Hobro Biografteater / Biograf-Teatret / Hobro Biograf / Bio |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.05.2025 |
 Hobro
Biografteater cirka 1911 (public domain)Hobro Biografteater / Biograf-Teatret / Hobro Biograf / Bio Vestergade 7 (siden Lillegade 4-6) Åbnet 26. december 1906 Lukket 1. juni 1978 I julen 1906 får Hobro sit biografteater, da fabrikant C. Black direktør for Hobro Tobaksfabrik sammen med C.W. Obels repræsentant Thomas Genefke opfører et kosmorama på en grund tilhørende Black omkring hjørnet af Vestergade og Lillegade, der i høj grad matcher missionshuset fra 1895 skråt overfor. Der er indgang fra Vestergade til et lille venteværelse med billetkasse, som Genefke passer, mens Black primært involverer sig fra 1909, hvor han lægger tobakken på hylden. Salen bagved er udstyret med bænkerækker og 80 svenske stole hentet ude fra Skovpavillonen, mens selve biografen er temmelig robust i solide mursten. Lærredet er spændt op på endevæggen med de bevingede ord ’Ei blot til Lyst’ omgivet af skønne kvinder, dyr og træer i nydelige penselstrøg. I maskinrummet står en stor zinkbalje med vand til at smide filmen i, hvis uheldet er ude, ligesom en gennemblødt gulvklud holdes parat til at smide over, om det så virker eller ej. Åbningsprogrammet består med klaverledsagelse af seks film og varer i alt en halv times tid. I januar 1908 indgår Black og Genefke aftale med Hotel Postgaarden i Mariager om også at vise film dér en gang om ugen, mens der hjemme typisk spilles ondag, torsdag og fredag aften samt tre eller fire forestillinger på søndage. Da Ole Olsens ”Løvejagten på Elleore” efter først at være blevet forbudt i 1907 endelig kommer rundt til landets biografer fra november 1908, bliver den også et kolossalt tilløbsstykke i Hobro, hvor folk med egne øjne måtte se, hvad al den ståhej var til for. Der blev givet ekstraforestillinger og sommetider spille programmerne nonstop om søndagen. Med stærkt stigende besøgstal i 1910 til ikke mindst til de nye Fotorama-produktioner går direktørerne i kompagniskab med Frede Skaarup fra det århusianske selskab, som også er filmimportør. Firmaet investerer i biografer nærmest overalt, hvor de kan komme til syd for Limfjorden. Udelukkende med bænkerækker er der fra december 1910 plads til knap 200 gæster. Hobro Biografteater er til højlydt diskussion i januar 1919, hvor den noteres værende under al kritik i forhold til brandfare på grund af operatørrummets placering klos op ad venteværelset. I aviserne kan man ydermere læse, at biografteatret på foragtelig vis endnu holdes åbent, mens skolerne har været lukket under den spanske syge. Fra myndighedernes side henholder man sig til, at biografen de seneste måneder har været forbudt for børn under 16 år at besøge. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Stumfilm, Tonefilm og nye Systemer 7OMM, Storformat, Film- og Lydsystemer Historien om 70mm og De Store Formater • CinemaScope | Widescreen • VistaVision | Todd-AO • "Windjammer" i Cinemiracle • "Dette er Cinerama"! • Vises "i Sensurround" High-Impact biografdesign |
 Hobro
Biografteater i 1919 - de tykke streger er tilbygning og udvidelse i
forhold til 1906Balladen ender som en gevinst for alle, da der samme sommer foretages en større ombygning, hvor salen ved en betragtelig udvidelse når op på 360 pladser. Indgangen flyttes over til Lillegade, hvor der i en trekantsagtig udbygning skabes en foyer med billetsalg samt i yderligere forlængelse af salen en gennemgang under et nyt operatørrum med to toiletter for enden, hvad biografen ikke tidligere havde været udstyret med. Maskinrummet er samtidig yderligere brandsikret i forhold til publikum ved kun at have adgang via en udvendig trappe. I den modsatte ende, hvor der oprindeligt var indgang, er bygningen udvidet i hver side med et større lærred i forhold til tidligere, dengang salen vendte den modsatte vej. Der skal være blevet umådeligt smukt overalt, da Genefke er interesseret i malerkunst, hvor han efterhånden personligt råder over en af Nordjyllands fineste samlinger. Genåbningen finder sted den 30. juli 1919. I sommeren 1921 diskuteres det, om der findes nogen mulighed for at få ført biografbevillingen over på kommunale hænder, så man får kontrol over repertoiret og samtidig skaffer sig adgang til indtægterne ved at drive biografteatret med blikket rettet mod, at det stadig er et udenbys foretagende, der reelt kører det, selvom Black officielt fremstår som daglig leder. I 1925 fremgår det af annoncer, at publikum iført træsko ikke er velkomne og det var Fotorama heller ikke længere. De mest populære film kommer i disse år fra det københavnske Palladium i form af filmene med Fy & Bi, men flere af dem er optaget i Jylland og publikum kan slet ikke få nok. Genefke havde personligt fået bevilling endda helt uden tidsbegrænsning og biografen forbliver således hans på livstid. Black deltager i nogle år endnu inden sin død i 1935. Overvejende på grund af pris i forhold til kvalitet indrettes biografen først i efteråret 1931 med tonefilmsanlæg, selvom nogen mener, at man så sent som midt i 30’erne kunne se talende billeder præsenteret stumt her i byen. Det er selvfølgelig en skrøne, for allerede ved juletid synges der på tysk og i september 1932 kvidrer Marguerite Viby – ”Skal vi vædde en million?”. |
|
 Hobro
Biografteater med annonce fra julen 1910Krigen satte sine spor ikke så meget fysisk for selve biografen men i hvert fald dramatisk, da operatøren får besøg under opførslen af Veit Harlans ”Den gyldne stad”, der nok refererer til verdens smukkeste by Prag, men da ophavet er tysk bliver den hundedyre farvefilm fjernet og tilintetgjort af modstandsfolk. En stump af filmen bliver liggende i maskinrummet som minde. Efter krigen fjernes nogle rækker i salen, som nu har 310 pladser med lidt bedre komfort. Da Genefke dør i marts 1946 overtages Hobro Biograf i september af boghandler Arthur Kibsgaard Mikkelsen, der allerede havde luret på den tilbage i 1922, dengang bevillingen blev opslået ledig og byrådsmedlemmer fik hede drømme. I 1947 flytter han indgangen lidt til venstre med forandring af foyeren og i september 1948 installeres nyt toneanlæg. |
|
 Hobro
Biografteater i 1919 med længdesnit incl. trappe op til operatørrumOperatør tilbage i 1906 var scenemester Søren Jensen fra Hobro Teater beliggende kun få meter væk. Hans søn Svend støder til som andenoperatør, før han forfremmes og har efterhånden præsteret i en grad, at det bliver ham, som får bevilling til at indrette Kino-Teatret i netop teatersalen, der indvies 1. juli 1952. Året derpå gøres det endnu behageligere i Hobro Biograf, da stolene udskiftes med 278 nye iført blød polstring. Der er fortsat gode år med masser af film til det store publikum helt op til omkring 1970, hvor Kibsgaard Mikkelsen bl.a. handler med Nordisk Film og har således glæde af bl.a. ”Olsen-banden”, hvor den danske filmhøst ellers begynder at slå fejl. ’Den ny biografkonge i Hobro hedder Jens Søndergård’, lyder det i april 1978, hvor direktøren fra Kjellerup Bio overtager Kino, mens han samtidig er i færd med at opføre en helt ny biograf med to sale. Godt en måned senere lukker den gamle Bio, selvom det nu ikke er derfor. Allerede flere år forinden har Kibsgaard Mikkelsen erklæret at stoppe den dag, biografen måtte give underskud. Han solgte da i 1973 samtidig bygningen til Himmerlandsbanken, hvorefter han udelukkende drev biografen på en lejeaftale, der nu står til at udløbe 1. juni og er vist allerede gået på kompromis med sit løfte. Da han nogle år forinden fyldte 85, mente han nok, det måske snart var på tide at gå på pension – nu er han 88. Biografen anser han såmænd bare for en behagelig hobby med 6-7 forestillinger om ugen og lukket lørdag. Faktisk har direktøren kun ros til overs for det modige initiativ og som gevinst vil han få bedre tid til sin gamle kærlighed, bøgerne. Hans forretning fra 1915 på Algade drives her i 1978 fortsat af sønnen Frode. |
|
 Hobro
Biografteater - februar 1947Sidste forestilling torsdag den 1. juni bliver Lau Lauritzens ”Sømand i knibe”. Måneden derpå stiller banken hele biografen vederlagsfrit til rådighed for en kristelig hjælpeorganisation, der benytter salen til loppemarked, hvor første salg bliver stolene, mens filmmaskinerne pilles ned for at blive flyttet over på byens gymnasium. Overskuddet skal gå til en spedalskhedsklinik i Indien. Den gamle Hobro Biograf rives ned i april 1982 efter i forfald at have virket skæmmende på området. Stykket ud mod Lillegade består i dag af fliser og lidt grønt. |
|
|
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om |
|
 • Gå til Hobro Biografteater / Biograf-Teatret / Hobro Biograf / Bio |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret 28-05-2025 |
|