For 50 aar siden aabnede det første biografteater |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: Arnold Hending, Biograf-Bladet 1954, udgivet Af Fællesrepræsentationen For Danmarks Biografteatre. Renskrevet for biografmuseet.dk af Anders M Olsson, Lund, Sverige | Dato: 03.06.2017 |
 Kosmoramas
programforside.Der er tre biografpremierer, jeg gerne ville have oplevet. Tænk om man havde siddet i "Cinèmatographe Lumière", i Grand Cafe-kælderen paa Boulevard des Capucines, hin 28. december 1895, da verdens første biografdirektør Clement Maurice bød paa noget saa pirrende som levende billeder, ganske vist kun en situation med en lystfisker i funktion og nogle arbejderskarer, der saas forlade Lumières fabriker - men alligevel. Her havde man utvivlsomt kunnet fornemme historiens tyste vingesus, en anelse af noget stort. - Jeg ville gerne have været mellem premieregæsterne i kunstmaler Vilhelm Pachts træpavillon paa Halmtorvet (Raadhuspladsen), da man i foraaret 1896 samledes om de til Danmark først ankomne celluloidstrimler. Det havde ikke generet mig, at billederne, som et øjenvidne beretter, "regnede" fælt, medens man skuede "Brandvæsenet rykker ud" og - meget à propos - "Regn og solskin", for her lettede jo uimodsagt noget nyt, ja noget forunderligt paa vingerne. - Og tænk om man havde været en af de 153 publikummere, der 17. september 1904, altsaa nu for 50 aar siden, havde kunnet passere den statelige svejtser Henrik Olsen, der i flot lyseblaa uniform med trekantet hat og stav af dimensioner agerede cerberus foran hovedstadens første biograf, det i Citypassagen, Østergade 26, beliggende "Kosmorama", der nu for første gang slog sine gæstfri døre op. Værsgo'. Kommer ind med det samme! • Gå til Registrant over Constantin Philipsens arkiv • Gå til Kosmorama Men der er et tragikomisk forspil til denne begivenhed. Delvis skjult af fortidens taage gemmer sig en lille tapper skare af pionerer, der kun fik den karrigste glæde af at vise københavnerne den nye opfindelse. Pacht har været nævnt, men til ham sluttede sig de tyske brødre Skladanowsky, der ligesom Sophus Madsen viste film om sommeren i Tivoli - vi havde altsaa allerede friluftsbiograf i 90'erne - Oscar Messter, der underholdt i Thomas S. Lorentzens etablissement, det senere "Scala", Mr. Gee, der virkede i Cirkus Varite, den forhenværende kurvemager Carl Hasager, der havde en lille prunkløs bio paa Købmagergade med plads til 50 tilskuere, og den emsige københavner Heinrich Odewahn, som havde slaaet sit "telt" op i "Hafnias gaard" paa Amagertorv. Men der er ogsaa hoffotografen Peter Elfelt, manden, der viste Danmark det første filmdrama, som han selv lod optage saa tidligt som i 1903, og som foruden at optage aktuelle billeder ogsaa ønskede at være i besiddelse af en biograf at vise dem i - og derfor søgte sin bankforbindelse. Her fik han et for den tid saare typisk svar paa sin henvendelse: Hvad vil de have med levende billeder at gøre. Det er jo ikke andet end legetøj! - Faa eller ingen troede i dette aarhundredes morgen paa filmen, og "biografdirektørerne" in pleno hentede sig kun skuffelser. - Filmens time var endnu ikke kommet. - Men 17. september 1904 sker "temperaturforandringen" med den første - permanente - biografs aabning, og direktør Constantin Philipsen træder erobrerrank ind i billedet. Her er en mand, der møder med "fortid", og som ikke har i sinde at give op ved den første modvinds signaler. |
Læs mere her: Kosmorama Palads Teatret henne i København kåret som årets sted i Politiken Registrant over Constantin Philipsens arkiv Kinopalæet, København 1918 Rialto, Frederiksberg Palads Teatret, København Kinomaskiner i 50 aar Redaktionsudvalg: Direktør Julius Dinesen, Direktør Harry Frandsen, Direktør Leo Hansen og Direktør Alvin Klinke Ansvarshavende Redaktør: Mogens Brandt Redaktion og Ekspedition: Sølvgade 36, København K. - Telefon: Palæ 3030. Kl. 10-12. Lørdag undt. Tryk: A/S L. Ihrichs Bogtrykkeri |
 Direktør Constantin Philipsen.Lidt om denne energiske og fantasifulde pioner er vel paa sin plads. - Constantin Philipsen, der var uddannet fotograf og havde haft højtflyvende planer om en plads som skuespiller, havde i sin tid vist lysbilleder i Hofteatret og i Casinos lille sal og var omsider, efter et "gæstespil" i New York, blevet indfanget af det nye, af filmen. Paa det i sin tid populære etablissement "St. Thomas" i Frederiksberg Alle havde Philipsen, saa tidligt som i 1901, aabnet biografen "Odéon Theatret", der ikke havde elektrisk lys, men maatte nøjes med kalklys, og her havde saa denne foregangsmand gjort de første lidet muntre erfaringer som biografdirektør, men, som man ser, uden at tabe lysten. Det var Constantin Philipsen, der, som den første dansker, traadte i handelsforbindelse med Pathe frères, hvad "Kosmorama"s publikum fik lejlighed til at nyde godt af. I et interview, taget for længe siden, udtaler Philipsen sig om de første dage i Citypassagen. Han siger:
Men hvad saa' nu disse første gæster i "Kosmorama", der kl. 2 samlede
sig i salen til den første forevisning? Den første af programmets tre
franske film, der blændedes op for, var "En rejse gennem Italien", saa
vistes billedet "Puppe og sommerfugl", og der sluttedes af med "Indbrudstyven".
Navnlig den sidste skal have gjort lykke. Man oplevede at se en tyv, der
var saa uheldig at gøre indbrud hos en opdager - hvilket afstedkom en
række forrygende forfølgelsesscener. Nede i salen sad, som rimeligt var,
landets første biografpianist Th. Rasch og hamrede henført paa det
enlige piano. Vi nævner ham, ogsaa fordi han, saa tidligt som i 1910,
skrev "Gaucho-valsen" til Urban Gads aldrig glemte drama "Afgrunden", og
hentede sig en verdens-sukces paa kompositionen, der dog aldrig
indbragte sin skaber saa meget som en øre. Koda var endnu ikke opfundet!
- |
|
 Ole Olsen's
"Biograf Theater", der aabnede 1905.Det var i "Kosmorama", københavnerne saa de første glimt af store fremmede kunstnere i aktion, ligesom det var her, den første "talefilm" havde premiere. Saa tidligt som i 1907. Philipsen havde skaffet "Biophonen" hertil, og "for 50 øre," som der stod i en anmeldelse, "kunne man nu høre udlandets største stjerner, som f. eks. sangeren Lieban, som nylig ved sin gæsteoptræden paa Kongens Nytorv havde bragt billetpriserne til at stige til det tredobbelte." - Selv lancerer Philipsen, der altid var med paa det nyeste nye, vor egen Frederik Jensen i "talefilm", syngende visen om "en lille, bitte mand". - Paa min vej i livet har jeg truffet i det mindste een mand, der med en aldrig slukket nysgerrighed frekventerede alle de biografer, tiden og økonomien tillod ham at besøge. Han var med i "Kosmorama", da den lukkede op i 1904 - og fulgte dette teaters repertoire, jeg tror saa længe teatret eksisterede. Jeg spurgte ham, hvad han huskede bedst. - I julemaaneden 1905 (forbløffende hukommelse!) saa jeg, saadan sagde han, en uforglemmelig film spillet af passionsskuespillerne fra Oberammergau, der udfoldede sig i kolorerede tableauer, og jeg vil aldrig kunne glemme scenen, der forestillede Jesus for Pilatus. Og vedkommende erindrede en "Kosmorama"-sukces efter Jules Vernes "Rejsen til det umulige", der blev kørt sammen med et billede af vandfontænen i Versailles og et kvikt nummer "Grevens ridetur". Hvor var disse smaa første biografer dog hyggelige og lavloftede, sagde han. Naar en gæst skulle ind paa sin plads paa en af de forreste rækker, tegnede sig nok saa nydeligt - men afgjort uønsket - hans skikkelse oppe paa billedfeltet. Men man tog det dog ikke saa nøje i de gamle primitive dage, sluttede veteranen. - Selv har Constantin Philipsen udtalt, at han med størst glæde præsenterede de franske kunstnere fra Théàtre-Français, der bl.a. tryllebandt publikum med "Mordet paa hertugen af Guise" og "Den fortabte søn". Le Bargy, Mlle Robinne og Albert Lambert var disse teater-film-skuespils stjerner. Det var i grunden deres spil, sagde Olaf Fønss engang, der fik mig til at tro paa filmens fremtid, og gav mig lyst til selv at være med paa lærredet. Og Constantin Philipsen fik da ogsaa bladenes cadeau for sit repertoire. Et sted læser man: "Man maa være "Kosmorama"s energiske og entreprenante direktør taknemlig for dette forsøg paa at hæve biografteatrenes niveau." - |
|
 Men
filmen har syvmilestøvler paa! Hærdet i modvind iler den frem, og
allerede i 1910 faar Emma Gad indført de prominente premierer, naar f.
eks. hendes begavede søn har en ny film paa programmet. The upper ten
gemmer sig ikke mere i mørket, men drages frem som værende blandt
premieregæsterne - og to aar senere chokerer Philipsen byen og landet og
den europæiske filmverden for den sags skyld med ved at kalde til
premiere paa Københavns nyeste seværdighed, den aldeles omredigerede
banegaardshal - det straalende
Paladsteater! Europas største teatre for
levende billeder var dengang Gaumont-Palace i Paris, Londons "Scala" og
Berlins Lichtspiele - men med et slag har København nu placeret sig som
nummer to i perlerækken af bio-paladser! Georg Brandes møder til
premieren, Elith Reumert fremsiger prolog af Thomas P. Krag, og en ny
film af Urban Gad holdes over daaben: "Generalens børn". Københavnerne
fik rig lejlighed til at studse over metamorfosen: Før en skummel, stor
og ufestlig banegaard - nu et blændende palads - med tæppebelagte,
stilfulde promenoir med frugt- og blomster-kiosker, elektriske lampetter
ned fra loftet, og vægge smykket af Rich Louw med elleve jagt-scener,
malet paa gobelin-lærred. En foyer i hvid-gule farver, en restaurant i
festbelysning og en fremmedloge, der hæver sig paa blaa søjler.Da Schnedler-Petersen 17. oktober 1912 slaar an til ouverturen - og 30 musikere sætter ind - er den nye tid indvarslet. - Begyndte Philipsen ikke med "Puppe og sommerfugl" i berømmelige "Kosmorama" - Puppen var blevet - sommerfugl! |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret mandag, 01 januar 2024 18:16:43 |
|