio |
Den Lille Biograf |
Arena Centrets Biografer / Arena Biograferne |
Teaterbiografen |
Bio Silkeborg |
|
|
|
|
|
|
• Gå til Rampelys / Cafe-Biografen
/ Den Lille Biograf (1982), Silkeborg |
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
onsdag, 08 januar 2025 11:34:05 |
|
|