Palmebiografen (1937) / Biografen, Samsø | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 07.07.2024 |
| Palmebiografen (1937) / Biografen (Samsø) Langgade 15 (siden Sygehusvej 4A) Åbnet 3. marts 1937 I 1937 er den gamle biograf bag Tranebjerghus på Langgade blevet for lille og utidssvarende. Straks efter nytår lukker direktør Rasmus Kleis for at rive den eksisterende bygning ned. I gården opføres nu en væsentlig længere sal, der med forbillede i Bogense Biograf fra november 1935 og af akkurat samme størrelse i en skrå vinkel strækker sig mod den nye Sygehusvej til venstre. Herfra bliver der direkte adgang til en forhal med både billetsalg, kiosk og toilet samt en lille stuelejlighed over foyeren. Tranebjerghus er i ejerforhold og matrikelnummer forbundet med biografen helt frem til 1998. Den nye sal rummer plads til 260 gæster på stole med rødt sædebetræk på de bedste pladser og lægger som noget af det første ud med ’Husmandsfilmen’, hvilket harmonerer fint med fru Johannes virke som kasserer i Samsøs Husholdningsforening . Fire år senere udskiftes i april 1941 både maskineri og lydanlæg. I begyndelsen holder man på pragten, men i januar 1942 er tiden ikke til at pryde sig med palmeblade. Efter afsked med Michel Simon i den franske udgave af ”Postbudet ringer altid to gange” nytårsdag optræder Palmebiografen ikke længere eksotisk, men publikum strømmer fortsat til. Fra cirka otte visninger om ugen, når man op på to hver aften foruden som hidtil den børnevenlige eftermiddagsforestilling hver søndag. Samme år opføres en villa til venstre for biografen på Sygehusvej 4, hvor direktøren flytter ind. Det hænder også i 1942, at den udi manufaktur handelsrejsende Gunnar Buch Christensen fra Hadsten møder sin tilkomne fru Jytte akkurat her i Tranebjerg. De gifter sig i 1945, hvor hun er fyldt 18 og overtager i denne forbindelse Klejs’ boghandel, hvor der før var møbeludsalg. Rasmus Klejs er Jyttes bedstefar og nu 71 år gammel. Pr. 1. januar 1950 overtager parret tillige biografen, mens den gamle direktør nyder sit otium. Buch Christensen lader herefter en bestyrer om bøgerne, der et par år senere erstattes af købmandsvarer. De starter også forretningen Sølvgården med salg af sølvtøj målrettet turister, ligesom de fortsat pudser det gamle arvesølv udi palmekonstruktion. Sommermånederne er ofte gode for Biografen, særligt når vejret er skidt, men vinteren altid lang og kold. I 1960’erne går den ganske enkelt i hi gennem en måneds tid fra midt i februar inspireret af i 1966 at måtte lukke netop i fire uger på grund af overgang til vekselstrøm. Sommetider holdes også tidlig juleferie for at slå dørene op igen fremme ved den biografpopulære 2. juledag. I sommeren 1980 overtager sønnen Otto driften efter sin far, men indser efter et halvt år, at det ser temmelig skidt ud og bebuder derfor lukning den 21. december. Købmandsforretningen er omvendt udvidet til ’Samsø Super’ i hele forhusets stueplan og med den går det meget bedre, vippen er tippet. Det lykkes imidlertid at finde en forpagter til Biografen i form af maskinmester Allan Mærsk Pedersen, der klar til sommersæsonen genåbner 31. maj 1981 efter renovering af salen. Biografen nøjes herefter med nærmest blot hver anden række, 131 stole og langt bedre plads til stængerne. Det er fortsat de gamle efterhånden temmelig slidte størrelser, men filmapparaterne årgang ’41 holdes pertentligt ved lige. Pedersen opgiver Biografen efter tre år den 2. maj 1984, hvor han runder af med to af tidens mest populære danske film, Søren Kragh-Jacobsens ”Isfugle” og Nils Malmros’ ”Skønheden og udyret”. Årsagen skal findes i videofilmene. ’Da jeg begyndte for tre år siden, var der kun ét apparat på øen’, forklarer direktøren, der med tiden har skåret antallet af visninger ned til kun at foregå tirsdag og onsdag aften. De fleste var overbevist om, at det nu var det endegyldigt forbi med biograf på Samsø, efter Nordby Kino på kroen allerede for længst er ophørt, men så i den sene sommermåned indgår Samsø Filmklub aftale om at benytte den lukkede biograf med genåbning 4. september. Og det altså som helt traditionel biograf. Filmklubben er ikke ny, men har i flere år holdt til på byens bibliotek, der i øvrigt i tidernes morgen var startet netop i Tranebjerghus. Bestyrelsen består af formand Holger Bertelsen, Pia Asbæk Jensen, Svend Ib Nielsen samt Vibeke Olsen og Peter Olsen. Pr. 1. september har klubben lejet biografen foreløbig for et år med hjælp fra kommunen, der yder kommunegaranti på 35.000 kroner i forbindelse med overdragelsen. Klubben påtænker at ’drive biografen som hidtil med et repertoire, baseret på kvalitet og alsidighed, måske med en smule positiv særbehandling af danske film. Filmklubbens egen filmrække vil indgå i repertoiret med en særlig rabat til medlemmerne’, som Stiftstidende refererer. Man håber desuden som hidtil at kunne stable særforestillinger på benene for efterskoler og andre, ligesom man gerne ser både en børne- og ungdomsfilmklub oprettet i supplement til det traditionelle virke, der for nuværende vil indskrænke sig til blot tirsdag og onsdag aften som de fire måneder forinden med nyt program hver uge. Første film gennem maskinerne tirsdag den 4. september er atter dansk, nemlig Ole Roos’ ”Forræderne”, som har haft danmarkspremiere knap ti måneder forinden. Mandag den 3. marts 1986 genåbnes Biografen efter at have gennemgået en forskønnelseskur med 123 nye stole og forbedret belysning i salen. Man erklærer sig i samme forbindelse tilfreds med de 6.000 billetter, der er solgt siden overtagelsen nøjagtig halvandet år forinden. Det går stadig lidt sløjt særligt i vinterhalvåret, men fra 1. december 1989 frem til 1. februar 1990 kan man glædeligt notere sig to måneder uden at have haft underskud på én eneste film. Uanset antallet af tilskuere skal der altid betales et minimumsbeløb til distributørerne og hertil kommer så fragt og de øvrige småudgifter. Det hjælper også, at man har ændret gevaldigt på biografens lønpolitik, hvilket vil sige overgang til helt frivillig og ulønnet arbejdskraft, hvilket sparer over 22.000 kroner. Man får blod på tanden og tænker nu også på at give ekstraforestillinger om eftermiddagen for eksempelvis plejehjemmets beboere. I den kolde februar holdes som hidtil vinterlukket, sådan som man var begyndt på de mange år forinden. Optimismen var god at have i behold, for 1990 slutter noget mere broget end det hele var begyndt og de to efterfølgende år er storslemme også på landsplan. Herudover måtte man i 1991 slås med rod i økonomien, hvor en kulegravning viste ubetalte regninger, manglende momsangivelser for flere kvartaler og tilsvarende skatteangivelser for indtil flere år foruden manglende afregning af filmleje til distributørerne. Alt det første nok så slemt men uden afrenging af filmleje bliver der hurtigt lukket for leverancerne. Pludselig står man og mangler 62.000 kroner, mens kassereren er ’fritaget for videre arbejde med biografens penge.’ Bertelsen indbetaler personligt 12.000 kroner for at få bund i økonomien, som han siger. Med ukuelig tro på fremtiden indkøbes i juni 1992 for 90.000 kroner to nye fuldautomatiske fremvisningsmaskiner til operatørrummet som erstatning for de gamle apparater. De havde tjent godt, men kunne ikke længere vedligeholdes, da der ikke mere fandtes nye reservedele, så der var ingen vej udenom, skulle Biografen bestå. I 1994 kommer turen så til det lige så gamle lydanlæg, der udskiftes med et nyt til 80.000 nu med stereolyd. Filmklubben er på dette tidspunkt oppe på knap 250 medlemmer, men man modtager gerne flere indmeldinger, ligesom der pågår en konstant jagt på sponsorer. Biografen er kommet i ’smult vande’ med pænt over 6.000 solgte billetter i 1994 fordelt henover 232 forestillinger og 71 forskellige film mod under 4.000 året forinden. Ved årets udgang kan der endda noteres overskud men kun på grund af sponsorater, reklameindtægter, kommunalt tilskud og medlemskontingentet samt ikke mindst den frivillige arbejdskraft. I starten af 1997 diskuteres det, hvorvidt man skal blive i den eksisterende biograf, der trods salens forbedringer fortsat er saneringsmoden, eller om man skal flytte til en ny bygning lidt ude i periferien, hvor man kan indrette sig langt mere attraktivt. Et køb af bygningen med efterfølgende restaurering og udvidelse vil løbe op i mindst to millioner kroner. Sagen er den, at man for længst har opgivet det yngre publikum, som i sin tid udgjorde biografens fundament, sådan som det fremgik af de gamle palmeblade. I stedet er der behov for en langt større foyer med tilhørende café, hvor man kan hygge sig over en kaffe og diskutere filmene før forestilling og efterfølgende. Interessen tilskriver i hvert fald behovet for biografen: I 1996 er man oppe over 6.500 billetter og kan notere sig det største overskud i filmklubbens historie (28.597 kroner). Det hjælper betragteligt, at film for det modne publikum kommer ud i flere kopier end hidtil og dermed også hurtigere når frem til Samsø. Det vedtages i 1998 at blive liggende og bygge ny foyer foran den gamle, efter kommunen har vist sig samarbejdsvillig udover alle grænser og stillet 875.000 kroner i garanti, hvorved Biografen tilmed kan købe bygningen for 275.000 kroner, hvilket vist var mindre end forventet. Den er senest solgt i august 1989 sammen med Tranebjerghus til ejendomshandler Svend Michaelsen fra Dronninglund, men skilles nu fra den gamle matrikel og hører herefter til Sygehusvej. I april 1998 går Bertelsen sammen med bestyrelsen rundt for at stemme dørklokker og søge fondsmidler. Tilsvarende i august går hatten endnu engang hele øen rundt for at skaffe penge til inventar for Biografens nye foyer, da dette ikke indgår i budgettet og klubben får samtidig 80 nye medlemmer. Bygningsarbejdet starter i efteråret med rejsegilde på den cirka 40 kvadratmeter store tilbygning sidst i november. Den fhv. lejlighed over den gamle foyer omdannes til depotrum, mens et lille køkken giver mulighed for bespisning af op mod 60 gæster i den sammenbragte foyer, der også får handicaptoilet. Det gamle billetsalg fjernes og indgår i foyerarealet, der nu rummer ny kiosk med billetsalg og bar. Udbyttet var i øvrigt blevet 46.000 kroner i kontanter svarende til 10 kroner fra hver af øens indbyggere fra ’spædbarn til olding’. Man var altså gået hen og blevet oprigtig glad for den stygge biograf, men de unge fra 1912 hørte jo nu også til i den modsatte ende af aldersstigen. Holger Bertelsen er ikke uforståeligt aldeles henrykt over samsingernes opbakning. Den var ikke blevet mindre af, at også kommunalbestyrelsen selv netop har bevilget 100.000 kroner til ombygningen. Beslutningen var dog ikke så svær, idet Det Danske Filminstitut har udpeget Samsø til et oplagt emne for statsmidler til netop renoveringen af biografer i udkantsområder. Herfra kommer yderligere 100.000 kroner og et beløb i samme størrelsesorden fra Århus Amt. Biografen er åben i hele ombygningsfasen, hvor der etableres midlertidigt billetsalg og indgang ved en af udgangsdørene i gården. Indvielsen finder sted lørdag den 12. december, hvor der vises gratis kortfilm og gives rundvisning. Bertelsen fortæller Stiftstidende, at ’Biografen også teknisk fremover vil kunne leve op til de krav, der med rimelighed kan stilles, idet såvel lyd- som billedkvaliteten er i top.’ Omkring årtusindskiftet sælges årligt omkring 8.000 billetter. 2002 bliver et sabbatår, som formand Holger Bertelsen forklarer, men i 2003 bevilger forskellige fonde 375.000 kroner til den tiltrængte renovering af selve salen med yderligere sponsorater fra forretninger og virksomheder, mens der fortsat afdrages på kommunale lån. Biografen tæller på dette tidspunkt 375 medlemmer. Der er igen kommet gang i visningerne lørdag aften, som masser af mindre biografer har opgivet gennem 1980’erne, hvor der dengang som regel var film i flimmerkassen på landets eneste tv-kanal. Den tid er for længst forbi og lørdag har længe været byens bedste biografdag på landsplan. Fremme i efteråret 2003 er det endelig blevet tid – til at vende hele salen om. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Biografen Samsø 2003Den indvendige ombygning finder sted på mindre end to måneder nærmest akkurat som dengang i 1937, hvor den nye sal blev opført. Nu vendes hele herligheden 180 grader med nyt operatørrum i den modsatte ende med trappe op, hvor der før var lærred. I denne ende hæves gulvet gevaldigt over det eksisterende, så niveauet mellem rækkerne og udsynet forbedres betragteligt. Det nye gulv belægges med tæpper og en scene sættes op til koncerterarrangementer og anden optræden. Væggene får ny beklædning, der fremover skjuler det kæmpe lag af filmplakater, som gennem årene er klistret udenpå hinanden. Her venter der fremtidige biografarkæologer spændende fund. Biografen har herefter plads til 103 gæster med genåbning lige før jul, hvor Samsø Kommune forærer Biografen en palme. Alt er fuldstændig, som det skal være. Allerede i februar 2005 fortæller Bertelsen om, hvordan man skal se omkring fem år frem i tiden, hvor 35mm-filmene glider ud til fordel for digital fremvisning og rammer bestemt ikke meget ved siden af. 8.500 billetter er man oppe på, det går fortsat to skridt frem, når der måtte være trådt et tilbage. Da Holger Bertelsen går på pension, bliver overlærer Ellen Lynard ny formand for Samsø Filmklub. Digitaliseringen i sommeren 2011 er både tidligt og kærkomment på plads via fondsmidler og statsstøtte. Uden den var Lynard ikke sikker på, biografen selv med fortsatte filmleverancer kunne være fortsat mere end et par år yderligere. Nu kommer eksempelvis Martin Zandvliets film om Dirch Passer til øen midt i september bare tre uger efter danmarkspremieren 25. august. Der er indvarslet nye tider for foreningen, der i dag tæller 500 medlemmer. Biografen Samsø er i 2024 udstyret med Digital 2K + 3D Dolby 7.1, 48HFR, SR.D.EX og teleslynge. Der er endvidere mulighed for ved arrangementer at benytte DVD, BluRay samt videoprojektion. I foyeren har bordene dug på – med palmemønster, naturligvis. | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Palmebiografen (1912) / Tranebjerg Biografteater, Samsø | |
• Gå til Palmebiografen (1937) / Biografen, Samsø | |
| Gå: tilbage - op Opdateret 26-07-2024 |