Kino / Kino-Teatret, Silkeborg | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 04.08.2024 |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenKino / Kino-Teatret Vestergade 6 Åbnet 29. september 1915 Lukket 15. april 1987 I 1907 opføres på Vestergade 6 et nyt hus i to etager som butiks- og beboelsesejendom med portgennemkørsel i midten til et sidehus i gården. I 1915 sælges bygningen til købmand og støbegodsforhandler Jes Klindt, hvor arkitekt Edvard Jensen nu står bag tegningerne til byens første biografbygning opført til formålet med indgang fra en tidligere manufakturhandel i forhusets venstre side. Forbi billetkassen i indgangsportalen gennem et vindfang når man ind i en smuk og stilfuld vestibule med mosaikgulv udstyret med hvilesofaer og palmer, der vifter om kap med damehattene. Salen strækker sig med god hældning på rækkerne og plads til 273 gæster eller flere endnu, når børn nede foran klemmes med ind i regnestykket. Lærredet sidder højt, så alle har godt udsyn. En række støttende, hvide piller pynter i højre side ved gangen med væggene beklædt af mandshøje træpaneler og gule overvægge. Kino afløser Kinografen i Søndergade, der var for lille, ligesom den dårligt opfyldte kravene til brandsikring med et maskinrum uden selvstændig indgang. Der er således i den nye foretaget en række foranstaltninger, hvor selv gulvbelægningen ikke skulle kunne antændes. Operatørrummet er placeret fjernt fra publikum højt oppe bag salen, mens tre udgangsdøre fører mod gården til højre. Stribevis af elektriske lamper oplyser rummets øvre regioner, mens pærer mellem rækkerne forbliver tændt under forestillingen som små, røde fyrtårne. På scenen holder musikken til, hvor der mange år endnu er tale om stumfilm og kun én fremføringsmaskine. | Læs mere her: Arena, Silkeborg Bio, Silkeborg Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenFor driften står beklædningsfabrikant Carl Hermann Commichau, der som åbningsprogram har det italienske skurkedrama ”Fange nr. 555’s hemmelighed” på plakaten. Filmen roses stærkt for sine usædvanligt klare billeder og det høje spændingsniveau. Nok er navnet skåret til, men annoncerne lægger vægt på, at titlerne fortsat leveres af Kinografen, det københavnske selskab der også har investeret i den nye Kino. På grund af størrelsen er der behov for stor udskiftning af programmer, der kan trække mange til. Direktøren må derfor snart supplere med film også fra andre distributører og henter med succes en række titler hjem fra Sophus Madsens Dansk-Svensk Film. I 1918 køber et nystiftet aktieselskab Commichaus andel, da den ældre direktør på grund af sygdom må opgive sine forretninger. Direktionen udgøres herefter af driftsbestyrer og fhv. overbetjent Peter Anton Warthoe som bevillingshaver sammen med bygningens ejer Jes Klindt i spidsen for A/S Kino. Hvor rejsen i 1915 gik fra Søndergade til Vestergade, har Biograf-Teater to år senere taget turen den modsatte vej, hvor denne ligeledes vokser ud af sit butikslokale til en (lidt) mere moderne biograf nu på Søndergade 6. Hvad Kino angår annonceres i al tid fremover sommetider også som Kino-Teatret, der i perioder også er navnet på facaden. | |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenWarthoe dør i august 1926, hvor enkefru Sofie Kristine Georgine i stedet indtræder i bestyrelsen, mens Klindt overtager bevillingen og den 14. juli 1927 er der for første gang stor danmarkspremiere i Kino på ”Ørkenens lov” med Hobart Bosworth. I efteråret 1929 gennemgår salen henover to måneder en udvidelse til 333 pladser med genåbning tirsdag den 26. november, hvor Victor McLaglen er på plakaten kl. 19 og 21 som ”Kaptajn Lash”. Der har været tale om en ganske betragtelig ombygning til 50.000 kroner igen foranstaltet af arkitekt Jensen med ny udsmykning af både sal og foyer. Enkefru Warthoe er fortsat inde i billedet, før hendes søn, bankdirektør Christian Frederik Warthoe, tager over. Straks man åbner dørene ind til den renoverede foyer, fæstnes øjnene på den smukke stuk omkring loftet oplyst af en mængde elektriske pærer. Teatersalen benævnes ligeledes overordentlig stilfuld og tiltalende med fint afstemte farver på væggene og loftet tilsvarende smukt indrettet med en række cylinderformede lamper påført gule skærme, der afgiver et behageligt varmt og afdæmpet lys uden at fjerne tankerne alt for meget fra de gamle vægge, der endnu er de samme – blot er salen altså vokset nogle meter i længden. Bagerst er rækkerne fremover hævet endnu mere end hidtil med reserverede pladser i den dyreste priskategori og lidt behageligere at sidde på end stolerækkeren foran. Gulvene er nu beklædt med gummi, så det ’ikke generer, at en trop drenge kommer marcherende ind i salen efter forestillingens begyndelse.’ Selve den nye scene fremstår betydeligt større end den hidtidige, hvor et smukt fortæppe af fløjl først trækkes til siden akkurat, når forestillingen begynder. Selve lærredet er placeret noget længere tilbage på den store scene, der allerede er formet med øje for de snarlige forandringer udi tonefilm, hvor et helt nyt musikanlæg allerede er på plads, hvilket den kommende tid minimerer orkesterledsagelsen. | |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenI forbindelse med ombygningen overvejes det naturligvis at lade de nye apparater til tonefilm installere med det vons, men Klindt vælger lige at se tiden an. Operatørrummet bygges tilstrækkeligt stort med henblik på det nye spektakel og kommer snart Biografen gevaldigt i forkøbet med forspring på et helt år, da maskinerne installeres fire måneder senere under større hemmelighedskræmmeri i marts 1930. Uheldigvis har man allieret sig med danske Petersen & Poulsen, der ’er lige saa godt som de udenlandske’. Det var for 12.500 kroner i hvert fald meget billigere men bestemt ikke helt godt. Lærredet rykkes en anelse frem for at give plads til højttalerne bagved og desuden foretages visse ændringer ved den elektriske installation. Kommer der fortsat stumfilm på programmet i ny og næ, har man det eksisterende musikanlæg i baghånden, konstateres det velfornøjet. Første program mandag den 10. marts lyder på ”Fox Follies”, ’en af de store Broadway-revyer’ , som den opreklameres. En snakkende Fox-ugerevy vises som forfilm. ”Taler De tysk?” lyder det i marts 1931 om en film optaget i Berlin, hvor Carl Schenstrøm og Harald Madsen i rollerne som Fy & Bi fører sig frem på andet end deres modersmål, selvom de også taler dansk i denne film produceret syd for grænsen, som allerede flere dage før Biografen går til makronerne vises på udskiftet tonefilmsanlæg. Julen bliver snart tradition for de helt store premierer således også på danske film, hvor Lau Lauritzens ”Københavnere” 2. juledag 1933 er en af de første mere landsdækkende af slagsen – de første fire dage endda helt uden københavnerne selv. Et nu landsdækkende bevillingseftersyn ender på samme tid med, at bankdirektør Warthoe bliver bevillingshaver, men da så han dør allerede i oktober 1935, ender den i marts 1936 hos Arbejdernes Oplysningsudvalg AOU (siden AOF). Det sker på en hensigtserklæring om, at overskuddet ved driften af Kino skal gå til kulturelle arrangementer under arbejderbevægelsens faner foruden at finansiere byens nye forsamlingsbygning Sønderport, der særligt mellem 1945 og 1956 fungerer som erstatningsteater for den gamle håndværkerteaterbygning på Torvet, der er sprunget i luften. | |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenFør krigen kom til Danmark i april 1940 kunne ingen private længere tjene penge i Silkeborg på biografdrift mange år frem, da nu kommunen på samme facon har raget Biografen til sig ’for at understøtte kommunens borgerlige forpligtelser’. Javel, så. I begyndelsen ansættes skolelærer Poul Nord som daglig leder af Kino-Teatret, men i december 1939 overtager Aage Christensen, som fortsætter på posten til langt op i pensionsalderen. Han sørger gennem samtlige år at holde Kino på forkant og varetager samtidig for en periode hvervet som byens borgmester. På den facon favner han faktisk indirekte over begge byens biografer, hvilket er ganske interessant i sig selv. Efter facaderenovering ses Kino-Teatret atter henover indgangsportalen. Billetsalget foregår fortsat fra venstre side gennem en luge midt i et stort billedskab fyldt med plakater, mens det tilsvarende mod højre rummer en kvadratisk kæmpeplakat. To enorme pærer oplyser billetfruerne, mens fire søjler omkranser det hele. To feltopdelte glasdøre giver fortsat adgang gennem tælleapparat nu til et større konfektureudsalg til højre, der på amerikansk facon fremstår helt åben udstyret med en lang glasmontre som disk samt et spejl til damerne nede for enden af foyeren. Hvilesofaerne er flyttet ud i venstre side under en række plakater for kommende film, mens fem rækker loftspærer fortsat lyser lokalet gevaldigt op. I 1941 erhverver AOU hele ejendommen. Under krigen er der konkurrence fra Peter Jessen, byens store damekonfektion længere nede ad gaden, hvor der i julemåneden bagerst i lokalet indrettes en lille biograf med plads til et halvt hundrede børn på træbænke og så ellers indrettet efter forskrifterne med både operatørrum (til smalfilm) og glughuller i en opsat væg samt lærred og fortæppe i den anden ende. Her bliver der gået til den med Chaplin, Gøg & Gokke, Ungerne og tegnefilm, mens mor køber ind. Den senere kunsthandler Oluf Kjærsgaard er ansat som ekspedient med udvidet funktion af biografdirektør i december. Det lader til, at storebrødrene tager det med sindsro. | |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud Sørensen”Det glade vanvid” lukker Kino søndag den 1. maj 1949 for at gennemgå endnu en ombygning, hvor salen nu kommer op på 395 pladser, heraf 187 nye lænestole. Tilskuerrummet vokser denne gang ikke yderligere som sådan, men sidegangen flyttes om på den anden side af søjlerne ved en tilbygning i gården langs salen. Samtidig flyttes lærredet atter to meter tilbage på den rummelige scene og gevaldigt udrustet med fremover hele tre fortæpper i hver sin strålende farve. En ny belysning skal samtidig være den første af sin art i Europa, som kan dæmpes i et jævnt og langsomt tempo og justeres til en hvilken som helst styrke, man måtte ønske. Selv udefra dominerer en ny baldakin gadebilledet med sit strålende neonlys. I Kino ser man altid lyset før de andre. Operatørrummet er ved samme lejlighed ombygget i forbindelse med overgang til vekselstrøm og forsynet med to Bauer-maskiner, mens antallet af højttalere er fordoblet. Forhallen er blevet dekoreret med kunstmarmor og spejlet flyttet ud i venstre side, hvor det er vokset til en glasvæg henover hvilesofaen, der har fået blød ryg med et tilsvarende eksklusivt stolearrangement i modsatte side. Der er desuden indrettet to nydelige toiletrum. Ind mod salen er mellemgangen umådelig kønt dekoreret med flotte træpaneler, der matcher salens og et mønstret gulvtæppe prydet af blomstervaser samt på hver side udstillingsskabe for byens forretningsdrivende. Oprindelig planlægges genåbning bare fem uger senere den 6. juni, men det er selvfølgelig alt for optimistisk. Først lørdag den 16. juli 1949 er ”Alle tiders helt” Danny Kaye klar til skæg. To uger efter lukker så Biograf-Teatret for i februar 1950 at genopstå på Tværgade som langt større Bio. Konkurrencen bliver herefter benhård, hvor Kino-Teatret hidtil har været dominerende – nu atter blot med Kino over baldakinen. Det går heldigvis fortræffeligt begge steder; i 1950’erne når man de bedste år op på at sælge 175.000 kinobilletter. Danske premierer er der fortsat mange af, hvor også landets fremadstormende Passer har sin første hovedrolle her i byen, da ”Dirch passer hund” fra den 20. februar 1953. Filmen er endda svensk med øvrigt dansk islæt i form af Svend Asmussen og Ulrik Neumann som del af musikken. Sigrid Horne-Rasmussen er også med. | |
 Også spørgsmålet om CinemaScope eller ej var længe en hård nød at knække, da det i forhold til salens lange men relativt smalle form, som man sagde, stillede sagen lidt vanskelig. ’Jeg vil se tiden an’, forklarer nu også Aage Christensen i september 1953 efter at have overværet en præsentationsforestilling på kæmpelærred i det københavnske Saga. Den meget bredere Bio får sit scoop i december 1955, hvor det så denne gang er Kino, der må vente til juli 1957. Ligesom i Bio forinden lukkes fire dage i forbindelse med det forberedende arbejde, da det endelig med snilde og besvær er lykkedes at finde en løsning, der tilfredsstiller et nogenlunde bredt billedfelt på helt præcist 8,2 x 3,6 meter. Ved forandringen nøjes Kino med 345 stole, hvor borgmesteren og det vil jo altså sige biografdirektøren stiller sig umådelig tilfreds med resultatet. Facaden forandres til en mere neutral en af slagsen i 1967 og året efter udskiftes samtlige stole til en lav og blød model af den type, man bare må sidde og nulre. Trods prins Pilfinger holder de fleste sig fint alle år herefter. Kino har fortsat en række fine succeser med de danske film fra især Nordisk, men når efterhånden ned på 80.000 billetter, blot halvdelen i forhold til ti år forinden. Ved udgangen af 1970 takker Christensen af efter 31 års tro tjeneste, mens Erik Jørgensen tiltræder 1. januar. Han har en heldig hånd særligt de første år, hvor ”Jeg hedder stadig Trinity” som den første sælger 10.000 billetter på bare to uger i 1973, hvilket ifølge den nye direktør er hurtigere end selv ”Olsen-Banden i Jylland”. Samme år har der sidst i januar været danmarkspremiere på westerndramaet ”De onde dør langsomt” med Gary Allen. I 1977 starter AOF Arena Centrets Biografer med to sale, som desværre ligger dårligt placeret i et nybagt industrikvarter, man forsøger at peppe op med et kombineret biograf- og bowlingcenter, hvilket foreningen taber mange penge på. På Vestergade er der endnu guld og kun let falmede, grønne skove i 1978, da Morten Arnfreds ”Mig og Charly” får premiere 19. marts 1978. Filmen med københavnske Allan Olsen og bysbarnet Kim Eduard Jensen er optaget i og omkring smukke Silkeborg, hvor den i første hug sælger 20.450 billetter. Det bliver Kinos største succes og længst kørende nogensinde med ni spilleuger, før den flyttes ud arenaen, hvor den skæpper yderligere i kassen. Tre år senere falder billetsalget til blot 45.000 billetter på Vestergade fordelt over samtlige tolv måneder. I maj 1982 lukkes Arena efter endnu et år med gevaldigt underskud. I 1981 tabte AOF sammenlagt 420.000 kroner ved driften af begge biografer mod ’kun’ 365.000 kroner her året derpå, hvor Arena kun har kørt halv tid. Det står klart, at også Kino giver underskud trods lille fremgang efter sommer. I efteråret sælges ejendommen på Vestergade i alle tilfælde for et hemmeligt beløb til Jyske Bank med overtagelse 1. december, hvor Erik Jørgensen fortsætter som Kino-direktør på en femårig lejekontrakt. Den ene maskine fra centerbiografen flyttes herind, hvor operatørrummet bliver fuldautomatisk for at holde lønudgifterne nede, sådan som man også havde forventet, det ville have gavnet Arena. | |
 ”Piger på sjov” fra Finn Dyres Scala Film bliver en af de sidste danmarkspremierer, der endda fejres alene i Silkeborg den 20. januar 1986 sammen med en ung Sarah Jessica Parker godt hjulpet frem til succes af Cindy Laupers titelsang ”Girls Just Want to Have Fun”. Kino fremstår som sådan både velholdt og køn til det sidste, hvor Just Betzers danske produktion ”Døden på larvefødder” ligeledes fra Scala har klædt sig ud som en international 2. verdenskrigsfilm. Forventningerne har blandt nogen været tårnhøje, men filmen fejler trods temmelig bred dansk lancering ret fatalt, uanset filmen visse steder samler et krigsbegejstret publikum. I Silkeborg står Kino end ikke denne gang i første geled, men har den på plakaten halvanden måned efter danmarkspremieren. 15. april 1987 er slaget tabt, da Jørgensen opgiver kampen, mens banken allerede har lagt en ny slagplan efter ufuldendt krigsmission. Efter lukningen sælges udstyret, hvor filmmaskinerne og de nyeste stole overtages af Den Lille Biograf på Bindslevs Plads. Blot få uger senere rives salen og øvrige baghuse ned til fordel for et kæmpebyggeri for Jyske Bank, der strækker sig ind over nabogrunden bag nr. 4. Foyeren bliver igen omdannet til butik, herfra sælges i dag sko. Før sin død i 1991 når den gamle direktør at drive biograf igen om end kortvarigt, nemlig Teaterbiografen på Torvet gennem to uger i oktober 1988. | |
Erindringer fra Kino, Silkeborg | |
 Kino, Silkeborg. Foto: Knud SørensenHej Thomas, fantastisk hjemmeside! Jeg har en del billeder fra den nu for længst lukkede og nedrevne Kino i Silkeborg. Billederne er nogle S/H negativer som jeg har scannet og sender til dig. Jeg har selv taget dem kort tid før biografen lukkede så dem må du gerne vise. Der er også nogle billetter fra biografen samt nogle få fra Arena Silkeborg, som kun eksisterede i kort tid. Jeg kender desværre ikke så meget til biografens historie. På mit arbejde havde vi en lærling som også arbejdede med at vise film i biografen og da jeg hørte at den skulle lukke spurgte jeg ham om der var taget nogle billeder af den. Det sagde han nej til. Det syntes jeg var synd og jeg fotografere meget og fik så lov at tage nogle billeder. Et par dage senere viste biografen sin sidste forestilling, "Døden på Larvefødder" og få dage efter begyndte nedrivningen af biografen for at give plads til endnu en udvidelse af Jyske Banks store hovedsæde. Måske har jeg på en anden film nogle billede af biografens facade og hvis jeg finder dem skal jeg nok sende det. Endnu en tak for din virkelig fine hjemmeside og interesse for biografer. | |
 Kino på Vestergade 6 åbningsprogram 29. september 1915 | |
 Kino Silkeborg i 1950erne | |
 Sensationernes Dronning i Kino Teatret i 1947 (fotograf Johannes Jensen) | |
 Kino-Teatret i 1939 (public domain) | |
 Kino-Teatrets genåbningsprogram i november 1929 | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Biograf-Teater (1906) | Fotorama | Biorama | Biograf-Teater (1907) | Kinografen | Biograf-Teater / Biograf-Teatret / Biografen | Bio | Den Lille Biograf | Arena Centrets Biografer / Arena Biograferne | Rampelys / Cafe-Biografen / Den Lille Biograf | Teaterbiografen | Bio Silkeborg | | |
 • Gå til Kino / Kino-Teatret, Silkeborg | |
| Gå: tilbage - op Opdateret søndag, 01 september 2024 14:49:20 |